børneradio på p3 - en studieopgave

112 views
Skip to first unread message

Thomas Angermann

unread,
Jan 6, 1998, 3:00:00 AM1/6/98
to

Jeg har tidligere henvendt mig til denne nyhedsgruppe omkring børn og
radio. Nu er jeg blevet færdig med min studieopgave som kan læses her. Er
der interesse for noter kan jeg sende opgaven som vedhæftet fil, til den
der måtte være interesseret.
--
Thomas Angermann
k97...@db.dk

Rimelig rar, rimelig rå
- en studieopgave om Børneradio på P3

Af Thomas Angermann,
Danmarks Biblioteksskole, 1997

Indhold

0 Indledning side 3
0.1 Problemform side 3
0.2 Metode side 3
0.21 Opbygning side 4

1 Kultur side 5
1.1 Børnekultur side 5
1.2 Mediekultur side 5
1.2.1 Mediet som ressource side 6
1.2.2 Afsenderens rolle side 6
1.2.3 Musik og humor side 7
1.3 Opsamling side 7

2 børneradio side 9
2.1 Programmerne side 9
2.2 Profil side 10
2.2.1 Effekt side 11
2.3 Program side 12
2.3.1 Første del side 12
2.3.2 Anden del side 14
2.3.3 Den parallelle handling side 15
2.3.4 Musik side 15
2.4 Opsamling side 16

3 konklusion side 17

Litteraturliste side 19

Bilag 1 - 3 afviklingslister for programmet 4/12 1997

0 Indledning

Denne opgave omhandler Børneradio på P3. Emnet radio og børn er spændende,
da der ikke er forsket ret meget i temaet. Det forholder sig også sådan, at
alle på et eller andet tidspunkt har hørt Børneradio, men få har
reflekteret dybere over formidlingen af indholdet. Set i forhold til
medieforskningen inden for fjernsynet, filmproduktionen eller
computerspillet, ved vi praktisk talt intet. Derfor kunne det være
spændende at se nærmere på Børneradio sammenholdt med børnenes egen kultur
og mediernes kultur.

0.1 Problemformulering

I denne opgave vil jeg analysere Børneradio i lyset af børnekulturen og
mediekulturen og til sidst undersøge og afgøre følgende:

Hvordan afspejler Børneradio nutidens børne- og mediekultur.

Herunder kunne det være interessant at undersøge hvilke kvaliteter
radiomediet, med udgangspunkt i Børneradio, har.

0.2 Metode

Opgaven tager udgangspunkt i børnenes og mediernes egen kultur, ikke i
psykologien eller pædagogikken. Jeg vil ikke i væsentlig grad behandle den
indholdsmæssige side af Børneradio. Derimod vil jeg beskæftige mig med
Børneradio defineret som medie og her afdække deres profil og metode samt
foretage en receptionsanalyse med udgangspunkt i et enkelt program.
Denne opgave vil i nogen grad være baseret på bøger om emnet. Som det
tydeligt vil fremgå af litteraturlisten, er der ikke udgivet særligt meget
materiale om radiomediet og især ikke i forhold til børn i målgruppen.
Derfor er denne opgave ydermere baseret på interviews med parter der har
kunnet supplere den mangelfulde litteratur. Karsten Pharao, der er
tidligere chef for Børneradioenheden, samt den nuværende producent af
Børneradio, Peter Engel, er blevet interviewet. Det vil fremgå af
noteapparatet, når deres synspunkter træder frem. Et besøg på
Børneradioredaktionen med overværelse af en programsending har været med
til at inspirere og af- eller bekræfte problemstillinger i forbindelse med
opgaven. En ekstensiv lytning af Børneradio de sidste 4 uger samt intensiv
lytning af Børneradioprogrammet den 4/12 1997, til brug for det
receptionsanalytiske afsnit, har også været med i dataindsamlingen.

0.2.1 Opgavens opbygning

Denne opgave er inddelt i tre dele. I den første del beskæftiger jeg mig
med børne- og mediekulturen, som den ser ud i dag - visse steder i
historisk perspektiv for at sammenligne med tidligere tiders måde at
opfatte tingene på.
Del to består af tre underafdelinger. Først ser jeg på hele børneradios
sendeflade, så een programtypes profil og til sidst indskrænker jeg mig til
et enkelt program. Det analyseres og sammenholdes med resten af opgaven.
I den sidste del vil jeg sammenfatte de to forrige dele, resumere
delkonklusioner samt fremdrage nye konklusioner, der til sammen vil give
mig et endeligt svar på problemformuleringen.

1 kultur

Ofte er der tale om overlapninger imellem børne- og mediekultur da de
indgår i et samspil. Derfor har jeg lagt ekstra vægt på
mediekulturafsnittet og nøjes kort med at opridse hovedsynspunkterne inden
for børnekulturen. Hvor der er skrevet børnekultur kunne der lige så godt
have stået mediekultur og omvendt.

