Lav-temperatur loddekolbe...
Torkil Halvorsen
Der må være nogen her i denne ng, der har et godt tips til
hvilken og hvor man skal købe af lav-temperatur loddekolbe til
lodning af disse nysølvs-skinner..?
På forhånd TAK..!
Med venlig hilsen
Torkil Halvorsen
HPR
kr i Trinbrættet København/ Din og Min Hobby på Buddingevej
mvh
Hans Peter
"Torkil Halvorsen" <t...@tdk.dk> skrev i en meddelelse
news:3c8da302$0$34031$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Ib Baagøe
> Der må være nogen her i denne ng, der har et godt tips til
> hvilken og hvor man skal købe af lav-temperatur loddekolbe til
> lodning af disse nysølvs-skinner..?
Du mener nok en konstant-temperatur loddekolbe.
Sådan nogle anvendes først og fremmest til lodning af elektronik.
Og købes derfor i en forretning, der sælger elektronikværktøj og
elektronikkomponenter.
Der findes detailforretninger i de større byer, ca. i samme omfang
som MJ-forretninger. Se i telefonbogen. Dernæst findes der engros-
forretninger, men de sælger ikke til private, så her må du fx købe
gennem det firma, du arbejder for.
Men du skal passe på, hvad du køber; der findes forskellige klasser
af elektronikloddekolber:
- Temperaturreguleret med magnetisk termostat i selve spidsen. 24 V,
50 W. Prisklasse 1.100 kr. + moms. Kan anbefales.
Hertil et antal loddespidser af forskellig tykkelse; 50,- pr. stk.
- Temperaturreguleret med elektronisk termostat. 24 V, 60 W.
Prisklasse 900 kr. + moms. Hertil div. spidser. Kan anbefales.
- Som ovenstående, men direkte til 220 V, uden transformer. Prisklasse
500 kr. + moms + spidser. Svær at styre pga. netledningen. Nix gut.
- 'Loddekolbe' eller 'loddepen' til 220 V, uden temperaturregulering.
Koster kun 2-300 kr. i det lokale byggemarked. Frarådes til MJ-brug.
Den slags værktøj er kun for den, der en enkelt gang i livet skal
lodde en knækket ledning.
Se i øvrigt www.rs-components.dk og www.farnell.com/dk
PS: Når du lodder skinner (som jo har en stor varmekapacitet), skal
du benytte en tyk flad spids i loddekolben (3 mm).
Lige modsat, når du lodder detaljer på en model; så skal du bruge
en tynd (0,8 mm) spids.
Loddekolbens temperatur (og det vil for de magnetisk regulerede
kolber sige spidskategorien) skal svare til det anvendte loddetin.
(50 gr over smeltepunktet). Typisk 240 grader loddetemperatur.
Og når du nu alligevel skal hen i en elektronikforretning, så køb også
lige noget 'sugelitze' til at fjerne overflødigt tin med. Og hvis det
skal være helt vildt: tillige en tinsuger.
Loddetinnet bør være 60/40 (%tin/%bly).
V.h. -- Ib
Bjerre
> Se i øvrigt www.rs-components.dk og www.farnell.com/dk
-Ring evt til Århus Radiolager, www.aarhusradiolager.dk de stiller ikke krav
om at du skal være noget specielt.
> PS: Når du lodder skinner (som jo har en stor varmekapacitet), skal
> du benytte en tyk flad spids i loddekolben (3 mm).
> Lige modsat, når du lodder detaljer på en model; så skal du bruge
> en tynd (0,8 mm) spids.
> Loddekolbens temperatur (og det vil for de magnetisk regulerede
> kolber sige spidskategorien) skal svare til det anvendte loddetin.
> (50 gr over smeltepunktet). Typisk 240 grader loddetemperatur.
