Vinrød farve
Peter Michael Nielsen
Jeg er ved at bygge min første model af en AC i størrelse H0, jer er nu
kommet til et lille problem. Hvordan får jeg fat i en korrekt Vinrød. Købe
, blande en selv ?
Med venlig hilsen
Peter Michael Nielsen
alfie
størrelse H0, jer er nu kommet til et lille problem. Hvordan får jeg fat i
en korrekt Vinrød. Købe, blande en selv ?<
Korrekt vinrød - uha så åbnes en dåse orm.
(Danskificering af det engelske "can of worms".)
Havd jeg mener er at diskussionen ikke er afsluttet om hvad der korrekt.
Lige ud af fabrikken, i driften som havlny, eller med 10 år på bagen,
opmalet på andet værksted....
Farverne svinger meget - men der er sikkert en farve, som Scandia har brugt,
men er det samme Frichs har brugt og som centralværkstederne brugte, er det
den samme fra 1930'erne til 1972?
Hilsen Alf
(som mere eller mindre bruger det Bjørn Schultz sælger mig...)
futtog
Da jeg skulde bruge den farve kontagtede jeg den farve levrandør/grosist jeg
kendte (Baden Jensen) og det viste sig at det var dem der har leveret farven
der er brugt til kongevognen, om det så er den figtige skal jeg ikke afgøre,
men jeg fik resepten til at blande den efter, så er det bare at gå ned til
den lokale forhandler der sælger auto lak, husk at farven ændre sig afhænigt
af farven på den grunder man bruger, de oplyste at der var brugt en rødbrun
grunder,
Her er resepten til en liter.
AL281 592,1 Gram
AL236 op til 918,1 Gram
AS243 op til 977.6 Gram
AG201 op til 990,0 Gram
AL225 op til 1000,0 Gram
mvh. Preben Poulsgaard
"alfie" <ablume...@osvorsyndermail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f424a74$0$83050$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
"alfie" <ablume...@osvorsyndermail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f424a74$0$83050$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
P M Nielsen
Hvordan får
> jeg fat i en korrekt Vinrød. Købe, blande en selv ?<
>
> Korrekt vinrød - uha så åbnes en dåse orm.
> (Danskificering af det engelske "can of worms".)
> Havd jeg mener er at diskussionen ikke er afsluttet om hvad der
> korrekt. Lige ud af fabrikken, i driften som havlny, eller med 10 år
> på bagen, opmalet på andet værksted....
> Farverne svinger meget - men der er sikkert en farve, som Scandia har
> brugt, men er det samme Frichs har brugt og som centralværkstederne
> brugte, er det den samme fra 1930'erne til 1972?
> Hilsen Alf
En klubkammerat fik en dåse fra malerværkstedet med ægte vinrødfarve, malede
en vogn og tog den med i klubben, hvor den så mildest talt lilla ud.
Der sker nemlig noget med farvens temperatur i elektrisk lys, så farve der
ser rigtig ud i virkelgheden, bliver helt forkert i glødelampes skær.
Så den med at bruge originale farver, dur ikke.
Glansen skal også dæmpes ( meget) for at få det rette look.
Kunsten ved modelbygning er, at alt ikke skal være som i virkeligheden, men
at man får beskueren til at tro, at det er sådan.
Når man til detaljer bruger af nødvendighed bruger tykkere materialer, end
de skalakorrekte, er omgivelsen ofte også nødt til at bvære proportioneret
tilsvarende, så helhedsindtrykket ser troværdigt ud
> (som mere eller mindre bruger det Bjørn Schultz sælger mig...)
Hamrende dyrt, omregnet til ca 410 kr/l men rigtig godt.
Jeg har selv brugt den på mine Aa vogne med ønskeligt resultat.
Nogen bruger Humbrol mørkerød med noget brunt i.
Farven kan godt rammes, men Humbrol har tendens til at klumpe isør ved
sprøjtning.
Men kan endnu se det dårlige resultat på min hjemmeside under produkter
(Der kommer nye billeder snart.)
--
Per Møller Nielsen, EpokeModeller
Korshavevej 15, Fløng, DK- 2640 Hedehusene
+45 46 59 04 49 +45 20 22 04 49
http://www.epokemodeller.dk in...@epokemodeller.dk
Erik Olsen
news:3f4247b4$0$13181$edfa...@dread15.news.tele.dk:
>
> Jeg er ved at bygge min første model af en AC i størrelse H0, jer er
> nu kommet til et lille problem. Hvordan får jeg fat i en korrekt
> Vinrød. Købe , blande en selv ?
Jeg sammenlignede for flere år siden forskellige farveprøver, bl. a.
RAL-farvekort, med farver på kupevognsmateriellet på Jernbanemuseet i
Odense, og på en kupevogn der dengang stod på Teknisk Museum i
Helsingør.
Det var især det ældre materiel der interesserede mig, så
farvesammenligningerne blev foretaget på kupevognen BJ 665, den toetages
vogn CO 10498 (begge i Odense), og kupevognen BK 714 (Helsingør).
BJ 665 og CO 10498 var noget falmede og snavsede i lakken, og bar præg
af at være blevet overlakeret med klar vognlak som med tiden gulner.
Derfor var disse vogne mere brune end oprindeligt. Jeg fandt dog i
dørfalsene en mere rød kulør, mindre mærket af tidens tand.
BK 714 var ikke i samme grad medtaget som de to førstnævnte, måske fordi
den er oplakeret senere (1952 ifølge påskrift på vognen).
I alle tre tilfælde fandt jeg at RAL 3005 vinrød var tæt på den
originale farve.
Ifølge Ulrik Tarp Jensen skulle det være den samme vinrøde farve som er
blevet anvendt fra Jysk-Fynske Statsbaners dage til designreformen i
1972. Der kan naturligvis i praksis have forekommet mindre variationer
af kuløren, ligesom farven falmer i praktisk brug.
Desuden skal man huske på at røde farvers dækkeevne ikke er den bedste,
så grundfarven vil i reglen skinne igennem. Derfor må man ved vurdering
af farven gå ud fra en farveprøve som er grundet med den kulør man siden
vil vælge grunderen i.
Humbrol laver en blank maling, nr. 20 crimson, som ligger rimeligt tæt
på kuløren, men er en anelse lysere.
Floquil laver en halvblank maling, Wisconsin Central Maroon, som
ligeledes er tæt på. Denne farve har jeg anvendt på en grunding af
oxydrød (en rødbrun kulør).
Phoenix Precision Paints http://www.phoenix-paints.co.uk/ kan blande RAL
3005 på bestilling.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/
Erik Olsen
>
> Der sker nemlig noget med farvens temperatur i elektrisk lys, så
> farve der ser rigtig ud i virkelgheden, bliver helt forkert i
> glødelampes skær.
Kunstlys har forskellige kulører.
