Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
Efter min mening - nej. Der er *alt* for meget salt i det vand tunen
ligger i. Katte kan godt lide noget der er salt, men de skal bare
ikke have for meget af det. Lidt tun i ny og næ er nok ikke
skadeligt, men hæld vandet fra. Det har jeg altid gjort når mine
katte lejlighedsvis har fået tun.
Salt forhøjer blodtrykket, og kan give unødige hjerte- og
kredsløbsproblemer.
--
Venlig hilsen Tove :-)
Beware of people who dislike cats
Jeg er på ingen måde ekspert men er en sand katteven og vil gerne bidrage
med hvordan jeg giver min kat tun i vand eller tun i olie og rejer.
Jeg åbner dåsen/emballagen og kommer den mængde som jeg har tænkt mig at
give min kat over i
en lille skål lader det være deri i nogen tid 5-10 minutter og skyller det i
rindende vand til sidst.
Så får "Trillo" - som min mis hedder - ikke den vand og dermed de salte som
der ligger i lagen og som i øvrigt kan skylles ud.
Der er for mig en betydelig smagsforskel, da der er meget mindre salt i det,
jeg gætter på at katten syntes det samme.
Men, den spiser det med stort velbehag.
Jeg har prøvet alle de typer blødkost som jeg har kunnet få fat i håb om at
der er noget af den som den vil syntes om -men, nej den syntes ikke om noget
af det.
Som grund/basis får Trillo Royal Canin tørkost, det er hun meget glad for
men lidt afveksling og en lille "godbid" gør hende fornøjet.
Det er ikke de store mængder tun/rejer som jeg giver Trillo, selv om hun
meget gerne vil have det.
Kun en meget sjælden gang imellem så får hun lov til at spise så mange rejer
som hun har lyst til, men det er sjældent og de er skyllede som beskrevet.
Hun får dertil vand med isterninger i, det kan hun rigtig godt lide, hu
syntes at det er bedre med isterninger i end lunken vand.
Venlige hilsener fra
Ben
NB.
Trillo er en dame mis, hun er neutraliseret, lille sort, cirka 3 år gammel,
blandet race, korthåret, indekat og bor her sammen med mig der en af hankøn
og midt i halvtredserne i et lille rækkehus.
"Siri" <medetsm...@BAKKEyahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:Y7adnfqXEolJkCba...@giganews.com...
Min Mini får som hovedfoder Olivers senior tørfoder (hun er 7 år),
men ind imellem får hun lidt magert hakket oksekød, og rå sejfilet
som hun er fuldstændig pjattet med. Man kan købe 1 kg. dybfrosne
sejfileter i bl.a. Aldi for omkring 35,- kr. Når jeg har tøet
fileten op skærer jeg den i små firkanter, og den er spist på ganske
få minutter.
Rejer og tun gives kun til højtiderne og fødselsdag. :o)
> "Siri" <medetsm...@BAKKEyahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:Y7adnfqXEolJkCba...@giganews.com
>> Hej kære sande katte-venner
>> Lige et spørgsmål til de kyndige om sund ernæring vs forkælelse: Jeg
>> ved godt, at tun og rejer indeholder formange tungmetaller til at være
>> andet end 'slik' og sjælden forkælelse for katten. Men - er tun-vandet
>> lige så slemt?
>> Tungmetallerne opløses jo i fedt. Det er derfor, de især ophobes i fede
>> fisk såsom tun, laks og makrel. Men hvis det er vand fra dåse-tun i
>> vand - så er tungmetallerne vel i fiskekødet, og ikke i vandet?
>> Så kan jeg roligt give Lejon tun-vand ofte? Ja? Nej?
>> Eksperter kom på banen :-P
>
> Efter min mening - nej. Der er *alt* for meget salt i det vand tunen
> ligger i. Katte kan godt lide noget der er salt, men de skal bare ikke
> have for meget af det. Lidt tun i ny og næ er nok ikke skadeligt, men
> hæld vandet fra. Det har jeg altid gjort når mine katte lejlighedsvis
> har fået tun.
Vil tilslutte mig dette.