1.1 Børnekultur

Børnekulturelt set står vi midt i et paradigmeskift. Fra at have opfattet
pædagogikken som udgangspunkt for børnekultur, er man efterhånden ved at
tage udgangspunkt i det det hele drejer sig om; nemlig barnet.
Stadigvæk, men især førhen, var børnekulturen underlagt en pædagogisk
tilrettelæggelse. Enhver fortælling, illustration og udsendelse skulle
lette forvandlingen fra barn til voksen. Der blev ikke skelnet mellem
kulturpolitik og skolepolitik, kunst og pædagogik. Det hele sås som en
homogen masse. Dermed blev kulturen harmløs og kedelig, da man vidste hvor
man havde den. Denne form for anskuelse er ved at være forældet.
Der skal ikke føres en bestemt kulturpolitik for børn, men børn skal
kulturelt tilgodeses på samme vilkår som de voksne. Kulturen skal ikke
gennemsyres af pædagogikkens løftede pegefinger, men i stedet være en
oplevelse for barnet.
Denne form for kulturel frisættelse indebærer at barnet bliver inddraget i
de kulturelle processer. Dette indebærer også at barnet bliver taget
alvorligt og ikke opfattes som "den vilde", der skal under kontrol.
Det synspunkt jeg kort har opridset er så at sige alle enige om. Herhjemme
arbejdes der ministerielt med projekter med titler som: "børns aktive
medvirken i samfundet" og "kultur i børns institutioner". Titler der falder
godt i tråd med den overordnede tendens indenfor børnekulturen.

1.2 Mediekultur

Medierne fylder meget i børns hverdag. Faktisk bruger børn, mellem 7 og 12
år i gennemsnit 3½ time om dagen på medier. De trykte massemedier er over
de sidste 10 år blevet valgt fra, medens de elektroniske medier får ligeså
meget tid som for 10 år siden. Dog er der sket et fald i radiolytningen. De
elektroniske massemedier er blevet meget centrale i hverdagskulturen. Børn
har en travl hverdag, de skal til ridning, spejder, fodbold og på
fritidshjem, hvor der også er planlagt aktiviteter. Den tid der er tilovers
bliver brugt på medier, der fylder de ledige stunder ud. Det kan lade sig
gøre da massemedierne i dag er fleksible og let tilgængelige. Her tænker
jeg på walkman, spillecomputere, radio, CD, TV eller video. Mange børn har
en eller flere af disse ting på værelset, alle inden for rækkevidde. Vi
taler i dag om en multi-mediekultur, da der i vore dages mediekultur hoppes
mellem mange forskellige former for massemedier.

Indenfor børns mediekultur findes der nogle hovedtræk som jeg her kort vil
ridse op:

1.2.1 Mediet som ressource

I samtidens multi-mediekultur zappes der mellem medier som aldrig før, og i
dette virvar skabes nogle helheder i form af afkodningssystemer der kan
anvendes overalt. Det er via medierne, at børn og unge lærer et
tolkningsmønster, som de kan bruge på dem selv og verden omkring dem.
"Sammenhængen mellem medier er mere afgørende end det enkelte medium",
derfor er det vigtigt som ny i medieudbudet at skifte mellem tilbudene.
Ikke alle børn har et lige varieret medieforbrug. Dette kan skyldes køn,
alder eller social baggrund, og for børn med et ensidigt medieforbrug kan
det være svært at afkode det enkelte medie. På den baggrund deler man
børnene op i kulturstærke og kultursvage, eller mediestærke og mediesvage.
Langt de fleste danske børn er kulturstærke og har et alsidigt brug af
massemedier.
Op gennem firserne til i dag er et medie blevet opfattet som bestående af
to dele. Mediet kan være en kanal eller talerør for egne ytringer, og
mediet kan bruges når man skal sætte sig ind i ny viden eller til ren og
skær underholdning. Mediet virker begge veje. Denne dialog med mediet gør
det til en ressource. Man deler normalt ressourcerne ind i tre kategorier.
1) Sociale ressourcer, der er med til at styrke børns handlen i samfundet,
samt give dem referencer i et socialt netværk. 2) Kulturelle ressourcer,
som giver børn mulighed for at forstå sig selv i forhold til samfundet. 3)
Politiske ressourcer, som giver børnene indflydelse på demokratiske
processer på alle niveauer.
Disse kulturelle, sociale og politiske ressourcer handler om at udfordre
børnene via medierne, hvilket stiller krav til uddannelsessystemet,
medievirksomhederne og de kulturelle institutioner.

