Råvildt med riffel
PS
Jeg vil gerne høre nogle kommentarer om det at skyde råvildt på
halsen med kugle.
Hilsen PS
S. Ø. Andersen
PS <@statoil.no> skrev i artiklen <3498F5...@statoil.no>...
Peter Højgård Andersen
PS wrote:
>
> Jeg vil gerne høre nogle kommentarer om det at skyde råvildt på
> halsen med kugle.
Hvis du rammer, er du sikker på at dyret falder i skudet. Men du mister
jo noget godt kød!
-PHA
L Lysholt
Hej
> Jeg vil gerne høre nogle kommentarer om det at skyde råvildt på
> halsen med kugle.
Jamen det skal du da få, jeg skød en buk "Ulige Seksender" i Juni måned
iår, da den stod begravet i en kornmark havde jeg kun halsen at sigte efter
når den vel at mærke var oppe for at se lytte. Jeg stod ca. 50 meter fra
dyret og skød fritstående uden nogle former for støtte "Dette kan under
normale omstændigheder ikke anbefales" Men det var min eneste chance og jeg
syntes jeg kunne afgive et forsvarligt skud. Det lykkedes da også dyret
fald i skudet, og det mesta af halsen var skudt over. Jeg må af erfaring
sige at jeg ikke har lyst til at skyde et dyr på halsen, der er ikke meget
at ramme, og man resikere nemt en anskydning. Det kan selvfølgelig heller
ikke anbefales ingen støtte at benytte.
Det skal tilføjes at jeg skød med en 222 Remington.
Kanon våben til råvildt.
--
Med De Venligste Hilsner
L Lysholt
E-mail: lysh...@post3.tele.dk
Jakob Hansen
Hej derude
Her er lige en komentar om halsskud og .222
Som Lysholt så ganske rigtigt antyder er det farligt at skyde på
halsen. Man resikere at lave nogle grimme anskydninger.
Det der til gengæld taler for halsskud, er at man har meget større
chance for at dyret går ned i knaldet. Så hvis man kan ramme er halsen
at foretrække. Hvis man er usikker bør man holde sig til bladet, der
er lidt mere "tilgivende" ved et dårligt skud. Hvis man som Lysholt
skyder med .222 er halsskud også det mest effektive. For mig at se bør
man ikke skyde rådyr (især ikke bukke) på bladet med .222. På halsen
er den kanon, men på bladet er den for svag! Her bør man som minimum
bruge .223, der kan fås med lidt tungere kugler der bedre trænger ind.
For en dygtig skytte er halsen fin, men almindelige rystende dødelige
bør nok gå efter bladet (og lidt kraftigere kalibre) hvis det er
muligt.
Hilsen
Jakob Hansen
On 27 Dec 1997 23:07:58 GMT, "L Lysholt" <lysh...@post3.tele.dk>
wrote:
petaas
Det er helt fint, bare skudet falder i nakke/hals hrivlerne !
PS <@statoil.no> skrev i meddelelsen <3498F5...@statoil.no>...
>Jeg vil gerne høre nogle kommentarer om det at skyde råvildt på
>halsen med kugle.
>
Peter Andreassen
@statoil.no,usenet2 writes:
>From: PS <@statoil.no>
>Subject: Råvildt med riffel
>Date: Thu, 18 Dec 1997 11:07:32 +0100
>Jeg vil gerne høre nogle kommentarer om det at skyde råvildt på
>halsen med kugle.
> Hilsen PS
Jeg bruger kun halsskud, hvis jeg ikke kan undgå det, og da kun på
afstande under 75 meter. Chancen for at misse halshvirvlerne med bare 1
cm er rimelig stor, især hvis man ikke har ordentlig støtte.
En skriver her, om samme spørgsmål, at han har skudt fritstående. Det
anser jeg for ren gambling. Her mener jeg, at vi skal give dyret den
chance at få lov til at gå, hvis ikke vores skudmulighed er god nok.
