Hilsen Jesper
Når du siger, at I ikke kan have kattene, mener du så lige NU eller når de
bliver store..?
Hvis du mener lige nu, synes jeg, at I skulle aflevere kattemor + killinger
hos det nærmeste internat (kattens værn eller Inges kattehjem), her vil de
så sørge for at mor og killinger har det som de nu skal samt give
killingerne nye hjem når de bliver gamle nok til det (12 uger!!!).
Ellers må I beholde killingerne til de er parate til at komme ud til nye
ejere - igen 12 uger! - evt. med hjælp fra Kattens værn eller Inges
kattehjem, hvis I ikke selv kan finde købere/aftagere til killingerne. Det
ville under alle omstændigheder være synd at få dem aflivet (for moderen,
som så risikerer at få mælkeknuder m.v.).
Hvis I ikke ser jer i stand til at give killingerne og moderen det de skal
bruge under killingernes opvækst - altså megen kontakt med mennesker, det
rigtige nærende mad, evt. en tur til dyrlægen o.s.v., så synes jeg at I
allerede nu skal aflevere dem alle til nogen, som vil tage sig kærligt af
dem...
Med venlig hilsen
Camilla + 12 misser...
www.burmese.dk
Jesper Hald Kristensen <ha...@post5.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8c7tis$j2h$1...@news.inet.tele.dk...
Bare mit råd..
Venligst
- Sine
Det er absolut ikke godt at lade en killing blive tilbage - fordi
killingerne har brug for hinanden til at slås med, prøve grænser med, finde
ud af hvornår man bider for hårdt osv. osv. - det kan altså IKKE anbefales
at aflive alle på nær 1!!! Man skal altså beholde mindst to, for at få
"ordentlige" katte ud af det.
Hvis man ikke har lyst til al dette killingepjat - og det forstår jeg fuldt
ud hvis man ikke har, det kræver masser af arbejde (og somme tider
penge...), så synes jeg, at man i det mindste kan overlade det til folk, som
har lyst - altså fx Kattens Værn eller Inges kattehjem.
Camilla
Sine <si...@aub.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:yyZF4.14177$ME6.1...@twister.sunsite.auc.dk...
> Man skal altså beholde mindst to, for at få
> "ordentlige" katte ud af det.
De killinger jeg har kendt, som har været "enebarn" er nu blevet ganske
"ordentlige".. Men det er der garanteret mindst en million forskellige
meninger om, som ikke behøver at komme op i denne tråd..
Sine
Derfor "gåseøjnene"... Der er givetvis mange killinger, som er blevet helt
normale (eller hvad det nu hedder i katteterminologi :-)) efter at være
opvokset som enebørn - men derfor er der nu ingen grund til at overse de
almindeligst forekommende eksempler på, at killinger, som ikke har haft
søskende omkring sig i den vigtige socialiseringsfase, er endt med at have
ganske betydelige adfærdsproblemer. Det kan være aggressivitet, tissen på
gulve og i senge m.v., uldspiseri og mange andre problemer. Derfor vil jeg
ikke anbefale at man nøjes med at beholde en killing.
Mvh. Camilla
Enig! Uanset, at enlige killinger ofte bliver udmærkede katte, er der ingen
grund til at lade dem vokse op alene, når man har muligheden for at lade to
vokse op sammen.
Udover ejernes "velfærd" - altså om katten ikke får mærkelige vaner osv. -
er der jo også katten selv at tage hensyn til. Og den vil får en bedre psyke
og dermed et bedre velbefindende ved at vokse op på "naturlig" måde, d.v.s.
med legekammerater.
> Hvis man ikke har lyst til al dette killingepjat - og det forstår jeg
fuldt
> ud hvis man ikke har, det kræver masser af arbejde (og somme tider
> penge...), så synes jeg, at man i det mindste kan overlade det til folk,
som
> har lyst - altså fx Kattens Værn eller Inges kattehjem.
>
Ja, men først bør man forsøge at finde ejeren (hvis katten er tam, er der jo
en ejer!) og gøre vedkommende sit ansvar bevidst. Hvis vedkommende ikke
ønsker at beholde kattene, kan han i det mindste betale internatet for at
tage imod dem!
Retfærdigvis skal det også siges, at der er den mulighed at rekvirere
indfangning via kommunen. Der er dog ikke mange kommuner, som også betaler
for det - det kommer rekvirenten til, og her kommer ejeren igen ind i
billedet, da det jo bør være ham, der betaler.
