Jeg har lige haft besøg af en Electrolux vaskemaskine reparatør til min
nyindkøbte AEG Öko-lavamat 72600 update. (Electrolux har vel agenturet på
AEG ?)
Reparatøren mener at mine problemer med maskinen, skylles at der ikke er
tilstrækkeligt vandtryk i min lejlighed. Min lejlighed ligger på 5. sal, så
selvfølgelig har jeg et lavere vandtryk end i stueetagen. Personligt har jeg
ikke oplevet et kraftigere vandtryk på 5. sal end det jeg har i mine haner -
der er ganske meget tryk på.
I maskinens brugsanvisning fremgår det at den kan arbejde med et vandtryk på
mellem 1 - 10 bar (=10-100N/cm2 = 0,1-1,0 Mpa)
(Reparatøren mente i øvrigt at deres maskiner slet ikke vil kunne virke på
4-5. sal på Østerbro, hvor der angiveligt skulle være et lavere vandtryk end
i det øvrige København.)
Problemet er, hvordan måler jeg det i praksis. Jeg er ikke i tvivl om at der
findes sofistikeret, højteknologisk og nøje specificerende måleudstyr til
netop dette. Jeg har bare brug for en lavteknologisk (læs: billig) metode
der giver et rimeligt pålideligt resultat.
Det vil selvfølgelig ikke være ulogisk at se efter om slangen er stoppet
eller lignende. Ifølge reparatøren er min maskine ikke blevet monteret med
en original AEG slange, der har et indbygget filter. (den er købt inklusiv
tilslutning, slangen er den som sælgeren monterede) Reparatøren fortæller at
der ikke er andre filtre på vandets vej igennem maskinen til vasketøjet.
Derfor skulle der ikke være nogen mulighed for at vandets vej er bremset
mellem vandhane og vasketøj - ifølge reparatøren. Det er nu ikke helt
rigtigt. Der sider en "grov-si" på maskinen, hvor slangen skrues på. Den har
jeg selv tjekket og den var ren.
Er der nogen der kender til andre steder på sådan en maskine, hvor urenheder
i vandet kan have samlet sig og føre til et for lavt vandtryk der, hvor der
er brug for det. (Selvom reparatøren mener at det ikke kan være tale om en
sådan forstoppelse.)
Er der nogen der ved mere om, hvad de forskellige fejlkoder på en AEG
vaskemaskine betyder.
Brugsanvisningen fortæller at C1 og C2 er fejltyper som brugeren selv kan
afhjælpe. Min maskine viser fejlkode C3.
C3 fejlkoden blev af reparatøren udlagt til at betyde "for lavt vandtryk" Så
vidt jeg kan forstå er fejlkoderne ikke en specificering af fejlen men kun
en kategori af fejl.
Tak for tålmodigheden.
Jeg har bare fornemmelsen af at blive holdt hen med en "sluder for en
sladder" og trængte til at få luft og nogle svar.
Med venlig hilsen
David Wittrock Rathje
Den mest primitive metode jeg lige kan komme i tanke om er:
1: Monter en vandslange på hanen.
2: Træk den anden ende et sted hen, så mundingen er 10 meter over vandhanen.
3: Tænd for vandet.
Hvis der kommer vand ud af slangen, må trykket ved vanhanen være 1 bar
større end ved mundingen, og dermed mindst 1 bars overtryk.
Jeg går her ud fra at det er 1 bars overtyk der skal opnåes, for ellers vil
alle vandhaner der er i stand til bare at dryppe jo opfylde AEGs
betingelser.
Jeg er godt klar over at der måske ikke lige er 3 etager over dig, men det
er det bedste jeg lige kan komme på.
Keller
>Problemet er, hvordan måler jeg det i praksis. Jeg er ikke i tvivl om at der
>findes sofistikeret, højteknologisk og nøje specificerende måleudstyr til
>netop dette. Jeg har bare brug for en lavteknologisk (læs: billig) metode
>der giver et rimeligt pålideligt resultat.
>
Et billigt manometer til trykluft kan bruges. Sådan et til
dæktryksmåling der kan købe i ethvert byggemarked, alternativt lånes
af en ven med hjemmekompressor. Du skal selvfølgelig blokere afgangen,
men dette er typ. en gummislange som man bare giver et " knæk " så der
ikke fiser for meget vand igennem.
Forøvrigt så havde jeg kun 0.6bar med min gamle vandpumpe, og det var
ikke noget problem for hverken vaske eller opvaskemaskine. Men da vi
lavede badeværelse på 1´sal fik jeg et problem med at få vandet ud af
bruseren ;-)
--
Se www.repairfaq.org hvis du vil vide mere om fejlfinding/reparation.