I august måtte jeg (omend nødigt) lade en medaljebuk gå, fordi jeg ikke
kunne finde noget egnet at støtte min riffel på (dyret var ude på godt
175 meter), og selv om halsen hele tiden var fri, skænkede jeg det
overhovedet ikke en tanke.
Peter
L Lysholt
Hejsa
> Her er lige en komentar om halsskud og .222
> Som Lysholt så ganske rigtigt antyder er det farligt at skyde på
> halsen. Man resikere at lave nogle grimme anskydninger.
> Hvis man som Lysholt
> skyder med .222 er halsskud også det mest effektive. For mig at se bør
> man ikke skyde rådyr (især ikke bukke) på bladet med .222.
Så må jeg tillade at spørge dig hvorfor ???
Alle skud på bladet med 222 går klart igennem. Jeg har 3 store seksendere
hængende på væggen alle skudt på bladet, de 2 faldt i knaldet, den sidste
gik under 10 meter, dette skyltes at kuglen lige præsis var smuttet mellem
2 ribben, og dermed ikke ekspanderede som man kunne ønske sig, men aligevel
var dyret forendt på under 15 sekunder. Skudafstanden var 90 meter.
Det eneste jeg vil advare imod med dette våben, er at på grund af kuglens
lette vægt kræver det frit skud, ikke noget med græs eller korn imellem.
L Lysholt
Hej
> Med hensyn til .222 til råvildt : Jeg har aldrig selv brugt den, men tre
af
> mine jagtkammerater har brugt den en del. De bruger i dag alle en større
> kaliber, forklaringen var i alle tilfælde, at enkelte dyr gik
uforholdsmæssigt
> langt, selv med en god kugle. Især hvis de var stressede før skuddet
faldt.
En af mine jagtkammerater benytter en 3006 og har præsteret at skyde et
dyrs hjerte stort set helt væk, og aligevel gik det over 200 meter.
Det lyder måske lidt sience fiktion agtigt, men forekommer. Der er ikke
kaliberstørrelsen der her tæller.
Også braget er jo en stor fordel, en 222 siger ikke meget højere end en
salonriffel.
> Når det er sagt må jeg også indrømme, at jeg har set jægere der helt
sikkert
> ville være bedre tjent med en .222 i stedet for deres .30-06 eller 8x57
ladet
> med 11-12 grams mortergranater! En velplaceret .222 er langt at
foretrække
> for en dårligt placeret langt tungere kugle.
Hørt
> Nå... Nu ikke mere moralprædiken fra min side, jeg håber alle må få et
> godt nytår og en god jagtsæson i 98...
> Knæk og bræk
Tak i lige måde.
L Lysholt
Hej
> >Jeg vil gerne høre nogle kommentarer om det at skyde råvildt på
> >halsen med kugle.
> Jeg bruger kun halsskud, hvis jeg ikke kan undgå det, og da kun på
> afstande under 75 meter. Chancen for at misse halshvirvlerne med bare 1
> cm er rimelig stor, især hvis man ikke har ordentlig støtte.
> En skriver her, om samme spørgsmål, at han har skudt fritstående. Det
> anser jeg for ren gambling.
Jeg formoder det er mig du hentyder til, jeg tager ikke chancer når det
gælder råvildt, hverken med riffel eller haglgevær.
Jeg skylder nok også at nævne at jeg har gået til skydning i over 10 år.
Skydning på vild og på skive er self. ikke det samme, men jeg rammer der
hvor jeg sigter hver gang. Det dyr jeg skød på halsen var under 50 meter
ude. Men som nævnt i den tidligere MSG er det ikke noget jeg ønsker at
gentage, da det er klart at det er nemmere at komme til at anskyde på
halsen frem for på bladet.
> Her mener jeg, at vi skal give dyret den
> chance at få lov til at gå, hvis ikke vores skudmulighed er god nok.
Enig.
