Pladsnummeringen i intercitytog
Jesper Christophersen
Jeg kører ofte mellem København og Korsør - og altid med pladsbillet.
Jeg har ofte undret mig over hvilket system der er i pladsnummerne - jeg
synes ikke, jeg kan finde et system i det.....synes at nummerne
"springer" en del....
Er der nogle, som kan komme med en logisk forklaring på systemet (da jeg
regner med, at der er et system i det) ?
mvh
Jesper
Leif Jørgensen
wrote:
> Hej.
>
> Jeg k rer ofte mellem K benhavn og Kors r - og altid med pladsbillet.
>
> Jeg har ofte undret mig over hvilket system der er i pladsnummerne - jeg
> synes ikke, jeg kan finde et system i det.....synes at nummerne
> "springer" en del....
>
> regner med, at der er et system i det) ?
>
> mvh
>
> Jesper
Der er til dels arv fra sidegangsvognenes tid. Problemet er at nogle
vogne har tre sæder i bredden, mens andre har fire, og det gør det
sværere at hitte ud af om en given plads er ved vinduet, gangen eller
i midten, hvis man ikke har et system.
For en sidegangsvogn med seks pladser i hver kupe er det nemt nok: x1
og x2 er ved vinduet, x3 og x4 i midten og x5 og x6 ved gangen. Men
hvad nu hvis der er otte pladser? Hvis man fortsatte numrene logisk
ville de ekstra pladser, x7 og x8 blive gangpladserne i stedet, men så
kunne man risikere, at folk købte billetter til x5 og x6 i forventning
om at de var gangpladserne men altså i virkeligheden midterpladser.
Alternativt kunne det være, at man ikke vil stuve folk så meget sammen
udenfor højtiderne og derfor kun vil sælge seks pladser til en kupe
med otte pladser (sås en del før indførelsen af intercity i 1974). Så
er man nød til at vide hvilke pladser, det er, man ikke skal sælge.
Løsningen bliver derfor at identificere to af midterpladserne som x7
og x8, som man så kan sælge, hvis det er nødvendigt, og ellers lade
folk brede sig lidt mere. Pladsnumrene fordeler sig så x1+x2 (vindue)
- x3+x8 (midt) - x7+x4 (midt) - x5+x6 (gang). De samme numre er
således altid de samme steder, og x7 og x8 kan tages med eller lade
være, uden at det ændrer på systemet.
For nutidens midtergangsvogne er det naturligvis kun relevant med
vindues- og gangpladser (vi ser bort fra visse regionaltog og S-tog).
Men her gælder til gengæld, at hvor der på 2. klasse/Standard er to
sæder på hver side af midtergangen, er der på 1. klasse ofte to sæder
på den ene side men kun en på den anden. Systemet skal altså igen tage
højde for pladser, der er der nogle steder men ikke andre. Så dem
giver man altså de højeste numre, der kan undværes, uden at der kommer
huller. Så her fordeler numrene sig så x1+x2 (vindue) - x3+x8 (gang) -
x7+x4 (gang) - x5+x6 (vindue). Forudsat selvfølgelig at pladserne er
placeret vis-a-vis.
I nutidens computertider kan man naturligvis nemt slå op og se hvilke
pladser, der er hvor i toget, så ovenstående system er ikke så
relevant længere. Øresundstogenes pladser har således fortløbende
numre. Men det har så den ulempe, at den nummerfordeling, der gælder
der, ikke uden videre kan overføres på andre tog. I modsætning til
tidligere hvor billetsælgeren kunne være sikker på, at det nummer, der
var en vinduesplads i et dansk tog, også var det i tysk eller
italiensk.
Med venlige nummer-hilsner
Leif Jørgensen
Finn Justesen
"Leif Jørgensen" <gerda...@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:63699570-d745-471a...@d12g2000vbz.googlegroups.com...
Det var nu sådan i sidegangsvogne, at 1 og 2 var gangpladser og 5 og 6 var
vinduespladser. I en Bg vogn var 3 og 4 samt 7 og 8 placeret i midten.
v h
Just
tidligere DSB-Plads og Plads90 (ROSA)
Per W Karlsson
Man tilstræbte altså et nogenlunde bekvemt siddemønster op til 75%
belægning. Det har man også opnået på anden vis.
1. Sofaerne i Cc-vognene var således til at begynde med (ca. 1955) ved
hjælp af hovedstøtter ("øreklapper") og armlæn delt midt over, altså
2+2, og det var kun bekvemt op til 50% belægning. Inddelingen blev
senere ændret til 1+2+1, og endnu senere gik man så over til kun at have
6 pladser per kupé; og Cc blev til Bg eller Bgh.
2. I Sverige har man haft storrumsvogne med forskudt "midtergang": 1
plads på den ene side, 3 på den anden.
Per W. Karlsson
Leif Jørgensen
>
> Med venlige nummer-hilsner
> Leif J rgensen
> Det var nu s dan i sidegangsvogne, at 1 og 2 var gangpladser og 5 og 6 var
> vinduespladser. I en Bg vogn var 3 og 4 samt 7 og 8 placeret i midten.
> v h
> Just
> tidligere DSB-Plads og Plads90 (ROSA)
Nå ja, jeg havde også en mistanke om, at det godt kunne være omvendt,
sådan som du nævner. Men der er jo lidt langt mellem sidegangsvognene
nu om stunder, så der er jo ikke noget, vi andre i samme grad har på
rygraden.
Med venlige omvendte hilsner
Leif Jørgensen
Ulrik
> folk brede sig lidt mere. Pladsnumrene fordeler sig så x1+x2 (vindue)
> - x3+x8 (midt) - x7+x4 (midt) - x5+x6 (gang). De samme numre er
> således altid de samme steder, og x7 og x8 kan tages med eller lade
> være, uden at det ændrer på systemet.
Systemet er mere ulogisk, end det behøvede at være selvom det skal
opfylde de betingelser, du beskriver.
Hvorfor har man ikke x1-x2. x3-x4, x5-x6 og x7-x8 overfor hinanden?
Mvh
Ulrik
Krabsen
Det er faktisk helt logisk: Hvis man brugte den som en 6-personers kupe
(altså undlod 7-8) - så sad 3-4 'forskudt' og fik dermed ikke benene i
karambolage. (Det ville de nu nok selv kunne finde ud af, men ideen er
meget godt tænkt..)
Finn Justesen
"Thomas Corell" <nospam...@corell.dk> skrev i meddelelsen
news:slrninblm5.il...@mail.corell.dk...
> overfor hinanden. x3-x4 er/var så brede sæder og kunne deles i x3-x8 og
> x7-x4.
>
> Altså enten er sæde x3 et bredt, eller delt i to x3 hhv. x7.
>
> Derudover mener jeg det nummereringssystem er internationalt vedtaget ?
>
> --
> Don't waste space
Ja
UIC
just