Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Huskat på udstilling ??

25 views
Skip to first unread message

Pia Sørensen

unread,
Aug 19, 1999, 3:00:00 AM8/19/99
to
Hej alle.

Nu har jeg været skabslæser i et stykke tid - og hvor har jeg nydt at læse
om Jeres oplevelser med kattene !

Jeg har et enkelt lille spørgsmål eller to: Kan en ganske almindelig huskat
komme på udstilling ?? Findes der overhovd udstillinger for andre end
racekatte ??

Hilsen fra Pia
http://w1.1475.telia.com/~u147500080/index.htm

Denise

unread,
Aug 19, 1999, 3:00:00 AM8/19/99
to
Hej Pia
Da jeg udstillede var der også afdelinger for huskatte, det tror jeg stadig
der er, men jeg tror du får svar fra udstillere senere. Der var også
udstillet katte fra Kattens Værn og Inge's kattehjem, og der blev også kåret
bedste huskat.
Hilsen Denise
Pia Sørensen <p...@private.dk> wrote in message
news:7pgf7v$e90$1...@news101.telia.com...

Maria Fabęch Svendsen

unread,
Aug 19, 1999, 3:00:00 AM8/19/99
to
Hej Pia

Og velkommen til!

Pia Sørensen skrev i meddelelsen <7pgf7v$e90$1...@news101.telia.com>...


>Jeg har et enkelt lille spørgsmål eller to: Kan en ganske almindelig huskat
>komme på udstilling ?? Findes der overhovd udstillinger for andre end
>racekatte ??


Ja det kan den. På stort set alle udstillinger, er der også en
huskatteklasse. Jeg har selv haft min huskat Lucas med på udstillinger.

Det kan du vist læse noget om på min hjemmeside (under Lucas)

MVH Maria
Besøg:
My cat-page /Min Katte-side: http://hjem.get2net.dk/maria

Min Famileside om graviditet, fødsel og børn:
http://hjem.get2net.dk/maria/family

Somaliklubbens sider om somali katte:
http://www.netby.net/Centrum/Boulevard/somaliklub/


Pia Sørensen

unread,
Aug 25, 1999, 3:00:00 AM8/25/99
to
Tak for alle jers gode svar ! Nu ved jeg jo så at min lille Spætte kan komme
på huskatteudstilling. Men så melder der sig jo en masse spørgsmål igen.
Hvordan "gør" man ? Hvordan foregår det hele fra man har besluttet sig for
at udstille til man er hjemme efter en forhåbenlig god oplevelse for kat &
menneske ?

Masser af hilsner fra Pia

D. Duck

unread,
Aug 25, 1999, 3:00:00 AM8/25/99
to
"Pia Sørensen" wrote:

Hej Pia,

Politikens Kattebog har en glimrende beskrivelse af et udstillingsforløb -
bogen har tidligere været anbefalet i dette forum, og jeg tilslutter mig fuldt.
Det er, IMHO, en af de bedste kattebøger der udgives på dansk.

Her er i mellemtiden en lille gennemgang af hvad der skal til:

1. Du skal være medlem af en katteklub - Racekatten, Dansk Racekatteklub, Jysk
Racekatteklub eller Perseren. De findes alle på nettet, så du kan kontakte dem
og høre nærmere. De kan også orientere dig om udstillingskalenderen - hvor og
hvornår der arrangeres udstillinger, og det er hos katteklubberne at du får
udleveret tilmeldingsblanketter. Det koster omkring 200 kroner at udstille en
kat. Tilmeld i god tid.Ca. 14 dage før udstillingen modtager du en bekræftelse
på din tilmelding.

2. Du skal bruge forskelligt udstyr: Burgardiner og underlag til et bur der
måler b75 x h60 x d60, en lille tissebakke, skåle til mad og vand, evt.
soigneringsudstyr og evt. legetøj.Du behøver ikke selv have grus med; det
uddeles gratis på udstillingen.

3. Katten skal soigneres. Om den skal bades er en smagssag, hvis der er tale om
en korthårskat, men du skal klippe dens kløer og rense dens ører, og sørge for
at pelsen er fin og ren og blank. Katten skal også være i topform rent
helbredsmæssigt, ellers bliver du afvist ved indgangen.

4. På udstillingsmorgenen skal du tidligt op. Når du ankommer til
udstillingshallen, skal du stå i kø til check-in. HUSK bekræftelsen på
tilmeldingen og kattens vaccinationspapirer - vaccinationen skal være mindst 14
dage gammel, og må ikke være mere end et år. I check-in kontrolleres din
tilmelding, og så går du videre til dyrlægekontrollen, hvor en dyrlæge kigger
på din kat. Den afvises, hvis der er tegn på sygdom eller parasitter. Går du
glat igennem dyrlægekontrollen, får du udleveret kattens nummer samt et
katalog.

5. Ved hjælp af kattens nummer finder du frem til dens bur. Det skal indrettes
med gardiner, underlag osv. før katten tager det i besiddelse. Når katten er på
plads, kan du finde ud af hvilken dommer der skal dømme den, og hvad tid det
ca. bliver. Mange danske udstillinger arrangeres som 'bær-selv', hvilket
betyder at man selv skal holde øje med hvornår det er ens tur hos dommeren, og
selv bære katten derop.På andre udstillinger henter en steward katten i buret
og bærer den til dommerringen.

6. Hos dommeren placeres katten i et tomt bur af dommerens hjælper, stewarden.
I de andre bure sidder dens konkurrenter. De tages ud en af gangen og sættes på
dommerens bord, så han/hun kan se grundigt på dem og skrive en lille rapport om
deres styrker og svagheder, og til sidst vælge den bedste. Racekattene er
opdelt på kryds og tværs i grupper og klasser og opdrætsnumre, og bedømmes
efter internationale standarder. Huskattene bedømmes efter helhedsindtryk,
temperament og kondition (det betyder *ikke* kondital, men hvor fint katten
præsenterer sig ;-)))

7. Når bedømmelsen er ovre, har man "fri" til at gå rundt og se mere af
udstillingen. Man må ikke tage sin kat med hjem før udstillingen lukker, som
regel kl. 19.00. Hvis du er så heldig at din kat bliver Bedste Huskat, skal den
formentlig præsenteres fra scenen i løbet af eftermiddagen. Her vil den blive
præmieret med en pokal eller kokarde, samt forskellige sponsorpræmier som fx
mad og grus.

Det var den 'korte' version - jeg håber at det kan hjælpe. Og som sagt kan du
få meget mere hjælp hos klubberne, hvis du beslutter dig for at prøve en
udstiling. Det kan *kun* anbefales...;-)


0 new messages