lyddæmpning mellem strøer og gulv

[Peter T.]

I dag skal jeg rive mit gulv op i mit køkken. Jeg bor i en gammel
etageejendom fra 1900 på nørrebro.
Køkkenet er 2x4 meter og der går tre 10" strøer igennem på langs. De
skal så rettes op med lægter på siderne. Der bliver sat yderligere
lægter på tværs mellem strøerne for, at afstive det nye gulv endnu mere.
Jeg regner ikke med, at lægge den første plade før i morgen.
Gulvpladerne er standard spånplader med fer og not i målene 22x182x62
fra Silvan. Der sluttes af med flydende Pergo parket, der klikkes
sammen og som lægges på skum.

Kan det anbefales, at lægge et lyddæmpende lag mellem strøer/lægter og
gulvplader?

Hvis ja - hvad skal det være? Gamle cykelslanger? Skum? Tagpap? Andet?

--
Peter T.

<www.kortlink.dk/enjoythemusic/9x6p> - anmeldelse af en 4-stiksdåse
til 1250 dollars der fjerner hovedpine!

[Erik Olsen]

Peter T. wrote:

> Gulvpladerne er standard spånplader med fer og not i målene 22x182x62
> fra Silvan. Der sluttes af med flydende Pergo parket, der klikkes
> sammen og som lægges på skum.

Det kan ikke anbefales at benytte laminatgulv i et køkken hvor det
risikerer at blive vådt.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen

[Peter T.]

Den 15-11-2011 08:43, Erik Olsen skrev:
> Peter T. wrote:
>
>> Gulvpladerne er standard spånplader med fer og not i målene 22x182x62
>> fra Silvan. Der sluttes af med flydende Pergo parket, der klikkes
>> sammen og som lægges på skum.
>
> Det kan ikke anbefales at benytte laminatgulv i et køkken hvor det
> risikerer at blive vådt.

Hvis man har købt et billigt laminatgulv, som feks. MegaFloor og andet
skrald, til en 50er pr m2, så har du ret. Men Pergo er nærmest skabt
til køkkenmiljøer.

[Max]

Hej Peter

> Hvis man har købt et billigt laminatgulv, som feks. MegaFloor og andet
> skrald, til en 50er pr m2, så har du ret. Men Pergo er nærmest skabt
> til køkkenmiljøer.

De billige kan nu også bruges, men ikke som klik, de skal limes,
og de skal limes ordentlig for at det går.

--
Mvh Max

[CC]

Den 15-11-2011 08:06, Peter T. skrev:
> I dag skal jeg rive mit gulv op i mit køkken. Jeg bor i en gammel
> etageejendom fra 1900 på nørrebro.
> Køkkenet er 2x4 meter og der går tre 10" strøer igennem på langs. De
> skal så rettes op med lægter på siderne. Der bliver sat yderligere
> lægter på tværs mellem strøerne for, at afstive det nye gulv endnu mere.
> Jeg regner ikke med, at lægge den første plade før i morgen.
> Gulvpladerne er standard spånplader med fer og not i målene 22x182x62
> fra Silvan. Der sluttes af med flydende Pergo parket, der klikkes sammen
> og som lægges på skum.
>
> Kan det anbefales, at lægge et lyddæmpende lag mellem strøer/lægter og
> gulvplader?
>
> Hvis ja - hvad skal det være? Gamle cykelslanger? Skum? Tagpap? Andet?
>

For mig lyder det som en farlig masse afstivning - skal der virkelig alt
det til ?

I et rum på 4 x 2 m, bør 22 mm gulvspån lægges direkte oven på de tre
bjælker - Hvis der ellers er en kant rundt langs væggen.

Hvis bjælkerne skal afstives, vil jeg flytte afstivningen så langt op,
at det er dette gulvspånen hviler på - og ikke også på bjælkeren.

Alle hulrum i gulvet ville jeg fylde op med isolering - så du ikke får
en "trommevirkning".

Hvis gulvspånen skal klodes op vil jeg bruge krydsfiner og intet andet.
Alle andre forslag tror jeg giver knirkene gulv på længere sigt.

Husk lige, at køkkenelementer ikke må stå på et svømmende gulv.

[Peter T.]

Den 15-11-2011 20:03, CC skrev:

> For mig lyder det som en farlig masse afstivning - skal der virkelig alt
> det til ?

Ja. 22mm spånplade er ret blødt og kan hurtigt få en fjedrende virkning
hvis der er for langt mellem strør. Desuden har bygningen med tiden sat
sig så meget, at der er 2 cm niveauforskel på de tre strør over en
afstand på blot 198 cm. Jeg dækker mig ind og kalder det "charme". :)

> Alle hulrum i gulvet ville jeg fylde op med isolering - så du ikke får
> en "trommevirkning".