> I august måtte jeg (omend nødigt) lade en medaljebuk gå, fordi jeg ikke
> kunne finde noget egnet at støtte min riffel på (dyret var ude på godt
> 175 meter), og selv om halsen hele tiden var fri, skænkede jeg det
> overhovedet ikke en tanke.
Der findes jo desværre jægere der "SKAL" have et trofæ uanset hvilke midler
der skal til. Om de så skal skyde løbene over på det, for at give fangst
bagefter.
Jakob Hansen
Hej derude
Vi har nu tydeligvis taget hul på et af de religiøse emner, nemlig
brugen af cal .222 på rådyr!!
Til dine gennemskydninger af bladene, kan jeg kun sige tillykke. Du er
tydeligvis en glimrende skytte. Som det måske ikke helt klart fremkom
af mit sidste indlæg, mener jeg at skydning af rådyr med .222 bør
ovelades til de skrappe.
Du glemmer at skrive hvilken patron du bruger. Nogle .222 patroner
er lavet til skadedyrsbekæmpelse, og er enormt tyndhudede, og andre er
lavede til større dyr, og noget mere seje. Norma laver f.eks to
blødnæsede patroner til .222. Den ene med en 3,2g kugle og den anden
(i øvrigt benævnt "rådjur") med 4,0 g kugle. Den med 3,2g kuglen burde
ikke bruges til rådyr, men 4,0g kuglen (som du sandsynligvis bruger)
gør sikkert et udemærket arbejde.
Problemet er bare at piben i en .222 riffel normalt er lavet til
at stabilisere en kugle på ca. 3,2 g. Der kan derfor opstå problemer
når man affyrer en kugle der er 25% tungere end normalt. Dette skyldes
hældningen i riffelgangen. En .223 pibe vil normalt være lavet til
lidt tungere piber. Den manglende stabilisering har dog nok ikke den
store (hvis nogen overhovedet?) betydning på korte skudhold. det gør
dog kuglen endnu mere følsom for græs og lignende.
Det helt store problem ved at skyde rådyr med .222 er at man kun
sjældent vil få gennemskyd. Det nedsætter mængden af sweis, og
besværliggør en eftersøgning hvis man anskyder.
Som jeg startede med at antyde, er det her religiøst. Jeg vil til en
hver tid foretrække en lidt kraftigere kaliber. cal .243 er for mig at
se noget nær den perfekte rådyrsdræber. Den giver også en noget mere
behagelig rekyle end .308/.30-06. De flade kuglebaner som både .222
og .243 giver, kan dog ikke udnyttes i Danmark.
Og så er der endeligt dem der hævder at der skal en stor tung og
langsom kugle til. Norma har ligefrem lavet en neddrosler patron med
tung kugle og relativ lav hastighed til de fleste gængse jagtkalibre.
Og for til sidst at gentage mig selv: En mesterskytte kan uden
problemer skyde et rådyr med en salonriffel, men andre lidt mere
rystende skytter har brug for en sikkerhedsmargin af "overkill".
Hilsen
Jakob Hansen
On 3 Jan 1998 03:25:06 GMT, "L Lysholt" <lysh...@post3.tele.dk>
wrote:
>Hejsa
Jonis
On Fri, 02 Jan 1998 15:36:41 GMT, morgan**@post8.tele.dk (Ian Nielsen)
wrote: everything with a ">" in front...
I denne Newsgroup har jeg antakelig intet å gjøre, men jeg får ta en
sjanse..
>Så sandt som det er sagt! Skyder man et stykke råvildt midt på halsen når det
>står med front mod en, er forskellen på et stykke stendødt råvildt og en
>anskydning ca 5cm!!
> Hverken opsatsens størrelse eller manglen på kød i fryseren kan retfærdigøre
>at man tager chancer med halsskud, før eller senere går det galt...hvorefter
>man skal til at forklare sweisshundeføreren hvad der skete, alt imens man
>studerer sine støvlesnuder og har det ad helvede til...
Helt korrekt - men det skjer fortsatt, selv om man er klar over det.
