Dybdeskarphed
Ole Riis
større dybdeskarphed. Hvilke fysiske love m.v. er inde i billedet, om jeg så
må sige.
mvh.
Ole Riis
NetSet
> større dybdeskarphed. Hvilke fysiske love m.v. er inde i billedet, om jeg så
> må sige.
Årsagen til at skarphedsdybden påvirkes skal findes i optikkens
principper.
Blænderåbning = diameter på hullet i blændekransen er afgørende for
skarphedsdybden - ikke det samme som blændetallet, se nedenfor.
Forestil dig en midterakse komme ud af midten på linsen og lige frem.
Lyset kan komme lange med denne akse eller i en vinkel på op til 90
grader på denne (det kan ikke komme bagfra).
Ved et stort hul - en stor blænderåbning - slippes lys ind fra en bred
vinkel af linsen, måske +/- 65 grader omkring midteraksen. Du må nu
forestille dig at objektivets linsesystem slipper en masse lys ind fra
alle mulige sider og i alle mulige vinkler.
Af optikkens love følger, at alle disse vinkler ikke kan samles i et
fælles brændpunkt/skarphedsplan, idet afstanden til et objekt vil være
meget afgørende for de lysreflektioner der kastes ind i linsen.
Hvis der nu blændes ned så der kun er et lille åbent hul tilbage som
tillader passage af lys i måske +/- 20 grader, så er næsten alt lyset
parallelt når det kommer ind i linsen, og det er også lettere at samle
i et fælles brændpunkt/brændflade.
En anden (mindre) fejlkilde er at baglinsens krumning gør, at
afstanden fra filmen til objektivet ikke er helt konstant overalt -
også denne uskarphed må være størst ved stor blændediameter.
Et voilà!
Jeg havde meget svært ved at forstå hvorfor dybdeskarpheden ved en
given blænde falder med en stigende brændlængde.
Det skyldes at blændertallet er udtryk for den relative blænderåbning
- d.v.s. lyset - mens dybdeskarpheden afhænger af diameteren på
blænderåbningen alene.
Blændetallet er nævneren fra relationen mellem brændlængde og
blændeåbningens diameter (1:1 1:1,4 1:2 1:2,8 etc). For hvert
blændertrin halveres arealet af blændehullet og dermed lysmængden.
Altså
Blænderåbning = diameter på hullet i blændekransen er afgørende for
skarphedsdybden.
Blænden (eller blændetal)= blænderåbningen i mm divideret med
brændvidden i mm er afgørende for lysmængden
Ved en konstant brændlængde giver en større blænderåbning en mindre
relativ blænde og en mindre skarphedsdybde.
Ved en afkortning af brændvidden stiger den relative blænderåbning -
blænden - også, mens blændediameteren og dybdeskarpheden er konstant.
Ved fx at går fra 100 mm bl 1:11 til 50 mm ændres blændertallet _ved
uændret blænderåbning_ til bl. 1:8.
Altså er dybdeskarpheden ved 100 mm bl 1:11 tilsvarende 50 mm bl 1:8,
og dermed ved 100 mm bl. 1:8 mindre end ved 50 mm bl 1:8.
Og det er ganske vist. Rettelser accepteres nødigt :-)
/HE
--
Rigtige mænd bruger blænde 64
NetSet
Net...@Netscape.net bl.a:
> Ved en konstant brændlængde giver en større blænderåbning en mindre
> relativ blænde og en mindre skarphedsdybde.
Undskyld, redigeringsfejl:
Ved en konstant brændlængde giver en større blænderåbning en STØRRE
relativ blænde (et mindre blændetal) og en mindre skarphedsdybde.
Anders Jacob Truelsen
> > Er der nogen der kan forklare mig hvorfor en mindre blændeåbning
> > giver en større dybdeskarphed. Hvilke fysiske love m.v. er inde i
> > billedet, om jeg så må sige.
>
> Årsagen til at skarphedsdybden påvirkes skal findes i optikkens
> principper.
[snip-snip]
OK!
Tak for en god forklaring :-)
mvh.
/anders
Peter Nøhr
se, at der også eksisterer seriøse grupper, med flinke folk.
Hilsen Peter.
S.V.Nielsen
http://home3.inet.tele.dk/soeren-v/optik.htm
I regnearket foretages mange og omfattende beregninger af optiske egenskaber af
objektiver med parametre( blænderåbning, aftsandsindstilling og brændevidde),
som man selv vælger.