Der var lagt jord i hulrummene, som jeg har skovlet op i godt 30
indkøbsposer. Det lægger jeg tilbage og garnerer evt. med rockuld. Jeg
er dog ikke helt sikker på om sidstnævnte nu er nødvendigt.

> Husk lige, at køkkenelementer ikke må stå på et svømmende gulv.

Så kan et svømmende gulv jo slet ikke bruges nogen steder! ;)

[CC]

Den 15-11-2011 21:16, Peter T. skrev:
> Den 15-11-2011 20:03, CC skrev:
>> Alle hulrum i gulvet ville jeg fylde op med isolering - så du ikke får
>> en "trommevirkning".
>
> Der var lagt jord i hulrummene, som jeg har skovlet op i godt 30
> indkøbsposer. Det lægger jeg tilbage og garnerer evt. med rockuld. Jeg
> er dog ikke helt sikker på om sidstnævnte nu er nødvendigt.

Jeg er usikker på hvad der er mest lyddæmpende, men jeg vil droppe
jorden i haven, og fylde op med isolering.

>> Husk lige, at køkkenelementer ikke må stå på et svømmende gulv.
>
> Så kan et svømmende gulv jo slet ikke bruges nogen steder! ;)

Jo, alle de steder hvor du sætter fødder, og under skabene sætter du jo
kun fødderne engang - forhåbentligt.

[Peter T.]

Den 15-11-2011 22:10, CC skrev:

>>> Alle hulrum i gulvet ville jeg fylde op med isolering - så du ikke får
>>> en "trommevirkning".
>>
>> Der var lagt jord i hulrummene, som jeg har skovlet op i godt 30
>> indkøbsposer. Det lægger jeg tilbage og garnerer evt. med rockuld. Jeg
>> er dog ikke helt sikker på om sidstnævnte nu er nødvendigt.
> Jeg er usikker på hvad der er mest lyddæmpende, men jeg vil droppe
> jorden i haven, og fylde op med isolering.

Jeg kan høre, at du ikke har meget erfaring med gamle bygninger. :) Men
det var normalt, at isolere med jord i etageadskillelserne for 100 år
siden. Og den jord har jeg gemt fordi jeg ikke orker flere ture fra
tredje sal med 20-40 kg i pøllerne.

>>> Husk lige, at køkkenelementer ikke må stå på et svømmende gulv.
>>
>> Så kan et svømmende gulv jo slet ikke bruges nogen steder! ;)
>
> Jo, alle de steder hvor du sætter fødder, og under skabene sætter du jo
> kun fødderne engang - forhåbentligt.

Jeg ved godt hvad du mener. Gulvet skal kunne give sig. Deraf de 5-8
mm afstand mellem gulv og væg når man lægger flydende gulv. Men gulvet
kan faktisk godt give sig selv om der er vægt oven på. Man må bare ikke
skrue noget ned i gulvet og det er vigtigt!

[Erik Olsen]

Peter T. wrote:

> Jeg kan høre, at du ikke har meget erfaring med gamle bygninger. :)
> Men det var normalt, at isolere med jord i etageadskillelserne for
> 100 år siden. Og den jord har jeg gemt fordi jeg ikke orker flere
> ture fra tredje sal med 20-40 kg i pøllerne.

Indskudsler blev det kaldt. Bidrog i høj grad til lydisolering og i
nogen grad til varmeisolering.

[CC]

Den 16-11-2011 08:05, Peter T. skrev:
> Jeg kan høre, at du ikke har meget erfaring med gamle bygninger. :) Men
> det var normalt, at isolere med jord i etageadskillelserne for 100 år
> siden. Og den jord har jeg gemt fordi jeg ikke orker flere ture fra
> tredje sal med 20-40 kg i pøllerne.
>

Der tager du fejl. Jeg ved en masse om indskud. I dit tilfælde er det
jord, men oftest var det ler. Kom du 50 år efter, skulle der bruges mere
end hammer og mejsel, for at komme igennem.
Fx. er der mange skillevægge på ældre hospitaler der er lydisoleret med
anvendelse af savsmuld. Enormt morsomt når arkitekten foreskriver
planforsænket sengestuelamper 0,5 m over gulv.

[Peter T.]

Den 16-11-2011 18:19, CC skrev:

> Der tager du fejl. Jeg ved en masse om indskud. I dit tilfælde er det
> jord, men oftest var det ler. Kom du 50 år efter, skulle der bruges mere
> end hammer og mejsel, for at komme igennem.

Aha! Ved nærmere eftertanke, som i mit tilfælde tager omkring 2 sek, er
det ler, jeg har under brædderne. Anyway. Jeg har hældt leret tilbage
under gulvet og har lukket gulvet med spånpladerne i dag. Det var dog
meget sandet og porøst og temmeligt let, at hælde op i poserne.

[Anders Majland]

> Indskudsler blev det kaldt. Bidrog i høj grad til lydisolering og i nogen
> grad til varmeisolering.

Men vigtigst så var det brandsikring !

