Har prøvet ar rense og skure, gnubbe med det resultat at huden faldt af.
Er der nogen der kender et middel jeg effektivt kan bruge?
Kærlig Hilsen
Nico Tino Tjærenovitz
>Er der nogen der kender et middel jeg effektivt kan bruge?
snippet : nikotinfingre
Prøv med klorin , ganske effektivt, uden at pelse fingrene
Venligst
--
j...@stevns.net - www.stevns.net
SE billederne da Tom hoppede i Sønderborg Havn på www.froerup.dk
>Er der nogen der kender et middel jeg effektivt kan bruge?
Ja, du kan holde smøgen med en spidstang.
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://www.fiduso.dk/
Når du kan glemme at du har en smøg i hånden, kan du ikke være særlig
afhængig. Eller også husker du ikke særlig godt.....Hold op med at ryge hvis
du ikke er afhængig og hvis det er hukommelsen den er gal med, så glem dog
at du ryger. *Smiler*
Mvh Ulla
Nico
Nico
Nico
Nico
Nico
>Jooov men jeg syntes at det er lidt for snoppet, så hellere en fladtang da
Godt nok skal man quote ind til benet, men alligevel, det ville være
rart, hvis man kunne se, hvem du svarer, ved bare at tage lidt med af
det forrige indlæg eller i det mindste navnet på den du svarer.
med venlig hilsen
Knud
--
> Er der nogen der kender et middel jeg effektivt kan bruge?
Kvitte smøgerne. Så slipper du også for at være et helvede for dine
omgivelser.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
Nånå, vi skal vel være her allesammen, eller hva´?
Mvh Ulla
den var god
<com...@pc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:2036vs80lie8rseuo...@4ax.com...
> Et godt råd, sæt forbruget op til mindst 60 om dagen,
> efter ganske få år er problemet væk.
>
> Der findes særlige ovne der løser dette problem
> 20 minutter ved 1200 grader løser alle problemer.
>
Huh, røg i køkkenet.
For mange mange år siden var der slet ikke den "røg" om emnet røg. Den
generede åbenbart ikke så mange mennesker.
Enten er folk blevet mere pivede, eller også har tobaksfabrikanterne tilsat
nogle stoffer, som er beregnet på at genere andre.
Det er "sjovt" nok, at så mange ikke kan tåle røg. Ihvertfald når de snakker
med andre ikkerygere. Men af egen erfaring ved jeg, at selvsamme slags
mennesker gladeligt går til selskaber, hvor der storryges, de går også
ganske frivilligt på værtshus, hvor man skal have saks med for at finde
rundt.
Jeg har svært ved at se logikken i hetzen mod rygerne andet end det selv for
rygere er drøn irriterende at få pustet røg direkte i ansigtet. Samtidig
skal ikke glemmes, at rygerne netto lægger mange penge i statskassen, som
ellers skulle have været hentet ind på andre afgifter.
Jeg vil lige tilføje, at jeg hører til de hensynsfulde rygere, jeg spørger
altid om det er iorden at tænde en smøg og respekterer altid et nej.
Det er jo altid muligt at gå udenfor og indhalere lidt frisk luft, hvis man
ikke kan holde sig.
Mvh.
Torben (hjemmeruller)
>For mange mange år siden var der slet ikke den "røg" om emnet røg. Den
>generede åbenbart ikke så mange mennesker.
Du glemmer vist at tobaksfabrikanterne målbevidst har forhalet
det tidspunkt hvor det stod klart for enhver at rygning er
farligt.
>Enten er folk blevet mere pivede
Prøv "klogere" samt mere bevidste om at man ikke bare er en
enkelt der generes, men i virkeligheden et stort flertal. På mit
tidligere lærerværelse tog det 6 år fra de første ikkerygere bad
om at lærerværelset blev røgfrit, til der blev oprettet et
rygelokale. Der var 60 personer på lærerværelset, hvoraf 17 røg.
Børnene, som havde lov at færdes i det bibliotek der stødte op
til lærerværelset, kunne ikke forstå at der stank sådan af røg
derude - altså i biblioteket.
Før de 6 år gik man ud fra at man var i mindretal - hvis man
overhovedet tænkte så langt.
>Det er "sjovt" nok, at så mange ikke kan tåle røg.
Ja - hihi - host host ...
>Men af egen erfaring ved jeg, at selvsamme slags
>mennesker gladeligt går til selskaber, hvor der storryges, de går også
>ganske frivilligt på værtshus, hvor man skal have saks med for at finde
>rundt.
Hvis jeg drikker en øl i ny og næ, har jeg så forskertset min ret
til at protestere mod at blive badet daglig i øl? Sikke noget
vrøvl. Jeg kan godt vælge at gå på et røgfyldt værtshus. Men jeg
vil ikke være tvunget til at opholde mig i røgfyldte lokaler. Jeg
venter dog med længsel på røgfri værtshuse. Jeg overvejer af og
til at starte et.
>Jeg har svært ved at se logikken i hetzen mod rygerne andet end det selv for
>rygere er drøn irriterende at få pustet røg direkte i ansigtet.
Det er også irriterende blot at indånde røgen.
>Samtidig skal ikke glemmes, at rygerne netto lægger mange penge i statskassen
Hvor rørende. De bliver brugt når de ryger (!) på hospitalet til
langvarige og dyre behandlinger, og når alle følgeskaderne af
passiv rygning skal behandles.
>Jeg vil lige tilføje, at jeg hører til de hensynsfulde rygere, jeg spørger
>altid om det er iorden at tænde en smøg og respekterer altid et nej.
Okay.
Hej Bertel.
Nu er det ikke farligheden af at ryge, jeg taler om. Det er folks
bemærkninger om, at de ikke kan tåle røgen, at den generer dem.
Hvis røg generer dig, går du vel ikke på et værtshus, hvor du skal bruge
saks. Enten generer røgen dig eller også gør den ikke.
Men jeg er aldeles enig i mange af de betragtninger omkring røg og dens
skadevirkninger. Det er kun folks bemærkninger omkring røgen, samt at de
frivilligt går til arrangementer, hvor der ryges. Der fortæller de nok ikke,
at de ikke kan tåle røgen.
Hvis en ikkeryger er konsekvent, vil han ikke deltage i f.eks.
familiefester, hvor der ryges (enten kan han tåle røgen eller ikke)
Men helt klart, at hvis ikkerygere ønsker at være i røgfrit miljø i
forbindelse med f.eks. arbejde eller tvungne møder, så s k a l vi rygere
respektere det.
Jeg kan selv sagtens køre fra Århus til grænsen uden at ryge (nul røg i min
bil).
Det er også ganske forståeligt, at en ikkeryger gerne vil være fri for røg i
gardiner m.v, som han skal døje med længe efter, at en ryger har forladt
stedet.
Hvis rygeren i stedet for at sige, at han ikke kunne tåle røgen sagde, at
den generede ham/hende og at f.eks. lugten i tøjet ikke var til at holde ud,
så er vi mange rygere som bedre kunne acceptere røgfrihed, sammenholdt med
det, jeg skriver ovenover.
Når du frivilligt går på værtshus og accepterer røgen, står du vel heller
ikke og fortæller, at du ikke kan holde røgen ud og at rygerne burde slukke
deres smøger.
Selvfølgelig har du ret til at protestere over den daglige røg, der hvor du
er tvunget til at opholde dig.
Forøvrigt skal jeg med største fornøjelse komme og nyde en kælderkold uden
røg. Selvom jeg ryger, kan røg godt irritere mine øjne og luftveje, vel at
mærke, når det er andres røg.
Jeg skrev, at rygerne netto lægger mange penge i statskassen. Det betyder,
når alle udgifter til sygehuse krematorier m.v er betalt.
Det er blevet belyst så mange gange (TVDK4 fra udsendelserne fra
folketinget) at det behøver man ikke tvivle på.
Mvh.
Torben
>Nu er det ikke farligheden af at ryge, jeg taler om.
Nej, men så længe man ikke tror at røg er farligt, vil man finde
sig i mere m.h.t. gener. Hvis dit drikkevand havde en lille
bismag, ville du måske finde dig i det. Hvis du fik at vide at
det skyldtes et kræftfremkaldende stof, ville du nok blive
bekymret og forlange at det blev fjernet.
>Hvis røg generer dig, går du vel ikke på et værtshus, hvor du skal bruge
>saks.
Folk drikker selv om det er usundt, farligt og giver dem
tømmermænd. Man kan godt foretage et valg hvor man gør op at man
vil acceptere visse gener hvis den positive effekt opvejer dem.
>Enten generer røgen dig eller også gør den ikke.
Forkert.
>Når du frivilligt går på værtshus og accepterer røgen, står du vel heller
>ikke og fortæller, at du ikke kan holde røgen ud og at rygerne burde slukke
>deres smøger.
Nej, naturligvis.
>Jeg skrev, at rygerne netto lægger mange penge i statskassen. Det betyder,
>når alle udgifter til sygehuse krematorier m.v er betalt.
Jeg tvivler. Gælder det også udgifter til astmabørn og alle de
andre følgeskader som ikke-rygere får? Hvordan gør man op hvilke
ekstra tilsyneladende normale sygdomme som rygning fremkalder hos
rygerne?
>Det er blevet belyst så mange gange (TVDK4 fra udsendelserne fra
>folketinget) at det behøver man ikke tvivle på.
Jeg har desværre ikke set sådan en redegørelse.
Vil det sige at værtshuse er forbeholdt rygere ?????? eller folk som "gerne"
affinder sig med røgen og dens gener ????
For mig lyder det som om at rygerne har førsteret på offentlige steder
(herunder også familiefester m.m.) - hvad er
det for en holdning ?
Rygere er til gene for deres omgivelser og hvis de gerne vil ryge, så gå dog
ud i det fri - istedet for at genere os andre
med det !
God røg !
Jensen
Torbenth <torb...@it.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8t2h2r$62i$1...@news.cybercity.dk...
Hej Jensen.
Du skulle have fulgt med i de forskellige indlæg.
Hvor skriver jeg det, du påstår?
Men der er så utrolig mange "hellige" som offentligt påstår, at de ikke kan
udstå røg, men som alligevel frivilligt går til forskellige arrangementer,
hvor der ryges.
>Rygere er til gene for deres omgivelser og hvis de gerne vil ryge, så gå
dog
>ud i det fri - istedet for at genere os andre
>med det !
Hvis man bliver inviteret til fest og deltager, kan det ikke være meningen,
at rygerne skal smides udenfor over een kam. Man kan sagtens tage hensyn til
hinanden uden at gå udenfor.
Men det er heller ikke humlen i mine indlæg.
Jeg prøver bare at se forskellen på at ryge for 20-30 år siden og så
indenfor de senere år. Jo mere der bliver skrevet omkring røg og jo flere
ikkerygere, desto værre tåler folk pludselig røgen. Man skal da være dum i
hovedet, hvis man ikke er klar over, at det er usundt at ryge.
Den må da for pokker også have generet dem for 30 år siden, men der hørte
man ikke alle de protester med, at folk ikke kunne tåle røgen.
Og med tåle mener jeg, f.eks. blive svimmel, dårlig tilpas, hovedpine m.m.
Men man kan selvfølgelig også blive dårlig bare pga. at rygerne ikke vil
undlade at ryge, bare fordi, der er en enkelt, som ikke kan "tåle" røgen.
Jeg vil ikke tage rygere/ikkerygere i forsvar i den forstand, da jeg er helt
på det rene med, at røg er skadeligt. Og selvfølgelig skal vi tage hensyn
til hinanden. Nøjagtig ligesom i trafikken, hvor vi har en færdselslov, som
hvis vi alle fulgte den, ville der ikke være så mange ulykker.
I det hele taget er livet en farlig sag, man dør af det.
Mvh.
