On 04-04-2021 06:30, Lyrik wrote:
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> 30 års erfaring har gjort dig til en Mester!
Nej det mener jeg ikke jeg er - jer har bare megert god rutine i at bage
ET specielt brød.
> Må jeg stille dig nogle spørgsmål til din erfaring?-Det gør jeg!:
>
> Hvordan ser din melblanding ud?
Dag 1: 800g hvedemel, 400g skårne rugkerner, 400 fuldkorns rugmel, 50g
hørfrø, 50g sesamfrø, 100g solsikkekerner, 2 tsk salt
Det rører jeg så sammen i tør tilstand
Derefter tilsætter jeg 1,5 l lunkent vand og rører det hele til ensartet
konsistens.
Til sidst tilsætter jeg surdej og rører igen til ensartet konsistens.
Opbevares herefter tildækket et lunt sted 24 timer.
> Når du 2. dag kommer hovedparten af melet i, hvordan ælter du det så
> sammen?
Dag 2: Først fratages sudej til næste gang. Derefter tilsættes 0.5 l
lunt vand og der omrøres til ensartet konsistens. Til sidst røres 1 kg
groft rugmel i dejen til ensartet konsistens - det kan godst være lidt
tungt; men ikke ret tungt.
Dejen puttes/presses i et par smurte forme, toppen glattes og jeg
prikker en masse huller til bunden med en stegegaffel.
Brødene sættes herefter til hævning i 2 timer et lunt sted og bages til
sidst 1,5 timer ved 200 C
> Jøderne er surdejs-pionerer. De rensede surdejen ud en gang om året til
> netop-Påske.
> Du bruger den samme surdej i 30 år. Kunne der være ræson i at rense
> gammel surdej ud? Eller er samme bakteriekultur sikker at have i 30 år?
Nu er der jo så mange ting de stakkels jøder ikke kan spise (flæskesteg,
rejer, kylling cordon bleu, klippegrævling etc.); men som jeg har har
indaget med stor fryd (undtagen klippegrævling) hele mit liv uden nogen
erkendt skade.
Hvis min surdej skulle gå hen og dø for mig ville det være en potentiel
katastrofe da jeg ikke ved hvordan jeg skulle skabe en ny og hvis jeg
fandt ud af hvordan ville jeg jo ikke være sikker på det ville være helt
den samme som jeg havde da den jo oprindeligt er indfanget fra gærceller
og bakterier i naturen.
Jeg opbevarer min surdej i et gammelt sennepsglas fra Bähnke med låg.
Jeg fylder det til ca 1 cm under kanten og drysser salt på toppen for at
beskytte den mod infektion før jeg sætter låg på.
Glasset opbevarer jeg i køleskab.
Når jeg skal bruge dejen igen fjerner jeg det øverste lag med salten og
smider det væk. Er der kommet lidt mug fjerner jegf først det og smider
det væk.
Når glasset er tomt vasker jeg det og låget og skolder det.
Det værste der er sket er at dejen med større eller mindre success har
gennemført et par flugtforsøg gennem tiderne; men det er aldrig blevet
værre end lidt griseri i køleskabet.