Rust efter der er svejst i en bil ???
K�re
Der er en eller anden der har p�k�rt min bil (og rendt fra det...).
Der er kommet en betydelig bule i panelet, og ridset hele vejen hen langs
panelet.
Bilen er afleveret til rep. De siger der skal svejses et nyt stykke i.
Det er jeg ret ked af: mine tidligere gamle biler er alle rustet ret hurtigt
efter at de har f�et skiftet sk�rmkanter.
S� hvad kan jeg forvente af en s�dan reparation? Det bliver jo gjort helt
prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er svejst?
Hvis alts� jeg passer den som den skal?
En anden ting er det som der tidligere er diskuteret her i gruppen, mht.
erstatning for v�rdiforringelse, men der blev henvist til en fin artikel, s�
den m� jeg tag derfra.
Bilen er 3 �r gammel, og har kun k�rt 13.000, s� jeg er temmelig ked af at
den skulle have s�dan er �rgelig skade, n�r nu den ellers var som ny...
mvh
K�re
Klaus D. Mikkelsen (google groups)
>
> Så hvad kan jeg forvente af en sådan reparation? Det bliver jo gjort helt
> prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er svejst?
Hvis ikke det bliver lavet ordentligt, ruster det hurtigt.
Klaus
K�re
"Klaus D. Mikkelsen (google groups)" <mopp...@gmail.com> skrev i en
meddelelse
news:8a088a85-7efd-4126...@j4g2000yqe.googlegroups.com...
On 11 Nov., 14:02, "K�re" <kaareb...@gmail.com> wrote:
>
> S� hvad kan jeg forvente af en s�dan reparation? Det bliver jo gjort helt
> prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er
> svejst?
Hvis ikke det bliver lavet ordentligt, ruster det hurtigt.
Klaus
----------------------
Og hvis det bliver lavet ordentligt, holder det s� som om intet var sket?
jeg n�vnte det for v�rkstedet jeg afleverede til. Han lovede at det ville
blive lavet efter alle forskrifter, og at der jo var 2 �rs garanti p�
reparationen.
Jeg kan bare ikke bruge 2 �r til noget. Jeg vil ikke have en rusten bil der
er 5 �r gammel...
mvh
K�re
Klaus D. Mikkelsen
>
>
> jeg n�vnte det for v�rkstedet jeg afleverede til. Han lovede at det ville
> blive lavet efter alle forskrifter, og at der jo var 2 �rs garanti p�
> reparationen.
> Jeg kan bare ikke bruge 2 �r til noget. Jeg vil ikke have en rusten bil der
> er 5 �r gammel...
Hvis pladen slibes ned og grundes, inden flerlags lakering, ruster den
ikke p� ydersiden. Indersiden skal have godt med "snask", s� der ikke
kommer noget indefra.
De kan selv�lgelig ikke galvanisere din bil.
Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Min egen hjemmeside nu med nyt dom�ne http://www.moppe.dk
S�lges 15" st�lf�lge med Michelin Alpin vinterd�k til VW Golf
ERLO
Alle biler ruster - det er indbygget af fabrikanten for at sikre hans
overlevelse.
Alle jernkonstruktioner ruster. Man neds�tter nedbrydningshastigheden
ved at benytte sig af en t�ringsanode. I en varmtvandsbeholder har man
en t�reanode, p� jernskibene har man t�ringsklodser.
Du skal forst� denne indledning p� den m�de at n�r der er vand tilstede
f�r man et galvanisk element. I et galvanisk element udg�res den
elektrode af en "offer-anode" den anden elektrode bevares (sk�nes).
Dette ser du p� galvaniserede jernkonstruktioner - n�r zinken er v�k
forsvinder jernet (ruster). Nedbrydningshastigheden er ca. 1/2 mm om �ret.
Alts� det vigtigste er at holde vandet v�k. Det kan g�res ved at placere
skaringen i t�rre zoner p� karrosseriet ( ved paneler er det p� lodrette
sider ca. 10-15 cm oppe).