Torben (hjemmeruller)
Hej Bertel.
Nej, det tror jeg ikke på. Du har da din selvstændige mening, og enten
generer røgen dig eller også gør den ikke.
Og nej, jeg er da ikke så dum, at jeg tror de skadelige stoffer bliver
fjernet, bare fordi jeg bjæffer. Som et voksent selvstændigt menneske med
min egen mening, har jeg ganske frivilligt 2 valg - forsætte med at ryge
eller stoppe.
>>Hvis røg generer dig, går du vel ikke på et værtshus, hvor du skal bruge
>>saks.
>
>Folk drikker selv om det er usundt, farligt og giver dem
>tømmermænd. Man kan godt foretage et valg hvor man gør op at man
>vil acceptere visse gener hvis den positive effekt opvejer dem.
Ha ha, så er vi ved sagens kerne. Du bliver altså ikke generet så meget,
hvis du f.eks. går på værtshus og der dér er nogen du kender og som du
hygger dig med, hvorimod, hvis du sidder og keder dig og ikke kender nogen,
så generer røgen dig.
De positive effekter i den forbindelse har ikke noget med sundhed at gøre,
men røgens skadelige virkninger betyder pludselig ikke noget.
Jeg er meget glad for din sidste udtalelse for den viser nøjagtig pointen i
tingenes tilstand.
>>Enten generer røgen dig eller også gør den ikke.
>
>Forkert.
Det var pokkers!!
>
>>Når du frivilligt går på værtshus og accepterer røgen, står du vel heller
>>ikke og fortæller, at du ikke kan holde røgen ud og at rygerne burde
slukke
>>deres smøger.
>
>Nej, naturligvis.
Nej for du risikerer at få at vide, at du bare kan forlade stedet.
>>Jeg skrev, at rygerne netto lægger mange penge i statskassen. Det betyder,
>>når alle udgifter til sygehuse krematorier m.v er betalt.
>
>Jeg tvivler. Gælder det også udgifter til astmabørn og alle de
>andre følgeskader som ikke-rygere får? Hvordan gør man op hvilke
>ekstra tilsyneladende normale sygdomme som rygning fremkalder hos
>rygerne?
>
>>Det er blevet belyst så mange gange (TVDK4 fra udsendelserne fra
>>folketinget) at det behøver man ikke tvivle på.
>
>Jeg har desværre ikke set sådan en redegørelse.
Det er bare ærgerligt.
Men sundhedsministeren har fra talerstolen fremlagt tal, som fortæller om
netto indtægten til staten.
Men endnu engang, det er kun den måde rygerne vil prøve at styre tingene på,
jeg ikke bryder mig om. Som skrevet før, tager jeg selv al mulig hensyn til
og respekterer, at nogle ikke bryder sig om røg og jeg kan sagtens være
sammen med andre en hel aften uden at ryge indendørs.
Mvh.
Torben
>Men det er heller ikke humlen i mine indlæg.
>Jeg prøver bare at se forskellen på at ryge for 20-30 år siden og så
>indenfor de senere år. Jo mere der bliver skrevet omkring røg og jo flere
>ikkerygere, desto værre tåler folk pludselig røgen. Man skal da være dum i
>hovedet, hvis man ikke er klar over, at det er usundt at ryge.
>Den må da for pokker også have generet dem for 30 år siden, men der hørte
>man ikke alle de protester med, at folk ikke kunne tåle røgen.
>Og med tåle mener jeg, f.eks. blive svimmel, dårlig tilpas, hovedpine m.m.
Jeg husker stadig den fest, der blev holdt i anledning af min
konfirmation og hvor jeg ikke kunne holde ud at være indenfor i
festlokalerne. Jeg tror du har ret at man "ikke hørte alle de
protester med at folk ikke kunne tåle røgen", men jeg tror det havde
mere at gøre med vildøvhed end med mangel på protester. (Ha, ha,
lille ven, nå du kan nok ikke tåle røgen, hva ? Ha, ha, ja den er
også lidt tæt i dag, ha ha....)
mvh Birger Nielsen (bnie...@daimi.au.dk)
>Nej, det tror jeg ikke på. Du har da din selvstændige mening, og enten
>generer røgen dig eller også gør den ikke.
Det er stadig forkert. Der er mange grader af genere.
>Ha ha, så er vi ved sagens kerne. Du bliver altså ikke generet så meget,
>hvis du f.eks. går på værtshus og der dér er nogen du kender og som du
>hygger dig med
Jo.
>De positive effekter i den forbindelse har ikke noget med sundhed at gøre,
>men røgens skadelige virkninger betyder pludselig ikke noget.
Jo, men jeg vælger at acceptere dem.
>>>Enten generer røgen dig eller også gør den ikke.
>>Forkert.
>Det var pokkers!!
Nej, det er banalt.
>>>Når du frivilligt går på værtshus og accepterer røgen, står du vel heller
>>>ikke og fortæller, at du ikke kan holde røgen ud og at rygerne burde
>>>slukke deres smøger.
>>Nej, naturligvis.
>Nej for du risikerer at få at vide, at du bare kan forlade stedet.
Nej, fordi jeg har valgt at acceptere røgen (og støjen som også
generer mig).
>Men endnu engang, det er kun den måde rygerne vil prøve at styre tingene på,
>jeg ikke bryder mig om.
(Du mener ikke-rygerne)
Den adskiller sig ikke så meget fra hvordan folk forholder sig
til alle mulige andre gener. Vi er bare i en overgangsfase hvor
balancen svinger over fra at ikke-rygerne ingen rettigheder
havde. Den fase er vanskelig, men den er ved at være overstået.
>Som skrevet før, tager jeg selv al mulig hensyn til
>og respekterer, at nogle ikke bryder sig om røg og jeg kan sagtens være
>sammen med andre en hel aften uden at ryge indendørs.
Fint nok.
Hej.
Kai, du har da forhåbentligt været til mange fester siden du blev
konfirmeret og hvor du ikke risikerede at blive nedgjort.
Det vi mangler, er et sæt spilleregler, hvor begge parter giver køb på
holdningerne. Begge parter skal ikke stå så stejlt.
Jeg har selv en kraftig luftrenser og når jeg har gæster, beder jeg rygerne
om at sætte sig samlet i den ene ende og så ellers skrue op for
luftrenseren. På denne måde prøver jeg at tilgodese begge parter. De vil jo
gerne være sammen og hygge sig, når alt kommer til alt, på trods af røg.
Min bøn er, at begge parter af sig selv tager hensyn, så behøver man ikke de
store diskussioner.
Hygge
Torben
>Den må da for pokker også have generet dem for 30 år siden
For 100 år siden klagede kvinder ikke over at deres mænd bankede
dem. De må jo have kunnet lide det.
>Og med tåle mener jeg, f.eks. blive svimmel, dårlig tilpas, hovedpine m.m.
Jeg kan ikke tåle kokain. Det er muligt jeg bliver i afsindigt
godt humør af at indtage det i passende mængder. Det ved jeg
ikke. Men jeg kan ikke tåle det = det skader min krop.
Jamen jamen, jeg har da aldrig påstået, at tobaksrygning ikke er usundt,
tværtimod. Det er heller ikke det der anfægtes.
Jeg kunne blo tænke mig, at der blev fundet et sæt regler, som begge hold
kunne acceptere.
Vi kører da også bil på en fornuftig måde, selvom der er mange, der kører
som om de havde bind for øjnene. Vi bruger da også køkkenknive, selvom der
er nogle, der bruger dem til at komme af med uønsket "vægt".
Jeg forstår til fulde ikkerygerne, det mener jeg også kommer til udtryk i
mine indlæg.
Det er som sagt kun måden, hvorpå nogle ikkerygere fortæller andre om deres
laster. Og desværre også rygere, som ikke v i l forstå problematiken.
Hygge
Torben
for at det ikke skal være lyv, så hedder jeg også HENRY (hensynsfulde
rygere)
Roffe
Nico Tin <ni...@tin.mail.com> skrev i
meldingsnyheter:8surj7$ov5$1...@news.inet.tele.dk...
> Da jeg ofte glemmer at at jeg sidder med en smøg, resulterer det i
> nicotin-fingre.
>
> Har prøvet ar rense og skure, gnubbe med det resultat at huden faldt af.
>
> Er der nogen der kender et middel jeg effektivt kan bruge?
>
>- Rygning er et enormt sundhedsmæssigt problem, også selv om man
>konstaterer, at statens indtægter ved tobaksafgifter er 7,3 mia. For
>det er et pseudoregnskab, ingen kan bruge til noget, siger Jes Søgaard,
>der opfordrer politikere og læger til at rette endnu mere opmærksomhed
>mod rygningen.
Hmm - jeg ryger, men jeg rører overhovedet ikke alkohol, hvad med alle
alkoholskaderne?
Folk, der dalrer fulde rundt generer da mig.
Folk, der på vej hjem i toget skal hælde den ene øl efter den anden
irriterer mig, jeg vil det forbudt at drikke i visse kuppeer i togene!
(Jeg ved godt, at man ikke må drikke i S-tog, men det hjælper jo ikke
os uden for hovedstadsområdet).
Det er det samme, dem der køber alkohol, betaler også en stor del af
prisen til staten.
Idrætsskader og sådan kan man blive ved.
Det, det drejer sig om i forbindelse med rygning, er at alle, skal
kunne færdes i røgfrit miljø på steder, hvor de er påtvunget at være
eller det er offentlige steder.
Hvad man gør privat, må man selv finde ud af med sine omgivelser, det
rager ikke andre.
>Nej. Så enkelt er det ikke. Hvis man går ind på et værtshus, har man
>valgt at udsætte sig for røg. Det betyder også, at man kan rejse sig og
>gå, hvis man synes det er for slemt. Hvis man derimod som Bertel har
>været udsat for rygning på sin arbejdsplads så er det en alvorlig
>stressfaktor, fordi det eneste alternativ er enten at udelukke sig fra
>det kollegiale fællesskab (sidde ude på toilettet) eller finde et andet
>arbejde. Og jeg tror ikke man finder en skole her i landet, hvor der
>ikke har været dette problem på lærerværelset.
Hej.
Hvorfor ikke læse alle mine indlæg? Så havde du ikke behøvet at skrive dit.
Mvh.
Torben
>Jeg har ikke set noget i dine indlæg, der viser, at du anerkender, at
>der er en forskel på at blive tvunget til at være i et røgfyldt rum og
>at vælge det. Du tillægger distinktionen om man kan tåle det eller ej
>større vægt. Det er efter min mening groft forenklet.
Hej.
Den 24/10 skrev jeg i mit indlæg til Bertel bl. a.
Hej Bertel.
Nu er det ikke farligheden af at ryge, jeg taler om. Det er folks
bemærkninger om, at de ikke kan tåle røgen, at den generer dem.
Hvis røg generer dig, går du vel ikke på et værtshus, hvor du skal bruge
saks. Enten generer røgen dig eller også gør den ikke.
Men jeg er aldeles enig i mange af de betragtninger omkring røg og dens
skadevirkninger. Det er kun folks bemærkninger omkring røgen, samt at de
frivilligt går til arrangementer, hvor der ryges. Der fortæller de nok ikke,
at de ikke kan tåle røgen.
Hvis en ikkeryger er konsekvent, vil han ikke deltage i f.eks.
familiefester, hvor der ryges (enten kan han tåle røgen eller ikke)
Men helt klart, at hvis ikkerygere ønsker at være i røgfrit miljø i
forbindelse med f.eks. arbejde eller tvungne møder, så s k a l vi rygere
respektere det.
Jeg kan selv sagtens køre fra Århus til grænsen uden at ryge (nul røg i min
bil).
Det er også ganske forståeligt, at en ikkeryger gerne vil være fri for røg i
gardiner m.v, som han skal døje med længe efter, at en ryger har forladt
stedet.