Væden giver bare grim mave, og er for salt. Glemte en åben bøtte engang.
Øv, et svineri han lavede på køkkengulvet.
Siri har da helt ret i det med at tungmetaller (og bl.a. PCB) er
fedtopløselige. Men så længe katten ikke udelukkende lever af fed fisk,
så er det ikke et problem. Vi spiser jo også selv fisk ofte, eller spiser
omega-3 piller.
Tungmetallerne har ret få muligheder for at komme ud igen. Eks. kviksølv,
kan kun komme ud med modermælken. Det eneste tilfælde et menneske kan
falde i indhold af kviksølv.
Nemlig:-)
Sejfile er guf.
Mine får det på en lidt anden måde. Jeg er for doven, eller kattene er for
utålmodige:-)
Så der kommer 4 fileer i en dyb terlerken og ind i mikroen, til optøning.
Når den siger ding kommer der koldt vand på, og så går den vilde jagt gennem
huset, ud i haven.
Hold da op hvor de kan svine når de skiller sådan en hel fille ad:-)
Min ene kat Rocke kan slet ikke styre det, hvis der er for meget så spiser
han til han brækker sig, og så spiser han igen? Så det må være guf.
Han har intet problem med tørfodder og vådfodder ellers.
Mvh allan
Jatak, venner :-)
Jeg ved jo godt, hvad jeres misbasser får af mad, det har vi vendt nogle
gange :-)
I ved også godt, hvad mine braksnuder får - at Gia kun vil have
tørfoder, og at de begge har prøvesmagt forskelligt.
Kære Allan, sejfileterne er desværre ikke nogen succes her. Hverken
Lejon eller Gissepigen vil have dem, ejheller kogt kylling.
Men - der er jo flere i gruppen, der enten har undersøgt tingene meget
grundigt, eller simpelthen har en uddannelse, der gør dem til eksperter.
Så at tunkød, og rejer (som de heller ikke vil spise) er noget, de kun
sjældent må få, er jeg helt med på.
Og tun-vandet er så for salt....?
Hmmm, problemer med nyrer, urinvejslidelser - ja, jeg priser mig
lykkelig, at jeg ikke er stødt på de problemer endnu da, men jeg har jo
heller ikke haft mine 2 små skatte så længe.
Foreløbig er de sunde og raske, ingen problemer, tiltrods for, at de jo
begge er af en af de "berygtede" "usunde" racer, nemlig perser :-)
Men vi elsker alle vore misse-skatte, uanset race :-)
Med venlig hilsen
Siri
Hej Siri.
Det var nu også nærmest Ben's indlæg jeg kommenterede. Jeg synes
ikke at have "set" ham i gruppen før. Mini's spisevaner kender du jo
efterhånden alt til. :o)
Jeg besvarede dit spørgsmål, og min erfaring om tunvand længere oppe
i tråden. Da jeg har haft en nyresyg kat tidligere, ved jeg en del
om hvad man helst skal undgå, og salt er ikke godt, hverken for en
rask kat, eller for en kat med nyreproblemer. Det er efter min
mening meget bedre at forebygge end at helbrede, så da jeg mistede
Nuser, læste jeg alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, angående
foder der kunne give problemer.
Når man som jeg har haft katte i 30 år, så lærer man da heldigvis
meget nyttigt henad vejen, desværre også hvad man ikke skulle have
gjort i en given situation, og så har det været for sent at prøve at
rette op på det. Nuser elskede tun i vand, og på det tidspunkt
vidste jeg desværre ikke, hvor skadeligt tun og rejer i større
mængder var, så jeg lærte det "the hard way".
Det er godt du spørger når du er i tvivl. Bare jeg havde haft den
mulighed dengang, for internettet er en rigtig god ting at have,
hvis man vil vide mere om, hvad der er bedst for de dejlige små dyr.
:-)
Kram til bs-banden. :-)
--
Interessant læsning, omkring emnet.
Jeg kom til at tænke på at der er jo tungmetaller mere eller indre i tunfisk
og rejer, og igen jo ældre at en tun bliver jo flere tungmetaller indeholder
fisken.