Skaring, punktsvejse-samling af to plader med overlapning, har den
ulempe at luftmellemrummet vil suge vand (kapilar-virkning) og det
galvaniske element er tilstede.
En skaring skal holdes t�t og det kan g�res ved at fortinne samlingen.
Herefter er det malingsprodukterne som skal s�rge for luftt�theden.
Mvh. ERLO
K�re skrev:
Frank Leegaard
> Hej K�re
> Alle biler ruster - det er indbygget af fabrikanten for at sikre hans
> overlevelse.
> Alle jernkonstruktioner ruster. Man neds�tter nedbrydningshastigheden
> ved at benytte sig af en t�ringsanode. I en varmtvandsbeholder har man
> en t�reanode, p� jernskibene har man t�ringsklodser.
> Du skal forst� denne indledning p� den m�de at n�r der er vand
> tilstede f�r man et galvanisk element. I et galvanisk element udg�res
> den elektrode af en "offer-anode" den anden elektrode bevares
> (sk�nes). Dette ser du p� galvaniserede jernkonstruktioner - n�r zinken er
> v�k
> forsvinder jernet (ruster). Nedbrydningshastigheden er ca. 1/2 mm om
> �ret. Alts� det vigtigste er at holde vandet v�k. Det kan g�res ved
> at placere skaringen i t�rre zoner p� karrosseriet ( ved paneler er
> det p� lodrette sider ca. 10-15 cm oppe).
> Skaring, punktsvejse-samling af to plader med overlapning, har den
> ulempe at luftmellemrummet vil suge vand (kapilar-virkning) og det
> galvaniske element er tilstede.
> En skaring skal holdes t�t og det kan g�res ved at fortinne samlingen.
> Herefter er det malingsprodukterne som skal s�rge for luftt�theden.
Problemet er s� lige at ingen autoriserede v�rksteder i DK l�gger tin i.
Svjv i alle fald. Der skal man over i vintagecarbranchen.
--
- Frank
Jakob M
news:4AFB1A5A...@gmail.com...
> Hej K�re
> Alle biler ruster - det er indbygget af fabrikanten for at sikre hans
> overlevelse.
Nogen mere end andre :-)
> Alle jernkonstruktioner ruster.
Det kommer i h�j grad an p� forholdene. Under de rigtige betingelse vil
korrosionshastigheden ikke v�re m�lbar.
>Man neds�tter nedbrydningshastigheden ved at benytte sig af en
>t�ringsanode. I en varmtvandsbeholder har man en t�reanode, p� jernskibene
>har man t�ringsklodser.
Man benytter normalt kun offeranoder i konstruktioner der er mere eller
mindre konstant neds�nkede i vand, som du selv n�vner skibe og
varmtvandsbeholdere.
> Du skal forst� denne indledning p� den m�de at n�r der er vand tilstede
> f�r man et galvanisk element. I et galvanisk element udg�res den elektrode
> af en "offer-anode" den anden elektrode bevares (sk�nes).
Nej, galvanisk korrosion optr�der kun n�r du har 2 eller flere metaller
elektrisk forbundne og i kontakt med den samme elektrolyt (oftest vand). En
bil er for det meste ikke neds�nket i vand og de metaller de er brugt p� en
bil er oftest lavt- eller ulegeret st�l der korrosionsm�ssigt er ens.
Galvaniserer man bilen har man et galvanisk element som du n�vner, men kun
s� l�nge der er vand p� overfladerne.
Problemet for biler er generel korrosion eller fladet�ring, foranlediget af
ilt og fugt i luften. Jernet oxideres og ilten reduceres med vand til
hydroxid. Som tommelfingerregel siger man at ubehandlet jern/st�l ruster n�r
den relative luftfugtighed overstiger 50%. De fleste typer maling virker som
barriere, dvs. de h�mmer ilten og fugten i at reagere med st�let nedenunder.
> Dette ser du p� galvaniserede jernkonstruktioner - n�r zinken er v�k
> forsvinder jernet (ruster).