Hvis rygeren i stedet for at sige, at han ikke kunne tåle røgen sagde, at
den generede ham/hende og at f.eks. lugten i tøjet ikke var til at holde ud,
så er vi mange rygere som bedre kunne acceptere røgfrihed, sammenholdt med
det, jeg skriver ovenover.
Når du frivilligt går på værtshus og accepterer røgen, står du vel heller
ikke og fortæller, at du ikke kan holde røgen ud og at rygerne burde slukke
deres smøger.
Selvfølgelig har du ret til at protestere over den daglige røg, der hvor du
er tvunget til at opholde dig.
Forøvrigt skal jeg med største fornøjelse komme og nyde en kælderkold uden
røg. Selvom jeg ryger, kan røg godt irritere mine øjne og luftveje, vel at
mærke, når det er andres røg.
Så hvad med nye briller.
Mvh.
Torben
> Du skulle have fulgt med i de forskellige indlæg. Hvor skriver jeg det,
> du påstår? Men der er så utrolig mange "hellige" som offentligt påstår,
> at de ikke kan udstå røg, men som alligevel frivilligt går til
> forskellige arrangementer, hvor der ryges.
Ok... I'll bite... jeg er en af de der "hellige" som "påstår" at røg
generer mig.
Jeg bilder mig selv ind at jeg får en knaldende hovedpine efter at have
befundet mig i et røgfyldt lokale (for slet ikke at snakke om alle de
andre tænkte gener).
Så hvorfor undgår jeg ikke bare røg? Det er jo så simpelt siger du.
Jamen, det gør jeg så sandelig også. Jeg er faktisk blevet så god til det
at jeg i dag er indlagt Fjorden. For resultatet af at undgå røg er at
isolerer sig socialt, og i dag lider jeg så af social angst. Takket været
personer som dig!
Faktum er at rygere ensidigt sidder på *alt* der har noget socialt præg.
Nævn een fest, familiefester, eet diskotek, eet værtshus, værested
... whatever. De er helt i rygernes vold.
Jamen, vi skal jo alle være her og "man kan sagten tage hensyn til
hinanden uden at skulle gå udenfor". Vås. Rygere fylder *alt*... der skal
ikke mere end en "hensynsfuld" ryger til at gøre det ulideligt for alle
ikke-rygerne. "Vi skal alle være her" bliver *altid* til rygerne skal
være her... ikke-rygere kan så vælge a) være asociale og skride b) bide
genen i sig og "smile" c) være en bitch og gøre opmærksom på genen...
uden at det føre til røgen stoppes .. kun at "bitchen" stemples som en
strigle...
Til trods for at vi *ved* at rygning dræber... at vi *ved* passiv rygning
dræber... jamen så *normen* stadig i vores åh-så-oplyste kultur at
rygning hører sig til.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
Hej Bjarne.
Hvorfor skulle meningerne være mindre stormfulde her i gruppen, end i
folketingssalen. Sad lige og hørte debatten for et par dage siden.
Men når de kommer ud i sidegangene, hygger de sig alligevel.
Når man er ryger, endda en hensynsfuld een, hvorfor skal man så kanøfles.
Det kan jo godt være, at jeg om et par år er forhenværende ryger.
Men stadigvæk, læs dog mine indlæg, før I skyder mig noget i skoene, som jeg
ikke har sagt. Jeg har jo netop sagt, at hvis een ønsker røgfrit lokale, så
skal vi rygere respektere det.
Her er klip fra nogle af mine indlæg:
>Bjarne Wichmann Petersen skrev i meddelelsen
>>
>>Kvitte smøgerne. Så slipper du også for at være et helvede for dine
>>omgivelser.
Huh, røg i køkkenet.
For mange mange år siden var der slet ikke den "røg" om emnet røg. Den
generede åbenbart ikke så mange mennesker.
Enten er folk blevet mere pivede, eller også har tobaksfabrikanterne tilsat
nogle stoffer, som er beregnet på at genere andre.
Det er "sjovt" nok, at så mange ikke kan tåle røg. Ihvertfald når de snakker
med andre ikkerygere. Men af egen erfaring ved jeg, at selvsamme slags
mennesker gladeligt går til selskaber, hvor der storryges, de går også
ganske frivilligt på værtshus, hvor man skal have saks med for at finde
rundt.
Jeg har svært ved at se logikken i hetzen mod rygerne andet end det selv for
rygere er drøn irriterende at få pustet røg direkte i ansigtet. Samtidig
skal ikke glemmes, at rygerne netto lægger mange penge i statskassen, som
ellers skulle have været hentet ind på andre afgifter.
Jeg vil lige tilføje, at jeg hører til de hensynsfulde rygere, jeg spørger
altid om det er iorden at tænde en smøg og respekterer altid et nej.
Det er jo altid muligt at gå udenfor og indhalere lidt frisk luft, hvis man
ikke kan holde sig.
Mvh.
Torben (hjemmeruller)
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen ...
Hej Bertel.
Mvh.
Torben
Det er bare ærgerligt.
Men sundhedsministeren har fra talerstolen fremlagt tal, som fortæller om
netto indtægten til staten.
Men endnu engang, det er kun den måde rygerne vil prøve at styre tingene på,
jeg ikke bryder mig om. Som skrevet før, tager jeg selv al mulig hensyn til
og respekterer, at nogle ikke bryder sig om røg og jeg kan sagtens være
sammen med andre en hel aften uden at ryge indendørs.
Mvh.
Torben
Ærlig talt, det er lidt for tåbeligt i en generel meningsudveksling at
begynde med personangreb på nogle, du og andre ikke kender.
Og læs så indholdet af det skrevne.
Stop dog de angreb og lad os diskutere selve emnet. Vi er vel voksne
mennesker?
Kan du have det godt nede på Fjorden
Hygge fra Århus
Torben
>Her er klip fra nogle af mine indlæg:
Det er en rigtig uskik at genudsende indlæg. Vi har dem alle
sammen i forvejen, og skulle de blive fjernet fra vores system,
er det en smal sag at hente dem igen.
Hvis du en anden gang skulle få brug for det, så henvis til
message-ID. Den finder du i de skjulte headers. Eksempel:
Se venligst hvad jeg skrev i
<news:6vtavsc7or6lk6a0e...@news.tele.dk>
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/
Du har fuldstændig ret. Men jeg blev bare lidt gal over at blive angrebet
personligt vedr. meninger, som jeg ikke har givet udtryk for.
Vi har alle lov til at have en mening om tingene og give udtryk for dem.
Jeg bliver ikke selv personlig i en generel debat.
Hygge
Torben
> Hvorfor skulle meningerne være mindre stormfulde her i gruppen, end i
> folketingssalen. Sad lige og hørte debatten for et par dage siden. Men
> når de kommer ud i sidegangene, hygger de sig alligevel. Når man er
> ryger, endda en hensynsfuld een, hvorfor skal man så kanøfles.
Hensynsfulde rygere findes ikke. Det er et rent bogus begreb. Og det
viser sig da også at Henry har været i lommen på Philip Morris og hele
deres FUD kampagne.
Man skal være en særdeles ihærdige ikke-ryger for at fastholde en ryger i
hans/hendes "hensynsfuldhed". Man behøver blot at forlade lokalet i 2 min
for at træde af på naturens vegne. 2 min bliver det nu ikke, for spaden
har været ude og forpeste toiletet så man slet ikke kan få vejret. Man må
holde sig eller se om der ikke findes et andet toilet. Når man så vender
til bage er det for at vende tilbage til røgtåger. Lokalet er blevet
besat, det er nu officielt rygerum, der var jo ikke nogen tilstede som
var generet af røgen.
Og du bøjer totalt af for fester, spisesteder, værtshuse og andre sociale
sammenhæng. Det er rygernes domæne, selvom de udgør et ubetydeligt
mindretal. Det strider ganske enkelt imod vores kultur og opdragelse at
"ødelægge" en fest ved at forbyde rygning.
Åh ja. Et eksempel fra virkeligheden. En af de institutter jeg var
indskrevet på skulle indføre rygeregler, efter påbud fra Regeringen.
Indtil da var det umuligt at være nogen steder. Røg over alt. Når, men
der var jo selvfølgelig rama-skrig, for hvor skulle de stakkels rygere
dog være? Da stedet som alle andre lider kraftigt under lokalemangel, var
der sådan set ikke plads til at give dem et specielt rygerum. Og
arbejdsmiljøet var topprioritet, så generel rygetilladelse i rummene
kunne heller ikke gives. De fik kantinen. Ingen sociale muligheder for
ikke-rygere (mig) som simpelthen ikke kan trække vejret i røg. Og blev
arbejdlokalerne røgfri? Nope, rygere skider højt og helligt på rygeforbud.
Så alt i alt kan du tage dine lalleglade kommentarer om at "vi"
frivilligt og gladeligt opsøger røghelvedet og stikke derop hvor de
kommer fra!
Jo, vi *har* læst al det retoriske vås du har liret af. Har du selv?
Jeg, jeg er fandemer vred. Rygere (folk som *dig*) har ødelagt meget i
mit liv! Et liv hvor valget er mellem social isolation eller fysisk
smerte (seriøst!).
For dette er jeg alle rygere dybt taknemmelig!
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> Modsat dig, er jeg glad for, at man i dag kan sige nej til passiv
> rygning uden at blive betragtet man en 'hysterisk kælling'.
*Hvor* i alverden kan man det? Siger man nej til passiv rygning bliver
der oftest rynket på næsen. Og det færreste gange bliver man spurgt, man
skal *selv* bede om lov til at trække vejret.
Og et nej holder kun lige så længe indtil man vender ryggen til. *klik*
og cigaretten er tændt. Kampen er tabt og man er nød til at gå.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
>"Bjarne Wichmann Petersen" <mek...@nospam.dk> wrote Sat, 28 Oct
>2000 10:46:49 +0200 :
>
>>Hensynsfulde rygere findes ikke.
>
>Jov de gør, jeg er én af dem.
Jeps... og her er en til.
--
Er din bus et sikkert transportmiddel?
http://ht-bus.bizhosting.com
Birgitte
> Ditto her! Men ikke rygere tager de hensyn til os rygere?
Hvad er det for et hensyn vi skal tage som ikke betyder at vi
skal indånde røg?
Bertel
--
http://lundhansen.dk/bertel/
FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Hvad er det for et hensyn vi skal tage som ikke betyder at vi
> skal indånde røg?
Måske at der automatisk lægges en 10 minutters pause ind i 3 timers møder,
så folk kan ikke alene få sig en smøg, men måske også komme et smut på
tissehuset?
Hvis rygere og ikke-rygere alle sammen lod være med at stå så stejlt, så
ville vi jo sagtnes kunne finde nogle kompromiser, som vi alle kunne leve
med.
--
Hyg sig så vældigt
Puk :o)
ICQ 1711688
-If men can run the world, why can't they stop wearing neckties? How
intelligent is it to start the day by tying a noose around your neck?
;o)
Det er umuligt at have en seriøs debat med dig.
Du er til grin!!
Torben
> Hej Morten!
> Ditto her!
... sjovt som *rygere* kan blive enige om at de er åh-så-hensynsfulde...
det gør det jo slet ikke bedre... tværtimod... viser jo blot med al
tydelighed hvor ignorente i er over for den gene i påfører andre.
> Men ikke rygere tager de hensyn til os rygere? Nope.
Hvad er det for et "hensyn" vil skal tage, som i ikke allerede har
tilraget jer?
Er det vinduet vi åbner, for blot at få en smule ilt indenbors, der
generer jer?
Er det det at vi *flytter* os fra den direkte røg og søger mod et hjørne?
Hvad er det for et hensyn i vil have?