Men - så vidt jeg ved - så bliver de yngre tunfisk typisk brugt til at komme
på dåse og dermed er der mindre risiko for både mennesker og dyr for at få
disse ubehagelige tungmetaller i sig.
Men, er der nogen der ved omkring f.eks sej og sejfilet - hvis der er
tungmetaller og salte i en slags fisk skulle man umiddelbart tro at der også
er det i andre fisketyper.
Og noget andet, der ikke vedrører emnet.
Der blev forespurgt hvem Ben er.
Jo, det er mig.
Jeg har i flere år dagligt læst indlæg og svar her i nyhedsgruppen, har
somme tider spurgt om noget og fået nogle gode svar.
Min "katte" CV ser således ud.
Jeg havde hund fra 1975 til 1987 - en labrador der døde af alderdom.
Flyttede på landet - som man siger - i 1986.
Boede der sammen med Stine og Lotte begge to dame misser - til 1994 0g 1996
hvor de begge hver på sin måde døde af alderdom.
Lotte var siameser og Stine en huskat.
Porto og Multebær - der er søskende flyttede ind til mig - de er søskende og
damemisser begge to. De er halv persere.
Vi boede sammen indtil december 1999 hvor jeg - totalt knust af sorg - måtte
skille mig af med dem, da jeg skulle flytte hen et sted hvor man ikke måtte
have katte.
Men, de kom et sted hen og være hvor de var sammen og havde/har det godt.
Der hvor jeg flyttede hen duede ikke alligevel, for vanskeligt at forklare
hvorfor ikke.
Jeg flyttede et andet sted hen.
Der kom en kat tilløbende og flyttede ind.
Det var en drenge mis, en stor norsk skovkat, der var neutraliseret- han
boede efter havde jeg blev oplyst boede udenfor i naturen og var halvvild.
Han blev boende var ikke øremærket, jeg kunne ikke finde nogen ejer til
ham.
Vi havde det fantastisk godt sammen, en dejligt vild skovkat og mig og ja vi
havde en god tid.
Ham fik en knude inden for i munden, den blev opereret.
Den kom igen og blev kæmpestor og han havde store smerter, dyrlægen kunne
ikke gøre den rask, det var kræft og jeg så den ikke mere.
Jeg var meget ked af det, er det stadig lidt somme tider.
Der gik et par måneder sådan cirka.
Jeg var henne ved "kattens værn" og blev "forelsket" i Trillo - det var i
foråret 2006 og vi bor nu sammen og prøver at holde hinanden ud.
Venlige hilsner fra
Ben
"Siri" <medetsm...@BAKKEyahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:Y7adnfqXEolJkCba...@giganews.com...
> Men - så vidt jeg ved - så bliver de yngre tunfisk typisk brugt til at komme
> på dåse og dermed er der mindre risiko for både mennesker og dyr for at få
> disse ubehagelige tungmetaller i sig.
Man siger i hvert fald at gravide gerne må spise dåsetun, men ikke
fersk tun. Netop fordi dåsetun er mindre og dermed indeholder færre
tungmetaller end f.eks. tunbøf.
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg
Hej igen Ben.
Tungmetallerne bliver fortrinsvis ophobet i fede fisk som makrel,
laks, sild, ål, stenbider og hellefisk. Det er derfor fisketyper man
helst skal undgå at give til katte.
Tun hører til de magre fisk sammen med torsk, sej, krabber,rejer,
havtaske, skrubber, rødtunge, rødspætter og en del andre. Det er
ikke så meget tungmetallerne man skal være nervøs for i tun og
rejer, men det salt de tilsætter ved konserveringen. Jeg vil dog
ikke undlade at bemærke, at der godt kan forekomme methylkviksølv i
tun, alt efter hvor den er fanget, og jeg ved at man helst ikke skal
give tun til børn under 14 år. Jeg har læst et sted, at det kan
skade indlæringsevnen.
> Jeg var henne ved "kattens værn" og blev "forelsket" i Trillo -
> det var i foråret 2006 og vi bor nu sammen og prøver at holde
> hinanden ud.
Det er dejligt at have dyr. Jeg ville ikke undvære det for guld. :-)