Almindeligt glødelampelys er rødligt og forskyder farveopfattelsen så
farven synes mere rødbrunlig. Fotolamper beregnet til farvefotografi er
mindre rødt og derfor bedre egnet.
De fleste lysstofrør indeholder f. eks. en del grønt og forskyder
ligeledes farveopfattelsen, men lys fra lysstofrør er sammensat af
smalle bånd af forskelligt farvet lys (ikke et kontinuert spektrum som
glødelampelys og sollys), hvilket indebærer at farvegengivelsen påvirkes
meget uheldigt (grumsede røde farver). Der findes særlige lysstofrør
beregnet til farvearbejde som skulle være bedre, men jeg har ikke
praktisk erfaring med dem.
Lys fra halogenlamper forekommer mig at være mere neutralt end
glødelamper og lysstofrør, men jeg har ikke konkret viden herom.
> Så den med at bruge originale farver, dur ikke.
> Glansen skal også dæmpes ( meget) for at få det rette look.
Det er korrekt at man normalt bør anvende lavere glans på modeller end i
virkeligheden. Som sammenligning kan nævnes at mat vægmaling har glans 5
(helmat), plastmaling til træ glans 40 (halvblank) og alkydlakker glans
80 (højglans). I perioden fra ca. 1950 og frem til midt i 1970'erne
brugte man alkydlakker på personvognsmateriellet, tidligere brugte man
oliemaling og olie-kopallakker som havde lidt mindre glans. I model bør
man ikke bruge højglans, men f. eks. halvblank til
personvognsmateriellet, godsvognsmateriellet halvmat til mat.
> Kunsten ved modelbygning er, at alt ikke skal være som i
> virkeligheden, men at man får beskueren til at tro, at det er sådan.
Jaja, det er rigtigt nok, men så vil jeg også nævne at de fleste
modelbaneanlæg jeg har set, er forkert belyst: For mørkt og forkert
farve. Hvis man indretter sine modellers farve derefter, kommer de til
at se helt forkerte ud i ordentlig belysning.
> Nogen bruger Humbrol mørkerød med noget brunt i.
> Farven kan godt rammes, men Humbrol har tendens til at klumpe isør ved
> sprøjtning.
Bruger du Humbrols fortynder?
Ib Baagøe
> Korrekt vinrød - uha så åbnes en dåse orm.
Ja, det er et religiøst anliggende, ligesom 2/3-skinnedrift! ;-)
Derfor vil jeg have lov at prædike min egen tro, som jeg insisterer på
at bevare, uanset hvad andre (incl. DSB) hævder: Farven blev ændret i
perioden 1950-1970.
Min tro (= hukommelse) siger følgende (om nymalet materiel):
- Omkring 1970 havde alt materiel, incl. træbeklædte vogne, MO-vogne
og MY/MX-ere samme lillabrune farve. Den er ramt plet på Märklins
oprindelige MY'er, så den kan man roligt benytte som forlæg.
- Omkring 1950, da materiellet havde lys-okkergule stafferinger, var
der anvendt 2 forskellige kulører, begge afvigende fra ovenstående.
Nemlig en kirsebærrød til person- og post/rejsegodsvogne (ikke
trævogne) og en terracottabrun til motorvogne, S-tog og motorloko-
motiver (gl. MX, MV).
Jeg har forsøgt at simulere farverne i min erindring på skærmen.
Dette projekt er principielt udsigtsløst, fordi der her er tale om
additionsfarver i stedet for subtraktionsfarver, og fordi resultatet
afhænger af skærmen og dens indstilling.
Men helt forgæves er det nu heller ikke, og f.eks. har Humbrol da en
hjemmeside med ret realistiske farvetavler, selvom mathed naturligvis
ikke kan gengives.
På min skærm og med anvendelse af PaintShopPro er jeg nået frem til
følgende RGB-værdier, der - selvom de ikke er helt korrekte - i
hvertfald kan give et indtryk af den nuanceforskel, jeg snakker om:
- 1970, alt materiel: R=108; G=10; B=73.
- 1950, personvogne mv.: R=135; G=0; B=40.
- 1950, motormateriel: R=109; G=57; B=11.
Jeg har også forsøgt at printe ud, men det er helt håbløst, giver
alt for lyse farver. Men prøv selv at danne ovennævnte på skærmen.
(I kan også maile efter min fil, hvis I ikke har et billedprogram).
Til støtte/afkræftelse af min kulør-tro vil jeg henvise til modellerne
i 1:10 på Jernbanemuseet. Der er både en CC- og AV-vogn fra 1937, en
MO-vogn og en MM-vogn. Og de har de korrekte farver, for de er lavet
samtidig med forbilledet og sikkert malet med den samme bøtte farve.
I den forbindelse er det ufatteligt, når man nu kan kigge på model-
lerne, at man så har ødelagt både en 1:1 MO-vogn og en DB-vogn med
ulækker epoxymaling i en helt forkert, lysebrun blank kulør.
> som mere eller mindre bruger det Bjørn Schultz sælger mig...
HæHæ: Jeg er kommet for skade at købe en CC-vogn af Bjørn. Den er der
ikke ret meget godt at sige om, bortset fra én ting: farven.
Vognkassen (ikke taget) har det helt rigtige look af godt afvasket og
falmet, mat stålvogn.
Mine ovennævnte betragtninger gjaldt jo nymalede vogne. I driften så
man alle grader af falmethed, ned til 'jordbær-is' for personvognenes
vedkommende og 'flødechokolade' på MO/MM-vognene.
I min tid (fra 1940'erne) har jeg således kun oplevet kupévogne i
nærmest lyserød udgave (et hint til Per's CS-model!).
V.h. -- Ib
Erik Olsen
>
> Ja, det er et religiøst anliggende, ligesom 2/3-skinnedrift! ;-)
> Derfor vil jeg have lov at prædike min egen tro, som jeg insisterer på
> at bevare, uanset hvad andre (incl. DSB) hævder: Farven blev ændret i
> perioden 1950-1970.
Det er jeg ikke enig med dig i.
Mine egne sammenligninger viser at BJ 665 og CO 10498 (opmalet før 1950)
er malet med (meget nær) den samme farve som BK 714 (opmalet 1952).
Sidstnævnte er efter min erindring malet med samme farve som de sidste
personvogne leveret i vinrød (første serie Bn), når man ser bort fra
ældning, ændring i glans etc.
Årsskriftet 1999 fra Jernbanemuseets Venner har på forsiden et farvefoto
af fronterne på 5 gamle S-tog af den såkaldte brune type.
Farveforskellene er stor; et er tydeligt rødt, et andet brunt, og ingen
af dem er nymalede. Prøv at studere fotografiet: Kan du huske sådanne
farveforskelle i "real life"?
P M Nielsen
> Erik Olsen wrote:
>>
>>> Nogen bruger Humbrol mørkerød med noget brunt i.
>>> Farven kan godt rammes, men Humbrol har tendens til at klumpe isør
>>> ved sprøjtning.