Ole Riis wrote:
> Er der nogen der kan forklare mig hvorfor en mindre blændeåbning giver en
> større dybdeskarphed. Hvilke fysiske love m.v. er inde i billedet, om jeg så
> må sige.
>
> mvh.
>
> Ole Riis
SVN, Vesterbrogade 15 Humlum, DK7600, Danmark.
nielsen.freeservers.com
NetSet
s...@orumjensen.dk bl.a:
> http://home3.inet.tele.dk/soeren-v/optik.htm
>
Fint regneark - har den samme algoritme i min HP lommeregner.
Meneh - hvad er eksponeringsforlængelsesfaktor og a?
Mvh
He
S.V.Nielsen
> I indlægget <369B4B60...@orumjensen.dk> skriver
> s...@orumjensen.dk bl.a:
> > http://home3.inet.tele.dk/soeren-v/optik.htm
> >
> Fint regneark - har den samme algoritme i min HP lommeregner.
Jeg skrev den i sin tid for HP67, så måske stammer din algoritme derfra
8-)
>
> Meneh - hvad er eksponeringsforlængelsesfaktor og a?
Jo ser du: F-stop eller blænderåbning er defineret som forholdet mellem
diameteren på det fysiske hul i blænden og afstanden fra blænde til
billedplan. Ved almindelig fotografering er afstanden fra blænde til
billedplan stort set det samme som objektivets brændevidde. Men når du
forøger udtrækket, går tættere og tættere på objektet, så passer det
ikke mere. Ved en afbildning 1:1 er afstanden lig med den dobbelte
brændevidde og derfor er den reele blændeåbning kun halvdelen af det du
har indstillet på objektivet og eksponeringsforlængelses faktoren er 2.
Dette forhold har stor betydning ved makrofotografering hvis du bruger
en ekstern lysmåler. Hvis du måler lyset gennem objektivet vil
lysmåleren derimod automatisk kompensere for at du får mindre lys på
filmen fordi lysmåleren måler det lys der kommer ind igennem blænden,
hverken mere eller mindre. Hvis du har prøvet at lave makrooptagelser
har du måske undret dig over hvor meget lys du behøver, der behøves
meget mere lys end der gør ved mere almindelige optagelse og det skyldes
netop det forhold som jeg lige har forsøgt at beskrive.
a i regneaket kan du bare opfatte som en mellemregning. Værdien stammer
fra afbildningsformlen: 1/f=1/a+1/b. hvor f er brændevidden, a er
afstanden fra objekt til objektivets blændeplan og b er af standen fra
blændeplanet til billedet. Formlen udtrykker let og elegant de fysiske
forhold, som vi anvender hver gang vi fotograferer. Formlen er
grundlaget for regnearket. I regnearket benyttes også at a+b er
afstandenden fra objekt til film. Denne afstand er lige netop den vi
indstiller (eller lader automatikken indstille) på objektivet når vi
fokusere på et objekt.
Det var en længere smøre. Jeg håber at nogen har fornøjelse af den 8-)
--
Søren Videbæk Nielsen, Vesterbrogade 15 Humlum, DK7600, Danmark.
www: http://home3.inet.tele.dk/soeren-v/
...in all eyes shining...
Mogens Beltoft
>
> I indlægget <369B4B60...@orumjensen.dk> skriver
> s...@orumjensen.dk bl.a:
> > http://home3.inet.tele.dk/soeren-v/optik.htm
> >
> Fint regneark - har den samme algoritme i min HP lommeregner.
Var det muligt at få en kopi af programmet, eller en udskrift?
> Meneh - hvad er eksponeringsforlængelsesfaktor og a?
Mogens Beltoft
NetSet
de...@post5.tele.dk bl.a:
> NetSet skrev:
> Fint regneark - har den samme algoritme i min HP lommeregner.
samtidig spørger:
> > Meneh - hvad er eksponeringsforlængelsesfaktor og a?
> Var det muligt at få en kopi af programmet, eller en udskrift?
Jeps, men min algoritmen beregner KUN hyperfokalafstanden ud fra
indtastning af blænde, brændvidde, og spredningskreds.
Jeg vil forsøge at "reverse engineer'e" Svends (SVN's) regneark og
lægge det ind i HP Solve - med mindre Svend/SVN har gemt sin kode
(PLEASE!!!)