1.2.2 Afsenderens rolle

Den måde hvorpå børn bliver tiltalt af voksne i massemedierne har også
ændret sig markant de sidste 25 år. Fra at tale til barnet gik man i
70'erne og 80'erne over til at tale med barnet. Man gik fra at forhøre
barnet til at høre på barnet og dermed fik barnet en mere central rolle i
medierne. Her i 90'erne er der yderligere vendt op og ned på det hele. Vi
ser oftere børn i voksnes roller. Børn er nu ofte på lige fod med de voksne
i medierne og ses i stadig højere grad som "hovedpersoner".
For at et program bliver troværdigt, skal modtageren kunne identificere
sig med afsenderen eller det afsendte. Modtager og afsender skal helst være
på samme niveau. I børneudsendelser sker dette oftest ved at tale barnets
sprog på en troværdig måde. Det kan for nogen voksne være vanskeligt at
være barn-agtig. Det er klart at man i nogen grad som voksen må spille en
rolle, men er man ikke legesyg af natur, falder forsøget til jorden og
gennemskues straks af modtageren (der nok ved hvordan det skal lyde). Ofte
kan man sætte lighedstegn mellem det at tale utroværdigt barnagtigt og det
at tale til barnet.

1.2.3 Musik og humor

Den musikalske aldersopdeling er blevet mere flydende. Store grupper lytter
til den samme musik, 30-årige danser til Aqua på Damhuskroen, mens 10-årige
sidder og tegner på fritidshjemmet til selv samme gruppe. I forhold til
radiomediet ses det også på programmernes målgrupper. For P3's vedkommende
dækker gruppen folk mellem 13 og 40 år.
Også humoren er den samme for en større gruppe mennesker end tidligere. Vi
griner af det samme, eller vi griner af den samme oplevelse, men det er
forskellige ting i oplevelsen der er skægt for henholdsvis barnet og den
voksne.
Et godt børneprogram kendetegnes ved at give de voksne en
"tillægsgevinst", som kan være i form af humor. Man kan også forestille sig
humoren byttet ud med oplevelsen, så barn og voksen bliver beriget på hver
deres "niveau".
Som eksempel på den sammenfaldende humor kan nævnes det tætte samarbejde
mellem Børneradio og Satireredaktionen. Dette samarbejde har bevist, at den
samme form for humor kan bruges af to forskellige målgrupper. Især ironien
er en humor-form der er meget brugt i dag og indenfor medieformidlingen til
børn og unge har den især vundet indpas.

1.3 Opsamling

Alt i alt kan man sige, at mediekulturen afspejler børnekulturen. Der
byttes roller, børn bliver inddraget og skaber selv. Væk er den styrende
formidler og den tidligere pædagogiske bagtanke med al kunst og
underholdning. Der er mindre faste skel mellem humor og musik, som nydes
med lige stort velbehag af barn som voksen. Det er vigtigt at formidlingen
sker på den rigtige måde. Dette kan blandt andet ske via barn-agtige
afsendere som identifikationsobjekter.

2 Børneradio

Dette afsnit indledes med at beskrive Børneradio i den bredeste forstand:
En kort introduktion til ugens programmer for børn på P3. Derefter stilles
skarpt på de journalistiske programmer i Børneradio. Endelig vil jeg
foretage en receptionsanalyse af et enkelt program fra en bestemt
programtype sendt 4/12 1997.

2.1 Programmerne

Børneradio sendes på P3 og omfatter programmer mandag til lørdag.
Programmerne mandag og fredag produceres ikke i Børneradioredaktionens
regi, men omtales alligevel da de har relevans for den samlede børneflade
på P3.

Mandagene består af en blanding af fortælling og musik. P.t. er det Carsten
Overskov der producerer og oplæser "Tøsedrenge på tæveøvelse". En føljeton
i 22 afsnit om 2 drenge, der redder Danmark fra at blive overtaget af
pædagogerne.
Tirsdag er det telefonquizzen "Overbeviseren", der med Børneradios egne
ord er "den eneste quiz som straffer taberne med evig mobning og landets
grimmeste nøglering". Her har studieværterne allieret sig med en
skuespiller, der i rollen som alt fra "den skøre opfinder" til Bill Clinton
skal overbevises om mangt og meget.
Onsdag og torsdag tilbyder Børneradio sig fra en mere journalistisk side.
Der er et overordnet tema for dagen, og det bliver suppleret af gæster i
studiet samt båndede indslag, tit lavet af børn.
Fredag sendes der fra Ålborg, programmet hedder "Fri for børn". Dette
program adskiller sig stemningsmæssigt fra ugens andre programmer. Det
centrale er en gennemgående debat der sættes i gang af en
telefonbåndoptager. Tonen er ikke nær så "fri" og programmet har fastere
rammer end de andre dage.
Lørdag sendes programmet "Go' hvad for noget", der ligesom
mandagsprogrammerne, blander fortællingen med musik. Lørdag er der dog lagt
mere vægt på det filmiske aspekt og programmet betegnes da også som "radio
i widescreenformat". Hørespil for børn.

