Jeg har lige set en gammel Volvo 544 med sorte nummerplader hvor på der stod
VV 23 XXX ... jeg troede alle de der gamle sorte nummerplader startede med A
osv ... hvad sker der?
/Martin
(om sorte nummerplader)
>jeg troede alle de der gamle sorte nummerplader startede med A
>osv ...
Det gør de også, bortset fra dem er starter med B, C og så videre
>hvad sker der?
Intet - du har nok blot set en bil med de oprindelige emaljerede
nummerplader ...
Min gamle Morris Minor hed f.eks BR 56.264 - det var også de
emaljerede nummerplader
--
j...@stevns.net - www.stevns.net
Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk
Der har været to forskellige systemer med sorte emaljenummerplader og to
bogstaver og op til fem cifre.
Fra 1958 til 1966 (i enkelte områder helt til 1968) anvendtes et
nummerpladesystem hvor de to første bogstaver angav hvor i landet bilen
var indregistreret. Disse kombinationer - der var lidt over 100 af dem -
var spredt over hele alfabetet.
De kan ses her:
http://thomasthorsen.dk/np/np-1958-kb.html
Heraf ses at VV stod for Hobro.
I 1966 oprettedes Centralregisteret for Motorkøretøjer, og et nyt
nummerpladesystem blev taget i brug. Nummerpladerne havde samme
udseende, men man kunne ikke længere se hvorfra i landet bilen kom. Da
selve layoutet var ens, kunne man ikke bruge de kombinationer som
allerede var brugt i det gamle system, og derfor har man fra 1966 kun
anvendt de kombinationer der ikke blev taget i anvendelse i
1958-systemet. Man startede forfra. AA var brugt til Frederiksberg i det
gamle system. Derfor blev den første nummerpladekombination med det nye
system AB. Derefter AC, AD, AE. AH var også brugt i det gamle system.
Derfor blev det næste AJ, AK osv. Da man var nået til EE (for
almindelige biler), skiftede man til reflekterende nummerplader, og
disse har kombinationer fra og med EH.
De sorte nummerplader med to bogstaver og op til fem cifre deles altså i
to grupper:
1. Nummerplader udstedt 1958-1968 af de decentrale motorregistre med 100
bestemte kombinationer fordelt over hele alfabetet.
2. Nummerplader udstedt 1966-1976 af Centralregisteret for
Motorkøretøjer med kombinationer op til og med EE (for almindelige
biler - andre køretøjstyper skiller ved andre kombinationer).
Du kan se mere om danske nummerpladesystemer her:
http://thomasthorsen.dk/np/index.html
TT
Der sker ikke alverden, jeg har haft en sort nummerplade der hed
CJ og mine forældre havde engang en BM nummerplade..
--
Hygge..
Thomas
<http://carftp.com> - a library of car videos.
Okay ja det har jeg godt nok læst om engang før :-) Tak for et
fyldestgørende svar.
/Martin
Det tog ca 3 mdr, og kostede omkring kr. 1.600,- oveni alm indregistrering
Ikke fordi at det egentlig var det, som blev spurgt om... men nu ved i da
det :-)
Med venlig hilsen
Teddy Abildtrup
Ja, til den pris skal man jo have lov til at "prale" lidt ;)