Men ok... prædikatet "Hensynsfuld Ryger" vil jeg give den, der med hånden
på hjertet kan sige at de aldrig nogen sinde har røget i et hjem, hvor
der lever børn, og *uden* i er blevet bedt om ikke at ryge.
Hvilken ryger kan det? Kom nu, må vi se nogen hænder?
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
Hej Puk.
Det er lige netop det der var pointen med mine indlæg og ikke spor andet.
Men i stedet skal man lægges personligt for had, af een eller flere
personer, som overhovedet ikke kender mig.
På den måde kommer man jo ikke videre.
Mvh.
Torben
>>Hensynsfulde rygere findes ikke.
> Jov de gør, jeg er én af dem.
Hvordan kan du vide det? Du går *altid* ud når du skal ryge? Du ryger
*aldrig* i lokaler, hvor der færdes ikke-rygere? Du ryger *aldrig* til
fester og andre sociale arrangementer?
Eller er det fordi du en glad aften efter 50 genstande er hoppet hen til
astmatikeren i selskabet og spurgt "sjynes doh ekge a jaj ær en *ræææbt*
hen.. hensjufld ry'r?"... puste den ene røgsky efter den anden i hovedet
på vedkomne, som med gode miner prøver at holde styr på den dunkende
hovedepine, mens lommerne rodes efter for at finde indhalatoren. Vedkomne
ved at han ikke slipper for dig før han giver dig ret... ellers risikerer
han bare at havne i en diskussion....
Nej, hensynsfuld og ryger er 2 modsætninger...
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> ... sjovt som *rygere* kan blive enige om at de er åh-så-hensynsfulde...
> det gør det jo slet ikke bedre... tværtimod... viser jo blot med al
> tydelighed hvor ignorente i er over for den gene i påfører andre.
Uden egentlig at blande mig i debatten vil jeg bare lige som ikkeryger
sige at fanatiske ikkerygere er ligeså irriterende som fanatiske rygere
Hmmm måske er det mere fanatisme jeg har et problem med?
Mvh
Bente
--
ICQ:21826582
Sin lies only in hurting other people unnecessarily. All other
'sins' are invented nonsense. (Hurting yourself is not sinful - just
stupid.)
Lazarus Long
>Måske at der automatisk lægges en 10 minutters pause ind i 3 timers møder,
Jeg har svært ved at tro at det skulle være et stridspunkt mellem
rygere/ikke-rygere.
>Uden egentlig at blande mig i debatten vil jeg bare lige som ikkeryger
>sige at fanatiske ikkerygere er ligeså irriterende som fanatiske rygere
Jeg er helt uenig. Fanatiske rygere generer på *to* måder.
>Hmmm måske er det mere fanatisme jeg har et problem med?
Om nogle år når der er opnået rimelige forhold for ikke-rygere,
vil debatten finde et naturligt leje. Vi har ved andre forhold
set at fanatisme er uundgåeligt, og måske endda nødvendigt, for
at vippe en uretfærdig balance. Rygernes ligegyldige eller
hånlige reaktioner har i mange tilfælde selv fremprovokeret
fanatisme.
>>Hvilken ryger kan det? Kom nu, må vi se nogen hænder?
> Mig, jeg spørger altid i et hjem om der må ryges, får jeg nej, så
> undlader jeg at ryge.
Jeg spurgte ikke "hvem ryger ikke i et hjem hvor der ikke må ryges",
jeg spurgte "hvem ryger ikke i et hjem hvor der lever børn".
Stor forskel. Og at få et "ja, du må da gerne ryge" er ikke
ensbetydende med at du ikke generer nogen og er "hensynsfuld". Som vi
er flere der har været inde på her, det er ikke nemt at sige nej, det
er faktisk ret svært.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> Uden egentlig at blande mig i debatten vil jeg bare lige som
> ikkeryger sige at fanatiske ikkerygere er ligeså irriterende som
> fanatiske rygere
Men hvor kommer fanatismen ind her?
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
>>Det er umuligt at have en seriøs debat med dig.
> Du har ret.
>>Du er til grin!!
> Du har stadig ret.
... ak ja... den var nem... at gribe til name-calling...
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> Men hvor kommer fanatismen ind her?
I holdninger som "alle rygere er nogle skiderikker" (ja jeg ved du ikke
har skrevet netop det - men det er holdningen der kommer frem efter min
mening)
og i den anden grøft "Vi rygere er et forfulgt folkefærd" - jeg synes
begge sider er trukket alt for hårdt op.
Med venlig hilsen
suk..efter årtier med tortur på ikke-rygernes sanser, er det vel naturligt
at de gir igen, ..nu da de er ved at få friheden og retfærdigheden tilbage
...men der mangler stadig meget!
Det er f.eks. for tit, jeg oplever, en god madoplevelse i byen blive smadret
af smog fra junkierne!
Restauranter/spisesteder burde have pligt til at have en ikke-ryger
afdeling. ..Og hvis junkierne ikke kan finde ud af det og vise den smule
hensyn, kan de få hældt en "USA-tilstand" oven i hovedet. ..og så er det ud
på fortovet, hvor de - junkierne - kan indtage deres drug!
"J.O.H." <joha...@inet.uni2.dk> skrev i en meddelelse
news:aiGK5.375$Y47....@news.get2net.dk...
>Det er afhængi af det enkelt steds ventilation og udsugning, jeg
>oplever at ryge/ikke-ryge områder placeret sammen ofte har en god
>udsugning og røgen derved ikke vil komme til at genere ikke-ryger
>området.
Det tror jeg ikke du kan vurdere. Luftstrømninger er noget lumsk
noget, og kun vi der ikke har røglugten hængende i lungerne, kan
mærke om luften er ren.
>eller også tillader rygerne sig at skabe rum for deres røg ved at
>ryge i gangen, hvor rygning sjældent genere nogen.
Der har vi et eklatant eksempel på hvor arrogante rygere er. Det
generer meget, både i midtergangen og inde i naboafdelingerne
hvor røgen trækker ind hver gang døren åbnes. Røgen behøver langt
fra være synlig for at genere. Jeg er ikke værst ramt, men jeg
har en holdkammerat der får hoste, rødme og svedeture hvis der
kommer selv meget svage spor af røg ind i vores klasse.
>>... ak ja... den var nem... at gribe til name-calling...
> Det har du da gjort i det meste af tråden.
Hvor?
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
Klip
>Hvor?
>
>Bjarne
Bjarne.
Har I ikke noget lys, der hvor du opholder dig?
Det er utroligt, at man ikke bare kan snakke sammen her i gruppen og stadig
bevare et godt forhold til hinanden.
Med venlig hilsen
Torben
Gøjse
Hørt
> Ikke rygere snakker om fanatisme de skulle snakke.
Fanatismen er på begge sider, men det er faktisk ikke-rygernes
jeg snakker om i mit foregående indlæg.
>Der er ingen uretfærdig balance
For 30 år siden 'eksisterede' ikke-rygerne ikke. Det er stadig
ikke muligt at leve en tilværelse i Danmark hvor man undgår røg -
selv ikke hvis man holder sig fra steder hvor man ikke er nødt
til at færdes, og hvor der ryges. Og det er slet ikke muligt at
leve en *normal* tilværelse uden røg.
Først for nylig er der f.eks. kommet bridgeklubber hvor det er
forbudt at ryge og de er stadig meget sjældne. Hidtil har en
bridgeaften medført et ret stort indtag af røg. Svend Novrup trak
sig for ikke så længe siden tilbage fra toppen af dansk bridge
fordi han ikke ville indånde mere røg.
>> >Men ikke rygere tager de hensyn til os rygere? Nope.
>> Nej da. Hvorfor skulle vi dog det?
>Hvorfor skal vi så tage hensyn til jer ikke-rygere?
Alle skal naturligvis tage alle de naturlige og høflige hensyn
til hinanden. Men jeg må give Morten ret i at jeg ikke kan finde
noget hensyn man bør tage til folk *fordi de ryger*.
Det er f.eks. rimeligt at holde en pause i et langt møde. Det
ville det være selv om ingen røg overhovedet. Det har derfor
egentlig ikke noget specifikt at gøre med om man er ryger eller
ej. På samme måde forholder det sig med alle andre hensyn som
ikke-rygere bør vise rygere.
> Ja, her er et problem jeg også har lagt mærke til.
> Jeg tror at problemet opstår når man som ryger ringe ind til DSB for
> at bestille en ryger plads, så er der ikke flere tilbage, om det er
> bevist chikaneri fra DSBs side mod rygerne eller om det bare er
> dårlige kunde forhold skal jeg lade være udsagt.
Næh - det er jeg ret overbevist om ikke er rigtigt - jeg har nemlig et
par gange været ude for at der ikke var flere ikkerygerpladser tilbage -
og da jeg så sad på min rygerplads (hvilket jeg jo blev nødt til) - så
kom rygerne ind fra ikkerygerpladserne og røg hvor jeg sad (så blev
deres tøj ikke røget til var der en der begrundede det med) hvorefter de
satte sig ind på deres ikkerygerplads igen. Jeg må indrømme at jeg efter
den tur var ret antiryger fanatisk - selvom den slags går over for mig.
Nu har jeg løst problemet ved at bestille pladsbillet så lang tid i
forvejen som muligt, og da jeg ikke rejser impulsivt er det ok.
Mvh
> Bjarne. Har I ikke noget lys, der hvor du opholder dig? Det er
> utroligt, at man ikke bare kan snakke sammen her i gruppen og stadig
> bevare et godt forhold til hinanden.
"For mange mange år siden var der slet ikke den "røg" om emnet røg. Den
generede åbenbart ikke så mange mennesker. Enten er folk blevet mere
pivede, eller også har tobaksfabrikanterne tilsat nogle stoffer, som
er beregnet på at genere andre. Det er "sjovt" nok, at så mange ikke
kan tåle røg. Ihvertfald når de snakker med andre ikkerygere. Men af
egen erfaring ved jeg, at selvsamme slags mennesker gladeligt går til
selskaber, hvor der storryges, de går også ganske frivilligt på
værtshus, hvor man skal have saks med for at finde rundt. Jeg har
svært ved at se logikken i hetzen mod rygerne andet end det selv for
rygere er drøn irriterende at få pustet røg direkte i ansigtet."
Fyr sådan en gang bæ af og man beder sgu selv om de dask man får!
At klandre os ikke rygere for at være hyklere, 2faced, som frivilligt
opsøger røg og kun påpeger generne ved røg, fordi det er smart/in, så
trykker du simpelthen på de "rigtige" knapper hos mig.
For værre gang retorisk vås skal man sgu lede længe efter. Røg er
dødens farligt, ikke kun for rygerne. Hovedparten af astmatikerbørn
kan takke deres rygerforældre for deres livslange lidelse!
Udgangspunktet er til *enhver* tid at røg er *farligt*. Her i landet
og fleste andre lande har vi et princip om at man ikke må påføre
andre fare.
Men det princip eksisterer ikke når det angår rygepolitiken. Default
i landet er stadig at der må ryges alle steder hvor der ikke er
angivet andet. Enhver logik ville jo mene at det som*min.* burde
være omvendt.
Det skærer også i mit øje at se rygere, alle som en, bryster sig med
at være åh-så-hensynsfulde. Et er at man som ikke-ryger ved at den
ikke holder en meter, fordi man *altid* må kæmpe sig igennem røgtåger
uanset om man er på job, i behandling, går på gaden eller er til
fest. Røgen er over alt.
Men det er ikke det der værst, næh, det er at rygere tydeligvis ikke
er *bevidste* om omfanget af det problem de er en del af. At man
*seriøst* kan mene at smøgen den på gangen i pauser ikke generer
nogen siger det jo med al tydelighed.
Rygere udgør et mindretal. Og alligevel formår i at *fylde* langt ud
over hvad i forestiller jer. I har ingen *ide* om hvordan det er at
leve et liv med vejrtrækningsproblemer, dundrende hovedpine, svidende
øjne, stinkende tøj og alt det andet.