>>
>> Bruger du Humbrols fortynder?
Ja, men de blanke malinger er ikke lette at arbejde med- slet ikke med
sprøjte.
Der kommer også nemt micro luftblærer i farven, og det ser
rædselsfuldt ud.
De matte er en hel del lettere at have med at gøre.>
Men hvis man bruger Decals med blank bærefolie, bør bundfarven være
blank, og hele vognen matlakeres efter påsætning af decals.
Hvis man bruger mat bundfarve og sætter dacals på og derefter
matlakerer, kan bærefolien stadig ses.
--
Per Møller Nielsen
EpokeModeller; produktion og udvikling af modeltog
http://www.epokemodeller.dk in...@epokemodeller.dk
Nu; Juelsminde Fiskevogn og DSB Litra Aa som byggesæt
Erik Olsen
>> Erik Olsen wrote:
>>>
>>> Bruger du Humbrols fortynder?
>
> Ja, men de blanke malinger er ikke lette at arbejde med- slet ikke med
> sprøjte.
>
> Der kommer også nemt micro luftblærer i farven, og det ser
> rædselsfuldt ud.
Når jeg spurgte om Humbrol, er det fordi jeg har oplevet problemer ved
at bruge andre fortyndingsmidler. Jeg har *ikke* erfaring med
sprøjtemaling af blank Humbrol, til gengæld har jeg penselmalet flere
vogne, og de blanke flyder flot sammen og giver en pæn glat flade uden
penselstrøg (hvis man gør det rigtigt, altså). Eneste problem er den
dårlige dækkeevne af røde farver.
Derfor forstår jeg ikke helt at blærer skulle være et problem. For højt
lufttryk? Vand i trykluften? Det er bare gæt, men et eller andet er der
galt, tror jeg.
> De matte er en hel del lettere at have med at gøre.>
> Men hvis man bruger Decals med blank bærefolie, bør bundfarven være
> blank, og hele vognen matlakeres efter påsætning af decals.
> Hvis man bruger mat bundfarve og sætter dacals på og derefter
> matlakerer, kan bærefolien stadig ses.
Det med glans og vådtransfers er rigtigt. Når jeg bruger tørtransfers
skal overfladen helst være mat eller halvmat.
P M Nielsen
>>
>> Ja, men de blanke malinger er ikke lette at arbejde med- slet ikke
>> med sprøjte.
>>
>> Der kommer også nemt micro luftblærer i farven, og det ser
>> rædselsfuldt ud.
>
>
> Derfor forstår jeg ikke helt at blærer skulle være et problem. For
> højt lufttryk? Vand i trykluften? Det er bare gæt, men et eller andet
> er der galt, tror jeg.
Nej jeg har både luftfilter og vandudskiller. Meget lavt tryk, måske forkert
dyse eller påføringsteknik?
Måske for tykke lag første gang.
Da jeg malede fiskevognen brugte jeg Warhammermaling, der er vandbaseret og
temmelig tyk, stærkt fortyndet med alm vand.
Det rendte ud til alle hjørnene, når jeg forsøgte, at dække føste gang.
muligvis pga for meget fortynding.
Da jeg kun gav det et tyndt støvet lag et par gange med tørring i 5-10 min
mellem hver, kunne jeg ved et par behandlinger mere dække med rigtigt godt
resultat.
Desuden er den maling til Warhammer rigtig god til håndmaling på næsten alle
typer plast samt træ og metal og står helt mat.
Det er nemt at blande nyancer med ganske få grundfarver.
> Det med glans og vådtransfers er rigtigt. Når jeg bruger tørtransfers
> skal overfladen helst være mat eller halvmat.
Øh tørtransfers?
--
--
Per Møller Nielsen
EpokeModeller; produktion og udvikling af modeltog
http://www.epokemodeller.dk in...@epokemodeller.dk
Byggesæt til modeller fra før verden gik af lave
utjensen
> blevet anvendt fra Jysk-Fynske Statsbaners dage til designreformen i
> 1972. Der kan naturligvis i praksis have forekommet mindre variationer
> af kuløren, ligesom farven falmer i praktisk brug.
>
> Desuden skal man huske på at røde farvers dækkeevne ikke er den bedste,
> så grundfarven vil i reglen skinne igennem. Derfor må man ved vurdering
> af farven gå ud fra en farveprøve som er grundet med den kulør man siden
> vil vælge grunderen i.
DSB's brune (vinrøde, mørkerøde, rødbrune osv.) til personvognene er
oprindelig ganske almindelig 'dodenkop' (blodpølse, benmel og andre
døde dyr), der som pigment kan anskaffes fra enhver farvehandel, og
hvem kan ikke forestille sig en maler der 'lige' kom til at putte et
par skefulde rød eller anden farve med i møllen når man blandede 'den
rigtige farve'. Og som EO (og IB) rigtigt bemærkede har kuløren
sikkert varieret over tid i takt med ændrede malingstyper, teknikker
og grad af falmethed. Pointen med moderne malingstyper er at pigmentet
er syntetisk fremstillet og derfor ikke har den samme glød som man kan
frembringe af døde dyr. Og ikke mindst skal man huske på at man i lang
tid (DSB) anvendte (lin-)oliebaseret maling og den nedbrydes meget
hurtigere og på en anden måde end moderne maling.
Til modelbrug har Revell en halvblank RAL 3004 der med lidt justering
(opblanding) godt kan danne udgangspunkt for maling af personvogne osv
(glemt aktuelt nummer). Revells farve har som mange andre rødlige
kulører ringe dækkeevne og en grund med en brun jordfarve vil gøre
arbejdet lettere. Jeg selv kigger grundigt på en plade fra et 2-tal
fra 1950'erne når jeg skal ramme noget i den retning, men er
efterhånden kommet til den konklusion at alt der nogenlunde har en
kulør i den rigtige retning er ok.
Jo, maling er alt i alt et håbløst emne, men nok derfor alligevel
interessant.
Vh
Ulrik TJ
Erik Olsen
> Øh tørtransfers?
Som Letraset. Nogle kalder dem gnubbebogstaver. På engelsk "dry
transfers".
Erik Olsen
> DSB's brune (vinrøde, mørkerøde, rødbrune osv.) til personvognene er
> oprindelig ganske almindelig 'dodenkop' (blodpølse, benmel og andre
> døde dyr), der som pigment kan anskaffes fra enhver farvehandel, og
> hvem kan ikke forestille sig en maler der 'lige' kom til at putte et
> par skefulde rød eller anden farve med i møllen når man blandede 'den
> rigtige farve'.
Jeg tror ikke din forklaring om "dodenkop" er rigtig.
Fra Politikens "Farver i farver" af Johan Henrik Wanscher og Andreas
Kornerup, 6. oplag 1991:
Side 185: "Dodenkop: 8F7, = caput-mortuum".