Hvor finder man formlen? Politikens fotobog i gammel udgave forklarede
formlen for hyperfokalafstand men ikke dybdeskarphedstabellerne.
Er det korrekt at hvis spredningskredsen går mod nul vil
skarphedsdybden også gå mod nul?
/HE
S.V.Nielsen
NetSet wrote:
> I indlægget <369BA1BF...@post5.tele.dk> skriver
> de...@post5.tele.dk bl.a:
> > NetSet skrev:
> > Fint regneark - har den samme algoritme i min HP lommeregner.
> Og det var jo pral - eller en misforståelse, som det fremgår, da jeg
> samtidig spørger:
> > > Meneh - hvad er eksponeringsforlængelsesfaktor og a?
>
> > Var det muligt at få en kopi af programmet, eller en udskrift?
> Jeps, men min algoritmen beregner KUN hyperfokalafstanden ud fra
> indtastning af blænde, brændvidde, og spredningskreds.
>
> Jeg vil forsøge at "reverse engineer'e" Svends (SVN's) regneark og
> lægge det ind i HP Solve - med mindre Svend/SVN har gemt sin kode
> (PLEASE!!!)
Koden er ikke gemt, men står uden snyd og tricks i regnearket.
(regnearkskode er ganske vist ikke særlig nem at læse når den er bare lidt
ud over det simpleste).
> Hvor finder man formlen? Politikens fotobog i gammel udgave forklarede
> formlen for hyperfokalafstand men ikke dybdeskarphedstabellerne.
Det er et godt udgangspunkt, som jeg selv har benyttet. Dybdeskarpheden
kan udregnes ved gentagen anvendelse af den almindelige afbildningsformel:
1/f=1/a+1/b, samt at den indstillede afstand =a+b. f er objektivets
brændevidde, a er afstanden fra objekt til objektivets optiske midterplan
og b er afstanden fra det optiske midterplan til billedet.
> Er det korrekt at hvis spredningskredsen går mod nul vil
> skarphedsdybden også gå mod nul?
Det er nemlig helt rigtigt, hvilket viser at dybdeskarphed ikke er en reel
egenskap ved et objektiv, men mere en subjektiv størrelse eller en
størrelse der dækker over at vore øjne kun kan se "pletter" af en hvis
størrelse-
Henrik Egedorf
> > Fint regneark - har den samme algoritme i min HP lommeregner.
>
HP Solve formel (lavet til model 27S)
hyp.fokal:(SQ(F/mm)DIVISIONSTEGN(spred*blnd))-(när/m*1000)
f/mm er brændvidden i mm
spred er spredningskredsen i mm (normalt 0,02 mm)
blnd er blændetallet
nær er hyperfokalafstanden i m (fjern "*1000" for at få mm)
("DIVISIONSTEGN" erstattes med lommeregnerens prikstregprik-tegn)
/HE
Jens Chr. Jensen
> mod nul vil
> skarphedsdybden også gå mod nul?
Ja, det må være rigtigt. Skarphedsdybde er jo i
virkeligheden blot et udtryk for, at et punkt
kan have en vis udstrækning og stadig opfattes
som et punkt. Men et punkt afbildes kun som et
punkt i et "matematisk" plan - dvs. uden
udstrækning. Så hvis et matematisk punkt skal
afbildes som et matematisk punkt
(spredningskreds diameter = 0), er
skarphedsplanets udstrækning - og dermes
skarphedsdybden også 0.
Skarphedsdybdetabeller bygger på en række
antagelser om betragtningsafstanden ved en given
billedstørrelse. På mellemformat kan derfor
tillades en større spredningskreds end på 24x36
- den forstørres jo ikke så meget, og det er
spredningskredsen på det endelige billede, der
er afgørende.
Men stikker du næsen helt ind til et helark for
at se nærmere på en detalje, så er
forudsætningen om betragtningsafstanden ikke
længere tilstede. Sagt på en anden måde - og
måske mere relevant: Laves der en 10 x 15 cm
udsnitforstørrelse af et lille område i
negativet, bliver (perfekt skarphed i optagelse
og forstørrelsesobjektivet forudsat)
skarphedsdybden mindre, fordi billedet betragtes
på kortere afstand end forstørrelsesgraden
tilsiger.
Med venlig hilsen
Jens Chr. Jensen