Hvorfor ? Noen jegere har en tendens til å bli "heite" - de klarer
ikke å holde skuddet igjen, selv om de har en dårlig sjanse. Hvorfor ?
Antakelig fordi de ikke vet hvor deres egen grense går - skyte trening
er nødvendig ! (Ble fastsatt ved lov I Norge fra 1997 at alle jegere
som skal jakte rådyr, elg, hjort og reinsdyr skal skyte 15 x 2 skudd -
to kvelder, altså - før den obligatoriske skyteprøven man må ta. Mange
fikk seg et sjokk !)
Den gang kikkertsiktet får seg en smell, og forandrer treffpunkt med 5
cm, er du glad for at du siktet i bogen.
> Med hensyn til .222 til råvildt : Jeg har aldrig selv brugt den, men tre af
>mine jagtkammerater har brugt den en del. De bruger i dag alle en større
>kaliber, forklaringen var i alle tilfælde, at enkelte dyr gik uforholdsmæssigt
>langt, selv med en god kugle. Især hvis de var stressede før skuddet faldt.
Som det før er sagt - allt vilt kan gå langt selv med bortskutt hjerte
(- pga oksygenet som er i hjernen som holder dyret i gang i ca 10 sek)
> Når det er sagt må jeg også indrømme, at jeg har set jægere der helt sikkert
>ville være bedre tjent med en .222 i stedet for deres .30-06 eller 8x57 ladet
>med 11-12 grams mortergranater!
Nå har jeg nok sett verre ødeleggelser av en .243 Win enn en 30-06 med
rundnesa kule. Hvorfor ? Fart og kulekonstruksjon. Sammenlign en
30-06 Helmantel med en .222 V-MAX og se...
En .243 Hornady i 910 m/s gjør mer skade enn en .308 Nosler Partition
i 790 m/s...
>En velplaceret .222 er langt at foretrække
>for en dårligt placeret langt tungere kugle.
En velplassert kule er alltid å foretrekke foran en dårlig plassert en
- uansett kaliber. Ødeleggelsen gjøres ikke av vekten, men av kula sin
konstruksjon og den farten den har (Dvs fart som gjør at kula
ekspanderer)
> Nå... Nu ikke mere moralprædiken fra min side, jeg håber alle må få et
>godt nytår og en god jagtsæson i 98...
Det samme tilbake !
>Knæk og bræk
>Jan Nielsen mor...@post8.tele.dk
>
Jonis
--- Jonis ----
--- http://home.sol.no/~sbragsta/ ----
--- Member of The Huntingtrail ----
Jonis
>Min kommentar ang. .222 kontra kraftigere kalibre, gik også mere på
>at mange jægere har "rekyleskræk" pga. manglende rutine og/eller
>for kraftig kaliber. Mange gange under indskydning har jeg oplevet
>at en person har bedt mig prøve et par skud med hans riffel fordi; "Den
>spreder kuglerne" Det viser sig ofte at riflen skyder udemærket, skytten
>har blot ubevidst "rykket" skudet af.
Klart dette er et problem - men I Danmark har dere vel ikke større
vilt enn rådyr (???) og der er blant annet .243 Win, 6,5x55 og andre
kalibre i samme størrelse helt perfekte.
>Ikke alle bryder sig om sig om at indrømme problemet, mange er ikke
>en gang klar over det! Giver man en sådan skytte en .222 eller .243
>og lader ham prøve et par serier, vil man ofte se at skydningen forbedres
>mærkbart. Den selvtillid man herved opnår medfører næsten pr automatik
>at man skyder bedre når det virkeligt gælder..!
Man merker vel helst forskjellen best når man ligger på skytebanen og
"kliper" i børsa - i en skuddsituasjon ute i marka er det helst andre
ting enn rekyl man tenker på...
>Samtidig finder mange ud af at det jo rent faktisk er sjovt (greitt?) at skyde
>med riffel og træner der for mere.