Efter hånden er de fleste kolber styret af en "rigtig" termostat, som man
kan stille temperaturen på apparatet. De gamle Weller magnastat kolber, hvor
det er selve spidsen, der selv bestemmer temperaturen kan dog stadig købes
til ca 500kr + moms, og den skal bare have 24V AC at leve af, så klarer den
selv resten. Jeg vil anbefale en spids no 6 eller 7 (lidt varmere). En spids
no 8 er for varm, og skader sveller og andet plast. Den første magnastat
kolbe jeg havde, holdt kun i 12år før jeg måtte skifte varmelegeme. De er
desværre ikke præcise nok i temperaturreguleringen, hvis du skal til at
montere print med moderne overflademonterede komponenter.
En kolbe med meget lille varmekapacitet og høj effekt og en effektiv og
hurtig termostat regulator er en formidabel oplevelse. Men for dyr til
hobbybrug (der kan købes 3-4 MY'ere til den pris). Jeg har en 80Watt, som
jeg bruger den fra 0.6 til 3mm spidser. Lige så snart men sætter den på det,
der skal loddes fyrer den meget varme af, så loddestedet hurtigt kommer op
på den rette temperatur. Derved bliver skader på plast dele lille, idet den
høje effekt muliggør en kortere loddetid. Samtidig er termostaten effektiv
til at sørge for at man ikke kommer for langt op i temperatur.
> Og når du nu alligevel skal hen i en elektronikforretning, så køb også
> lige noget 'sugelitze' til at fjerne overflødigt tin med.
Ubetinget nødvendigt, -det er som et stykke trækpapir til at rydde op med.
Køb noget print-rensevæske og en pakke vatpinde og en blød børnetandbørste,
det tager osse afbrændt harpiksflus.
> Loddetinnet bør være 60/40 (%tin/%bly).
jeg kan anbefale 2% sølv
Bo Bjerre
Bjerg & Olsen
> De gamle Weller magnastat kolber, hvor det er selve spidsen, der selv
> bestemmer temperaturen kan dog stadig købes til ca 500kr + moms,
> og den skal bare have 24V AC at leve af, så klarer den selv resten.
> Jeg vil anbefale en spids no 6 eller 7 (lidt varmere). En spids no 8 er
> for varm, og skader sveller og andet plast.
Jeg bruger nr. 7 som er den mest almindelige.
> Den første magnastat kolbe jeg havde, holdt kun i 12år før jeg måtte skifte
> varmelegeme.
Jeg har haft min i mere end 25 år og har kun skiftet spidser.
> De er desværre ikke præcise nok i temperaturreguleringen, hvis du
> skal til at montere print med moderne overflademonterede komponenter.
Men til "gammeldags" komponenter er de ok.
> > Loddetinnet bør være 60/40 (%tin/%bly).
>
> jeg kan anbefale 2% sølv
Hvordan er sammensætningen udover de 2% sølv?
Jeg har lod med 5% sølv, men det er ikke egnet til kolbelodning.
Til det meste modelarbejde bruger jeg 60/40 eller 63/37 i 0,6-0,8 mm tråd
uden flusmiddel samt loddevand (nemt at rense af, det er resinflux og
loddefedt ikke).
Til alt elarbejde bruger jeg tråd med resinflux.
Venlig hilsen
Erik Olsen
Erik Andersen
"Bjerre" <po...@sidebanen.dk> wrote in message
news:3c8e6d22$0$29625$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
> > Du mener nok en konstant-temperatur loddekolbe.
> -det håber jeg osse, for ellers smelter tinnet ikke...
>
>
> > Se i øvrigt www.rs-components.dk og www.farnell.com/dk
> -Ring evt til Århus Radiolager, www.aarhusradiolager.dk de stiller ikke
krav
> om at du skal være noget specielt.
> > Og når du nu alligevel skal hen i en elektronikforretning, så køb også
> lige noget 'sugelitze' til at fjerne overflødigt tin med.
> Ubetinget nødvendigt, -det er som et stykke trækpapir til at rydde op med.
