>> Eque << wrote:
> Kræver DAB i bilen særlig antenne ?
> Hvis ja, hvorfor ?
Mere firkantet forklaret kører Langbølge og Mellembølge på frekvenser
under der 2MHz - Det er uinteressant her.
FM kører på frekvenser mellem 87MHz og 108MHz. Det giver en passende
antennelængde på mellem 70cm og 85cm som i øvrigt ikke er særlig kritisk
- Antenner på 20 - 30 cm virker i praksis lige så godt til modtagning.
DAB-signalet er meget mere krævende fordi det kører i mindst 2
frekvensområder: omkring 230MHz - her sender bl.a. Danmarks Radio - og
omkring 1.4 GHz. Det sidste kræver i alle tilfælde specielle antenner og
antenneforstærkere for at radioen kan modtage noget.
Selv modtagelse af 230MHz kræver en anden antenne end den traditionelle
FM-antenne. Som regel har DAB-modtageren sin egen antenneindgang og
alene det gør at man ikke lige sætter en signal-splitter på antennen
fordi bånd-filtrene i de to indgange i radioen vil æde hinandens
signaler. Særligt DAB-signalet bliver ædt. Forstærkeren i antennefoden
på en FM-antenne har som regel også et båndfilder der dæmper det der
ligger udenfor FM-båndet samt Lang og Mellembølge båndet ret kraftigt,
heriblandt DAB-signalerne.
Man kan få en DAB-antenne som er til at klæbe i forruden eller en
antennefod med pisk der dækker både FM og DAB men som har separat
kabelnedføring. Bl.a. Bosch fremstiller eller har fremstillet sådan en.
/Lars