Peter Harms Larsen deler børneprogrammer ind i tre forskellige
kommunikationsformer. Der skelnes mellem den kunstneriske, den
journalistiske og den pædagogiske kommunikationsform.
Samlet kan man dele børneradioprogrammerne på P3 op i to former for
komminkationsmåder. Den kunstneriske kommunikationsform og den
journalistiske kommunikationsform.
De typiske genrer for den kunstneriske kommunikationsform er fortællingen
og dramaet, hvis sendetid er at finde mandag og lørdag. Carsten Overskov's
med sin oplæsning af tit fiktive historier om mandagen og lørdagsprogrammet
"go hvad for noget", der tager os med i radiobiografen, går under den
betegnelse.
Den journalistiske kommunikationsform finder vi i programmerne tirsdag til
fredag hvor interviewet og reportagen er i fokus.
Den sidste kommunikationsform er den pædagogiske. Så vidt jeg kan vurdere
falder ingen af programmerne ind under denne form. Programmet "Fri for
børn" om fredagen nærmer sig en anelse. Dette program lægger op til debat
for debattens skyld, hvilket er et kendt fænomen inden for pædagogikken og
skolevæsenet. De andre dages programmer lægger op til debat på grund af
deres indhold, som ofte afprøver etik, moral og opførsel over for
modtageren.
Denne måde at gruppere Børneradio på er kun til dels anvendelig. Ofte er
der tale om en hybrid, hvilket jeg vil vende tilbage til i kapitel 2.3.3.

2.2 Profil

Før jeg starter en egentlig analyse af programmet, vil det være anvendeligt
med et afsnit om Børneradios profil, for på denne baggrund at kunne give
eksempler i analysen. I det følgende beskrives den journalistiske
kommunikationsform, der i Børneradioredaktionens regi er at finde onsdag og
torsdag.

Børneradios målgruppe er børn i alderen 9 -13 år. Det primære mål er ren og
skær underholdning, uden løftede pegefingre. Børneradios slogan "rimelig
rar, rimelig rå" beskriver udemærket Børneradios filosofi. Rar er
Børneradio i den betydning at barnelytteren bliver taget alvorligt. Rå,
fordi Børneradio skal være et modspil til barnelytteren; Børneradio er ikke
stedet hvor der bliver snakket efter munden. I modsætning til andre, mere
blide børneprogrammer vil Børneradio prøve at skabe en atmosfære af
børneværelse fuld af "fis og ballade".
Redaktionen består i øjeblikket af 4 personer, hvor 3 er uddannede
journalister. At det er journalister der producerer Børneradio skinner
måske ikke helt tydeligt igennem, "men selvfølgelig tænker vi i
berettermodeller, når vi laver og redigerer et indslag", fortalte Peter
Engel - en af de tre journalister. Berettermodel eller ej, så er det
vigtigt for Børneradio at kunne få lytteren til at identificere sig med
programmet og berettermodellen er en af måderne, hvorpå dette opnås.
Børneradio har ikke noget børnepanel, der sidder og vælger emner til
programmerne. Det er udelukkende redaktionen, der beslutter hvilke emner
der skal tages op. Emnerne, der vælges skal kunne vinkeles lidt anderledes
end normalt, ellers har det ingen interesse. En pige, der kommer og vil
fortælle om sin dejlige hest, vil ikke få sendetid hos Børneradio, men har
hesten kræft er det mere sandsynligt, at det vil kunne optage Børneradio.
Når indslaget skal laves, hentes der hjælp udefra. Hjælpen består af et
hold børneeksperter der hver især er gode til at dække forskellige typer af
emner. At inddrage børn så direkte som her, er også med til lette
identifikationen og desuden bliver mediet en resource.
Når det drejer sig om formidling af børnekultur er Børneradio med i
forreste række. Ofte anmeldes nye computerspil og biograffilm. Dette
foretages selvfølgelig også af børn fra ekspertpanelet. Tit tages
børnekulturelle emner op så som skateboard, tegnefilm eller tamagotchi.
Emner, der ofte udspringer af andre medier end radioen. Dette svarer godt
til multi-mediekulturtendenserne medie-helhedstanken jeg skitserede i
kapitel 1.2.1.
Da vi befinder os på P3, burde musikken have en væsentlig rolle i
programmet. Børneradio er dog i den situation, at der altid er stof til
mange indslag. Derfor nedprioriteres musikken, så forholdet omtrent er 3/7.
Musikgenremæssigt er Børneradio gået væk fra heavyrock, da der er ikke
mange børn, som hører den slags mere. De priroriteres i dag pop, rock og
hip-hop højere. Meget af musikken falder sammen med den øvrige programflade
på P3.
Radiomediet er forholdsvist nemt at arbejde med. Det kræver ikke den store
økonomi at sætte et program på benene. Desuden er forberedelserne heller
ikke tidskrævende, som på for eksempel fjernsynet. Får man en ide om
morgenen kan den realiseres i et program samme eftermiddag. På TV ville
denne proces tage flere måneder og samtidig være meget dyrere. Ved hjælp af
underlægningslyd kan man skabe verdener og steder der kun eksisterer i
lytterens fantasi, skulle den visuelle side med, ville det først og
fremmest være meget fordyrende og tidskrævende og samtidig ville noget af
illusionen gå tabt. Den illusion der er individuel og foregår i vores
fantasi.