Du har nok større chance for at få svar på dette ved at stille spørgsmålet i
dk.teknik.el der bliver jævnligt diskuteret reparation af hvidevarer.
Kan vaskemaskinen stadig vaske ?
Jeg kan oplyse at jeg også bor på Østerbro på 3. sal. Den vaskemaskine jeg
har vil blinke/lyse ved et symbol for en vandhane, hvis der ikke er nok tryk
på vandet. Dette er hidtil ikke sket.
Hilsen
René
> Kan vaskemaskinen stadig vaske ?
Ja den vasker fint, det eneste der er problemer med, er indtagelse af
skyllemiddel. efter ca. halvdelen af gangene, har maskinen efter vask ikke
taget skyllemiddel ind. Ikke noget kæmpe problem, men jeg vil da alligevel
gene have at den virker hver gang.
Med Venlig Hilsen
David Wittrock Rathje
>Ja den vasker fint, det eneste der er problemer med, er indtagelse af
>skyllemiddel. efter ca. halvdelen af gangene, har maskinen efter vask ikke
>taget skyllemiddel ind. Ikke noget kæmpe problem, men jeg vil da alligevel
>gene have at den virker hver gang.
Jamen, men det er da fint :-)
For man bør undgå af miljømæssige grunde at bruge skyllemiddel.
Til håndklæder og viskestykker overhovedet for det forringer tøjets
tørreevne.
Det eneste gavn skyllemiddel gør er at tilføje noget (overflødig) duft
til tøjet.
Kun, hvis man har noget tøj, som afgiver statisk elektricitet, kan
(bør?) man bruge skyllemiddel.
Man burde bare nok købe noget ordentlig tøj istedet for.
Men det var jo nok ikke det svar,du ønskede, det var blot en lille
kommentar om skyllemidler.
med venlig hilsen
Knud
--
> Det eneste gavn skyllemiddel gør er at tilføje noget (overflødig) duft
> til tøjet.
>
> Kun, hvis man har noget tøj, som afgiver statisk elektricitet, kan
> (bør?) man bruge skyllemiddel.
> Man burde bare nok købe noget ordentlig tøj istedet for.
Tøj med højt kunstofindhold afgiver meget let statisk elektricitet,
men hvis jeg ikke anvender skyllemiddel, så vil selv mine bomulds
T-shirts resultere i at jeg lettere har problemer med statisk
elektricitet.
>Tøj med højt kunstofindhold afgiver meget let statisk elektricitet,
>men hvis jeg ikke anvender skyllemiddel, så vil selv mine bomulds
>T-shirts resultere i at jeg lettere har problemer med statisk
>elektricitet.
Det er nu næppe bomuldstøjets skyld. Jeg har næsten ikke tøj af
kunststof (der er lidt i mine uldsokker, og jeg har noget
joggingtøj der ikke er rent bomuld). Jeg har ikke problemer med
statisk elektricitet, og jeg bruger aldrig skyllemiddel.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/
David Wittrock Rathje skriver:
>
> Problemet er, hvordan måler jeg det i praksis. Jeg er ikke i tvivl om at der
> findes sofistikeret, højteknologisk og nøje specificerende måleudstyr til
> netop dette. Jeg har bare brug for en lavteknologisk (læs: billig) metode
> der giver et rimeligt pålideligt resultat.
Måleinstrumentet hedder et manometer, dit lokale vandforsyningsselskab
(Østerbro Andelsvandværk??? ;-) ) burde have sådanne, lige til at sætte
på en brandhane på vejen eller en vandhane i huset. Prøv at tale med
vandforsyningsselskabet om de vil måle vandtrykket, de burde også være
interesserede i, at deres forbrugere har nok tryk på vandet.
Først bør I måle det statiske tryk, altså uden der bliver tappet, både i
din lejlighed og i kælderen tæt ved tilslutningen til
forsyningsledningen. Trykforskellen bør være ca. 0,1 bar pr. meter
højdeforskel, ellers er ledningerne inde i huset næsten helt tilkalkede.
Bagefter prøver I at tappe vand fra en anden hane i din lejlighed, hvis
trykket går væsentlig ned, er det også tryktab i ledningerne der er
synderen.
Vandværkerne i Danmark sender normalt vand ud med ca. 2-4 bars tryk, så
det burde da kunne gå et stykke til vejrs, hvis ellers ikke ledningerne
har for lille diameter på grund af kalk, rust eller andre aflejringer.
--
Leif Chr. Andresen
http://home13.inet.tele.dk/andresen
I dk.bolig kan man ikke købe eller sælge boliger.
Det rigtige sted er news:dk.marked.privat.bolig