Og valg? Vi opsøger jo "frivilligt" røgen. Ja, vil skal jo tjene til
føden, vi skal jo handle ind og vi vil egentlig også gerne være
sociale og deltage i fester. Intet af dette kan vi gøre uden at sig
"ja" til røgen.
Vi er mange der lever i et *røghelvede*. Og vi kan ikke gøre noget
uden at klandres for at være hyklere, fanatister og andre flotte
ting.
Nej, rygere er langt fra et jaget folkefærd... tobakken er for
rodfæstet i vores kultur, til at nogen har styrken til at tage kampen
op.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
Hejsa :o)
> Stor forskel. Og at få et "ja, du må da gerne ryge" er ikke
> ensbetydende med at du ikke generer nogen og er "hensynsfuld". Som vi
> er flere der har været inde på her, det er ikke nemt at sige nej, det
> er faktisk ret svært.
Hmmm med fare for at blive voldsomt upopulær, så vil jeg altså vove den
påstand, at det står enhver frit for at sige nej, uanset hvor svært man
måtte føle at det er. Argumentet med at det er svært at sige nej accepteres
end ikke i voldtægtssager, hvor en ung pige omgivet af en gruppe af unge
drenge og mænd føler sig presset. I disse situationer forventes det ganske
enkelt, at pigen uanset frygt *skal* være i stand til at sige nej. Hvis man
kan gå ind for dette (som jeg i bund og grund faktisk finder rimeligt), så
kan man da vel også forvente, at det må være rimeligt at forlange, at en
ikke-ryger kan sige nej til rygning. Rygere kan jo ikke læse tanker.
Det sagt så vil jeg da bare tilføje, at jeg faktisk ikke engang spørger, om
jeg må ryge i et ikke-ryger hjem. Jeg lader bare være med mindre værterne
selv giver mig et askebæger og siger, at det er i orden. Får jeg en
uimodståelig trang til at ryge, så spørger jeg, om det er iorden at jeg lige
smutter ud og tager en smøg, og så kommer mine skodder i en skraldespand.
Er der ikke-rygere i mit eget hjem, spørger jeg dem, hvor generede de føler
sig af min røg. Jeg undlader bevidst at ryge alt for meget og gør det tit
kun i køkkenet. Med andre ord, jeg forsøger at tage hensyn, men forventer
egentlig også, at folk kan sige til og fra.
--
Hyg sig så vældigt
Puk :o)
ICQ 1711688
>Hmmm med fare for at blive voldsomt upopulær, så vil jeg altså vove den
>påstand, at det står enhver frit for at sige nej, uanset hvor svært man
>måtte føle at det er.
Det (og de følgende argumenter) har du ret i.
>Det sagt så vil jeg da bare tilføje, at jeg faktisk ikke engang spørger, om
>jeg må ryge i et ikke-ryger hjem. Jeg lader bare være med mindre værterne
>selv giver mig et askebæger og siger, at det er i orden.
Der findes naturligvis hensynsfulde rygere, og du er en af dem.
Men der findes også dem som mest, eller kun, er det i deres egen
bevidsthed.
> Det skærer også i mit øje at se rygere, alle som en, bryster sig med
> at være åh-så-hensynsfulde. Et er at man som ikke-ryger ved at den
> ikke holder en meter, fordi man *altid* må kæmpe sig igennem røgtåger
> uanset om man er på job, i behandling, går på gaden eller er til
> fest. Røgen er over alt.
Er det ikke lige præcis her, den går helt galt? Jeg føler ikke, at jeg
bryster mig med at være "åh-så-hensynsfuld". Jeg forsøger vitterlig efter
min bedste overbevisning at være hensynsfuld. Når jeg så snakker om emnet
med en ikke-ryger, der angriber som du gør her, jamen så går jeg da i
forsvar. Så føler jeg da bare, at uanset hvad jeg gør, så er det åbenbart
ikke godt nok, og jeg bliver bare slået i hardcore med samtlige rygere.
Er det ikke lidt uhensigtsmæssigt, blot at rakke på alle rygere? Kunne der
ikke være en fordel for alle, at hensynsfulde rygere (de findes jo altså) og
ikke-rygere gik sammen om at finde en løsning i stedet for at pege fingre af
hinanden og råbe skældsord? Kunne man ikke komme lidt længere ved at lytte
lidt til hinanden? Måske finde nogle løsninger som alle kan leve med?
klip en masse l**t fra BW's side
Bjarne, hvad har forgiftet dit sind, således, at du bliver ved med at være
så personlig?
Sæt din computer op på et skrivebord, så kan det være, du kunne diskutere på
et højere plan, ligesom vi andre.
Du får ikke held til at hidse mig op, for her har vi rygere en fordel
åbenbart. Jeg tænder en smøg (hjemme på mit eget lille kontor) og slapper
af. Det kan du ikke, du dør sgu af et hjerteslag før jeg dør af røg.
Mvh.
Torben
Det er nogle fantastiske argumenter du og een mere kommer med for at rygere
skal tage endnu mere hensyn.
Personlige angreb, hvor jeg bliver tillagt noget, jeg overhovedet ikke har
argumenteret for.
Det var mig selv, der startede debatten netop for at kunne få nogle
fornuftige argumenter og løsningsmodeller, så rygere og ikke-rygere kom
bedre overens.
Men der findes åbenbart tumper, som får et kick af at læse deres egne
personlige angreb på mennesker, de overhovedet ikke kender.
At jeg skulle være en forfulgt uskyldighed er vist da at tillægge mig for
megen magt.
Det er ikke nødvendigt, jeg kan være sammen med alle. Jeg tror det er værre
for dig, du går lige i flæsket på folk uden at være angrebet.
Jeg var godt klar over fra starten, at del var et følsomt emne, men håbede
på, at det var muligt med en generel debat. Det er egentlig også lykkedes,
bortset fra et par stykker.
Jeg behøver overhovedet ikke at genere jer. Det klarer i helt fint selv.
Hvad med en smøg til at dulme jeres nerver?
Mvh.
Torben
> Den nyeste trend, hvor rygere ikke må ryge på firmaets grund, bryder
> jeg mig ikke om. Det må være muligt, at give rum til alle.
Dette lader sig kun gøre på større virksomheder. På små
arbejdspladser er der simpelthen ikke plads både at give ikke-rygere
et røgfrit miljø og rygere et røgfyldt miljø. Så det forbliver som
regel ved business as usual, røg. Men *kan* måske få held til at få
gennemført at selve arbejdsområdet holdes "røgfrit", mens
baglokalet/kantinen så bliver rygerum. Ikke at det har den store
betydning, da røgen har det med at være ret flygtig og dels,
ikke-rygere har også pauser.
Helt at forbyde rygning på virksomhedens område er det eneste
rigtige. Selvom man skulle have resourcer til at give et helt lokale
til rygere er det kun et lille skridt imod et røgfrit miljø.
Problemet er at det ikke kun er det ene lokale der berøres af røgen,
men også de omkringliggende lokaler/områder. Røg *er* meget flygtig,
selv den bedste udluftning kan ikke holde røgen fanget. Dertil kommer
lugtegenerne, som rygerne slæber rundt i hele virksomheden, efter en
tur i rygerummet.
Problemet med rygere og deres røg er at de fylder så meget som det
gør. Røgen er flygtig og dominerende uanset hvordan man bærer sig ad.
Hvis man vitterligt ønsker at tage hensyn til ikke-rygere er total
forbud det eneste der har virkning.
Desværre er det kun de færreste virksomheder der har rygraden til at
tage skridtet fuldt ud. Resten af arbejdsdanmark er stadig helt i
rygerne vold.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> Hmmm med fare for at blive voldsomt upopulær, så vil jeg altså
> vove den påstand, at det står enhver frit for at sige nej,
> uanset hvor svært man måtte føle at det er. Argumentet med at
> det er svært at sige nej accepteres end ikke i voldtægtssager,
> hvor en ung pige omgivet af en gruppe af unge drenge og mænd
> føler sig presset. I disse situationer forventes det ganske
> enkelt, at pigen uanset frygt *skal* være i stand til at sige
> nej. Hvis man kan gå ind for dette (som jeg i bund og grund
> faktisk finder rimeligt), så kan man da vel også forvente, at
> det må være rimeligt at forlange, at en ikke-ryger kan sige nej
> til rygning. Rygere kan jo ikke læse tanker.
Jeg vil give dig ret et langt stykke af vejen, simpel logik kan
være svær at afvise, men jeg vil alligevel prøve ;-).
Jo, det *burde* være en smal formssag at sige nej tak til røg. To
simple ord. Men det er det *ikke*. For at blive i din analogi, så
adskiller voldtægt og rygning sig ganske væsentlig på et ret
centralt punkt. Nemlig *holdningen* i samfundet.
Voldtægt er *ikke* socialt accepteret. Der bliver ikke rynket på
næsen hvis du siger nej til at blive voldtaget. Du kan komme alle
steder (næsten) uden man konstant skal forholde sig til at sige
nej tak til at blive voldtaget. Du kan tage på arbejdet uden at
skulle sige nej tak til at blive voldtaget. Du kan tage til fester
uden at skulle sige nej tak til at blive voldtaget. Du kan besøge
venner uden at skulle sige nej tak til at blive voldtaget.
I det hele taget behøver du slet ikke bekymre dig (normalt) om
voldtægt.
Kan man ikke mht. røg. Røg er socialt accepteret, det er en
*norm* at der godt må ryges, med mindre nogen "højlydt"
mener noget andet.
Her skal man som ikke-ryger *konstant* forholde sig til røgen. Og
hvis man insisterer på sin ret til at trække vejret kan det
være særdeles slidsomt. Til sidst giver man op, orker ikke
"konflikterne" og fortrækker til mindre røgfyldte lokaler.
Men er det overhovedet *rimeligt*, at jeg som ikke-ryger skal
forholde mig røg? Jeg tvivler på at nogen overhovdet finder det
rimeligt at en pige skal sige nej tak til at blive voldtaget.
Rygning er en *personlig* ting/lidelse/last. Ingen andre end rygeren
selv bør inddrages. Hverken børn eller voksne, der mere eller mindre
bør være i stand til at sige fra, bør udsættes for denne fare.
Er det *rimeligt* at jeg som ikke-ryger skal forholde mig til om
en anden skal have lov til at "fixe"? Hvorfor er det at *jeg* skal
gøres til dommer og bøddel? Hvorfor skal ansvaret tøres af på
*mig*? Hvorfor skal jeg risikerer at blive rynket på næsen af, blive
betragtet som sart og irriterende? Hvorfor skal *jeg* udsættes
for de overvejelser og det press? Det er ikke mig der har lasten,
men det er mig der står med problemet!
Og ovenstående er *ingenting* i forhold til hvis man træder ind i et
allerede røgfyldt/rygerbesat rum. "Gider i at skode smøgerne og
lufte ud, for nu skal jeg være her"... går ikke.
Livet som ikke-ryger er en konstant kamp i afvejen mellem rent
miljø og social accept.
Nej hensyn og dominans ligger stadig klart i rygerne favør.
Hvorfor skal det være så forkert at ønske en røgfri tilværelse?
Hvorfor skal det være så hårdt og svært at mindske røgen?
Hvorfor ligger "lorten"/arbejdet hos ikke-rygerne?
> Det sagt så vil jeg da bare tilføje, at jeg faktisk ikke engang
> spørger, om jeg må ryge i et ikke-ryger hjem. Jeg lader bare
> være med mindre værterne selv giver mig et askebæger og siger,
> at det er i orden. Får jeg en uimodståelig trang til at ryge,
> så spørger jeg, om det er iorden at jeg lige smutter ud og tager
> en smøg, og så kommer mine skodder i en skraldespand.
