Vi skal have moderniseret vores badeværelse (ca. 20m2) og jeg påtænker i den
forbindelse at lave den elbaserede gulvvarme om til vandbaseret med slanger
(fremtidsikring hvis vi nu vil tilsluttes fjernvarme engang i fremtiden).
Eftersom vi p.t. ikke har fjernvarme så var det jeg tænkte at man kunne køre
i en periode med f.eks. en 35l el-vandvarmer til formålet. Er det i det hele
taget muligt ? Vil en sådan konstruktion bruge mere el end vores nuværende
"devi lignende" varme ? Min formodning er at vandvarmeren ikke vil køre sååå
pokkers meget idet vandet jo ikke skal være ret varmt og vel ej heller når
at køle ret meget af på turen igennem badeværelset - inden det igen når til
vandvarmeren. Hvad siger i ?
Carsten
Et alternativ kunne være at du får lagt rør ned til vandbåret gulvvarme, men
så alligevel lægger el-gulvvarme ovenpå. Jeg kan ikke helt gennemskue
økonomien i det, da jeg hverken ved hvad el-gulvvarme eller den alternative
konstruktion med vandvarmer koster at anlægge...
Bonus'en du får ved denne løsning er, at selv efter du får fjernvarme, vil
du kunne bruge el-varmen på de enkelte fodkolde dage i forår og efterår,
hvor du ikke har tændt for cirkulationen (hvis du altså har slukket for den
om sommeren).
--
Mvh
Nygaard
www.nygaard.eu
Har jeg også tænkt på men (el)varmemåtter er meget dyre ca. 500 kr. pr. m2.
En elvandvarmer kan fåes for (højst) et par tusind, så som jeg ser det vil
det være en langt billigere løsning (i indkøb).
Carsten
Vi har brændeovn med gris og oliefyr. Til sommer rykker jeg fyret ud og
monterer en vandvarmer som backup de dage jeg ikke lige får fyret op. Jeg
har arvet en 110l som jeg bruge, så til næste år kan jeg give dig
anbefalinger :-)
Dog vil jeg sige at gulvvarme bruger ikke ret meget. Det vil koste dig
kassen at varme det på første gang, men når du så når de 30-35grader har du
jo varmet adskillige tons beton op som holder godt på varmen, og så er det
blot at vedligeholde temp.
Du skal vel også have en cirkulationspumpe og trykekspansionsbeholder, som
skal lægges oven i prisen. Det kan måske genbruges til
fjernvarmeinstallationen, men alligevel...
Arne
Det afhænger da så sandelig af der er isoleret ordenligt .....
Ingen tvivl om det, men det ville da også være gak at lave badeværelse om
(incl. opbrækning af gulv) og så ikke isolere efter dagens standarder...
Carsten
Det er skam et krav, og kravene er blevet kraftigt strammet, så der skal
ganske mange mm isolering nedenunder, selv ved renovering.
Mvh TP
Med 600mm isolering under hytten :-)
Hov, skal lige sige, at 600mm IKKE er krav, men da jeg nu var ved at grave
ud... isoleringen var den mindste udgift i den sammenhæng, og
varmeregnskabet kan så rigeligt mærke forskellen.
Njaaa, det kommer vist an på hvor stor renoveringen er. Jeg mener ikke at
der er nogen som stiller krav om isolering når nu renoveringen kun omfatter
en meget lille del af huset ?! Noget helt andet er så, at det slet ikke kan
betale sig at lade være...
Carsten
Hej - jeg har et hus med rør i badeværelsegulvet, som ikke er tilsluttet -
jeg fyrer med el og fast brændsel - i forbindelse med opsætning af ny
vandvarmer, spurgte jeg håndværkeren om tilslutning til rørene i
gulvet...svaret var, at gulvvarme via elvandvarmer er uhyggeligt dyrt, da
vandvarmeren nærmest skal opvarme vand hele tiden - det var svaret fra
venners venner - en smed og en elektriker. Men jeg følger interesseret denne
tråd, da jeg grumme gerne vil ha' varme futter på badeværelsegulvet, dog
ikke for enhver pris - mvh JOB
Hmm, ja selvfølgelig skal vandet varmes op hele tiden, men for det første
skal det jo ikke være specielt varmt (vel 30-40 grd ?) og for det andet vil
vandet vel stadig være "ret" varmt når det når tilbage til vandvarmeren
(tabet er vel typisk ikke over 10 grd ?). Det er altsammen formodninger fra
min side...
Humlen er at jeg lige p.t. har el-gulvvarme (kabler/tråde) og det er jo også
tændt hele tiden. Forskellen vil alene ligge i om el-varmen er mere effektiv
end opvarmet vand ?!
Jeg har selvsagt ikke nøjagtige målinger på det men jeg vil skyde på at
gulvvarmen i dag står for ca. 5-8 kWh / døgn. Kan en elvandvarmer holde
vandet varmt for samme "pris" ?
Carsten
Omvendt kunne jeg da godt tænke mig at høre input fra folk med varmemåtter i
gulvet. Jeg mener at det hedder 100w/m2. Dvs et typisk badeværelse på 10m2
vil kræve 1000watt? Det skal ikke køre alt for mange timer om dagen for at
det bliver træls.
> Humlen er at jeg lige p.t. har el-gulvvarme (kabler/tråde) og det er jo også
> tændt hele tiden. Forskellen vil alene ligge i om el-varmen er mere effektiv
> end opvarmet vand ?!
Hvis gulvet har samme temperatur som det hele tiden har haft så må det
kræve samme mængde energi - det er fysikkens love og de kan ikke brydes ;-)
Forskellen vil ligge i at du introducerer noget ekstra varmetab pga.
vandvarmeren og rørene hen til den - det burde vist ikke være ret meget
når der kun bruges 30 grader varmt vand. Hvis du har elvarme nu betyder
det ingenting.
Måske der også er lidt med at varmetabet nedad vil være lidt større da
rørene til gulvarmen ligger dybere end elbaseret gulvvarme.
--
JÅH
Jeg havde samme overvejelser sidste år da jeg fik badeværelse renoveret.
Fik lagt 2 gulvvarme: Elvarme, der er aktiv, og slanger til vand, - uden
vand p.t. - der kan tilkobles vand hvis der en dag skiftes til
vandbaseret varme.
Det koster ikke meget ekstra at lave, når man er igang.
Den el der skal bruges til at varme vand, som du foreslår, koster mere
end direkte elvarme, pga. tab i varmeren og tilledninger. Men OK, det
varmer jo rummet op. Så er ikke tabt.
Men spørg VVS-manden om de muligheder der er.
Mvh. Jørgen
--
Armand.
næppe
For det første er det ikke ret meget over 5 grader det svinger, for det
andet sætter man vel en shunt eller thermostat til gulvarmen, for det tredje
er opvarming af beton en meget langsom affære, så du mærker mæker højest en
gennemsnitstemperatur af de 30-35 grader..
Husk at slangerne ligger måske 8 cm nede i betonen og det kan tage helt op
til 24 timer før en opvarming kan mærkes...