>
>I modsætning til jer nordmænd, der jo nærmest er født med en riffel i hånden :-)
>skyder vi danskere generelt alt for lidt med riffel. Mange kan få en æske
>med 20stk patroner til at vare i flere sæsoner...og det er altså ikke særligt
>befordrende for rutinen!
Vi har delvis hatt det samme problemet, spesielt når det gjelder
rådyrjakta - man har ikke trengt å skyte ett eneste skudd for å få
jakte før. Et par skudd til innskyting, og rett ut på jakt. Ikke bare
farlig for viltet, men også for mennesker ! (Erfaring med behandling
av våpen læres også på skytebanen...)
>Heldigvis er der tegn på at det er ved at ændre sig. Flere møder frem når der
>er indskydning, samtidigt er kvaliteten af riflerne og især sigtekikkerterne,
>blandt danske jægere, forbedret væsentligt i de sidste tyve år.
Samme tendens i Norge, spesielt de siste fem årene...
> Hvis blot vores miliø-fanatiske politikere med "Lange-Svend" i spidsen, ville
>være en smule mere forstående mht. egnede skydebaner, ville meget være
>vundet...men det er jo nok for meget forlangt (suk)
Ja, her i Norge ser man fra skytebane til skytebane ! Hvor jeg bor er
det i alle fall 8 skytebaner innenfor 10 kms radius !
>--
> Venlig hilsen
Anders Svendsen
Jonis wrote:
> Klart dette er et problem - men I Danmark har dere vel ikke større
> vilt enn rådyr (???) og der er blant annet .243 Win, 6,5x55 og andre
> kalibre i samme størrelse helt perfekte.
Sika, dåvildt og kronhjort kvalificerer sig vist alle til at være større
en råvildt.
> Ja, her i Norge ser man fra skytebane til skytebane ! Hvor jeg bor er
> det i alle fall 8 skytebaner innenfor 10 kms radius !
Tja, bare det var sådan i Danmark, såvidt jeg ved er der kun en
skydebane i hovedstadsområdet (?).
mvh Anders Svendsen
Jonis
>Jonis wrote:
>> Klart dette er et problem - men I Danmark har dere vel ikke større
>> vilt enn rådyr (???) og der er blant annet .243 Win, 6,5x55 og andre
>> kalibre i samme størrelse helt perfekte.
>
>Sika, dåvildt og kronhjort kvalificerer sig vist alle til at være større
>en råvildt.
Og så mye vet jeg om Dansk Fauna (en unnskyldning til alle dansker for
den glupe påstanden min)
>> Ja, her i Norge ser man fra skytebane til skytebane ! Hvor jeg bor er
>> det i alle fall 8 skytebaner innenfor 10 kms radius !
>
>Tja, bare det var sådan i Danmark, såvidt jeg ved er der kun en
>skydebane i hovedstadsområdet (?).
>
>mvh Anders Svendsen
--- Jonis ----
Michael Winther
Nu har jeg læst jeres mange gode meninger og har fået lyst til at supplere
med et par erfaringer jeg har gjort.
For så vidt angår cal .222 kan jeg oplyse at jeg har anvendt dette kaliber
feldning af 62 stykker råvildt,
( jeg har ført journal over mine jagter ) af denne mængde er alle skudt på
bladet. 56 stykker er blevet på skudstedet resten er gået fra skudstedet,
dog maks. 120 meter. Der har været gennemskud på alle så nær som 3 stykker.
Jeg bruger ikke dette fremragende kaliber mere men kommer nok til det igen.
Jeg tror det er vigtigt for faldeffekten at plasere kuglen højt på bladet og
ikke for langt tilbage.
Det er også interessant at .22 hornet samt .222 har igennem en lang årrække
været det foretrukende skyttevåben !!!!
Med venlig hilsen
Michael Winther
L Lysholt skrev i meddelelsen <01bd17f1$aaa773e0$1294efc2@default>...
>Hej
>
>E-mail: lysh...@post3.tele.dk