> Køb noget print-rensevæske
...................og en pakke vatpinde og en blød børnetandbørste,
Jeg vil altså gerne se dem i Århus Radiolager når du spørger efter det - sig
lige til når du skal derhen ;-)
/Erik
Aksel
"Torkil Halvorsen" <t...@tdk.dk> skrev i en meddelelse
news:3c8da302$0$34031$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
kr. den skulle opfylde dine ønsker,
Weller er et topmærke indenfor professionel elektronik så mon ikke deres
amatørmodeller også dur.
Hilsen Aksel
Ole Rosted
<akselj-snabela-mail.tele.dk> wrote:
Hej,
Apropos lodde-flux:
Jeg kunne ikke leve uden Radio Shack Rosin Soldering Paste Flux
Cat. No. 64-021A
Den er god og renses let af (rindende vand og tandbørste)
Jeg benytter lejligheden til at hyppe min kæphest:
Er der ingen der benytter modstandslodning? *Den* metode er let.
Ingen brændte/forkullede loddekolbe spidser og varmen udvikler sig dér
hvor den skal bruges = selve loddestedet nærmere betegnet i
kontaktfladen mellem skinne og svelle.
RS kan selvfølgelig også bruges, hvis man bygger vogne eller andet af
lodde-bare materialer.
vh Ole
Per Nørgaard jepsen
"Ole Rosted" <Ole.R...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:6o2c9ugvvq1juomml...@4ax.com...
vh.Per
Ole Rosted
<pe...@mail.dk> wrote:
Hej,
>øh.-hvad er modstansdslodning egentlig ??
>vh.Per
>
Et hurtigt svar: LET :-))
Et mere omstændeligt:
Modstands Lodning eller Resistance Soldering (som var det navn jeg
lærte teknikken at kende under) bygger på princippet om at variationer
i modstanden i et elektrisk kredsløb medfører at der opstår varme
analogt med modstandens størrelse (w=r gange i). Indsætter man et
stykke kul i et kredsløb opstår der et spændingsfald over modstanden,
og denne bliver varm.
I tilfældet: skinne/svelle optræder skinnen som den ene elektrode -
kulstangen som den anden. Med kulstangen trykkes skinnen mod svellen,
strømmen sluttes, i overgangene kulstang/skinne og skinne/svelle er
der elektrisk modstand og derfor varmeudvikling. Primært opstår varmen
i berøringspunktet kulstang/skinne. Principielt opstår der også varme
i selve loddestedet. I mit tilfælde er denne varmefordeling i praksis
ligegyldig. Der er kun 1 mm skinne mellem kulstang og loddested.
====================
Jeg medtager lige mit svar på et brev sendt til min mail adresse
For at holde tråden intakt i gruppen, svarer jeg hér.
====================
>Jeg forstår ikke hvorfor du omtaler forkullede loddespidser ?
"Forkullede" dækker nok ikke det, jeg faktisk mente.
En normal loddespids kræver jo at blive holdt ren og fortinnet for at
kunne bruges. Jeg bruger en fugtig svamp og/noget tip-renser,
Men ved modstandslodning er der *ikke* noget vedligeholdelsesarbejde -
kun skal loddestedet være rent, men det skal det jo også ved al.
lodning. (Efter lang tids brug kan man give kulstangen en tur i en
blyantspidser :-) )
>sætter termostaten på ca 300 grader og bruger kolben normalt, er en levetid
>på 2 år ikke unormalt for en almindelig Wellerspids.
Sandt nok! Spidserne hørende til min PROXXON loddestation er da stadig
som nye, men det er mest fordi jeg ikke bruger dem :-))
>Modstandslodning kræver vel at der er en passende mo´stand i loddestedet, og
>det er ikke muligt at kontrollere temperaturen.
Det kan man nu godt - ved at variere længden af kulstangen og ændre
spændingen, men så "videnskabeligt" går jeg ikke til værks. Jeg har
fundet en indstilling, som giver en FLOT lodning på ca. 1/2 sekund.
Jeg lægger et *lille* stykke tin i "hjørnet" mellem spor og svelle på
strækningens yderside, sætter kulstangen på skinnen over loddestedet,
træder på fodkontakten. Når jeg ser tinnet flyde ind på indersiden af
sporlængden slipper jeg fodkontakten og holder det hele på plads med
kulstangen, det øjeblik det tager tinnet at størkne.