Zinken virker lige s� meget som barriere (holder ilt og vand v�k) som
offeranode. Man ser en gang i mellem rustgennemslag p� galvaniserede emner
pga uens lagtykkelse og porer i zinken.
>Nedbrydningshastigheden er ca. 1/2 mm om �ret.
Det kommer i meget h�j grad an p� forholdene, derfor findes der standarder
for klassificering af korrositiviteten af milj�er fra C1 (indend�rs,
opvarmet) til C5 (offshore).
> Alts� det vigtigste er at holde vandet v�k.
Ja.
> Skaring, punktsvejse-samling af to plader med overlapning, har den ulempe
> at luftmellemrummet vil suge vand (kapilar-virkning) og det galvaniske
> element er tilstede.
Hvis de 2 plader er lavet af samme materiale er der ingen galvanisk
korrosion, men en spalte eller revne vil suge fugt og derfor kan RH sagtens
v�re over 50% i revnen selvom luften udenfor er t�r. Har rusten f�rst f�et
fat et sted, accelerer det da rust i h�j grad er fugtsugende og dermed er
rustprocessen selvforst�rkende.
> En skaring skal holdes t�t og det kan g�res ved at fortinne samlingen.
> Herefter er det malingsprodukterne som skal s�rge for luftt�theden.
Ja, malingen skal holde ilt og fugt v�k fra overfladen, men det kr�ver at
kanter og samlinger er t�tte og afrundede. Man kan ikke f� maling til at
sidde fast p� en skarp kant eller grat, derfor vil der v�re (for) lav
lagtykkelse det sted, og rusten starter her.
Det er sv�rt at lave en bilreparation s� rustbeskyttelsen er lige s� god som
fra ny, og det kr�ver en omhyggelig og t�lmodig overfladebehandler.
Mvh
Jakob
ERLO
Jeg tager dine meninger til efterretning men har dog nogle tilf�jelser:
Jakob M skrev:
> "ERLO" <ernst.l...@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4AFB1A5A...@gmail.com...
>> Alle jernkonstruktioner ruster.
>
> Det kommer i h�j grad an p� forholdene. Under de rigtige betingelse vil
> korrosionshastigheden ikke v�re m�lbar.
>>
> Nej, galvanisk korrosion optr�der kun n�r du har 2 eller flere metaller
> elektrisk forbundne og i kontakt med den samme elektrolyt (oftest vand). En
> bil er for det meste ikke neds�nket i vand og de metaller de er brugt p� en
> bil er oftest lavt- eller ulegeret st�l der korrosionsm�ssigt er ens.
> Galvaniserer man bilen har man et galvanisk element som du n�vner, men kun
> s� l�nge der er vand p� overfladerne.
Et moderne karrosseri et netop karakteriseret ved et sammensurrium af
metaller med henblik p� v�gtbesparelse og kollissionssikring. Der er
overvejende benyttet lavtlegeret st�l til d�re, tag, hj�lme, hvorimod
side/front/bag paneler og partier omkring ruderammen er h�jtlegeret st�l
(HSS). Vanger eller dele heraf kan v�re udf�rt i aluminium. Endelig er
det hele forbundet med kobber - stelforbindelser og ledninger.
Vandet - elektrolytten - er oven i k�bet iblandet salt og tilstede
n�sten halvdelen af �ret.
Alts�, betingelserne for et galvanisk element er opfyldt.
>
>> Dette ser du p� galvaniserede jernkonstruktioner - n�r zinken er v�k
>> forsvinder jernet (ruster).
> Man ser en gang i mellem rustgennemslag p� galvaniserede emner
> pga uens lagtykkelse og porer i zinken.
Zinken beh�ver ikke at v�re t�t - porer i zinken skulle stadig give
beskyttelse af jernmetallet p� grund af et f�nomen man kalder
fjernbeskyttelsesvirkning - virker p� afstande op til 1 millimeter ( ses
p� udstansede galvaniserede jernplader op til 1 mm.).