> Er der ikke-rygere i mit eget hjem, spørger jeg dem, hvor
> generede de føler sig af min røg. Jeg undlader bevidst at ryge
> alt for meget og gør det tit kun i køkkenet. Med andre ord, jeg
> forsøger at tage hensyn, men forventer egentlig også, at folk
> kan sige til og fra.
Hatten af for det... en sjældenhed. Lyder næsten som om du er
fest-/hyggeryger mere end egentlig ryger.
Bjarne
PS: så du ryger heller ikke hvor der er børn?
--
http://mekanix.homepage.dk/
>Jo, det *burde* være en smal formssag at sige nej tak til røg.
Nej. Puk har ret i at der kun er én person der kan gøre andre
mennesker klart hvad vedkommende ønsker og ikke ønsker, og det er
personen selv. Det er sådan set ligegyldigt om det er nemt eller
svært. Hvis du ikke selv siger "nej", kan du ikke klandre andre
for at tro at du er ligeglad og handle derefter.
Vi er ikke uenige om alle de ting og holdninger der skal ændres,
men du kan ikke leve en tilværelse uden nogensinde at tage
personligt stilling og udtrykke et ønske som en anden vil blive
utilfreds med.
Din sammenligning med voldtægt kan godt bruges, når blot du gør
dig klart at der ikke kun er voldtægt og ikke-voldtægt. Der er
også tilnærmelser som den ene ikke opfatter som sådanne hvilket
den anden så tager som en accept osv. Selv i verdens mest ideelle
samfund bliver nogle nødt til at sige "Nej, jeg vil ikke" til en
person som tror at de vil. Hvis de intet siger, bliver der tale
om en slags voldtægt - eller rygerovergreb.
>Men er det overhovedet *rimeligt*, at jeg som ikke-ryger skal
>forholde mig røg?
Ja.
>Livet som ikke-ryger er en konstant kamp i afvejen mellem rent
>miljø og social accept.
Ja, og hvis du vil accepteres af alle rygere, må du forholde dig
til røg og endda af og til tåle det. Du kan ikke få både i pose
og sæk.
(...)
> Jeg spurgte ikke "hvem ryger ikke i et hjem hvor der ikke må ryges",
> jeg spurgte "hvem ryger ikke i et hjem hvor der lever børn".
>
> Stor forskel. Og at få et "ja, du må da gerne ryge" er ikke
> ensbetydende med at du ikke generer nogen og er "hensynsfuld". Som vi
> er flere der har været inde på her, det er ikke nemt at sige nej, det
> er faktisk ret svært.
>
Hvis jeg er gæst i et hjem hvor der ikke er andre der ryger, spørger
jeg slet ikke af netop denne årsag. Når jeg har folk med børn på besøg
går jeg udenfor for at ryge.
Sent via Deja.com http://www.deja.com/
Before you buy.
Gumleren Gøjse
En fan
>> af. Det kan du ikke, du dør sgu af et hjerteslag før jeg dør af røg.
> Ih hvor har du evig ret kære Torben.
>
>
> En fan
Hej.
Da jeg startede denne debat, var jeg godt klar over, at jeg vovede mig ind i
løvens hule.
Men det eneste, jeg eneste jeg efterlyste var, at ikke-rygere ikke var så
bastante i deres meninger om os rygere.
Jeg har hele tiden sagt, at jeg udmærket forstod ikke-rygerne, samt at jeg
selv tar al mulig hensyn.
Men af een eller anden grund er der et par stykker, som har set sig gal på
mig, uagtet de overhovedet ikke kender mig.
Faktisk alle steder, hvor jeg kommer, kender jeg indstillingen til røg og
den bliver naturligvis respekteret begge veje.
Er jeg til møde (længere tid) og der står et askebæger på bordet, spørger
jeg om det bliver brugt. I bekræftende fald spørger jeg så om jeg også må
bruge det. Er der ikke noget askebæger at se, ryger jeg bare ikke.
Min egen bror og svigerinde bryder sig ikke om røg i hjemmet (selvom de godt
kan invitere til fest og andre ryger hos dem) når jeg så ene mand besøger
dem, går jeg udenfor og napper lidt frisk luft. Jeg gider ikke engang
argumentere for, at deres venner uden problemer kan ryge til festlige
lejligheder.
Er der børn til stede, ryger jeg kun, hvis forældrene selv ryger eller jeg
kommer og ser, at der ryges.
Så jeg tillod mig at kalde mig selv for en hensynsfuld ryger (og så hedder
jeg endda HENRY).
Men som sagt, jeg dør sikkert ikke af et hjertetilfælde, da jeg forstår at
slappe af og ikke hidse mig op over andres meninger. Vi lever heldigvis i et
land med ytringsfrihed.
For øvrigt, hvor er ikke-rygernes protester henne f.eks. i forbindelse med
ældre dieselbiler. De afgiver nogle giftstoffer, som absolut ikke er sundere
end røg.
Forøvrigt irriterer det mig grænseløst med alle de biler på vejene, når jeg
gerne vil køre en tur. Jeg må hellere forlange, at alle andres biler bliver
forbudt.
For ikke at tale om køkkenknive, som kan bruges til mange grimme formål.
Eller den vanvittig høje musik, som er på diskoteker. Man kan få nedsat
hørelse, og dermed overhøre en bil, så man bliver kørt ned.
Livet er i det hele taget farligt. Man dør af det.
Men så napper jeg bare en cigaret og dulmer nerverne, og så ind i en
nyhedsgruppe og få opladet batterierne.
Men jeg forstår godt ikke-rygerne (og alle andre)
Hygge
Torben
så nu får jeg flere over nakken
> Jo, det *burde* være en smal formssag at sige nej tak til røg. To
> simple ord. Men det er det *ikke*. For at blive i din analogi, så
> adskiller voldtægt og rygning sig ganske væsentlig på et ret
> centralt punkt. Nemlig *holdningen* i samfundet.
Jeg giver dig helt ret i, at der er stor forskel i holdningen til rygning og
så til voldtægt. Voldtægt bliver fordømt (selvom det til tider kan være
skide svært at få øje på fordømmelsen). Men det betyder jo ikke, at rygning
bliver hyldet. Jeg mener efterhånden at spore et holdningsskifte. På et
tidspunkt var rygning decideret fint. På nuværende tidspunkt mener jeg, at
det generelt blot er tolereret. Jeg har fornemmelsen af, at vi bevæger os
mere og mere mod intolerance (hvilket egentlig er fint med mig personligt).
På lang sigt tror jeg, vi ender i fordømmelse af rygning (dog ikke på samme
niveau som voldtægt).
> Voldtægt er *ikke* socialt accepteret.
Det kommer sgu an på, hvor du spørger henne, desværre. :o(
> I det hele taget behøver du slet ikke bekymre dig (normalt) om
> voldtægt.
Det er desværre langt fra sandt. Det her er ikke en debat om voldtægt, men
hvis du gransker lidt i de sidste nye trends, så tror jeg, at du vil finde,
at som kvinde i en storby, så skal man *altid* bekymre sig om voldtægt. Og
ikke alene det, men som det også nævnes i et andet indlæg om uønskede og
meget for at sige det mildt kluntede kontaktforsøg af fysisk karakter. Til
tider kan jeg helt få lyst til at forbyde mænd *G*.
> Kan man ikke mht. røg. Røg er socialt accepteret, det er en
> *norm* at der godt må ryges, med mindre nogen "højlydt"
> mener noget andet.
Nu ved jeg ikke, hvor du færdes, men det er bestemt ikke en norm, der hvor
jeg kommer. Det er en norm på cafeer, barer, restauranter og diskoteker.
Men der hvor jeg kommer til daglig (skole, arbejde, butikker og
idrætsforeninger), der er det bestemt ikke en norm, at der må ryges.
Tværtimod.
> Men er det overhovedet *rimeligt*, at jeg som ikke-ryger skal
> forholde mig røg? Jeg tvivler på at nogen overhovdet finder det
> rimeligt at en pige skal sige nej tak til at blive voldtaget.
Ikke desto mindre, er det altså nødvendigt at du forholder dig til røg.
Ligesom det er nødvendigt, at jeg som kvinde forholder mig til voldtægt. Du
og jeg ved jo begge to godt at hverken røg eller voldtægt holder op med at
være et problem, blot fordi vi ikke finder det rimeligt, at vi skal forholde
os til det.
> Rygning er en *personlig* ting/lidelse/last. Ingen andre end rygeren
> selv bør inddrages. Hverken børn eller voksne, der mere eller mindre
> bør være i stand til at sige fra, bør udsættes for denne fare.
Det er sexuelafvigelse også, men det ændrer bare ikke ved det faktum, at
problemet er så stort, at det ikke længere er personligt. Begge dele er
samfundsproblemer.
Hvis jeg ikke siger nej til en ven eller kæreste, som bliver meget
nærgående, når jeg ikke ønsker det, så kan jeg ikke komme bagefter og råbe
voldtægt, uanset hvor meget jeg så end må føle, at det var det altså. Det
bliver et personligt problem for mig. Men det bliver større end som så, for
bemeldte ven eller kæreste lærer meget hurtigt, at hvis man bare presser
lidt, så vil kvinden jo gerne alligevel.
Det samme gælder, når du ikke siger nej, hvis folk spørger, om de må ryge.
Hvis du på det bestemteste siger nej, når du mener nej, så vil det altså
hjælpe din sag (og andre ikke-rygeres sag) lige så meget som mit nej vil
hjælpe mig og alle andre kvinder.
I bund og grund handler det om, at man ikke kan pådutte andre en opførsel.
Man kan først og fremmest gøre noget selv, og dermed kan man være med til at
påvirke andre.
>Det er ikke mig der har lasten,
> men det er mig der står med problemet!
Ja sådan er det desværre. Ligesom det er mig der har problemet med mænd,
der ikke kan holde hænderne for sig selv (hvor urimeligt det så end måtte
være). Ligesom det er dig, der står med problemet, når nogen bryder ind i
dit hus og stjæler dine ting (hvor urimeligt det så end måtte være). Sådan
kunne jeg faktisk fortsætte i det uendelige.
> Og ovenstående er *ingenting* i forhold til hvis man træder ind i et
> allerede røgfyldt/rygerbesat rum. "Gider i at skode smøgerne og
> lufte ud, for nu skal jeg være her"... går ikke.
Det kan jeg godt forstå. Måske du kunne kæmpe for mærkning omkring
ikke-rygning. Eller være med i en forening der arbejdede for at default
skulle være ikke-rygning og at der skulle mærkes, hvis det var tilladt at
ryge. Jeg er bange for, at der ikke er mange andre, der kan løse problemet
end dem, der føler det som et problem. Sådan er det desværre.
Rygerne kan jo heller ikke vide, at du er på vej og gerne vil være i et
røgfrit rum.
> Livet som ikke-ryger er en konstant kamp i afvejen mellem rent
> miljø og social accept.
Ork det er livet som cyklist også ;o)
> Hatten af for det... en sjældenhed. Lyder næsten som om du er
> fest-/hyggeryger mere end egentlig ryger.
Absolut ikke. Jeg er ultra stor-ryger. Så meget at det er voldsomt
bekymrende for mig og 1. december er sat som dato, hvor jeg stopper med
rygningen.
> PS: så du ryger heller ikke hvor der er børn?
Nej det gør jeg ikke. Det skal dog lige siges, at det eneste barn jeg
jævnligt er i kontakt med er min kræftsyge kusine på 9 år, og hende kunne
jeg end ikke drømme om at være sammen med med en pakke smøger i lommen.
> Så skal der heller ikke tages nogen hensyn til ikke-rygere hvis
>der skal være retfærdighed til.
Sikken en måde at ræsonnere. Erstat "rygere" med bilbøller, så
kan man bevise at der ikke skal tages hensyn til ikke-bilbøller.
>Da jeg startede denne debat, var jeg godt klar over, at jeg vovede mig ind i
>løvens hule.
>Men det eneste, jeg eneste jeg efterlyste var, at ikke-rygere ikke var så
>bastante i deres meninger om os rygere.
Der er jo rabiate folk i begge lejre.
>Jeg har hele tiden sagt, at jeg udmærket forstod ikke-rygerne, samt at jeg
>selv tar al mulig hensyn.
[Beskrivelse af din opførsel som ryger - snip]
Du lyder ganske rigtigt som en hensynsfuld ryger. Jeg kan kun komme
på to situationer, hvor jeg ville være irriteret over din røg.
1. Til en fest, hvor mange ryger (og hvor du så ryger sammen med
de andre rygere og derved udløser min indre smogalarm)
2. På restaurant, hvor du sidder ved bordet ved siden af og din røg
generer min nydelse af maden
Og pudsigt nok er det i begge situationer ikke dig, jeg ville blive
sur på. I første situation burde dem, der holder festen, sørge for
at der ikke bliver storrøget indendørs. I anden situation burde
der enten være en ordentlig udsugning (det støder jeg af og til på
i konferencelokaler, så det er muligt (men sikkert hverken trivielt
eller billigt) at få anlæg, der sørger for at rygere og ikke-rygere
kan være i stue sammen) eller en effektiv opdeling i ryger/ikke-ryger.
>For øvrigt, hvor er ikke-rygernes protester henne f.eks. i forbindelse med
>ældre dieselbiler. De afgiver nogle giftstoffer, som absolut ikke er sundere
>end røg.
Jeg deler din opfattelse at livet er farligt. Jeg vil gerne af med
dieseloserne, men jeg har endnu ikke prøvet at være nødt til at
skifte tøj og gå i bad, fordi jeg har delt stue med en diesellastbil.
De er normalt så hensynsfulde at de ikke ryger indendøre :-)
[snip]
>Men jeg forstår godt ikke-rygerne (og alle andre)
Ditto.
>så nu får jeg flere over nakken
Såmænd ikke fra mig. Er du meget skuffet ? :-)
mvh Birger Nielsen (bnie...@daimi.au.dk)
Nej, glad.
For så er det muligt at få en seriøs debat, hvor vi rygere kan få et indblik
i, hvordan ikke-rygerne har/føler det.
Jeg har tidligere kørt hyrevogn i en del år. Det er bestemt ikke rart med
diesel/benzin os. Det sætter sig alle vegne. Ruder/vinduer/indtræk/lunger.
Der har også været et par gange, hvor narkomaner har truet mig med
køkkenknive/springknive. Men sådan er livet.
Tak for din respons.
Hygge
Torben
[snip]
>For så er det muligt at få en seriøs debat, hvor vi rygere kan få et indblik
>i, hvordan ikke-rygerne har/føler det.
>Jeg har tidligere kørt hyrevogn i en del år. Det er bestemt ikke rart med
>diesel/benzin os. Det sætter sig alle
>vegne. Ruder/vinduer/indtræk/lunger.
Jeg boede i nogle år i en lejlighed ud til Ringgaden i Århus.
Et eller andet meget fint sort fedtet støv krøb ind mellem de ellers
meget tætte vinduer og rammen. Det var ret ulækkert at pudse de
vinduer, så jeg var glad for at jeg ikke skulle tilbringe ret
megen tid i trafikken på Ringgaden.
Vinduerne på den anden side af blokken blev ikke tilnærmelsesvis
så snavsede, så det var helt klart diesel/gummi/udstødningspartikler.
Det rammer sømmet på hovedet med hvordan jeg oplever at være
sammen med rygere. Hmm, mon man kan få katalysatorer og
partikelfiltre som ekstraudstyr til rygere :-)
Eller sagt mere ligeud. Jeg er ret ligeglad med om det i en
eller anden grad er farligt at blive udsat for andres røg, men
jeg er ikke ligeglad med at det føles ulækkert. Specielt når
man kommer hjem til sit eget hus og kan lugte hvordan tøj, hår,
etc stinker.
>Der har også været et par gange, hvor narkomaner har truet mig med
>køkkenknive/springknive. Men sådan er livet.
Nemlig. No one here gets out alive.
Trafikken er nok endda mere farlig end narkomanerne. De seneste
par år har jeg to gange passeret en større dynge blomster/kranse
på min vej til arbejde. Så ser man sig ekstra godt for på resten
af turen.
mvh Birger Nielsen (bnie...@daimi.au.dk)
> Nej. Puk har ret i at der kun er én person der kan gøre
> andre mennesker klart hvad vedkommende ønsker og ikke
> ønsker, og det er personen selv. Det er sådan set
> ligegyldigt om det er nemt eller svært. Hvis du ikke selv
> siger "nej", kan du ikke klandre andre for at tro at du er
> ligeglad og handle derefter.
Men et "nej" holder kun så længe man aktivt fastholder
rygeren i dette. Træd af på naturens vegne og vend tilbage
til et rygerum.
Og hvad gør jeg hvis jeg træder ind i et røgfyldt lokale?
Det er ikke mig der har taget beslutningen om at påbegynde
en generende og farlig last. Men det er alligevel mig der
sidder med overvejelserne, beslutninger osv..
>>Men er det overhovedet *rimeligt*, at jeg som ikke-ryger
>>skal forholde mig røg?
> Ja.
Hvorfor? Er det også *rimeligt* at jeg forholde mig til at
blive røvet på Strøget en lørdag eftermiddag?
>>Livet som ikke-ryger er en konstant kamp i afvejen mellem
>>rent miljø og social accept.
> Ja, og hvis du vil accepteres af alle rygere, må du
> forholde dig til røg og endda af og til tåle det. Du kan
> ikke få både i pose og sæk.
*Præcist*.... og ganske urimeligt at *jeg* skal betale
prisen for andres laster.
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> Jeg giver dig helt ret i, at der er stor forskel i
> holdningen til rygning og så til voldtægt. Voldtægt
> bliver fordømt (selvom det til tider kan være skide svært
> at få øje på fordømmelsen). Men det betyder jo ikke, at
> rygning bliver hyldet. Jeg mener efterhånden at spore et
> holdningsskifte. På et tidspunkt var rygning decideret
> fint. På nuværende tidspunkt mener jeg, at det generelt
> blot er tolereret. Jeg har fornemmelsen af, at vi bevæger
> os mere og mere mod intolerance (hvilket egentlig er fint
> med mig personligt). På lang sigt tror jeg, vi ender i
> fordømmelse af rygning (dog ikke på samme niveau som
> voldtægt).
Den dag ser jeg frem til...
> Ikke desto mindre, er det altså nødvendigt at du forholder
> dig til røg. Ligesom det er nødvendigt, at jeg som kvinde
> forholder mig til voldtægt. Du og jeg ved jo begge to
> godt at hverken røg eller voldtægt holder op med at være
> et problem, blot fordi vi ikke finder det rimeligt, at vi
> skal forholde os til det.
... men er man enige om det urimelige har man *muligheden*
for at ændre forholdene, i stedet for stiltiende at
acceptere det. Det er lidt som at være vidne til at en flok
skinheads overfalder en uskyldig invandre, vende ryggen til
og lade som ingen ting.
Det ville du sikkert som jeg mene er ganske uacceptabelt.
Hvorfor skulle adfæren være anderledes over for røg?
> I bund og grund handler det om, at man ikke kan pådutte
> andre en opførsel. Man kan først og fremmest gøre noget
> selv, og dermed kan man være med til at påvirke andre.
Så er det mig der ikke skal "pådutte" rygere en anden
opførelse, eller er det rygerne som ikke skal pådutte mig
en anden opførelse?
> Ja sådan er det desværre. Ligesom det er mig der har
> problemet med mænd, der ikke kan holde hænderne for sig
> selv
> (hvor urimeligt det så end måtte være). Ligesom det er
> dig,
> der står med problemet, når nogen bryder ind i dit hus og
> stjæler dine ting (hvor urimeligt det så end måtte være).
> Sådan kunne jeg faktisk fortsætte i det uendelige.
... men voldtægtsforbrydere og indbrudstyve kan *straffes*
og bringes til at stoppe deres opførelse (så længe de er
bag tremmer).
Rygere? Nåh ja, tja, tjo... der må jeg kun trække på
skuldren og *acceptere* urimelighederne...
>> Og ovenstående er *ingenting* i forhold til hvis man
>> træder ind i et allerede røgfyldt/rygerbesat rum. "Gider
>> i at skode smøgerne og lufte ud, for nu skal jeg være
>> her"... går ikke.
> Det kan jeg godt forstå. Måske du kunne kæmpe for
> mærkning omkring ikke-rygning. Eller være med i en
> forening der arbejdede for at default skulle være
> ikke-rygning og at der skulle mærkes, hvis det var tilladt
> at ryge. Jeg er bange for, at der ikke er mange andre,
> der kan løse problemet end dem, der føler det som et
Men det er her problemerne opstår. At få indført ret til at
trække vejret vil altid betyde en indskrænkning af rygernes
adfærd. Og de fleste rygere jeg har mødt vil i reglen tage
det som et *personligt* angreb, en krænkelse af dem og
deres "privatliv" (upåagtet af at deres røg reelt set er en
krænkelse af ikke-rygerens privatliv).
Så som ikke-ryger skal man træde endog meget varsomt, hvis
man fortsat ønsker et godt forhold til rygerne. Så krav om
røgfrit miljø kan man godt skyde en hvis pil efter, selvom
det er det eneste acceptable. I reglen er det bedste man
kan opnå enkelte "luftlommer".
Det kan man så synes er godt eller skidt, men med sådan en
løsning følger også problemer. For nu er rygerne reelt
fredet. Man kan ikke længere sige nej tak til røg eller
åbne vinduer, man kan jo bare forføje sig til sin
luftlomme. Så selvom man har fået en lille "sejr" har man
blot besværliggjort sin tilværelse iøvrigt.
Det er i hvert fald de oplevelser jeg har haft med
indførelse af rygepolitiker.
> problem. Sådan er det desværre. Rygerne kan jo heller
> ikke vide, at du er på vej og gerne vil være i et røgfrit
> rum.
... nej, men rygerne *ved* at der færdes ikke-rygere i
lokalet.
>> Livet som ikke-ryger er en konstant kamp i afvejen mellem
>> rent miljø og social accept.
> Ork det er livet som cyklist også ;o)
Nope... det er en evig kamp imellem at overleve eller
overholde trafikreglerne... ;)
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
> ... men er man enige om det urimelige har man *muligheden*
> for at ændre forholdene, i stedet for stiltiende at
> acceptere det. Det er lidt som at være vidne til at en flok
> skinheads overfalder en uskyldig invandre, vende ryggen til
> og lade som ingen ting.
Njar jeg vil jo nok mene at der er en væsentlig forskel her omkring den
skade der voldes på offret. Det gør du jo nok også.
> Det ville du sikkert som jeg mene er ganske uacceptabelt.
> Hvorfor skulle adfæren være anderledes over for røg?
Adfæren *er* simpelthen anderledes. Af mange grunde. Blandt andet er
rygning ikke forbudt, det yder ikke helt samme grad af traume inducering på
offret som overfald og voldtægt gør og et meget væsentligt element er nok
også, at der er en meget stor gruppe rygere.
Jeg synes ikke, det er rimeligt, at du skal trækkes med min røg, men det gør
det altså bare ikke nemmere for mig at holde op med at ryge. Jeg vil gerne
tage hensyn og det tror jeg, de fleste rygere gerne vil. Men som alle
andre, så går vi nok lidt i forsvar, når vi betegnes som ulækre, hensynsløse
osv.
> Så er det mig der ikke skal "pådutte" rygere en anden
> opførelse, eller er det rygerne som ikke skal pådutte mig
> en anden opførelse?
Nej du misforstår. Det jeg siger er, at du i realiteten ikke kan ændre et
andet menneskes opførsel. Det kan kun de selv. Men du kan ved at ændre din
egen opførsel påvirke andre. Det samme kan jeg. Ved at prøve at være en
hensynsfuldryger sender jeg et signal til folk omkring mig. Ikke-rygerne
ser at jeg ikke ønsker at genere dem, og bliver derved måske mere
tilbøjelige til at indgå i en saglig dialog med mig, omkring hvordan vi kan
løse problemet. Det er langt mere virkningsfuldt for mig at være
hensynsfuld, fordi jeg dermed selv bliver mødt med større velvillighed og
forståelse. Jeg bliver ikke et fjendebillede. Samtidig er det så heldigt,
at jeg sender et signal til andre rygere om, at eksempelvis "her går man
udenfor og ryger". Tænder jeg en smøg i et ikke-ryger område, så signalerer
jeg, at jeg ikke tager forbudet seriøst, andre rygere vil føle at det er
mere tilladt (simpelthen fordi jeg står og ryger).
Som ikke-ryger kunne man undlade de mange skældsord og pegen-fingre. Det
ville signalere mere velvilje og dermed åbne for at man kunne få ændret
forholdene. Jeg håber, du kan se, hvad jeg mener med at ændre sin egen
opførsel. Det er langt det mest effektive middel, jeg kender.
> ... men voldtægtsforbrydere og indbrudstyve kan *straffes*
> og bringes til at stoppe deres opførelse (så længe de er
> bag tremmer).
>
> Rygere? Nåh ja, tja, tjo... der må jeg kun trække på
> skuldren og *acceptere* urimelighederne...
Jeps det havde jeg forudset, at du ville komme ind på *S*. Men der er så
mange andre eksempler. Lad os tage børn og forældre. Det er et personligt
valg at få børn. Ikke desto mindre må jeg der har valgt ikke at få nogen
igen og igen trækkes med hylende unger på restaurenter og i supermarkeder.
Forældre der tillader deres børn stort set hvad som helst og iøvrigt mener,
at alle andre tager for lidt hensyn til deres situation som forældre samt
deres afkom.
Det er ikke rimeligt, at jeg skal gå sent på restaurent for at få en god og
rolig oplevelse, men det er ikke desto mindre et faktum. Jeg bliver altså
nødt til at forholde mig til ungerne, selvom jeg ikke er den der har valgt
dem. Og man straffer jo altså ikke forældre vel? 500 kr i bøde for at
bringe et skrigende barn med på restaurent eller i Føtex *G*.
> Men det er her problemerne opstår. At få indført ret til at
> trække vejret vil altid betyde en indskrænkning af rygernes
> adfærd. Og de fleste rygere jeg har mødt vil i reglen tage
> det som et *personligt* angreb, en krænkelse af dem og
> deres "privatliv" (upåagtet af at deres røg reelt set er en
> krænkelse af ikke-rygerens privatliv).
Det tror jeg altså kommer meget an på, hvordan det gøres. Alle bliver
irriterede, når de pludselig ikke må noget, de hidtil har måttet. Men de
fleste voksne mennesker er modtagelige for såvel logik som argumenter.
Udstedes der rygeforbud på en virksomhed, så tror jeg, at de fleste vil
finde sig i det, og måske spørge om et rygerum kan indrettes (en rimelig
løsning skulle jeg mene, også selvom jeg lugter når jeg går fra det rum.
Det gør hende blondinen med en halv flaske parfume på nemlig også *G*).
Men hvis de ikke-rygende medarbejdere så laver et lille sejrsoptog med
diverse *stikke-fingrene-i-tindningerne-og-række-tunge*- gestikulater i
verbal form, jamen så vil de automatisk møde langt mere modstand. Så vil
rygerne jo føle sig latterliggjort og ubehageligt behandlet. Meget kan
altså gøres ved at tænke på, hvordan man gør det.
> Så som ikke-ryger skal man træde endog meget varsomt, hvis
> man fortsat ønsker et godt forhold til rygerne. Så krav om
> røgfrit miljø kan man godt skyde en hvis pil efter, selvom
> det er det eneste acceptable. I reglen er det bedste man
> kan opnå enkelte "luftlommer".
Det passer altså ikke helt det her. Jeg har endnu ikke arbejdet på en
arbejdsplads hvor rygning var tilladt overalt. Tværtimod. OK jeg er ung,
men jeg har da nået at have en hel del forskellige arbejdsgivere. Jeg tror
altså godt, at man kan beholde et godt forhold til rygere.
Et lille curiosum er dog, at jeg flere gange har hørt ikke-rygere sige, at
de opfatter rygere som mere sociale. Der er mere hyggen og socialt samvær
blandt rygerne. Det er især på min skole, at jeg har oplevet dette. Der
var faktisk ikke-rygere, der trodsede røgen blandt rygerne, simpelthen fordi
rygerne hyggede sig langt mere end gruppen af ikke-rygere. Det er som om
rygningen på sin vis er samlende for rygerne. En fællesnævner som af sig
selv kan skabe en hygge. En fællesnævner som ikke-rygere mangler.
> ... nej, men rygerne *ved* at der færdes ikke-rygere i
> lokalet.
Jo da. Men vil du dermed sige, at det eneste rimelige er, at rygere aldrig
ryger, der hvor ikke-rygere kunne tænkes at færdes? Hvis man ikke opretter
et decideret ryge-område, så er det jo ikke rigtig muligt. Ikke med mindre
du mener, at rygere burde holde op med at ryge således at de ikke kunne
komme til at ryge, der hvor ikke-rygere færdes.
Jeg har det da selv sådan, at hvis du blot fortæller mig, hvor jeg må ryge
henne, så skal jeg nok gå derhen. Men jeg kan jo ikke gå derhen, hvis jeg
ikke ved, hvor det er vel?
> Nope... det er en evig kamp imellem at overleve eller
> overholde trafikreglerne... ;)
*G*, det er det sgu også. Men ikke desto mindre, så forpester de kære
bilister nu alligevel byen og dermed mig, når jeg cykler ind igennem den.
Vi kommer nok ikke meget videre, for du og jeg har vist bare forskellige
oplevelser omkring rygning.
Men det er da et godt nok eksempel på at du og jeg som ikke-ryger og ryger
faktisk godt kan snakke om, hvad der er mulige løsninger uden at hive
hovedet af hinanden. Det kunne jo insipirere, hvem ved *S*
>Men et "nej" holder kun så længe man aktivt fastholder
>rygeren i dette.
Korrekt. Et "" holder evigt.
>Og hvad gør jeg hvis jeg træder ind i et røgfyldt lokale?
Hoster?
>Hvorfor? Er det også *rimeligt* at jeg forholde mig til at
>blive røvet på Strøget en lørdag eftermiddag?
Ja. Du er for let et offer hvis du ikke gør det. Hvis ingen
gjorde det, havde vi slet ikke noget politi. Læs historiebøgerne,
så vil du opdage at tyverier er lige gammelt et fænomen som
menneskeheden.
>*Præcist*.... og ganske urimeligt at *jeg* skal betale
>prisen for andres laster.
Betaler ingen andre for dine fejl og laster?
Menneskers reaktion kan (groft) deles i tre grupper:
passivitet: man finder sig i alt muligt, bander i sit stille
sind, og æder sin energi op indefra.
aggression: man er meget udfarende, men brænder meget energi
af uden synderlig effekt, og provokerer i værste
fald den modsatte reaktion af den man ønsker.
assertion: man meddeler andre hvordan man har det og hvordan
deres handlinger påvirker ens situation og
muligheder. Det gøres i et neutralt sprog der
ikke har til formål at hænge en modpart ud som
idiot.
Bemærk den sidste sætning.
Dette er ikke ment som en snedig metode til at dunke nogen i
hovedet. Hvis man læser mine indlæg i denne tråd, vil man opdage
at jeg har været temmelig aggressiv. Men det er sundt at gøre sig
klart at assertion er den mest effektive metode og den der er
sundest for ens eget helbred.
> ligegyldigt om det er nemt eller svært. Hvis du ikke selv
> siger "nej", kan du ikke klandre andre for at tro at du er
> ligeglad og handle derefter.
Så så længe jeg ikke har udtryk ønske om *ikke* at blive
banket blå og gul, så har enhver ret til at smadre mig?
Eller spritbilisten der majer mig ned. Tough luck, jeg har
jo ikke fortalt pågældende spritbilist at jeg ikke ønsker
at han kører i påvirket tilstand?
> accept osv. Selv i verdens mest ideelle samfund bliver
> nogle nødt til at sige
> "Nej, jeg vil ikke" til en person som tror at de vil. Hvis
> de intet siger, bliver der tale om en slags voldtægt -
> eller rygerovergreb.
*nød* til ja, men er det *rimeligt*?
>>Men er det overhovedet *rimeligt*, at jeg som ikke-ryger
>>skal forholde mig røg?
> Ja.
Gu' ve' om vi omfatter "rimelig" ens (rimelig!=nødvendig)
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
Bjarne
--
http://mekanix.homepage.dk/
>Så så længe jeg ikke har udtryk ønske om *ikke* at blive
>banket blå og gul, så har enhver ret til at smadre mig?
Jeg har ikke talt om ret.
Hvis du jævnligt bliver banket, og aldrig protesterer eller løber
væk, så er du selv ude om at dine plageånder tror at du ikke har
noget imod det.
Jeg har stadig ikke talt om ret.
>*nød* til ja, men er det *rimeligt*?
Bliver du gladere hvis jeg siger nej?
Det gør jeg nu ikke. Problemer forsvinder ikke fordi man klister
"Urimeligt" på dem.
Snyd, narko, smugling, tyveri, ågerrenter, sort arbejde, plat,
aurakikkere, AIDS-ludere, rockere, regnvejr og hundelorte er alle
irriterende, men regn ikke med at de går væk af sig selv i
universets levetid.
Bertel
--
Min usenetstatistik er blevet opdateret. Se min
Hjemmeside: http://lundhansen.dk/bertel/
Zipfil: http://lundhansen.dk/bertel/statistik/statistik.zip
>Latterligt at gøre dette bilbøller slår andre ihjel det gør rygere ikke
Nå.
Liiiige en lille ting, der måske kan give dig lidt håb for fremtiden *S*.
> Det er i hvert fald de oplevelser jeg har haft med
> indførelse af rygepolitiker.
I dag har jeg modtaget en kontrakt fra det firma, som jeg har indgået
mundtlig aftale om ansættelse med. I denne kontrakt står der følgende:
"Medarbejdere må ikke i forbindelse med deres arbejde udsættes for passiv
rygning imod deres vilje. Det påhviler firmaets rygere at sikre, at dette
ikke sker."
Der er altså ikke alene fra firmaets side en hel klar rygepolitik, men
ansvaret for at den overholdes er lagt ud på rygerne. Helt rimeligt efter
min mening. I netop dette firma betyder det i praksis, at rygere skal
udenfor for at få en smøg.
Så det du ønsker er altså allerede en realitet rundt om i det danske land.
Og det skulle undre mig meget, hvis ikke det går mere og mere i den retning.
Jeg kan oplyse at firmaet er et IT firma, og der er jo trods alt en vis
tradition for rygning blandt os nørder foran computeren *G*. Så hvis det
kan lade sig gøre her, så vil jeg mene, at det kan lade sig gøre rigtig,
rigtig mange steder.
>Rygerne selv sænker også deres gennemsnitlige levealder betragteligt.
Det burde vel også være en fordel for ikke-rygerne, at vi dør
tidligere, så er der jo færre af os. :-)
med venlig hilsen
Knud
--