Min 11 mdr. gamle labradorblanding har fået nogle rigtig grimme bumser på
snude- og hagepartiet. Det startede med et par stykker oven på snuden. De
var ikke særlig store og gik hurtigt væk igen, så vi foretog os ikke noget.
Så fik han en større "bobbel" lige under næsen på overlæben. Da den var
næsten væk igen efter et ca. to uger, fik han et angreb af en masse store
bumser i området omkring munden. Der er ikke sår på, og de ser ikke ud til
at genere ham (men de ligner godt nok noget, der kunne være meget ømt :-(
De er blanke og rødlige, tydeligvis fyldt med materie.
Vi vasker hans mad- og vandskål grundigt af hver dag.
Han får Eukanuba Large Breed foder, og trives med dette på alle andre
områder.
Er dette tegn på sygdommen furunkulose, eller er det noget andet? (allergi
fx.)
Jeg har tænkt mig at tage ham til dyrlægen i denne uge, men det ville være
rart, at høre fra nogle som måske kender symptomerne.
Mvh. Randi
Hej Randi
Jeg ved ikke om det også er sådan med hunde, men med katte kan problemet
skyldes madskålen. Har han en plasticmadskål? Hvis han har så skift den ud
med metal eller keramik. Selv om du vasker plasticskålen grundigt, vil der
alligevel sidde bakterier i den, som kan give bumser.
MVH Grit
Hej Grit!
Han har keramikvand- og madskål. Der er ikke revner i, for jeg er opmærksom
for problemet med bakterier. Jeg undrer mig bare, fordi bumserne (eller hvad
det nu er) bliver større og større og fler´ og fler´.
Mvh. Randi
Hej Randi
Ja, det lyder som furunkulose. Den sygdom kommer og går.
hilsen
Ulla
Hej Ulla/Jørn?
Hvad mener du med at den kommer og går? Skal det ikke behandles?
I dag er hævelserne i øvrigt faldet meget, og knopperne har neutral farve
(dvs. ikke røde/gule).
Mvh. Randi
Jeg har haft mange hunde (tidl. opdrætter), der har lidt af furunkolose.
En dyrlæge vil sikkert sige, at det skal behandles.
Jeg har ofte været hos dyrlægen med hundene, men det hjælper ikke meget. Det
forsvinder som sagt - med eller uden dyrlægens hjælp.
Og det kommer igen.
På et tidspunkt var min dyrlæge inde på - som en sidste udvej - at prøve at
vaccinere hunden med dens egne (et eller andet - jeg ikke kan huske). Det
blev nu aldrig til noget.
Hilsen Ulla
Et gammelt husråd er gi ' hunden lidt æbleeddike i maden hver dag , men om
det hjælper ???.
Når det er en sygdom der kommer og går, kan man jo tro hvad som helst. Nogle
af mine venner har brugt det og påstår hårdnakket at det hjælper.
Claus H.
Hej igen!
Ville bare lige fortælle at nu er bumserne pist væk! De har dog efterladt
nogle små hvide arpletter, men det kan jo være at de også går væk.
Nu er jeg bare spændt på om problemet vender tilbage (7-9-13), som flere har
påpeget at det ofte gør.
Mvh.Randi