Jeg har lavet MANGE loddekolbelodninger, men min sporfabrikation fik
først rigtig fart på, da jeg begyndte at modstandslodde.
Tak for jeres svar!
vh. Ole
PER MØLLER MSF aps
"Ole Rosted" <Ole.R...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:1f0e9uskp34qqmtj7...@4ax.com...
Bjerre
"Ole Rosted" <Ole.R...@get2net.dk> wrote in message
news:1f0e9uskp34qqmtj7...@4ax.com...
> Modstands Lodning eller Resistance Soldering (som var det navn jeg
> lærte teknikken at kende under) bygger på princippet om at variationer
> i modstanden i et elektrisk kredsløb medfører at der opstår varme
> analogt med modstandens størrelse (w=r gange i). Indsætter man et
> stykke kul i et kredsløb opstår der et spændingsfald over modstanden,
> og denne bliver varm.
En lille korretion:
den afsatte effekt i modstanden er R*I*I, altså kvadratet på strømmen.
Varmen opstår der hvor der er modstand, og den er ofte stor i overgangen
mellem materialerne, hvilket også benyttes ved punktsvejsning. Du har ikke
brug for thermostat, fordi ud har lagt tin på INDEN du går i gang, og dermed
kan du standse processen i tide, ved at se på hvad du laver.
Har du nogensinde overvejet at bruge det tinpasta, som man bruger til at
lodde overflademonterede komponenter på print med. Det er let at dosere
gennem en kanyle, og indeholder en let flus, som ikke behøver rengøring
bagefter.
Jeg går ud fra, at når du skriver et stykke kul, så er det den kulpind, der
sad i de gamle brunstensbatterier, som er svære at skaffe nu om dage. Der
sad nemlig en metaldub på toppen af dem. Den er let at lodde en ledning på.
Eller bruger du et stykke blyants-bly? Almindelige vetaranbanekul duer ikke
;-)
Bo // Hå
Ole Rosted
wrote:
Hej,
>
>En lille korretion: den afsatte effekt i modstanden er R*I*I, altså kvadratet på strømmen.
Uppss - ja selvfølgelig, beklager!
>Varmen opstår der hvor der er modstand, og den er ofte stor i overgangen
>mellem materialerne, hvilket også benyttes ved punktsvejsning. Du har ikke
>brug for thermostat, fordi ud har lagt tin på INDEN du går i gang, og dermed
>kan du standse processen i tide, ved at se på hvad du laver.
Jeg havde faktisk tænkt på at bygge en timing-unit ind i apparatet,
men det er unødvendigt. Man kommer langt med fingerspids fornemelse.
>Har du nogensinde overvejet at bruge det tinpasta, som man bruger til at
>lodde overflademonterede komponenter på print med. Det er let at dosere
>gennem en kanyle, og indeholder en let flus, som ikke behøver rengøring
>bagefter.
Jeg har faktisk noget af det, men jeg har ikke prøvet det - endnu. Det
sker snart!
>Jeg går ud fra, at når du skriver et stykke kul, så er det den kulpind, der
>sad i de gamle brunstensbatterier, som er svære at skaffe nu om dage. Der
>sad nemlig en metaldub på toppen af dem. Den er let at lodde en ledning på.
>Eller bruger du et stykke blyants-bly? Almindelige vetaranbanekul duer ikke
Næh, og "kulstænger" fra moderne batterier dur heller ikke.
Det er faktisk en kulstang fra et brunstensbatteri, der sidder i
apparatet nu, men jeg indkøbte - da jeg troede at "kulforbruget" var
større - nogle (15 stk 6 mm x 15cm) kulstænger hos et firma, der laver
udstyr til skolernes fysikundervisning.
Det helt rigtige - efter hvad der siges - er skære-kul som svejsere
bruger. De er omviklet med kobberfolie - siges det.
Men så længe min kulelektrode fungerer fint, holder jeg mig til den.
vh. Ole