Derfor også vigtigt at det den nye etageadskillese stadig lever op til
brandklassen - Mener den skal være BD60

Jeg ved heller ikke sikker om den 22mm gulvspån er god nok. Den erstatter
vel en 30mm fyrretræsplanke ?

Det er den samlede etageadskillese der skal leve op til kravene - Tag lige
og check det for en sikkerhedsskyld. Vil være træls engang når du skal sælge
at det ikker er iorden (eller endnu værre hvis brandsikringen bliver
"testet")

Søger du på bd60 og etageadskillese finder du sikkert noget du kan bruge -
måske http://www.isover.dk/files/ISOVER_DK/Brochurer/Brand_Lyd.pdf

/A

[Peter T.]

Den 16-11-2011 21:42, Anders Majland skrev:

> Søger du på bd60 og etageadskillese finder du sikkert noget du kan bruge
> - måske http://www.isover.dk/files/ISOVER_DK/Brochurer/Brand_Lyd.pdf

Den er på side 16 i pdfen. Men det er interessant. Jeg er ikke herre
over underboens loft, hvor jeg formoder, at 2 lag klasse 2 beklædning er
to lag brændhæmmende gips. Det har jeg så lagt på mit loft.

Gulvet er desværre lagt og gipspladerne er begyndt, at ryge op på
væggene, så pladerne ikke længere kan tages op. Men leret blev lagt
tilbage i hullerne og jeg har 5 indkøbsposer med ler tilovers, som nok
tildels skyldes de nye lægter til spånpladegulvet. Det er dog praktisk
taget ikke længere ler i store stykker, men små klumper ler på størrelse
med golfbolde og en masse sand og lidt gammel byggemateriale (der i
blandt en pæn sjat korkpropper!). :)

Jeg er faktisk interesseret i at gøre det efter reglerne, da jeg ikke
orker problemer. Der må vel være undtagelser i lovgivningen?

Argumentet om, at de andre har heller ikke brugt ISOVER da de lagde nyt
gulv, dutter jo ikke. "Jeg kører ikke med cykellygte, for det gør de
andre heller ikke"...

[Cykelsmeden]

Den 16-11-2011 08:05, Peter T. skrev:

> Der var lagt jord i hulrummene, som jeg har skovlet op i godt 30
> indkøbsposer. Det lægger jeg tilbage og garnerer evt. med rockuld. Jeg
> er dog ikke helt sikker på om sidstnævnte nu er nødvendigt.

Nu har jeg set at det er for sent, og jeg er også med på at det
formentligt ikke er jord, men ler - i bedste fald moler, som var meget
anvendt både som isolerende, lyddæmpene og brandhæmmende.

Men undskyld: jeg mener da det er skørt at genbruge materiale, som
ganske vist blev betragtet som udmærket ~100 år siden, men som tiden
forlængst er løbet fra. Der er da flere og bedre muligheder anno MMXI.


//finn

[Leif Neland]

Er det ikke bedre med et tungt lerlag end et lag rockwool til at dæmpe
bas og trinlyde mellem etagerne?

Leif

[Anders Majland]

> Jeg er faktisk interesseret i at gøre det efter reglerne, da jeg ikke
> orker problemer. Der må vel være undtagelser i lovgivningen?

Tror ikke du kan få dispensation for at etageadskillesen skal være BD60

Men måske det var en ide at tegne etageafskillelsen som den er nu og så søge
faglig bistand på om det er godt nok - Jeg er amatør på området, men har
bare sat mig ind i det til husbehov (som i kommunen stillede krav til da jeg
skulle inddrage en 1.sal til beboelse. De forrige ejere havde fjernet
lerindskuddet i etageadskillese. Jeg belv derfor nødt til at lave den om
:-( Løste det med at hæve gulvet på 1. sal for at få plads til 90mm
fastholdt mineraluld - alternativet havde været at brække alle lofter ned i
stueetagen for der at lægge mineraluld op)

--
/A

[Benny Andersen]

Leif Neland wrote:

> Er det ikke bedre med et tungt lerlag end et lag rockwool til at dæmpe
> bas og trinlyde mellem etagerne?

Det har du fuldstændig ret i - det er tyngde og lufttæt adskillelse i
etagedækket der isolerer mod lavfrekvent lydpassage.

Vi kender det fra døre og vinduer - en tung dør (swedoor compact) med
tætningsliste er noget andet lyddæmpningsmæssigt end en tynd celledør -
og lyden fra gaden dæmpes først når vinduet lukkes helt til.


Det oprindelige lerindskud, med dets samlede egenskaber af tæthed og
tyngde, havde en funktion.
Det er ikke raketvidenskab at udregne hvor mange vådrums eller lyd
gigsplader der har samme tyngde som det eksisterende indskudsler.
Isolering med rockwool har også sin anvendelse, men der er mange
underboer der må døje med dets brug af bekvemmelighedsgrunde.


Mvh
Benny Andersen