2.2.1 Effekt

Undersøgelser har vist at Børneradio har cirka 400.000 lyttere. Ud af den
mængde befinder cirka 1/4 sig i målgruppen. Efter Børneradios målestok er
det et ganske pænt antal barnelyttere, og spørgsmålet er om det er muligt
at komme op på flere lyttere i målgruppen, da det er begrænset hvor mange i
landet der er mellem 9 og 13 år.
Det høje lytterantal kan muligvis tilskrives den manglende konkurrence fra
radiostationer og andre medier. I tidsrummet 15.03 og 16.00 er der stort
set ikke andre alternativer til Børneradio. Puls på TV2, som er vældig
populær blandt unge, begynder først klokken 16 og kommercielle stationer
som for eksempel Radio2 eller The Voice har ikke deciderede
børneprogrammer, men nonstop musik. Størst konkurrence er der om tirsdagen,
hvor TV2 sender Beverly Hills i Børneradios tidsrum - det kan mærkes på
lyttertalene.
De cirka 300.000 lyttere, der ikke falder i målgruppen er oftest folk der
er på arbejde eller på vej hjem fra arbejde og som tuner ind via
bilradioen. Børneradio kan i deres tilfælde opleves som et kig ind i en
anden verden, eller et nysgerrigt lyt på hvad der rør sig, måske i
selvsamme lytteres egne børns liv. Men de 300.000 "fremmede" lyttere kunne
også skyldes at skellet mellem musiksmag og humor hos børn og voksne er
udvasket.
At majoriteten af lytterne ikke er børn er redaktionen fuldt ud bevidste
om. Denne kendsgerning er med i planlægningen, men det er ikke
børneprogrammer til voksne eller programmer om børn til voksne, der bliver
lavet af den grund, siger Peter Engel. Mine oplevelser med
Børneradioprogrammerne har heller ikke vist tegn på, at der laves radio for
voksne. Jeg tror tværtimod at opmærksomheden bliver intensiveret omkring
barnelytteren ved bevidst at distancere sig fra den voksne gruppe lyttere.

2.3 Program

I det følgende vil jeg se nærmere på et enkelt program fra Børneradio.
Programmet, jeg har valgt, skulle være repræsentativt for den
journalistiske kommunikationsform i Børneradio, der sendes onsdag og
torsdag.

2.3.1 Første del

"Du ku' ha' slukket lige før!/ men nu det for sent der er ikke noget at
gøre (....) og de vamle gamle folk de kan ikke følge med/ de siger - slap
nu kan vi få noget fred/ men men vi siger - fuck de skal fanme ikke
bestemme - vi går amok for vi er alene hjemme/ her på P3/ på P3 Børneradio
- radio for børn".

Dette er brudstykker fra et rapnummer, der indleder Børneradio tordag den
4/12 1997. Stemningen fra "børneværelset" er til stede i form af et
løsluppent sprog, der agressivt rappes og nærmest spyttes ud af en 12 - 13
årig knægt. Programmet afgrænses tydeligt: Nu er det for børn.
Dagens værter er Sara og Peter, der er faste værter på Børneradio tirsdag,
onsdag, torsdag og "Go' hvad for noget" lørdag. Lydkulissen er Botanisk
Have i København i form af junglelyde.
Denne torsdag er Frederik i studiet. Han har været i Thailand på ferie, og
med sig på turen har han haft en båndoptager udlånt af Børneradio. Frederik
præsenteres af værten, Peter, således:

...."og så har vi også fundet sådan en bleg pygmæ, som står derovre. Det er
dig Frederik. Hej Frederik."

For andre børneprogrammer en utraditionel måde at indlede et interview på.
For Børneradio en ganske almindelig måde at sige velkommen på. Det er ikke
fordi Frederik er en pygmæ, ej heller særlig bleg, men tonen i samtalen
skaber igen denne "børneværelse"stemning, som er en del af Børneradio Der
tjattes kammeratligt mellem Peter og Frederik, ligesom i skolegården, på
fritidshjemmet etc.
Det fremgår klart at den interviewede ikke stryges med hårene. Havde man i
stedet sagt "goddag og velkommen Frederik" ville det have skabt
identifikationsproblemer med barnelytteren: Sådan snakker børn ikke
indbyrdes.
Peter og Frederik er på samme niveau, de er ligeværdige og skaber den
troværdighed, der er så vigtig når vi snakker om børneprogrammer.

