Lene
> Hvad gør jeg for at formere
> besætningen?
Du flytter hende til et rum hvor hun kan ligge uforstyret og i fred for både
høner og haner. Det er vigtigt der er frisk luft, vand og foder. Reden kan
bestå af græstørv, der ligger med bunden i vejret (opretholder en vis
fugtighed og kan evt. vandes hvis det bliver meget tørt) Oven på disse
placeres et godt lag halm/hø.
> Jeg startede med at lægge ekstra halm i det ene hjørne i hønsehuset, og
tog
> forsvindingsrederne væk, og skrukhønen rugede så på 1 æg dagen efter, men
> når hun en sjælden gang forlader reden, skraber de andre høns op i halmen.
De andre høns vil fortsat forstyrre hende og lægge æg i hendes rede. De
ødelægger rugningen og i værste fald kommer der ingen kyllinger. En høne,
der har ubegrænset plads til sin rådighed, vil selv finde et hemmeligt sted
til sin helt egen rede, langt fra flokken. Rummet må gerne være lidt
dunkelt, men ikke mørkt.
En gang om dagen, hvis hun da ikke gør det selv! Bør du tage hende af reden,
så hun kan lægge sin kæmpeklat og få vand og mad. Nogen høns er så
forblindet, at de farer lige på reden igen. I det tilfælde havde vi en
voliere udenfor, her hyggede hønen sig en 20 min tids med støvbadning,
klatning, spisning og drikning, til vi igen satte hende ind til reden.
> Vil en høne der er skruk selv lægge flere æg?
Ja det kan ske.....men hvis hun allerede har en redefuld æg og hun er helt
fastliggende kommer der ikke flere æg.
> Skal jeg tage både høne, rede og det ene æg og placere dem i et andet rum
> hvor der er ro for de andre høns?
Ja ;0) Men nogen nervøse hønseracer vil da springe fra reden og nægte at
ruge. Det sker dog ikke så tit. Det hele skal bare foregå roligt. Faktisk
sker det kun hvis hønen endnu ikke er helt skruk.
> Skal en høne bedækkes hver dag?
Nej sæden overlever lidt tid i hønen, men en hane kan sagtens nå hele
flokken rundt hvis han er i god kondition og der ikke er for mange høns.
Vores stammer var typisk på 4-5 høns. Derved fik vi det bedste
befrugtningsresultat.
> Og kan man tage andre (forhåbentlig) befrugtede hønseæg og lægge under
> hende?
Det kan man sagtens, hønen kan ikke se forskel :0). Du samler bare æg ind
til du har den mængde du skal bruge. Stil æggene i en æggebakke (med
luftboblen opad, så ægget kan ånde) og vend dem to-tre gange om dagen. Denne
vending sker ved at den ene ende af æggebakken fx stilles på en træklods så
hele bakken skråner. Træklodsens flyttes så fra den ene ende til den anden
for hver vending.
Det er vigtigt at æggene er rene og ikke har fået stød. Hvis der er en smule
skidt på kan det fjernes forsigtigt med en hårdt opvredet klud eller en
smule sandpapir.
For at se om æggene er befrugtede og fostrene udvikler sig kan de løbene
lyses (mens hønemor alligevel er ude og lufte sig. Ubefrugtede æg og døde
fostre skal fjernes fra reden idet de kan forpeste luften i reden.
Husk at hønen ikke skal fjernes fra reden dagen før klækningen eller på
klækningsdagen. Æggene klækker på 21 dagen, men kan komme dagen før, det
afhænger af friskheden af æggene.
Håber det kan bruges til noget. Der findes endvidere udemærkede bøger på
biblioteket om høns.
Kontakt også gerne danmarks fjerkræavlerforening for raceavl.
Skriv også hvis der er flere spørgsmål ;0)
V.H Ann-Rikka (forh. avler af brune danske dværge nu overtaget af farmand)