Far er regulært muggen. Jeg arbejder i lufthavnen og jeg er klar over,
at persontransport med metroen mellem kl midnat og 6 om morgenen er
russisk roulette med fuldt besat tromle. Jeg tog dog alligevel chancen,
da de har deres renovationsarbejde mellem kl 1 og 1:30 om natten og jeg
hoppede på toget fra lufthavnen 0:40 og derfor burde kunne nå turen til
Nørreport. Den tur tager nemlig 12-14 minutter afhængig af diverse
skvadderhoveder og tumper, der sætter en fod i døren fordi de vil med og
ikke kan vente 1½ minut på næste tog.
Jeg og to passagerer fra Ukraine bliver desværre hældt af i no man's
land (Amager Strand station), hvor der vil gå et tog videre mod Vanløse
13 minutter senere. Pludselig er skiltet med den information gået i
sort og jeg finder stationens direkte telefon til Metro, hvor jeg kommer
i kantakt med en ansat. Jeg forklarer situationen og fortæller, at jeg
ikke synes, at det er i orden. Det foregår i en meget pæn tone, da der
står to ukrainere ved siden af mig, som dog ikke forstår dansk. Kvinden
i den anden ende knalder blot røret på.
Det er langt fra første gang, at jeg oplever talentløsheden hos
Københavns Metro afspejle sig i togdriften om natten.
Jeg har prøvet en tur på ca. samme tidspunkt om natten, hvor vi kørte
fra lufthavnen til Øresund St., stige af, nyt tog, hvor vi kører tilbage
MOD lufthavnen på kommando fra en stakkels metrosteward, stige af på
Amager Strand og så kunne vi ellers kneppe os selv derfra ved, at vente
på endnu et nyt tog i tre kvarter. Nogle gange kan metroen bare ikke
overholde deres planlagte halve times renovationsarbejde af skinnerne.
Toget var naturligvis fuld af hjemkomne charterturister, så humøret gik
ret hurtigt nedad bakke, da folk var trætte efter en lang flyvetur.
Faktisk var det derhenne, hvor høtyve og fakler var ved, at blive fundet
frem.
Eller hvad med de 4-5 gange hvor jeg har taget metroen om eftermiddagen.
Jeg tjekker naturligvis, at toget kører mod lufthavnen.
Toget, jeg er med i, ankommer til Christianshavn, dørene går op, folk
vælter ind og ud og dørene går i. Pludselig får vi en besked om, at
toget er omdirigeret til Vestamager, hvorefter toget sætter i fart mod
den ny destination. STÆRKT! Det er blot en lille omvej på en halv
times ekstra rejsetid. Og desuden ret utilfredsstillende med folk, der
skal ud og rejse, flypersonale, piloter, lufthavnspersonale osv..
Jeg er så fucking afhængig af det skide tog. Men jeg har oplevet så
mange uforudsigeligheder med metroen - specielt om natten -, at intet
længere kan overraske mig. Og når ikke engang deres planlagte ændringer
i driften på deres hjemmeside holder stik (hvilket det forøvrigt
sjældent gør!), så er de edderhylememig talentløse!
Badehætter.
Det er ligefør jeg vil spørge om de metroansatte kommer fra Jylland.
Men jeg kommer selv fra Århus, så det spørgsmål gælder ikke!
Jeg skulle fandme have holdt mig til regionaltoget, der gik mod Kbh. kl
0:56.
Og det var så lidt mere end 500 tegn...
--
Peter T.