Optimal placering af hyldeknægte på en hylde?
Steen Suder
væggen.
Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
lasten er ens på hele hylden?
Det foresvæver mig at det er noget med 1/5, 1/4 eller måske endda 1/3
inde fra enderne (statikundervisning for længe siden).
Der er tale om en homogen hylde, der i princippet ligger løst på to
ikke-indspændte hyldeknægte.
--
Steen Suder
Erik Olsen
Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
jævnt fordelt.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
Steen Suder
> Steen Suder wrote:
>> Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner
>> på væggen.
>> Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
>> lasten er ens på hele hylden?
>>
>> Det foresvæver mig at det er noget med 1/5, 1/4 eller måske endda 1/3
>> inde fra enderne (statikundervisning for længe siden).
>> Der er tale om en homogen hylde, der i princippet ligger løst på to
>> ikke-indspændte hyldeknægte.
>
> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
> jævnt fordelt.
Tak.
Ikke for at være flabet, men hvad er ræsonnementet bag?
Jeg vil gerne forstå hvorfor.
--
Steen Suder
Erik Olsen
> Den 07-11-2010 10:09, Erik Olsen skrev:
>>
>> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
>> jævnt fordelt.
>
> Jeg vil gerne forstå hvorfor.
Bøjningsmomentkurven viser et lokalt maksimum ved hyldens midte og
lokale minima over understøtningerne (her er bøjningsmomenterne
negative, dvs. hylden krummer opad).. Bøjningsmomenterne på hyldens
midte og over understøtningerne bliver da numerisk lige store.
Steen Suder
> Steen Suder wrote:
>> Den 07-11-2010 10:09, Erik Olsen skrev:
>>>
>>> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
>>> jævnt fordelt.
>>
>> Ikke for at være flabet, men hvad er ræsonnementet bag?
>> Jeg vil gerne forstå hvorfor.
>
> Bøjningsmomentkurven viser et lokalt maksimum ved hyldens midte og
> lokale minima over understøtningerne (her er bøjningsmomenterne
> negative, dvs. hylden krummer opad).. Bøjningsmomenterne på hyldens
> midte og over understøtningerne bliver da numerisk lige store.
Fandt formel nr. 20 her:
<http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>
Jeg når frem til brøken 1/4,83 vha. Calcs målsøgning (jeg har ikke
diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret tæt på 1/5.
Tak for hintene.
--
Steen
Steen Suder
> Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner på
> væggen.
> Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
> lasten er ens på hele hylden?
Man kan så diskutere om vi i længden evner at stille mel og gryn
lastmæssigt ensartet på de her hylder i viktualierummet.
De laves i øvrigt af 18mm støbeplade, der jo ikke er decideret blødt
sammenlignet med så meget andet man kunne have lavet sådanne hylder af.
;-)
<KLIP>
--
Steen Suder
- Man er vel lidt nørd.
Leif Neland
De sidste par cm i enderne kan man nok regne med ikke vil blive belastet.
Så man kan nok gå længere ind end 1/4.89, måske et kompromis mellem det,
og hvad der "ser rigtigt ud".
Apropos statik (eller hedder det dynamik?), så kan jeg huske, at hvis
man ser bort fra det lodrette vrid, så skal en dørstopper sidde 2/3 fra
hængselsiden, for at belaste hængslerne mindst, når døren smækker op i
dørstopperen.
Leif
--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.
Armand
- Tag et stykke papir ud af printeren og del det på langs.
- Løft det v.h.a. et par kuglepenne på den smalle led.
- Start nær midten og før pennene udaf mod enderne og vice versa:
Det vil stå klart at hvor papiret har samme nedbøjning i enderne, som på
midten (og forøvrigt er tilnærmelsesvis uden nedbøjning) er pennene
relativt tæt på enderne og således også med betragteligt spænd imellem.
1/5 udhæng og 3/5 spænd lyder meget passende efter mit øjemål her ved
computeren!
--
Armand.
Erik Olsen
> Skrivebords-eksperiment:
> - Tag et stykke papir ud af printeren og del det p� langs.
> - L�ft det v.h.a. et par kuglepenne p� den smalle led.
> - Start n�r midten og f�r pennene udaf mod enderne og vice versa:
> Det vil st� klart at hvor papiret har samme nedb�jning i enderne, som
> p� midten (og for�vrigt er tiln�rmelsesvis uden nedb�jning) er pennene
> relativt t�t p� enderne og s�ledes ogs� med betragteligt sp�nd
> imellem. 1/5 udh�ng og 3/5 sp�nd lyder meget passende efter mit
> �jem�l her ved computeren!
Nedb�jning h�nger sammen med stivhed, materialesp�ndinger h�nger sammen
med b�jningsmoment. Det er to forskellige ting.
Armand
> Armand wrote:
>
>> Skrivebords-eksperiment:
>> - Løft det v.h.a. et par kuglepenne på den smalle led.
>> - Start nær midten og før pennene udaf mod enderne og vice versa:
>> Det vil stå klart at hvor papiret har samme nedbøjning i enderne, som
>> på midten (og forøvrigt er tilnærmelsesvis uden nedbøjning) er pennene
>> relativt tæt på enderne og således også med betragteligt spænd
>> øjemål her ved computeren!
