For små 2 uger siden begyndte der at blive problemer i fugleburet. Som
jeg skrev om tidligere, så jagtede zebrafinke-far den ene af
han-ungerne - måske fordi ungen var lidt bagefter udviklingsmæssigt.
Efter råd herfra gruppen og fra min lokale fuglehandler, satte jeg
zebrafinke-far i et bur for sig selv.
Det var dog ingen succes. De to forældre tog det rigtig tungt, at
blive flyttet fra hinanden, og der var skrig og skrål og
selvmordsagtige forsøg på at "flyve gennem nettet" over til den anden.
Efter et par dage løb mit gode hjerte af med mig, og jeg satte
zebrafinke-far tilbage til familien.
Kort efter kunne jeg så konstatere, at nu blev *begge* han-unger
jagtet af *begge* forældrene! Og det er derfor jeg skriver nu. Det har
stået på en lille uge nu, og jeg er lidt i tvivl om hvad problemet er,
og hvad jeg skal gøre ved det. De to hun-unger bliver ikke jagtet.
Umiddelbart har jeg ment, at det nok var territorie-markering.
Specielt fordi det kun står på i korte perioder. Derefter er der ingen
problemer, og de kan sidde på samme pind og pudse hinandens fjer. Men
mens det står på synes jeg det virker ret voldsomt og ubehageligt. Jeg
synes det er lidt tidligt af forældrene at begynde at markere
territorie - ungerne er kun ca. 1 måned gamle og bliver stadig madet,
selvom de nu er så store at de også spiser frø selv - så jeg er lidt i
tvivl om det nu også er territorie-markering.
Er det mit bur der er for lille? Ok, det *er* lige i underkanten -
forældrenes ynglevillighed kom lidt bag på mig (jeg havde kun lige
haft dem en uge før der var æg i reden!) - buret er 130x60x60 (HxBxD),
men da jeg skal flytte her om en måned, så venter jeg lige med at lave
et større bur - men buret er da ikke så lille, at det er kritisk, vel?
Og har burets størrelse noget at sige i forhold til forældrenes
tolerance overfor ungerne? Og hvorfor er det kun han-ungerne de er
efter?
Ja, jeg kunne godt bruge et råd, for det skærer mig i hjertet at se
dem jagte de stakkels små han-unger...
--
Thomas L. Christensen - Svendborg, Denmark
>Umiddelbart har jeg ment, at det nok var territorie-markering.
Det fik jeg vist ikke formuleret særlig klart - prøver lige igen:
Jeg har overvejet om det var forældrene der var ved at "lægge afstand"
til ungerne - men er det ikke lidt tidligt? Ungerne er ikke meget over
en måned gamle, og de bliver stadig madet? Og hvorfor kun hannerne?
Derfor kan jeg heller ikke helt få det til at hænge sammen med at de
skulle forsvare et territorie - der er da ikke grund til at forsvare
territorie overfor nogle unger de selv stadig mader...
Hmmm...
>For små 2 uger siden begyndte der at blive problemer i fugleburet.
Ja, det er jo ikke fordi der lader til at være overvældende interesse
for mine små zebrafinker... :-) Men jeg har alligevel et par spørgsmål
mere - hvem ved, måske har der i mellemtiden forvildet sig en
zebrafinke-kender ind i gruppen.... :-)
Ungerne er nu omkring en måned gamle. Moderen er kanel-farvet, faderen
er klassisk farvet, og ungerne er halvt af hver - altså 2
kanel-farvet, 2 klassisk farvet. Og se, det synes jeg jo er pudsigt!
Jeg ville have forventet, at de blev et miks af begge forældre, men
nej...
Spørgsmålene:
Hvor gamle skal ungerne være før jeg tager dem fra forældrene? 2
måneder? Ældre?
Er det normalt at ungerne tager farve fra den ene af forældrene, og
ikke bliver at miks af begge?
Kan jeg identificere deres køn, før de har har fået deres
voksen-farver? Er det sandsynligt, at de 2 kanel-farvede er hunner,
fordi moderen er kanel-farvet, og tilsvarende at de to klassisk
farvede unger er hanner, p.g.a. faderen?
Vil det være ondskabsfuldt, på et senere tidspunkt, at skille de to
forældre fra hinanden og sætte dem sammen med en ny mage i hver sit
bur? Jeg tænker på om de "binder" sig til hinanden, og hvis de bliver
skilt ad, så vil blive frustrerede og sidde længselsfuldt og kigge
efter hinanden i hver sit bur...
Okay, det sidste spørgsmål - jeg tør næsten ikke spørge - hvad kan man
gøre for at undgå de formerer sig? Hvis de bliver ved at formere sig
på den måde, så bliver jeg jo nød til at anskaffe mig en kat til at
aftage al deres afkom...