På side 11 bringes en kort artikel hvor Lokomotivets medarbejder (hvem
der så ellers har skrevet den) desværre har fået helt galt fat i epokeinddelingen.
Jeg har naturligvis sendt en mail til Lokomotivet herom. For dem som er
interesseret, kan jeg henvise til en side på min egen hjemmeside om epoker i
Danmark; den er en afskrift af NEM 808 DK udsendt af MOROP:
http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/epoke.htm
Lokomotivets artikel er noget sjusk, og bærer præg af at man slet ikke har
undersøgt hvorledes epokeopdelingen er foretaget i NEM 808 DK. Den kan
desuden bidrage til forvirring blandt modelbanefolk om epokeinddelingen.
Venlig hilsen
Erik Olsen
> Jeg har netop modtaget Lokomotivet nr. 67.
>
> På side 11 bringes en kort artikel hvor Lokomotivets medarbejder (hvem
> der så ellers har skrevet den) desværre har fået helt galt fat i
epokeinddelingen.
Hvordan "galt fat"? Vedkommende skriver, at de anførte epoker er hans (eller
"Lokomotivets") opfattelse.
(snip )
> Lokomotivets artikel er noget sjusk, og bærer præg af at man slet ikke har
> undersøgt hvorledes epokeopdelingen er foretaget i NEM 808 DK.
NEM normen er vel bare en anden opfattelse af epokerne. Den er ikke bedre
eller rigtigere end alle andre opfattelser og er så vidt jeg ved endnu ikke
ophøjet til lov.
>Den kan desuden bidrage til forvirring blandt modelbanefolk om
epokeinddelingen.
Enig. Det var rart, at vi alle talte om det samme, og her kunne NEM normen
måske være en rettesnor, selv om den virker meget detaljeret. Men vi kan jo
alle lave de epoker, vi synes og køre med det materiel, vi har lyst til.
Hvis feinschmeckerne får det dårligt med det, er det synd for dem.
Med venlig hilsen
Niels Kristiansen
Forkert.
Forfatteren skriver at han især ikke er enig med DMJU om epoke IIIc,
men er der meget større forskelle vedr. de fleste andre epoker.
Det er jo så heller ikke DMJU der udsender NEM, men MOROP.
> Og hele artiklens pointe er netop at foreslå en ny under-epoke - altså
> at skabe debat om inddelingen, så om igen, Erik.
Korrekt, og det har jeg heller intet imod. Men når hele oversigten over
epokerne er forkert, så forsøger man at starte en diskussion på et forkert
grundlag, og misinformerer samtidig læserne.
Da du øjensynligt ikke selv har lavet sammenligningen, kommer den her:
Epoke NEM 808 DK Lokomotivet
Ia 1847-1880 1847-1870
Ib 1880-1892 1871-1892
Ic 1892-1920 -
IIa 1920-1934 1893-1925
IIb 1934-1941 1926-1933
IIc - 1934-1940
IIIa 1941-1955 1941-1953
IIIb 1955-1963 1954-1966
IIIc 1963-1969 1967-1973
IVa 1969-1872 1974-1982
IVb 1972-1980 1983-1990
IVc 1980-1990 -
Va 1990- 1991-1999
Vb - 2000-
En anden ting er at MOROP faktisk nu behandler en revision af epoke-
standarderne for at føre dem ajour. Det kunne Lokomotivet have fået
oplyst ved blot telefonisk at forhøre sig hos Ib Damm fra DMJU.
Venlig hilsen
Erik Olsen
Nej; forfatteren skriver: "Især er vi ikke enige om epoke IIIc ... ". Dermed siger
forfatteren at for de andre epoker er der bedre overensstemmelse, men faktisk
er der ikke stor forskel for epoke IIIc, for flere andre er forskellene langt større.
> NEM normen er vel bare en anden opfattelse af epokerne. Den er ikke bedre
> eller rigtigere end alle andre opfattelser og er så vidt jeg ved endnu ikke
> ophøjet til lov.
NEM 808 DK er det nærmeste man kommer en "lov" på området. Lokomotivet
kunne i det mindste også have bragt en oversigt iht. NEM, så havde artiklen
ikke være vildledende.
> >Den kan desuden bidrage til forvirring blandt modelbanefolk om
> epokeinddelingen.
>
> Enig. Det var rart, at vi alle talte om det samme, og her kunne NEM normen
> måske være en rettesnor, selv om den virker meget detaljeret. Men vi kan jo
> alle lave de epoker, vi synes og køre med det materiel, vi har lyst til.
> Hvis feinschmeckerne får det dårligt med det, er det synd for dem.
Jeg er glad for at du mener man bør undgå forvirring, for det er netop grunden
til at jeg har reageret på Lokomotivets artikel.
NEM 808 DK er ikke mere detaljeret end Lokomotivets oversigt, der er det
samme antal periodeinddelinger, selvom de er fordelt noget anderledes.
Eller tænker du på noget andet?
Venlig hilsen
Erik Olsen
Som den, der i sin tid var primus motor ved udarbejdelsen af 808DK, vil jeg godt lige kommentere bevæggrundene til inddelingen.
Med lidt kvalificeret "gætværk" tror jeg nemlig godt, jeg ved, hvad LOKOMOTIVET (især) er uenig i (jeg studsede godt nok også lidt
over artiklen og især dens ordvalg).