>
> Nedbøjning hænger sammen med stivhed, materialespændinger hænger sammen
> med bøjningsmoment. Det er to forskellige ting.
>
Tjaeh :-/
Bøjningsmomentet angiver hvor meget belastning hylden kan klare indenfor
en given nedbøjning og forsøget med papiret levner således næppe plads
til at man belaster med en mønt i enderne og én på midten.
Derfor siger bøjningsmomentet mest om hvor meget man kan belaste
hyldematerialet med.
Hvis papiret/hylden er understøttet ud fra mit eksempel må man formode
at nedbøjningen under jævn belastning vil være tilnærmelsesvis den samme
som ved materialets egenvægt, hvorfor placeringen af hyldeknægtene ca.
1/5 fra enderne vil afstedkomme jævn påvirkning ved f.eks. bøger i hele
hyldens længde.
--
Armand.
Erik Olsen
> Bøjningsmomentet angiver hvor meget belastning hylden kan klare
> indenfor en given nedbøjning og forsøget med papiret levner således
> næppe plads til at man belaster med en mønt i enderne og én på midten.
> Derfor siger bøjningsmomentet mest om hvor meget man kan belaste
> hyldematerialet med.
> Hvis papiret/hylden er understøttet ud fra mit eksempel må man formode
> at nedbøjningen under jævn belastning vil være tilnærmelsesvis den
> samme som ved materialets egenvægt, hvorfor placeringen af
> hyldeknægtene ca. 1/5 fra enderne vil afstedkomme jævn påvirkning ved
> f.eks. bøger i hele hyldens længde.
Du blander begreberne sammen. Kender du begrebet modstandsmoment?
Bæreevnen bestemmes for et givet materiale af de største træk- hhv.
trykspændinger som opstår i en bjælke, de beregnes af bøjningsmoment
divideret med modstandsmoment forskellige steder i bjælken (med
fortegn). Har bjælken konstant modstandsmoment, beregnes der hvor
bøjningsmomentet har lokale minima og maxima. Har bjælken ikke konstant
modstandsmoment, besværliggøres beregningen.
Nedbøjning og stivhed har intet med bæreevnen at gøre.
Armand
>
>
> Du blander begreberne sammen. .................
>
> Nedb�jning og stivhed har intet med b�reevnen at g�re.
>
�hh?
Hvad mener du s� mit papir-eksperiment viser?
Og hvorledes kan det h�nge sammen med at de angivne beregninger viser
det samme??
--
Armand.
Erik Olsen
> Hvad mener du s� mit papir-eksperiment viser?
Ingenting. Papir er ikke et velegnet materiale til statikfors�g.
> Og hvorledes kan det h�nge sammen med at de angivne beregninger viser
> det samme??
Hvilke beregninger viser hvad?
Armand
> Armand wrote:
>
>
> Ingenting. Papir er ikke et velegnet materiale til statikforsøg.
>
Måske, men fra egen erfaring omkring håndtering af tyndplader passer dén
med 1/5 fra enderne også meget fint!
>> Og hvorledes kan det hænge sammen med at de angivne beregninger viser
>> det samme??
>
> Hvilke beregninger viser hvad?
>
Steen Suders egen fra indlæg d. 7. kl. 11:00 a´:
"Fandt formel nr. 20 her:
<http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>
Jeg når frem til brøken 1/4,83 vha. Calcs målsøgning (jeg har ikke
diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret tæt på 1/5."
--
Armand.
Erik Olsen
> M�ske, men fra egen erfaring omkring h�ndtering af tyndplader passer
> d�n med 1/5 fra enderne ogs� meget fint!
Det kan da godt v�re, men det �ndrer stadig ikke p� at b�reevne og
nedb�jning er to forskellige ting.
> Steen Suders egen fra indl�g d. 7. kl. 11:00 a�:
> "Fandt formel nr. 20 her:
> <http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>
> Jeg n�r frem til br�ken 1/4,83 vha. Calcs m�ls�gning (jeg har ikke
> diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret t�t p� 1/5."
N�eh, jeg troede det var noget du selv havde henvist til.
Formlerne som Steen henviser til, omhandler b�reevne, ikke nedb�jning.
Steen Suder
"Dimensionsgivende udb�jning ved en given linielast" for nu at
sammenfatte resultat og en af variablerne i den refererede formel.
--
Steen Suder
Armand
> Armand wrote:
>
>> Måske, men fra egen erfaring omkring håndtering af tyndplader passer
>
> Det kan da godt være, men det ændrer stadig ikke på at bæreevne og
> nedbøjning er to forskellige ting.
>
>> Steen Suders egen fra indlæg d. 7. kl. 11:00 a´:.........
>>
> Nåeh, jeg troede det var noget du selv havde henvist til.
> Formlerne som Steen henviser til, omhandler bæreevne, ikke nedbøjning.
>
Men når bæreevne-beregningen og demostrationens konklusion er den samme,
ser jeg det som at begreberne i grunder er det samme, hvis ikke at det
er DIG der blander begreberne sammen!?
Anyhow så må anbefalingen være at placere hyldeknægtene 1/5 fra enderne
- uanset hyldematerialet eller dimensioneringen, eller hva'?
Suder:
Nu du har fået slået igang med differentiering: Hvad er målet til forkel
hvis vi taler om de yderste af en 3-punkts understøtning??
--
Armand.