Ejer et mindre byhus, hvor badeværelset ikke er udført så heldigt. Det er
vinyl på et trægulv i 2. etage. og er øjensynligt ikke lavet korrekt, med
dertilhørende overforsigtighed når man skal benytte det til bad, for at
undgå rådskader.
Hvad skal til for at lave det korrekt? kan man støbe ovenpå en sådan
trækonstruktion? og kan en sådan holde til den høje ekstra vægt? Overvejer
nemlig klinker samt selvfølgeligt at vådrumssikre. sidstnævnte højest
sansynligt af fagpersonale, da jeg vil være sikker på at det er udført
korrekt.
Er det en meget dyr omgang jeg påtænker?
Mvh.
-Kennet
Du skal ikke være sikker på, at det "er uheldigt udført". Det kan sagtens
have været fuldt lovligt på det tidspunkt det blev etableret. Hvis det
stadigvæk er vandtæt, ville jeg personligt overveje meget, at holde
"snitterne" borte.
Jeg tror den nemmeste og billigste løsning vil være, at lægge vandfast
krydsfiner på.
(Pladeren skal være snittet på bagsiden og understøttet i fuld længde af
lister således, at der er korrekt fald mod afløbet).
Herved lægges vinyl på, der er klæbet/svejst op af væggene. På væggen klæbes
fliser eller vinyl. Vælges vinyl tror jeg du kan undgå vådrumssikringen.
Betal dig fra det, så har håndværkene ansvar og garenti for det er tæt.
Alternativt kan der lægges trapezplader på en forstærket etageadskillelse.
Herefter støbes med beton, vådrumssikring, flise etc.
Du skal bare huske på, at træ, beton etc. ikke nødvendigvis arbejder godt
sammen. Dte kan betyder, at du får utætheder ved væggene, nedsivning af vand
og rådskader.
Tak for svaret - så blev jeg lidt klogere :)
Jeg burde dog nok have nævnt at badeværelset også er anmærket i
tilstandsrapporten som værende udført ukorrekt. Feks er vinylen ikke klæbet
et mindre stykke opad væggen. Der har boet et hjemmefusker her engang (kan
ses flere steder på matriklen).
Mvh.
-Kennet
Du kan slippe for at støbe hvis du bruger noget der hedder Litex plader. Kig
lidt tilbage i gruppen, der er de beskrevet flere gange som underlag til
klinker og vådrumssikring.
Keller
> Jeg tror den nemmeste og billigste løsning vil være, at lægge vandfast
> krydsfiner på.
> (Pladeren skal være snittet på bagsiden og understøttet i fuld længde af
> lister således, at der er korrekt fald mod afløbet).
> Herved lægges vinyl på, der er klæbet/svejst op af væggene.
Og det skal klæbes/svejses af en autoriseret.
> Alternativt kan der lægges trapezplader på en forstærket etageadskillelse.
> Herefter støbes med beton, vådrumssikring, flise etc.
Helt afhængigt af husets konstruktion og hvor i huset badeværelset ligger
kan det være ligetil eller enddog meget besværligt ..
Vi har lavet førstnævnte - Dog med spånplader istedet for krydsfiner. Og
selvom man godt må lave en trækonstruktion med fliser på, så valgte vi også
vinyl på væggene i/ved brusenichen. I et gammelt hus hvor førstesalen ligger
på et bjælkelag giver det hele sig lidt i stormvejr og så tror jeg mere på
at svejst vinyl forbliver tæt med årene end en fliseløsning.
Men prøv at se "byg og byg anvisning 200 - vådrum" (kan lånes på
biblioteket). Der er anvisninger på hvordan det kan laves korrekt - og med
hvilke kombinationer af materialer.
> Du kan slippe for at støbe hvis du bruger noget der hedder Litex plader.
Jeg tror ikke at det uden videre kan kan lade sig gøre på et bjælkelag
> Er det en meget dyr omgang jeg påtænker?
Vi gav i 2006 12700 incl moms for spartling & vinyl på 4-5m2 gulv og ~10m2
væg. Vi havde så selv lavet forarbejdet med vådrumsgips på væggene og
spånplade gulvet.
Skal du have en tømrer til at lave forarbejdet er det en noget anden pris
...
--
Martin
www.martinbak.dk/
Hvor lavt/tyndt kan man lave det ?
Jeg kiggede kun kort på Litex dengang i 2003 - det så dengang ud som værende
nyt og spændende men jeg fik det indtryk at det var mest anvendeligt på et
støbt underlag.
Vores konstruktion med spænplade er omkring 100mm - Det gik lige med det
fladeste afløb vi kunne finde, og samtidig fald nok og en kant op ved døren.