Peter: - "Hvad for et land var det du var ude i junglen i?"
Frederik: - "det var i Thailand."
Peter: - "I Thailand? OK er der jungle der - jeg troede man skulle længere
væk for at møde en jungle."
Frederik: - "der er jungle ja."
Peter: - "Du sagde jo at man kunne risikere at møde en tiger ude i junglen
så det skal vi høre her i dag i Børneradio om du mødte en tiger og om det
er derfor du mangler det ene ben."
Frederik: - "Ja"
Sara: - "det bli'r spændende."

Her er der torsdagsprogrammets anslag. Nu bliver det spændende for lytteren
at høre om Frederik mødte en tiger. En smart måde at holde lytteren fast
på, men også en måde hvorpå barnelytteren kan identificere sig med
interviewet og de kommende indslag.
Også her kan modtager identificere sig med afsenderen, Peter, via hans
manglende viden om junglen i Thailand. Peter ved ikke alt og matcher ikke
den stereotype alvidende voksne og Frederik overtager rollen, som den der
ved noget.
Eksemplet her illustrerer også ironien i programmet. Sætningen "så det
skal vi høre her i dag i Børneradio om du mødte en tiger og om det er
derfor du mangler det ene ben" er med til at skabe en ironisk distance til
emnet. Tilgangen er legende og spørgsmålene krydres af fis og ballade, som
kendetegner Børneradio.
For det tredje, drager Peters kommentar med benet fordel af radiomediet.
Hvem kan sige sig fri for at se stakkels Frederik uden det ene ben, for
sig. En pirring af fantasien og forestillingsevnen, der aldrig med held
ville kunne have optrådt andre steder end i radiomediet.

Interviewet i studiet suppleres af båndede indslag fra Fredriks tur. De 10
båndede indslag med Frederik afspejler en dreng med aldersvarende gode
formuleringsevner.
Det er klart, at man udvælger personer af den type, da det ellers ville
blive meget kedeligt at høre på. Også børn fra "ekspertpanelet" er udvalgt
på den baggrund. Et slags elitær udvælgelseskriterium. Det er en måde at
bytte roller på. Det er børnene, der kommer med de seriøse indslag, mens de
voksne oftere laver sjov, driller etc.

Det er Frederik der har været ude i "marken" for at indsamle materiale, men
det er Børnradioredaktionen der har klippet Frederiks materiale sammen. Her
er det, at den journalistiske kommunikationsform kommer ind i billedet. Det
er nemt at høre, at der er tænkt i berettermodel og til den proces er det
nødvendigt med en voksen styring.

2.3.2 Anden del

Torsdagens program består af to dele. Den første del er som skitseret, mens
del 2 præsenteres 40 minutter inde i programmet således:

Peter: - "Frederik du har været i Thailand og du påstår at du er rask."
Frederik: - "Ja."
Peter: - "der er ikke noget galt med dig."
Frderik: - "nej."
Peter: - "Du har ikke nogen mærkelige fornemmelser i munden om morgenen, du
er ikke meget træt eller noget som helst?"
Frederik: - "Nej."
Peter: - "nå!...."

Herefter går programmet over i en lang række reportager lavet af to drenge
fra "ekspertpanelet". En læge fra Hvidovre Hospital, Niels fortæller om
tropesygdomme og mellem indslagene og musikken afhøres Frederik omkring
symptomerne:

Peter: - Frederik du påstår hårdnakket at du ikke er blevet smittet ude i
junglen (......) jeg lagde mærke til at da du kom her i morges så du
edermamne træt ud....."

Lægen fortæller meget detaljeret og begejstret om tropesygdommene:

"...jeg kan fortælle Jer om et sår på en fod, som vi skulle gøre i stand.
Det var et meget stort sår, det havde næsten ædt tæerne væk. Da vi så
skulle gøre det i stand - så ud af såret væltede det ud med hundredevis af
fluemaddiker. De havde boet der inde i såret (....) men det interessante
var at det sår, der var ikke noget betændelse i længere for fluemaddikerne
de spiste bare betændelsen, de spiste ikke de friske kød, de spiste kun
betændelsen, så det var helt rent..."

Dette er et eksempel på den differentierede humor. Børn vil nok synes at
denne fortælling er ret ulækker, ligesom voksne vil. Fortællingen kunne
godt minde om de vandrefortællinger børn ofte har - fortællinger der ofte
er uhyggelige eller ulækre. For børns vedkommende er det i ovenstående
eksempel "det ulækre" i fortællingen, der er sjovt. Voksne vil se
anderledes på det.
Har man lyttet til udsendelsen kan man høre med hvilken iver og
begejstring denne læge fortæller. Han nyder virkelig, at fortælle disse
grumme historier om sygdom og død og han snupler nærmest over ordene af bar
iver. I de voksnes univers er det lægens begejstring, der er det morsomme.
Et eksempel på "tillægsgevinsten" som omtalt tidligere.