Det er sandsynligvis perioden 1969-1972, eller sagt på en anden måde, tidsrummet hvor personvogne var vinrøde, men med UIC-litra. Vi
havde netop store diskussioner om, hvorvidt den skulle "ryge med" over i epoke IV som IVa, og det var netop med skelen til de tyske
epokeinddelinger, hvor et væsentligt kriterium var overgangen til UIC-litra på personvogne.
Men jeg har netop studeret vores oprindelige oplæg (en WordPerfect 5.0 fil, som Office XP her i år 2001 minsandten kan læse...), og
her er der rent faktisk overlap tidsmæssigt mellem IIIc og IVa netop 1969-72. Dette ville MOROP dog ikke acceptere, og forelagt
problemstillingen, blev slutresultatet, at perioden kom til at hedde epoke IVa. Jeg erindrer desværre ikke de eksakte argumenter -
men det var "udlændinge", der "tippede vægtskålen"..
(Godt, vi ikke også tog diskussionen omkring godsvogne - så ville det blive endnu mere uoverskueligt).
Men det virker ganske rigtigt lidt sjusket (af LOKOMOTIVET) blot at postulere, at man ikke er enig med NEM uden at præcisere og uden
at argumentere.
Men de er tilsyneladende ikke de eneste, der er forvirrede - blandt producenter og forhandlere er det tilsyneladende normal praksis
at betegne perioden "III/V".
> En anden ting er at MOROP faktisk nu behandler en revision af epoke-
> standarderne for at føre dem ajour. Det kunne Lokomotivet have fået
> oplyst ved blot telefonisk at forhøre sig hos Ib Damm fra DMJU.
Jep - og jeg kan da kun erklære mig enig i, at en epoke Vb snart var på sin plads. Desværre ved jeg af personlig erfaring, at dette
har ret lange tidsperspektiver - især inden DK-udgaven "kommer med".
Mvh.
Klaus Kongsted
Rigtig mange tak for informationen, Klaus.
> ... Dette ville MOROP dog ikke acceptere, og forelagt problemstillingen,
> blev slutresultatet, at perioden kom til at hedde epoke IVa. Jeg erindrer
> desværre ikke de eksakte argumenter - men det var "udlændinge", der
> "tippede vægtskålen"..
Det er et godt eksempel på at norm_sam_arbejde indebærer komprimiser som
man kan være nødt til at acceptere. Man kan naturligvis vælge at gøre som
Lokomotivet, men det er i sidste ende gift for _sam_arbejdet.
> Jep - og jeg kan da kun erklære mig enig i, at en epoke Vb snart var på
> sin plads. Desværre ved jeg af personlig erfaring, at dette har ret lange
> tidsperspektiver - især inden DK-udgaven "kommer med".
Ja, det kan jeg også kun beklage, men det er formentlig også en del af prisen
man må betale. Det er iøvrigt ingen ny diskussion, jeg husker en gammel
overskrift i stil med "MOROP-møllen maler langsomt".
Venlig hilsen
Erik Olsen
--
Posted from [212.130.239.226]
via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Det er egentlig interessant, og lidt synd, at LOKOMOTIVET ikke uddybede bevæggrundene til epokeinddelingen lidt mere. Især kan jeg
more mig over deres forlag til IIIc, der ville betyde, at man kunne oprangere diverse træ-personvogne som CP med 4-ciffernumre og
kongekrone sammen med designmalede B-vogne og MZ'ere, og samtidig holde sig inden for én underepoke, som vel normalt må siges at
være for ypperlige epokefanatikere...
I den anden ende af skalaen har jeg brudt min hjerne med, hvilke begivenheder der berettiger til underepokeskift i 1870/71 og i
1925/26? Jeg er godt nok ikke så meget inde i de tidsrum af dansk jernbanehistorie, men...?
Naturligvis er der - som Lars også har bemærket - stor forskel i, hvor meget man går op i epoker på sit anlæg. Hvis jeg skal komme
med nogle yderpunkter, kunne det være DMJK, hvor vi tillader materiel fra alle epoker på anlægget (netop for at understrege bredden
i interesse hos klubmedlemmerne), og så til et medlem fra samme klub, som på sit hjemmeanlæg ikke blot kører epoken "1970", men
_sommerkøreplanen_ 1970! (Jeg er ikke selv fanatiker - jeg holder mig omtrent til én epoke, ikke underepoker.)
Men formålet med en epokeinddeling er vel egentlig - inden for en give afgrænsning (hoved- eller underepoker) - nemt at kunne finde
materiel og omgivelser, der "passer sammen", og uden de helt store anakronismer også ville have kunnet opleves sammen hos
forbilledet, i hvert fald med hensyn til ydre bemaling og påskrifter mm. De fleste MJ-producenter angiver jo NEM-epoken i deres
kataloger, nogle oven i købet med underepoke. Derfor er det da lidt synd, hvis et toneangivende dansk blad uden videre siger "dem er
vi ikke enige i, så vi bruger nogle andre..."
Som Erik andetsteds har påpeget, så er det faktisk ikke særlig svært at blive involveret i arbejdet med at revidere disse normer -
men det kræver selvfølgelig en aktiv indsats, hvor det måske nok er nemmere bare at sætte sig ned på sin flade og erklære sig
uenig!!!
Lad os høre nogle flere meninger om denne problemstilling.
Mvh.
Klaus Kongsted