Vi har før kunnet tage på lang weekend i sommerhuset og lade vore to katte
blive hjemme.
De har kattelem og sønnen kommer forbi og kikker til dem.
Sønnen overvejer imidlertid at flytte længere væk, så dette ikke mere vil
være muligt.
Tænker på, om vi skal holde dem indendørs i sommerhuset de første par
weekends eller
hvordan det skal arrangeres.
Vi vil jo meget nødigt, at de er blevet væk, når vi skal hjem igen.
Nogen der har erfaringer med dette?
--
Venligst
Poul F. Andersen
OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne ukrudtet fra min emailadresse...
Hej Poul
for mange år siden, da jeg studerede, lånte jeg tit mine forældres
sommerhus, fordi der var så stille og roligt dér, og jeg havde altid min
daværende kat med. Det var en steriliseret hunkat på 4-5 år, som i det
daglige var indekat (jeg boede dengang i lejlighed). Hun blev holdt inde i
den første tid i sommerhuset og kom derefter ud under opsigt, men ikke i
sele. Det er mit indtryk, at hun for det meste holdt sig til grunden og nød
at ligge under buskene og holde øje med fuglene.
Jeg havde forud "lært" hende at komme, når jeg raslede med en beholder med
tørkost, og det fungerede fint.
mvh Anelise