Den 27-01-2013 11:50, Per Andreasen skrev:
>
> Hej Erik
>
> Jeg glemte at spørge dig, hvad dens vandforbrug er. Jeg har ikke adgang
> til destileret/afkalket vand, og må derfor i byen efter det.
> Hvad bruger sådan en sjover, hvis den kører hele natten i et soveværelse
> på 16 m2 med åben dør.
> mvh Per
Hej Per,
Jeg har ikke set, hvilket apparat der er tale om, men der er to
principper: enten fordampes vand fra apparatet, eller også forstøves
vand ud i rummet. I sidste tilfælde må det anbefales at bruge "renset" vand.
Til et fordampningsapparat kan du også bruge alm. vand, men så skal du
påregne en eller anden form for efterfølgende afkalkning, og det giver
en masse bøvl og udgifter - jo mere effektiv apparatet er jo mere kalk
afsættes der, eller udgiften til demineraliseret vand stiger. De mest
effektive mekaniske vandfordampere har en ventilator til at fordele
luften. Jeg har haft to store vandfordampere, som var på størrelse med
en radiator, hvor et "gardin" roterede indeni apparatet og dyppede ned i
et kar med vand. Gardinet skulle også afkalkes, hvis man ikke havde
demineraliseret vand. Man skulle selvfølgelig passe på ikke at hælde ved
siden af ved påfyldningerne.
Det gav en masse bøvl og udgifter, og det er derfor jeg fraråder dig at
investere i disse apparater. Men har du stadig mod på det, synes jeg,
du skulle prøve, men husk, at effekten på indeklimaet afhænger af den
mængde vand, der fordampes.
Mvh
Aksel