2.3.3 Den parallelle handling

Under interviewet med Frederik foregår der et spil mellem værterne Sara og
Peter. Peter har taget en gryde med og banker på den, så man kan høre at
det er en rigtig gryde (det er jo radio). Sara bifalder Peters kulinariske
evner og glæder sig til middagen. Hvad hun ikke ved er, at hun selv er en
del af dette "festmåltid". Her trappes konflikten op:

Peter: - "Kan du ikke tage de der støvler af!"
Sara: - "Hvorfor det?"
Peter: - "Fordi det ville være meget godt, så kunne de putte dine fødder
ned i det her vand, det er helt varmt og dejligt."
Sara: - "Jamen der er da varmt og dejligt her i forvejen."
Peter: - "nå ja, men så bliver de heller ikke så sure dine tæer...."

Naiv som Sara er, bliver hun til sidst lokket ned i gryden til gulerødderne
og de snittede løg. Med Sara's skrig i baggrunden afslutter Peter
programmet.

I den parallelle handling brydes den journalistiske kommunikationsform og
skifter glimtvis til den kunstneriske kommunikationsform i form af en slags
hørespilsagtige dialoger værterne imellem.
Den parallelle handling, der strækker sig over hele programlængden, er
også et eksempel på at Børneradio torsdag ikke er et program man går til
og fra. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men man går glip af visse
pointer og berettermodellen bliver brudt.

2.3.4 Musik

I torsdagens program blev der spillet følgende numre: Das geht mir auf/ Tic
Tac Toe (tysk rapnummer), Wanted dead or alive/ 2Pac & Snoop Doggy Dog
(amerikansk rapnummer), Syd for Sydafrika/ Red Warszawa (dansk rocknummer),
Devils haircut/ Beck (amerikansk rock/rapnummer), Spice up your life/ Spice
Girls (engelsk popnummer), Pacific to pacific/ Out Landish
(engelsk/italiensk rapnummer).
De fleste af disse numre kan høres andre steder i P3's sendeflade og
bortset fra et enkelt er der ikke tale om decideret børnemusik. Sproget
hvorpå der synges eller rappes er i dette programeksempel overvejende
udenlandsk. Mange computespil er på engelsk og de store programpakker byder
på mange engelsksprogede kanaler som Cartoon Network og MTV, så det
engelske sprog er ikke specielt fremmed for barnelytteren.

Størstedelen af musikken er elektronisk baseret og kun et enkelt nummer er
på dansk. Det er gruppen Red Warszawa, der har lavet det. De spiller på
gode gamle elektrisk forstærkede instrumenter, der assisteres af en hæs og
nærmest "grawlende" forsanger. Følgende er fra teksten:

"syd for Sydafrika og det er fanme sydligt/ der bor en indfødt stamme deres
ry det er modbydeligt/ de smovser i pingviner og i ny og næ en ørn/ men det
vildeste af alt er at de æder deres børn/ (omkvæd) børn til morgenmad det
skal være sundt/ det skal knase og også gøre ondt/børn til morgenmad som
grise ved et trug/ en helt ny form for økologisk landbrug"

Igen et eksempel på Børneradios humor. Børn bliver kaldt pygmæer, børn er
noget man spiser og så videre. Behandlingen af børnene er respektløs, men
fordi det bliver udført på en stærkt ironisk facon, viser det i
virkeligheden respekt for børnene.
Omkvædet i sangen kan ses som en del af den intertekstualitet, der ofte
bruges i multi-mediekulturen. Der hentydes til de utallige reklamer der
sendes for morgenmad. Linien: "....børn til morgenmad det skal være sundt/
det skal knase og også gøre ondt/..." kunne sagtens være en omskrevet
reklametekst, som nu bruges, bare med omvendt fortegn. Det er ikke længere
barnet, der skal spise sundt og nærende morgenmad, men en indfødt stamme
der skal spise barnet til morgenmad. Det hele vendes 180 grader, som så
meget andet i Børneradio.

Musikken har en tilbagetrukken rolle. Som nævnt tidligere fylder musikken
omkring 3/7. Hvis musikken ikke i nævneværdig grad skiller sig ud som noget
for børn, er det meget reelt at bruge tiden på indslag der appelerer
specielt til børn. Det kunne være en af grundende til denne prioriteringen.

2.4 Opsamling

Alt i alt er børneradiofladen på P3 meget varieret. Der er både
fortællinger, hørespil, konkurrencer, journalistik og debat. Børn inddrages
i processen, mens rammerne sættes af redaktionen. Torsdagsprogram afspejler
fint Børneradios journalistiske profil. Identifikation er til stede i form
af afsender og modtagers samme niveau samt fis og ballade.

3 Konklusion

Børneradio indgår som en del af en større helhed. Radiomediet supplerer og
kommenterer de andre medier, der tilsammen skaber helheden: Multi-mediet.
En helhed der i dag er med til at skabe helhed i samfundslivet.