Og, Camilla: Kattens Værn m.fl. gør det ikke af lyst, for vi er helt klart
af den opfattelse, at folk selv må tage ansvaret for deres katte herunder
det økonomiske ansvar. Vi gør det fordi vi mener, det er nødvendigt og
samfundsgavnligt!
M.v.h.
Peter
Hej Peter :)
>Ja, men først bør man forsøge at finde ejeren (hvis katten er tam, er der jo
>en ejer!) og gøre vedkommende sit ansvar bevidst. Hvis vedkommende ikke
>ønsker at beholde kattene, kan han i det mindste betale internatet for at
>tage imod dem!
Uhm - min erfaring siger mig at du ikke får ejeren til at
betale for sådan en kat ... hvis du kan finde en....ellers havde
vedkommende nok passet bedre på katten - medmindre selvfølgelig det er
en bortløbet kat der er kommet for langt hjemmefra.....
>Retfærdigvis skal det også siges, at der er den mulighed at rekvirere
>indfangning via kommunen. Der er dog ikke mange kommuner, som også betaler
>for det - det kommer rekvirenten til, og her kommer ejeren igen ind i
>billedet, da det jo bør være ham, der betaler.
Igen....jeg tror at den der ringer kommer til at hænge på
den....
>Og, Camilla: Kattens Værn m.fl. gør det ikke af lyst, for vi er helt klart
>af den opfattelse, at folk selv må tage ansvaret for deres katte herunder
>det økonomiske ansvar. Vi gør det fordi vi mener, det er nødvendigt og
>samfundsgavnligt!
Det burde folk osse - men det gør folk desværre bare
ikke....Det er min erfaring.
--
- Trine
sn...@nospam.dk
Carpe Diem
Hej Peter
Du har naturligvis ret - igen et ord, som skulle have været i ".." ("lyst"
altså).
Men hvis historien om, at katten er kommet tilløbende passer, og det har jeg
ikke grund til at betvivle, så synes jeg godt, at man kan tillade sig at
aflevere kat og killinger til nogen som har forstand på det... Og som
sandsynligvis har større chance for at finde nye hjem til mor og killinger.
Men ellers er det selvfølgelig op til folk selv at sørge for neutralisering
af deres katte, så de undgår situationen med uønskede killinger :-(
Mvh.
Camilla
ja, i praksis har du desværre ret i de fleste tilfælde. Men det skal ikke
afholde nogen fra at konfrontere ejerne med sit ansvar - det er også med til
at bearbejde holdninger. Mange af den type "katteejere" har garanteret ikke
tænkt nærmere over sagen. Og når man konfronterer dem med det, har de
naturligvis straks paraderne oppe - men i det lange løb vil der være nogle,
som tænker nærmer over det, og igen nogle, som finder ud af, at de faktisk
har et ansvar.
M.v.h.
Peter
> Men hvis historien om, at katten er kommet tilløbende passer, og det har
jeg
> ikke grund til at betvivle, så synes jeg godt, at man kan tillade sig at
> aflevere kat og killinger til nogen som har forstand på det... Og som
> sandsynligvis har større chance for at finde nye hjem til mor og
killinger.
> Men ellers er det selvfølgelig op til folk selv at sørge for
neutralisering
> af deres katte, så de undgår situationen med uønskede killinger :-(
>
Hej Camilla,
Ja, selvfølgelig kan man det - det er da bedre, at få dem godt i vej, end
bevidstløst at aflive.
M.v.h.
Peter
Hej Peter :o)
>ja, i praksis har du desværre ret i de fleste tilfælde. Men det skal ikke
>afholde nogen fra at konfrontere ejerne med sit ansvar - det er også med til
>at bearbejde holdninger. Mange af den type "katteejere" har garanteret ikke
>tænkt nærmere over sagen. Og når man konfronterer dem med det, har de
>naturligvis straks paraderne oppe - men i det lange løb vil der være nogle,
>som tænker nærmer over det, og igen nogle, som finder ud af, at de faktisk
>har et ansvar.
Det var såmen osse bare ment som en advarsel om at det sker og
at man ikke skal blive - hvad skal man sige .... Ehm - ikke skal tage
det personligt at ejeren måske ikke vil tage sit ansvar...