Side 183: "Caput-mortuum: 8F7 = dodenkop, ferrioxyd-pigment, der har
været brugt som kunstnerfarve gennem hundreder af år. Latin:
caput-mortuum = dødningehoved = (hollandsk:) dodenkop. Engelsk: caput
mortuum (1641)."
Vedr. bogens henvisning farvetavlerne: 8F7 er en mørk orangebrun farve,
ikke rødlig. Den har intet med den vinrøde personvognsfarve at gøre, men
kan godt passe med den samtidige brune godsvognsfarve. Det passer også
med at dodenkop er et ferrioxydpigment, dvs. billigt, godt dækkende og
holdbart, stik modsat personvognsfarven.
> Til modelbrug har Revell en halvblank RAL 3004 der med lidt justering
> (opblanding) godt kan danne udgangspunkt for maling af personvogne
Jeg husker ikke hvor godt Revells farve passer med RAL 3004, og jeg har
ikke en farveprøve liggende, men ved sammenligning med RAL-farvekortet
er farven lidt for lys, men ikke mere end at den kan justeres,
formentlig med ren sort.
P M Nielsen
> P M Nielsen skrev i
> news:3f4354fe$0$24694$edfa...@dread14.news.tele.dk:
>
>> Øh tørtransfers?
>
> Som Letraset. Nogle kalder dem gnubbebogstaver. På engelsk "dry
> transfers".
Jo jo det var jeg nok klar over. Men får du lavet sådan nogle til
modellerne?
Erik Olsen
> Erik Olsen wrote:
>>
>> Som Letraset. Nogle kalder dem gnubbebogstaver. På engelsk "dry
>> transfers".
>
> Jo jo det var jeg nok klar over. Men får du lavet sådan nogle til
> modellerne?
Ja.
Se http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/vogn/kc.htm i afsnittet "Bemaling,
påskrifter og patinering".
utjensen
> > oprindelig ganske almindelig 'dodenkop' (blodpølse, benmel og andre
> > døde dyr), der som pigment kan anskaffes fra enhver farvehandel, og
> > hvem kan ikke forestille sig en maler der 'lige' kom til at putte et
> > par skefulde rød eller anden farve med i møllen når man blandede 'den
> > rigtige farve'.
>
> Jeg tror ikke din forklaring om "dodenkop" er rigtig.
Nej det gør du muligvis ikke, men det er den nu nok alligevel. Et
hurtigt kig på nettet giver f.eks. følgende klip:
"jernoxyd, stof med en dæmpet, mørkrød farve, evt. brunviolet, som kan
gå helt over i gullig-rød; kaldes også caput mortuum, dodenkop,
italiensk-, persisk-, spansk- eller mønjerød."
"Fra o. 1300 kendes dodenkop, en rødbrun farve med et skær af violet,
som blev fremstillet af et jernholdigt mineral. Dodenkop kan i dag
virke leveragtig i farven, og ved sammenligning med mørk okker gør den
et koldt indtryk"
Altså et meget vidt begreb og ovenstående skulle vel også kunne
indeholde den farve der er den diskuterede personvognsfarve.
Vh
Ulrik TJ
Erik Olsen
>
> Nej det gør du muligvis ikke, men det er den nu nok alligevel. Et
> hurtigt kig på nettet giver f.eks. følgende klip:
>
> "jernoxyd, stof med en dæmpet, mørkrød farve, evt. brunviolet, som kan
> gå helt over i gullig-rød; kaldes også caput mortuum, dodenkop,
> italiensk-, persisk-, spansk- eller mønjerød."
>
> "Fra o. 1300 kendes dodenkop, en rødbrun farve med et skær af violet,
> som blev fremstillet af et jernholdigt mineral. Dodenkop kan i dag
> virke leveragtig i farven, og ved sammenligning med mørk okker gør den
> et koldt indtryk"
>
> Altså et meget vidt begreb og ovenstående skulle vel også kunne
> indeholde den farve der er den diskuterede personvognsfarve.
Den nøjagtige beskrivelse af farven kan nok variere, men det ændrer ikke
på at din beskrivelse af pigmentet som oparbejdet af døde dyr etc. er
forkert.
Samtidig hører malinger med jernoxyd-pigmenter til de billigste, bedst
dækkende og mest holdbare, og det er egenskaber som netop ikke
kendetegner den personvogns-vinrøde.
utjensen
> på at din beskrivelse af pigmentet som oparbejdet af døde dyr etc. er
> forkert.
>
> Samtidig hører malinger med jernoxyd-pigmenter til de billigste, bedst
> dækkende og mest holdbare, og det er egenskaber som netop ikke
> kendetegner den personvogns-vinrøde.
EO: det er nu noget forbandet sludder. DSB's personvognsfarve er netop
valgt fordi den er ganske holdbar og relativ billig. At farven falmede
hurtigt skyldes snarere at bindemidlet i malingen forduftede. DSB
ville aldrig (heller ikke til personvogne) anvende pigment med ringe
dækkeevne og ditto holdbarhed. Forresten kan farven godt oparbejdes af
animalsk materiale. Dodenkop er IKKE en såkaldt jordfarve.
Men du er selvfølgelig velkommen til at tro at det ikke er sandt.
Slut
Ulrik TJ
Klaus D. Mikkelsen
>
> Men du er selvfølgelig velkommen til at tro at det ikke er sandt.
>
> Slut
> Ulrik TJ
Orrh, nu finder jeg 1½ liter cola og en pose chips, det bliver sjovt at
følge med i når der skal til at falde dokumentation for begge parters
påstande :-)
Klaus
--
Se på http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
det er Modelbane Europas hjemmeside
Modeltog, NE2 internetopsætning og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe
Erik Olsen
> valgt fordi den er ganske holdbar og relativ billig. At farven falmede
> hurtigt skyldes snarere at bindemidlet i malingen forduftede. DSB
> ville aldrig (heller ikke til personvogne) anvende pigment med ringe
> dækkeevne og ditto holdbarhed.
Jeg har selv ca. 1970 arbejdet med vinrød personvognsfarve (en
alkydemaille), emballeret i 5 l blikdunke, og leveret fra DSB hvilket
tydeligt var mærket på dunkene. Tro mig, den maling dækkede ikke
specielt godt. Den blev anvendt til bemaling af vognsiderne på Helsingør
Jernbaneklubs CF 10135, idet kun gavlene dengang var afrenset for maling
og lakeret med klar lak. Desuden blev den anvendt til bemaling af de tre
jernplader på hver vognside, som påskrifterne (laktransfers) blev
monteret på.
De karakteristika (dækkeevne, holdbarhed og pris) og det farvenavn
(dodenkop) som du hæfter på den personvognsrøde, passer derimod rigtigt
godt til den samtidige brune godsvognsfarve.
> Forresten kan farven godt oparbejdes af
> animalsk materiale. Dodenkop er IKKE en såkaldt jordfarve.