Børneradio er en del af tendensen til at lade børn få en central rolle i
deres egne medier. Børneradio inddrager børn i både produktionen og selve
udsendelsen, og er på den måde en del af den "nye" bølge, der langsomt er
rullet ind over børnekulturen de sidste 25 år. børneradiomediet bliver en
ressourse i form af det formidlede og formidleren.
Spørgsmålet er imidlertid om Børneradio repræsenterer alle tre
ressourseformer. Social- og kulturelressourse er til en vis grad til stede
i form af identifikationsmomenterne. Lytteren udfordrers af programmets
flertydighed og får på den måde et sæt referencerammer, der kan bruges
socialt og kulturelt. Den politiske ressource er sværere at placere på
Børneradio. Der er helt klart en anarkistisk form i programmet, ligesom
tiltale og samtale ikke kan siges at være politisk korrekt. I virkeligheden
kan det være, at metoden med at sige ting modsat, er med til at styrke
børns deltagelse i de demokratiske processer.

Der er en vis form for kaotisk stemning i Børnradioprogrammerne. Alt vendes
og drejes 180 grader i forhold til barnelytteren. Et givent emne vinkeles
modsat det forventede og skaber distance til det pædagogiske tilrettelagte.
Spørgsmålet er i dette tilfælde om pædagogikken har taget en ny form og i
virkeligheden er skjult bag det kaotiske ydre..

Det er ganske tydeligt at høre, at afsender og modtager er på samme niveau
i Børneradios programmer. Dette tydeliggøres på to måder. 1) Værternes
barn-agtige måde at formulere sig på. 2) Den bagvedliggende stemning af
"børneværelse" for eksempel i form af Red Warsawa, værten Sara, der skal
spises eller værten Peters bemærkning om Frederiks manglende ben. Fiktion,
ligesom i legen.

Børneradio er også et eksempel på de flydende grænser mellem hvad voksne og
børn kan lide.
Humoren er fælles mange steder i programmet, især ironien, som for det
første har den effekt at sætte barnet i et andet lys. For det andet er den
til for at underholde lytteren med sjove vrangforestillinger. Musikalsk er
der også en del overlapninger mellem den voksnes og barnets musiksmag.
Multi-mediekulturen kræver, at man kan håndtere mange typer af medier på en
gang. Er lytteren et barn med et ensidigt medieforbrug, kan det være svært
for vedkommende at afkode de mange kommentarer og henvisninger til andre
medieformer.
Er vedkommende for eksempel udelukkende til videospil er det svært at
forstå intertekstualieteten i Red Warszawa's Syd for Sydafrika og dermed få
det fulde udbytte.

Radiomediet bliver udnyttet fuldt ud af Børneradio. Underlægningslyde i
selv interviewsituationer er med til at pirre fantasien. Desuden er
Børneradio, i forhold til så mange andre programmer på P3, med til at
synliggøre radiomediets stærke sider.

Alt i alt er Børneradio rimelig rar og rimelig rå eller med andre ord
solidarisk og grænsebrydende radio med positive mediekulturelle tendenser.

Litteratur

Anvendt og citeret litteratur

Andersen, Dines. (1995). Skolebørns fritid. København:
Socialforskningsinstituttet Reproset.

Bergen, Merita. et al. (1993). Luppen på Luppen. Roskilde: RUC
RUC-rapport udarbejdet af kommunikationsstuderende på modul 2

Børneradio. (1997). Børneradios hjemmeside. [citeret 10/12 1997]
tilgængelig på internet <URL: http://www.dr.dk/p3/barn/p3bor.htm>

Drotner, Kirsten. (1995). Mediedannelse: Bro eller barriere - om børns og
unges mediebrug. København: Medieudvalget.

Juncker, Beth. (1994). Kultur for begyndere. Århus: Klim

Larsen, Peter Harms. (1982). Kunsten at kommunikere til børn gennem radio
og TV?. I: Massekultur og medier. 4, s. 47 - 62.

Medieudvalget. (1996). Betænkning om børns og unges brug af massemedier.
[citeret 11/11 1997]. Tilgængelig på Internet: <URL:
http://imv.aau.dk/smu/boern_ung/>

Pharao, Karsten (1995). Børn og medier. I: Dansk Biblioteks Center. (1995).
Forestillinger om et bibliotek. København: DBC. s. 27 - 33

Poulsen, Ib. (1995). Radioen som public service medium. [citeret 10/12
1997]. Tilgængelig på Internet: <URL:
http://imv.aau.dk/smu/poulsen/poulsen_idx.html>

Sørensen, Birgitte Holm. (1995). Børns reception af medier. I: Tidsskrift
for børne- & ungdomskultur. 35, s. 37 - 43.

Interviews

Den 4. december med Peter Engel, Danmarks Radio P3

Den 4. december med Karsten Pharao, Danmarks Radio P1


Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages