Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Desperat pga glaskeramisk kogeplade (indbygning)

899 views
Skip to first unread message

Tim Lerche Sørensen

unread,
Jul 31, 2003, 6:42:47 PM7/31/03
to
I vores spritnye køkken har vi installeret en Gorenje glaskeramisk
kogeplade. Den virker ikke.... det vil sige, det gør den faktisk, men langt
fra tilfredsstillende...

Efter installation af kogepladen blev den brugt nogle enkelte gange uden
problemer. De gange har vi haft en enkelt eller 2 gryder på pladen, og det
har fungeret fint.
En dag skulle vi så for alvor bruge pladen, og havde 3 gryder på. De to
havde vi skruet ned til middelvarme, den sidste stod på 9 (max). Pludselig
opdagede vi at tallene i displayet stod og flimrede, dvs at de "striber" i
digitaldisplayet som ikke var oplyst stod og blinkede. Min første tanke var
at den ikke kunne tåle varmen, og begyndte at hive skufferne ud under
pladen. "I skuffen" var der ikke specielt varm, men bunden var ganske vist
brændende varm. Men det bar ikke præg af at der skulle være nogen grund til
at den ikke kunne komme af med varmen. Vi har sidenhen målt os til at der er
mindst 5 cm frit fra pladen og til nærmeste genstand i skuffen, og endnu
længere til bunden af skuffen.
Vi afbrød selvfølgelig hurtigt strømmen til pladen, blot for at stå med en
fejlkode i displayet og en ufærdig aftensmad. Nå, det var jo ikke så godt.

Dagen efter kontaktede jeg Skousen, hvor jeg har købt pladen, og de
fejlmeldte den. Et par dage senere blev jeg ringet op af Gorenjes
hvidevaremand i Kalundborg. Han tilbød at komme ugen efter, hvilket jeg gav
udtryk for var lige rigelig lang tid at skulle vente. Vi lavede en aftale,
men jeg blev pludselig kontaktet af en lokal hvidevareservice. Han fortalte
at han af Gorenjemanden i Kalundborg var blevet bedt om at se på min plade,
og han kunne kigge på den noget før den anden. Det synes jeg lød som en god
ting, så jeg lavede en aftale med ham i stedet.

Han kiggede på pladen og mente ud fra min fejlbeskrivelse at det bare var
printet der skulle skiftes. Han bestilte et nyt print.

Printet blev senere monteret, og vi besluttede os for at teste om den nu
virkede. Vi placerede 4 gryder med vand på komfuret, og skruede alle plader
op på 9.

Som forbruger har jeg en forventning om at en glaskearkisk kogeplade der har
4 zoner der alle kan skrues op på 9 også kan bruges på 9, alle på en gang.
Ellers havde man jo nok lavet en funktion der gjorde at man ikke kunne gøre
det, og man skulle også forvente at det stod i brugsanvisningen og at der
var skiltet med det ved købet. Nu har jeg ganske vist ikke haft sådan et
apparat før, så man ved jo ikke. Det kan da godt være at det er almen viden
at man kun bruger alle fire zoner samtidig på middel varme, aldrig på høj.
Men jeg tror bare ikke på det.

Under alle omstændigheder opstod fejlen igen, og vi afbrød strømmen til
pladen, og fik samme fejlkode som sidst da den blev tilsluttet strøm.
Herefter kontakter vi igen hvidevaremanden, som så vil undersøge sagen.
Pludselig en dag hvor jeg står ved pladen for jeg "startet" den med en
frossen bruchetta! Så var der liv i den igen. Jeg ligner et spørgsmåltegn.

I en samtale med hvidevaremanden spørger han om jeg har monteret de
medfølgende clips til at holde pladen fast i bordet. Han mener at det måske
kan være med til at trykke kogezonerne op til glasset.
Jeg går hjem og løfter pladen op, montere clipsene som hidtil har været
unødvendige, da pladen lå godt og solidt , uden at rokke sig. Herefter
tester jeg igen pladen med 4 gryder vand. Også denne gang flimrer displayet,
og pludselig breder en lugt af brændt sig. Den miderste plade i en af
dobbeltzonerne varmer ikke længere. "Argh", tænker jeg.

Jeg kontakter igen hvidevaremanden, han bruger en eller flere dage på at
undersøge sagen, og finder så pludselig ud af at det nok er hullet i
bordpladen der er for småt. Han beder mig pille pladen op, hvilket jeg gør,
blot for at konstatere at hullet har nøjagtigt det mål brugsanvisningen
foreskriver. Jeg monterer herefter pladen igen, og kontakter
hvidevaremanden... er det ved at blive trivielt?

Han kommer så og kigger på den igen, afmontere den igen med møje og besvær
(clipsene har hver 2 modhager). Til sidste for han revnet glaspladen,
hvorefter han lover mig et helt nyt eksemplar.

Nogle dage senere vender han tilbage med pladen. Han siger at det nu kun er
bunden der er tilbage, resten af indmaden er skiftet ud (løgn i hans mund,
det kan ikke betale sig at skifte alle pladerne, han har kun skiftet den der
var brændt af - tror jeg). Vi tester den med 4 gryder vand, og denne gang
kan hvidevaremanden selv se hvordan skidtet reagerer. Efter små 10 minutter
flimerer displayet. Han afmonterer hurtigt pladen (denne gang uden clips),
og tager den med sig igen.

Nogle dage senere får jeg ved en telefonsamtale af vide at nu sender Gorenje
en specialist ud at kigge på den i hvidevaremandens værksted. Her finder de
åbenbart ud af at justere på nogle fjedre under kogezonerne. Han monterer
den med besked om at nu virker den sgu, for nu har han selv kogt en gryde
kartofler på den. Pladen monteres og fejler igen, dog ikke lige så meget som
de øvrige gange.