Ferrioxydpigment er et uorganisk materiale, og udvindes ikke af
animalske affaldsprodukter; de indeholder en smule jern (blod), men i
organisk form.
Erik Olsen
>
> Orrh, nu finder jeg 1½ liter cola og en pose chips, det bliver sjovt
> at følge med i når der skal til at falde dokumentation for begge
> parters påstande :-)
Jeg har desværre ikke gemt de tomme blikdunke fra den vinrøde maling som
jeg omtalte i mit svar til Ulrik.
Man skulle have været mere forudseende og have lavet nogle farveprøver
til senere brug, men dengang troede ingen af os at den vinrøde farves
dage var talte, og at ragnarok (dvs. designprogrammet med røde vogne og
rød/sorte lokomotiver) var så tæt på.
Klaus D. Mikkelsen
>
> Jeg har desværre ikke gemt de tomme blikdunke fra den vinrøde maling som
> jeg omtalte i mit svar til Ulrik.
Hmm, så meget plads har man vel heller ikke...
> Man skulle have været mere forudseende og have lavet nogle farveprøver
> til senere brug, men dengang troede ingen af os at den vinrøde farves
> dage var talte, og at ragnarok (dvs. designprogrammet med røde vogne og
> rød/sorte lokomotiver) var så tæt på.
De gamle farver var utroligt flotte, men IC3 i nydesign er næsten lige
så flot, om 30 år kommer vi igen til at diskutere farver, den
oprindelige hvide på IC3, hvordan var det nu den så ud? Hvad med den
blålige de blev malet om til helt tilbage i 2002/2003 ??
Erik Olsen
> De gamle farver var utroligt flotte, men IC3 i nydesign er næsten lige
> så flot, om 30 år kommer vi igen til at diskutere farver, den
> oprindelige hvide på IC3, hvordan var det nu den så ud? Hvad med den
> blålige de blev malet om til helt tilbage i 2002/2003 ??
Ja, det er bare med at skaffe og bevare dokumentationen inden det bliver
for sent. Husk at farvefotos er upålidelige i den sammenhæng.
Det minder mig om, jeg skal prøve at finde ud af om ikke jeg har et
farvedias af den CF-vogn ...
P M Nielsen
"Erik Olsen" < skrev i en meddelelse
>
> Ja, det er bare med at skaffe og bevare dokumentationen inden det bliver
> for sent. Husk at farvefotos er upålidelige i den sammenhæng.
>
> Det minder mig om, jeg skal prøve at finde ud af om ikke jeg har et
> farvedias af den CF-vogn ...
>
> --
> Venlig hilsen
> Erik Olsen
> http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/
Sådan bare lige en streg i malingen til jer begge:-)
Doddenkopf Fra Gori var mørkebrun, da jeg malede karme til Greven og
Grevinden's kapel på Syv Kirkegård i 1982. ( ved Viby Sj.)
Jeg vil tro at den ikke er blevet behandlet siden, så kan I jo kigge på den
der.
Men tilgengæld dækkede den dårligt :-)
Erik Olsen
> Men tilgengæld dækkede den dårligt :-)
Klart, det var jo Gori ;-)
P M Nielsen
>
> Klart, det var jo Gori ;-)
nej den var ikke klar den var dodenkopf :-)
--
Per Mřller Nielsen, EpokeModeller
Korshavevej 15, Flřng, DK- 2640 Hedehusene
Erik Olsen
> Erik Olsen wrote:
>
>> Klart, det var jo Gori ;-)
>
> nej den var ikke klar den var dodenkopf :-)
Klar base + tonefarve? Nå, i 1982 var man vist ikke begyndt på den slags
med at tone træbeskyttelsesprodukter, så vidt jeg husker fandtes kun
standardfarver.
Jeg har et par lidt ældre Gori farvekort, vel 8-10 år, og der findes
blandt de dækkende en "lys dodenkop", lysere og mere orange end "brun
umbra" (brændt umbra). Goris "lys dodenkop" passer næsten med farve 8F7
"Farver i farver", men er en anelse mere rødlig. Farvekortenes trykte
farver er dog ofte lidt upræcise, så det skal man nok ikke lægge så
meget i.
P M Nielsen
>>> Klart, det var jo Gori ;-)
>>
>> nej den var ikke klar den var dodenkopf :-)
>
> Klar base + tonefarve? Nå, i 1982 var man vist ikke begyndt på den
> slags med at tone træbeskyttelsesprodukter, så vidt jeg husker
> fandtes kun standardfarver.
Hæ -du gir dig ikke hva'?
> Jeg har et par lidt ældre Gori farvekort, vel 8-10 år, og der findes
> blandt de dækkende en "lys dodenkop", lysere og mere orange end "brun
> umbra" (brændt umbra). Goris "lys dodenkop" passer næsten med farve
> 8F7 "Farver i farver", men er en anelse mere rødlig. Farvekortenes
> trykte farver er dog ofte lidt upræcise, så det skal man nok ikke
> lægge så meget i.
Godt forsøgt
Det var Gori88 meget brunt, og virkelig synd at smøre på nyt egetræ
Ikke spor med vinrød, basta! :-)
--
Per Møller Nielsen, EpokeModeller
Korshavevej 15, Fløng, DK- 2640 Hedehusene
Erik Olsen
> Det var Gori88 meget brunt, og virkelig synd at smøre på nyt egetræ
Egetræ!
For satan, sådan noget skal da pudses, lakeres 8 gange og poleres, alt
andet er synd for det gode materiale.
Forlangte du ikke ekstrabetaling for den slags helligbrøde? ;-)
Ib Baagøe
> jeg skal prøve at finde ud af om ikke jeg har et farvedias
Så vil jeg bevæbne mig med en hotdogs og en chips, mens jeg venter
på et tips... ;-)
-- Ib
utjensen
> Erik Olsen wrote:
>
> > jeg skal prřve at finde ud af om ikke jeg har et farvedias
>
> Sĺ vil jeg bevćbne mig med en hotdogs og en chips, mens jeg venter
> pĺ et tips... ;-)
>
> -- Ib
Du kan som smagsprřve kigge pĺ forsiden af Ulrik T Jensens bog om
rystevogne. Pladerne pĺ den lakerede vognside er malet med den omtalte
farve (mĺske ligefrem af EO!).
Vh
Ulrik TJ
Erik Olsen
> rystevogne. Pladerne på den lakerede vognside er malet med den omtalte
> farve (måske ligefrem af EO!).
Det tør jeg ikke hævde. Som Ulrik og jeg tidligere har diskuteret, er
dateringen af fotografiet (1970) forkert. Da CF 10135 først blev
istandsat i HgJk-regi, havde den fortsat vognsider beklædt med en
blanding af teak- og fyrrebrædder og malet vinrøde. Kun vogngavlene var
på det tidspunkt afrenset for maling, slebet og lakeret med klar lak.
