Desværre har ham (;-), der har malet døren med DemiDekk Oxyd-rød
træbeskyttelse inden montage, sjusket så der er kommet maling på
gummilisterne rundt om vinduet i døren.
Malingen på ruden var nemt fjernet med et barberblad, men hvordan
fjernes malingen fra gummilisterne?
--
Steen Suder
Prøv at forestille dig, at du er en anden, og læs så din artikel igennem
inden du sender den. Alle har interesse i, at du staver og formulerer
dig, så godt du kan. På den måde forstås det lettere, hvad du skriver.
> ... hvordan fjernes malingen fra gummilisterne?
Du kan ikke sådan lige fjerne maling fra glasisætningsbåndet, hvis
det er af cellegummitypen. Men jeg bruger selv dette lille fif, når
jeg er kommet til at male ind på båndet: Med en sort sprittuschpen,
styrret op mod glasset, trækker du en sort streg. Måske skal du lige
"male" et par gange med tuschpennen, så malingen ikke ses så meget.
Nuvel, det er selvfølgelig lidt noget fusk. Men det virker ganske
udmærket. Bare husk på det skal være en SPRITtuschpen, så farven
ikke regner af :-)
--
Venlig hilsen
Svend Erik