N�r du betragter �ldre biler - fra 4 �r - kan du se at de nederste 15 -
20 cm n�rmest har v�ret "neddyppet" i saltlage. Pr�v at se FIAT
Ducato'er 10 �r gamle, her er de nederte 10 cm angrebet i faretruende
grad (annonceret i Bl� Avis med teksten "lidt rust"). Mitsubishi Colt
biler kunne vi opleve som 4-�rige med bortt�ret vange under k�ler. VW
Golf med gennemt�ringer forskellige steder p� karrosseri.
Amerikanerne har et system, jeg tror det hedder RUST BUSTER, hvor man
sender elektroner rundt i karrossen med rusthindrende effekt. Der
diskuteres om systemet virker og jeg kan ikke forst� at vi ikke forsker
mere i denne form for rustbeskyttelse da vi jo bor i et klimab�lte hvor
jernmetaller er i stor fare for nedbrydning med store v�rditab til f�lge.
Jeg har h�rt "rygter" om at biler med minus til stel t�rer mere end dem
der har plus til stel. Om der er bevis herfor ved jeg ikke.
Jeg er ogs� klar over at tin er d�rligere placeret end zink i
sp�ndingsr�kken overfor jern (tin/jern her er jernet offeranode) men i
praksis giver en tinforsegling god rustbeskyttelse og er dejligt hurtigt
at arbejde med end plastprodukter med deres "h�rdetider" - n�r tinnet er
koldt kan det bearbejdes. Ulempe: tin kr�ver omhyggelig afrensning.
Mvh. ERLO
Ib Jakobsen
>
> Problemet er s� lige at ingen autoriserede v�rksteder i DK l�gger tin i.
> Svjv i alle fald. Der skal man over i vintagecarbranchen.
N�, jeg var sgu nok den sidste. :-) Der er nemmere at blande en klat
spartelmasse.
--
MVH
Ib Jakobsen
Jakob M
betydningen af galvanisk korrosion. Der er alts� ganske gemen ilt-korrosion
der er problemet for biler.
>> Nej, galvanisk korrosion optr�der kun n�r du har 2 eller flere metaller
>> elektrisk forbundne og i kontakt med den samme elektrolyt (oftest vand).
>> En bil er for det meste ikke neds�nket i vand og de metaller de er brugt
>> p� en bil er oftest lavt- eller ulegeret st�l der korrosionsm�ssigt er
>> ens. Galvaniserer man bilen har man et galvanisk element som du n�vner,
>> men kun s� l�nge der er vand p� overfladerne.
>
> Et moderne karrosseri et netop karakteriseret ved et sammensurrium af
> metaller med henblik p� v�gtbesparelse og kollissionssikring. Der er
> overvejende benyttet lavtlegeret st�l til d�re, tag, hj�lme, hvorimod
> side/front/bag paneler og partier omkring ruderammen er h�jtlegeret st�l
> (HSS). Vanger eller dele heraf kan v�re udf�rt i aluminium. Endelig er det
> hele forbundet med kobber - stelforbindelser og ledninger.
> Vandet - elektrolytten - er oven i k�bet iblandet salt og tilstede n�sten
> halvdelen af �ret.
> Alts�, betingelserne for et galvanisk element er opfyldt.
Kun n�r begge metaller er i direkte kontakt med samme v�ske og min p�stand
er at det kun sker i en meget lille del af bilens levetid. Derudover er
lavtlegeret og HSS st�l korrosionsm�ssigt stort set ens, selvom de andre
mekaniske egenskaber er vidt forskellige. Ydermere er arealet af de �dlere
metaller, som f.eks. kobber begr�nset, derfor bidrager de sm� �dle arealer
stort set ikke negativt.
>>
>>> Dette ser du p� galvaniserede jernkonstruktioner - n�r zinken er v�k
>>> forsvinder jernet (ruster).
>
>> Man ser en gang i mellem rustgennemslag p� galvaniserede emner pga uens
>> lagtykkelse og porer i zinken.
>
> Zinken beh�ver ikke at v�re t�t - porer i zinken skulle stadig give
> beskyttelse af jernmetallet p� grund af et f�nomen man kalder
> fjernbeskyttelsesvirkning - virker p� afstande op til 1 millimeter ( ses
> p� udstansede galvaniserede jernplader op til 1 mm.).
Igen g�lder det kun neds�nkede emner og selv om det regner ofte i Danmark er
det stadigv�k langt flere t�rre dage. Grunden til at galvanisering fungerer
s� godt er at zink korroderer forholdsvis langsomt og danner nogle
uopl�selige (i vand) salte der h�mmer videre korrosion og lukker af for
adgang af ilt og fugt til den underliggende st�loverflade.
> N�r du betragter �ldre biler - fra 4 �r - kan du se at de nederste 15 - 20
> cm n�rmest har v�ret "neddyppet" i saltlage. Pr�v at se FIAT Ducato'er 10
> �r gamle, her er de nederte 10 cm angrebet i faretruende grad (annonceret
> i Bl� Avis med teksten "lidt rust"). Mitsubishi Colt biler kunne vi opleve
> som 4-�rige med bortt�ret vange under k�ler. VW Golf med gennemt�ringer
> forskellige steder p� karrosseri.
Lyder som utilstr�kkelig rustbeskyttelse og almindelig ilt-korrosion.
> Amerikanerne har et system, jeg tror det hedder RUST BUSTER, hvor man
> sender elektroner rundt i karrossen med rusthindrende effekt. Der
> diskuteres om systemet virker og jeg kan ikke forst� at vi ikke forsker
> mere i denne form for rustbeskyttelse da vi jo bor i et klimab�lte hvor
> jernmetaller er i stor fare for nedbrydning med store v�rditab til f�lge.
> Jeg har h�rt "rygter" om at biler med minus til stel t�rer mere end dem
> der har plus til stel. Om der er bevis herfor ved jeg ikke.
Jeg kender ikke det p�g�ldende produkt, men det lyder som katodisk
beskyttelse. Hvis man p�trykker en sp�nding vil ilten f� sine elektroner fra
sp�ndingskilden i stedet for det u�dle metal. Det er meget brugt p� skibe,
sammen med offeranoder, men koster noget str�m og virker kun hvis hele emnet
er neds�nket i vand.
> Jeg er ogs� klar over at tin er d�rligere placeret end zink i
> sp�ndingsr�kken overfor jern (tin/jern her er jernet offeranode) men i
> praksis giver en tinforsegling god rustbeskyttelse og er dejligt hurtigt
> at arbejde med end plastprodukter med deres "h�rdetider" - n�r tinnet er
> koldt kan det bearbejdes. Ulempe: tin kr�ver omhyggelig afrensning.
Tin passiverer i luft (lige som aluminium) og er i praksis stabilt som du
ogs� oplever. Der findes epoxytyper der absolut ikke korroderer og ogs� kan
bearbejdes bagefter, som f.eks. Belzona. Det bliver brugt til skibsdele og
offshore branchen generelt, jeg har dog ingen personlige erfaringer med det.
Mvh
Jakob
ERLO
> "K�re" skriver:
>
> De kan selv�lgelig ikke galvanisere din bil.
>
>
> Klaus
Der var engang :-)
et firma som leverede et hobby-anl�g til at l�gge crom p� �delagte
kofangere ( dengang da de var lavet af jern). Deres annoncer var i alt
hvad der fandtes af autoblade og "Popul�r Mekanik".
S� vidt jeg husker, s� var det baseret p� en bilakkumulator og s� nogle
elektroder af forskellig beskaffenhed - kobber og crom - og nogle b�tter
med ukendt indhold.
Det m� da v�re aktuelt at finde dette frem s� man kan benytte det i
karrosseri-branchen.
Firmaet holdt til i Frederikssund eller Frederiksv�rk.
Mvh. ERLO