Mine erfaringer med den vinrøde maling stammer fra 1970.
Fotografiet stammer fra vognens gen-istandsættelse vistnok i 1973 hvor
vognsidernes klædning blev helt udskiftet med teak-profilbrædder,
desværre ikke med originalt profil, men en alm. handelsvare, og
efterfølgende lakeret med klar lak. Jeg husker ikke om pladerne med
påskrifter ved den lejlighed blev opmalet, eller om de blot blev vasket
og fik en gang klar lak. Det sidste er nok det mest sandsynlige.
Petersen_Michael
"Ib Baagøe" <ms...@inet.uni2.dk> skrev i en meddelelse
news:3F42FD02...@inet.uni2.dk...
> - Omkring 1970 havde alt materiel, incl. træbeklædte vogne, MO-vogne
> og MY/MX-ere samme lillabrune farve. Den er ramt plet på Märklins
> oprindelige MY'er, så den kan man roligt benytte som forlæg.
hmm.. nu har jeg ikke 1. udgaven ag Märklins MY, men de 2. og 3. udgaver
jeg har, samt Märklins 1101 (museumsbemaling) de har alle hver deres
"vinrøde" farve..
damn, hvis det ikke kommer fra samme dåse, eller er bestemt ved RAL
nummer, er det umuligt at have mned at gøre, endvidere skal anvendes
samme malemetode, samme grunder, samme lagtykkelse, for at opnå
samme farve
--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post
http://www.petersensweb.dk
P M Nielsen
> "Ib Baagøe" <ms...@inet.uni2.dk> skrev i en meddelelse
> news:3F42FD02...@inet.uni2.dk...
>
>
> damn, hvis det ikke kommer fra samme dåse, eller er bestemt ved RAL
> nummer, er det umuligt at have mned at gøre, endvidere skal anvendes
> samme malemetode, samme grunder, samme lagtykkelse, for at opnå
> samme farve
Og har været opbevaret ved samm tempratur luftfugtighed mv. JA
Ib Baagøe
> hmm.. nu har jeg ikke 1. udgaven ag Märklins MY, men de 2. og 3. udgaver
> jeg har, samt Märklins 1101 (museumsbemaling) de har alle hver deres
> "vinrøde" farve..
Nu har jeg scannet husets to eksemplarer ind (billede sendes gerne).
Den ældste (1106) er fra 1973. De har begge nøjagtig samme kulør i PSP:
R=127; G=76; B=65.
Når man sætter denne kombination op i et firkantet felt, ser det alt
for brunt og tamt ud. Men på fotografiet (scannet) af MY'erne, som på
skærmen ligner originalen aldeles, ser det helt rigtigt ud.
Forklaringen på denne forskel i synsindtryk er nok dels, at enhver farve
er afhængig af sine omgivelser, det vil her sige den sorte undervogn og
det grå tag. Dels at skyggerne (fra sikkerne) fremtræder lettere blå,
hvilket giver den brune farve det fornødne stænk af violet.
Afgørende for MY'erens naturtro look er den silkematte glans, der
svarer til en brugt men ikke udbombet original.
V.h. -- Ib
Petersen_Michael
> Nu har jeg scannet husets to eksemplarer ind (billede sendes gerne).
> Den ældste (1106) er fra 1973.
jeg vil meget gene se dine billeder
hvis du kigger på min web, er der bl.a. et billede, der viser både en
2. og en 3. udgave, set fra fronten de har hver deres farve
BTW: hvis 1973 er årstalet hvor din model så dagens lys,
er der tale om en 3. udgave
utjensen
> alkydemaille), emballeret i 5 l blikdunke, og leveret fra DSB hvilket
> tydeligt var mærket på dunkene. Tro mig, den maling dækkede ikke
> specielt godt. Den blev anvendt til bemaling af vognsiderne på Helsingør
> Jernbaneklubs CF 10135, idet kun gavlene dengang var afrenset for maling
> og lakeret med klar lak. Desuden blev den anvendt til bemaling af de tre
> jernplader på hver vognside, som påskrifterne (laktransfers) blev
> monteret på.
>
> De karakteristika (dækkeevne, holdbarhed og pris) og det farvenavn
> (dodenkop) som du hæfter på den personvognsrøde, passer derimod rigtigt
> godt til den samtidige brune godsvognsfarve.
>
> > Forresten kan farven godt oparbejdes af
> > animalsk materiale. Dodenkop er IKKE en såkaldt jordfarve.
>
> Ferrioxydpigment er et uorganisk materiale, og udvindes ikke af
> animalske affaldsprodukter; de indeholder en smule jern (blod), men i
> organisk form.
Dodenkop eller caput mortuum er ikke altid et udtryk for den samme
nuance. En bytur ledte mig tilfældigt forbi Skovgaard og Frydensberg
hvor jeg spurgte til oprindelsen af pigmentet. Og ganske rigtigt er
det døde dyr der er grundlaget for fremstillingen, og man kan fristes
til at kalde den oprindelige fremstillingsmetode for 'organisk
dodenkop'. MEN senere er pigmentet eftergjort kunstigt og det har
givet anledning til mere brune nuancer, hvorfor det er blevet mere
vanskeligt at få den oprindelige violet-brunlig-røde farve frem blot
ved hjælp af ét pigment.
Min konklusion er derfor at DSB's personvognsfarve er en dodenkop, men
at udvikling i fremstillingsmetoder mht. pigment har fjernet
pigmentets nuance så meget at det der nu sælges som dodenkop (eller
caput mortuum) i pulverform ligger en del fra den oprindelige farve
som sikkert blev indført allerede i 1862 med den første jyske
jernbane.
Da DSB på et tidspunkt overgik fra dodenkop af organisk oprindelse til
maling på basis af kunstigt fremstillede pigmenter har man for at
bibeholde den oprindelige farve været nødsaget til at blande andre
pigmenter i, formentlig noget rødt og blåt. Derfor har der senere
været langt større muligheder for variation i nuancerne mellem de
enkelte leverancer, herunder de dunke som EO anvendte omkring 1970 til
opmaling af CF 10135.
Det Gori (og andre) senere har solgt som dodenkop har intet tilfælles
med den oprindelige farve. Under samme besøg hos Skovgård og
Frydensberg anskaffede jeg mig i øvrigt en tube kunstnerfarve 'caput
mortuum violet' der ligger meget tæt op af de farveprøver jeg har
stående på mit skrivebord (og stammer fra 1950'erne). Denne tube er i
øvrigt ikke bygget på det kunstigt fremstillede pigment, der som jeg
har nævnt er mere brunt i nuancen, men blandet af andre blå, røde og
andre pigmenter, formentlig fordi det nu ikke er helt let at
fremskaffe 'organisk' dodenkop i en ensartet kvalitet.
Hvordan godsvognsfarven har udviklet sig fra dodenkop i 1880'erne over
til den brune farve der minder om RAL 8016 står stadig hen i den
uvisse, men også her, som i så mange andre sparebestræbelser, kan
Busse den yngre have haft en finger med i spillet. En kulør som RAL
8016 er nemlig formentlig mulig at opbygge fra mere bestandige
jordfarver der har bedre holdbarhed. Det er dog langt sværere at
undersøge da Maskinafdelingens arkiv for perioden 1885-1933 brændte
sammen med remisen på Østerport i 1950'erne.
Vh
Ulrik TJ
P M Nielsen
>>
Det synes jeg lyder som den meget sandsynlig forklaring.
Jernoxid er vel også det pigment der er grundstenen i svenskrød.
Den er ihtf lavet på basis af jern.
> Hvordan godsvognsfarven har udviklet sig fra dodenkop i 1880'erne over
> til den brune farve der minder om RAL 8016 står stadig hen i den
> uvisse, men også her, som i så mange andre sparebestræbelser, kan
> Busse den yngre have haft en finger med i spillet. En kulør som RAL
> 8016 er nemlig formentlig mulig at opbygge fra mere bestandige
> jordfarver der har bedre holdbarhed.
Sandsynlig vis på basis af mørk/brun okker eller andet forholdsvis billigt
pigment.
Jeg mener at okkerpigment er et spildprodukt ved en industriel proces, måske
teglfremstilling
Hvis dodenkopf er så svært at fremstille og kræver så meget vedligeholdelse,
er det vel ikke så sært at der blev fundet et bedre og billigere pigment til
godsvogne.
Det var dog mit indtryk, at Dodenkopf var forholdsvis billgt netop pga
fremstillingsmetoden, og at den sparsommelig driftledelse defor have valgt
denne.
En ting er dog helt sikkert.
For 100 år sinden fandtes der næsten ingen rigtige farvefabrikker, og derfor
fremstillede maleren i stor udstrækning, selv sin farve. Nogen gange helt
fra bunden, man brændte og rev selv sin farvepigment.
Den lokale maler har vel også fundet det pigment, som var mest økonomisk,
også selvom det kunne give en variation
(Hvid er især populær, da man kan anvende kridt som pigment, selvom bly
eller zinkhvidt er meget mere hvidt)
Derfor vil der nødvendigvis være stor variation i farver. Også på nymalede
vogne
> Det er dog langt sværere at
> undersøge da Maskinafdelingens arkiv for perioden 1885-1933 brændte
> sammen med remisen på Østerport i 1950'erne.
Surt
Erik Olsen
> Dodenkop eller caput mortuum er ikke altid et udtryk for den samme
> nuance. En bytur ledte mig tilfældigt forbi Skovgaard og Frydensberg
> hvor jeg spurgte til oprindelsen af pigmentet. Og ganske rigtigt er
> det døde dyr der er grundlaget for fremstillingen, og man kan fristes
> til at kalde den oprindelige fremstillingsmetode for 'organisk
> dodenkop'. MEN senere er pigmentet eftergjort kunstigt og det har
> givet anledning til mere brune nuancer, hvorfor det er blevet mere
> vanskeligt at få den oprindelige violet-brunlig-røde farve frem blot
> ved hjælp af ét pigment.
Jeg har søgt information om pigmentet og farven caput mortuum på nettet,
og jeg har endnu kun læst en brøkdel af materialet. Men indtrykket er så
at sige, og på flere måder, mere nuanceret end jeg først antog.
Der har tilsyneladende fandtes et farvepigment kaldet caput mortuum som
skulle være blevet udvindet af 1) ægyptiske mumier eller 2) lig fra
londonske kirkegårde. En kilde antyder at der kan være tale om en myte,
og andre mere end antyder at det er "en god historie". Som altid skal
man være varsom med at tro alt hvad der er at finde om et emne på
internet, og på det foreliggende grundlag er det ikke muligt at afgøre
om dette er fakta eller fiktion.
Det moderne farvepigment ved navn caput mortuum er en jordfarve
hovedsageligt bestående af ferrioxyd eller ferrioxid, Fe2O3. Der har
været anvendt naturligt forekommende materiale, men pigmentet
fremstilles senere kunstigt ved varmebehandling (calcinering), ifølge
adskillige kilder opr. som restprodukt ved svovlsyrefremstilling. Små
mængder af andre stoffer samt forskelle i calcineringen gør at pigmentet
kan have forskellige kulører. En kilde angiver anvendelsen af
ferrioxid-baseret caput mortuum fra så tidligt som 1780, andre anfører
at kunstig fremstilling af pigmentet begyndt ca. 1850. Dette passer
udmærket med oplysninger fra andre kilder om at den kemiske industri for
alvor startede fra midten af det 19. århundrede, og at farvepigmenter
var et hovedprodukt.
Bemærk at der findes en anden jern-ilt forbindelse ferrooxid,
jerntveilte eller FeO2 som også anvendes som pigment, men det har andre
farver og egenskaber.
Nedenfor nogle links og citater fra websider jeg har kigget på:
Farbe des Monats Caput mortuum (Totenkopf), Kolkothar, Colkothar, Potée.
http://www.rene-boell.de/content/aktuell/farbe_des_monats.htm
Caput mortuum ist ein rötliches violettstichiges Eisenoxidpigment, das
als künstliches Mineralpigment hergestellt wird und sehr preiswert ist.
Caput mortuum gibt es in den meisten Farbsortimenten. Heutzutage werden
auch Naturerden ähnlicher Tönung als "Caput mortuum" bezeichnet. Es gibt
verschiedene Tönungen von hellen, dunklen über violettbraune bis hin zu
schwarzbraunen Tönen.
Caput-mortuum
http://www.kremer-pigmente.de/caput-mortuum.htm
Chemisch handelt es sich um besonders reines Eisen-III-Oxid (Fe2O3).
Bezüglich seiner Herkunft kann man es in zwei Gruppen unterteilen:
natürliches und synthetisches Caput-mortuum. Farblich sind hier keine
entscheidenden Unterschiede festzustellen, welche auf die Herkunft
hinweisen.
Synthetisches Caput-mortuum wurde bereits sehr früh von den Alchimisten
gewonnen. Eisenvitriol (Eisen-II-Sulfat) wurde in Retorten bis zur Glut
erhitzt, wobei Schwefeltroxid entwich, welches zusammen mit Wasser
Schwefelsäure ergab. Diese violett-braunen Rückstände waren also
ursprünglich ein Abfallprodukt, dann aber sehr als Malpigmente
geschätzt, handelte es sich doch um ein hochreines Eisen-III-Oxid ohne
störende Beimenungen. Mitte des 19. Jh. schliesslich begann man,
künstliche Eisenoxide auch im grösseren Stil fabrikatorisch
herzustellen. Während die helleren Sorten allgemein damals als Marsrot
bezeichnet wurden, nennt man die dunkelsten auch heute noch
Caput-motuum, je nach dem Zusatz "violett".
natural organic pigments
http://www.handprint.com/HP/WCL/pigmt1c.html
I've left for dessert everyone's favorite, Egyptian mummy or caput
mortuum, a tarry brown pigment made from mummies excavated during the
18th to 19th centuries from ancient Egyptian communal tombs; these dried
bodies had been embalmed with asphaltum (a petroleum residue) and
resins. Pigment made by grinding up these carboniferous corpses was
commonly available from the late 18th century up to 1925. (Winsor &
Newton closely mimics this historical color in their caput mortuum
violet.)
Pigment
http://home.swipnet.se/visbyfarg/pigment.htm
Caput Mortuum, en mörkröd jordfärg som man upptäckte när Londons gamla
kyrkogårdar grävdes någon gång på medeltiden. Detta pigment framställs
nu syntetiskt genom glödgning av järnsulfathaltiga material och säljs
under namnet Engelskt Rött.
Röda färgämnen
http://www.shenet.se/ravaror/fargrod.html
Capuut Mortom Även: Dödhuvud, dödskalle, engelskt rött
Engelska namn: Caput mortuum violet
Andra namn: Caput mortuum violet (franska), caput mortuum violette
(italienska), caput mortuum violett, Eisenviolett, Colcothar violett,
Morellensalzviolett (tyska)
Farmakopénamn: Crocus martis vitriolatus, Colcothar vitrioli, Oxidum
ferricum
Tradition: Detta pigment upptäcktes när Londons gamla kyrkogårdar
grävdes på medeltiden - säger myten i alla fall. Enligt en annan version
kommer namnet av alkemisternas benämning på de döda rester som blev över
sedan man destillerat bort ämnets ande (spiritus); capuut mortum var det
man fick sedan järnvitriol och en del andra mineralämnen glödgats.
Enligt andra åter har namnet tradition ända tillbaka till gammalegyptisk
tid. Officinellt i Sverige 1775-1817.
Framställning: Järnsulfat-haltiga material glödgas. Idag är det en
typisk restprodukt vid tillverkning av svavelsyra. Nyanserna kan
varieras genom upphettning.
Innehåll: Mest järnoxid (förening av järn och syre).
Användning: Pigmentet finns som normalfärg för konstnärsbruk. I
kosmetika uppslammat i vätskor eller blandat med torra pulver, se t ex
Färga pulver.
Medeltida kyrkoskulpturer, trä- och måleritekniker
http://www.ylm.se/serviceuppdrag/dokument/BildhuggarensV.pdf
Caput mortuum, en mörkröd järnoxid, målades ofta i lim på altarskåpens
utsidor, den ljusare järnoxiden kallas engelskt rött.
6b. Einige moderne Pigmente und Farbstoffe, deren Herkunft und
Verwendungszeiten in der Tafelmalerei ab ca. 1780
http://www.emrath.de/pigments.htm
http://www.mauigateway.com/~donjusko/kaupomagentahouse.htm
Iron also has crystals showing from red to brown. IRON OXIDE ranges from
white calcite, yellow ocher, sienna, red oxide, brown and green umber to
black. Adding heat [calcimined], brings out the red side and adds a
transparent quality if silicates are involved, as in sienna. Magnesium
is the purple side of caput mortuum, present in iron.
http://pinecrestschools.com/woodlandhills/elementary/2information/sydney.htm
Mummy paint - Mummies were once used to make brown artists' pigment
called Caput Mortuum, which means "dead head" in Latin.
--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
http://hjem.get2net.dk/erik_olsen/
Ib Baagøe
> Der har tilsyneladende fandtes et farvepigment kaldet caput mortuum som
> skulle være blevet udvindet af 1) ægyptiske mumier eller 2) lig fra
> londonske kirkegårde.
Mon ikke det er det farvestof, som damerne smører på læberne? ;-)
Hej -- Ib (malersøn)
Erik Olsen
>
> Mon ikke det er det farvestof, som damerne smører på læberne? ;-)
Hvem? Nefertite?
Ib Baagøe
> Hvem? Nefertite?
Ja, og Margaret Thatcher ;-)
Hej -- Ib
utjensen
Formentlig ikke, for det er vist udvundet af lus!
Vh
U
Erik Olsen
>> Mon ikke det er det farvestof, som damerne smører på læberne? ;-)
>
> Formentlig ikke, for det er vist udvundet af lus!
Så må det være karminrød du tænker på, og lusene var skjoldlus.
Det ville nok vække nogen furore hvis man fortalte damerne derom. Ikke
at jeg har megen forstand på læberødt, men mon ikke der i dag anvendes
kunstigt fremstillede farvestoffer? Læberødt fås jo i dag iet hav af
nuancer hvoraf mange ikke har meget med rødt at gøre.
Ib Baagøe
> Det ville nok vække nogen furore hvis man fortalte damerne derom.
Det er nok værst for herrerne! Ligesom at parfume fremstilles af orne-
og tyre-urin ;-)
-- Ib (tilhænger af farve- og duftløse damer ;-)
Tappe & Bang-Mortensen
"utjensen" <meij...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:efc1687b.03082...@posting.google.com...
> DSB's personvognsfarve er netop
> valgt fordi den er ganske holdbar og relativ billig. At farven falmede
> hurtigt skyldes snarere at bindemidlet i malingen forduftede. DSB
> ville aldrig (heller ikke til personvogne) anvende pigment med ringe
> dækkeevne og ditto holdbarhed.
Da jeg var i lære på Otto Bussesvej i slutningen af halvfjerdserne betroede
en af malerne mig at DSB i mange år havde købt billigere kvaliteter end man
normalt købte hos farvehandleren. Han var ved et tilfælde kommet til at male
med en hvid DSB-farve ved siden af en hvid farvehandlerfarve hjemme hos sig
selv. DSB farven var gullig efter to år. Det eneste der adskilte de to
etiketter var påskriften "DSB-farve" på den ene.
mvh
Stig Bang-Mortensen
Ib Baagøe
> Han var ved et tilfælde kommet til at male med en hvid DSB-farve ved
> siden af en hvid farvehandlerfarve hjemme hos sig selv.
Jo, den type "tilfælde" var meget almindelige i min ungdom, i alle fag!
> DSB farven var gullig efter to år. Det eneste der adskilte de to
> etiketter var påskriften "DSB-farve" på den ene.
Der fandtes 3 kvaliteter hvidt pigment: zinkhvidt (der benyttedes som
standard, f.eks. som basis for efterfølgende toning til en lys kulør,
blyhvidt, der var bedre dækkende men mere grålig, og titanhvidt, som
var kridhvid og ikke blev påvirket af luftforureningen, men som kostede
flere gange mere pr. kg.
Materialeprisen havde langt større betydning for 50 år siden, fordi
arbejdslønnen var billig. Så titanhvidt blev kun benyttet til meget
krævende formål (hos rige mennesker og i offentlige bygninger).
V.h. -- Ib