Det skal lige siges at under hele dette forløb har jeg ringet mere end 15
gange til hvidevaremanden, som åbenbart har meget svært ved at ringe tilbage
ensige bare tage sin telefon. Det pudsige er at han bor 4 husnumre længere
henne af vejen jeg bor på, og alligevel er han nærmest umulig at få fat i.
Det har foreløbig taget mig 1½ måned at nå så langt. Hvidevaremanden siger
nu at han vil anbefale Gorenje at skrotte den, da han ikke mener han kan
finde fejl på den. Han vil udfylde en rapport og sende til Gorenje, så jeg
kan få en ny plade. En uge senere kontakter jeg ham igen for at høre hvad
status er. Status er at papirerne ligger hos Gorenjes mand i Kalundborg, som
er på ferie i 14 dage. Det kan jeg ikke bruge til noget, så jeg kontakter i
stedet Gorenjes hovedafdeling i Rødovre.

Her taler jeg med en mand der hedder Carsten. Han er god til at afbryde
folk, og mener først det er en overophedning. Han spørger til luft under
pladen, og får mit svar. Undervejs i samtalen begynder han at
"kriminalisere" kvaliteten af mine gryder, som er beregnet til induktion.
Jeg mener nu de stadig er ok, selv om det ikke er verdens dyreste mærke.
Herefter begynder han at brygge en historie sammen om at man jo ikke kan
bruge alle 4 plader samtidig, at det ikke er beregnet til det. Herefter gør
jeg ham meget bestemt opmærksom på at jeg mener den skal kunne klare de 4
gryder på én gang, da det ellers er det forkerte produkt jeg har stående, og
at jeg udemærket er klar over hvad der står i brugsanvisningen.
Til sidst går han så med til at jeg skal have en hel ny plade, hvilket jeg
kun kan være enig med ham i. Det var i fredags for en uge siden, idag har
der været en mand (ikke hvidevaremanden!!) og montere det.

Idag har jeg så testet det nye komfur. Først kunne det slet ikke tænde, da
det viste sig at montøren havde sat en ledning forkert, og efterfølgende
ikke havde tændt for strømmen igen, så han kunne se om det virkede. Det fik
jeg dog selv hurtigt fixet. Herefter placerede vi for 1400 kr spritnye
Raavad gryder på komfuret med vand i, og fuld blus på. Det holdt i ca 10
min, så kom en samme fejl igen.

Nu sidder jeg her og er ved at rive håret ud af hovedet i bar desperation.
Vi har lavet mad på nogle lånte skodplader i vores helt nye køkken i over 1½
mdr nu, og det er jeg SÅ træt af.

Herefter spøger jeg den tålmodige læser: skal en glaskeramisk kogeplade
kunne køre på fuldt blus på alle plader, uden at brænde sammen?
Hvor meget luft skal man forvente er rimeligt for at pladen skal virke
(pladen er flere gange testet uden der sad skuffer i skabselementet under
bordet, uden at det hjalp).
Hvad bør mit næste skridt være: skal jeg kontakte Carsten fra Gorenje igen,
som har sagt han ville komme og besøge mig hvis det stadig ikke virker? Skal
jeg bede om at lade handelen gå tilbage og prøve et andet mærke?
Hvad ville I gøre??

På forhånd tak fra en efterhånden skaldet mand.


Bjørn Jørvad

unread,
Jul 31, 2003, 7:42:45 PM7/31/03
to

"Lisbeth Sejberg" <fen...@post5.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:10596946370.7...@dtext.news.tele.dk...

KLIP

> Forbrugerklagenævnet. Eller som du selv foreslår, lad dem levere
> et andet mærke.

Enig.

> Desuden må det vel også være rimeligt, at de giver dig en paryk :-)

Kan jeg få én også....mine hårtotter røg i besværet med at rulle ned til dit
svar.

Husk...venligst at klippe al overflødig tekst væk...tak..;-)

--
Venlig hilsen
Hr. Bjørn


Jacob Bunk Nielsen

unread,
Jul 31, 2003, 8:02:52 PM7/31/03
to
"Tim Lerche Sørensen" <nowayiwill...@skod.fr> writes:

> Herefter spøger jeg den tålmodige læser: skal en glaskeramisk kogeplade
> kunne køre på fuldt blus på alle plader, uden at brænde sammen?

Ja, det vil jeg mene.

Nu har jeg godt nok selv gaskomfur, men mine forældre har sådan en
keramisk plade fra Miele, som er omkring 15 år gammel. Den har da tit
været brugt flittigt, omend jeg er ret sikker på at der aldrig er
nogen der har kogt 4 gryder vand på den samtidig.

> Hvor meget luft skal man forvente er rimeligt for at pladen skal virke
> (pladen er flere gange testet uden der sad skuffer i skabselementet under
> bordet, uden at det hjalp).

Det burde i hvert fald være rigeligt. Mine forældre har et grydeskab
under deres plade, så der er god plads, men hvis du har prøvet uden
skuffer i, og det fortsat fejler, så kan jeg godt forstå at du er
skuffet.

> Hvad bør mit næste skridt være: skal jeg kontakte Carsten fra
> Gorenje igen, som har sagt han ville komme og besøge mig hvis det
> stadig ikke virker?

Det var en mulighed. Det er nok ved at være tid til at afgøre med dig
selv hvor ivrig du er efter at beholde mærket (måske fordi det passer
sammen med andre hvidevarer), eller du er så træt af det at det er
værd at prøve noget andet.

> Skal jeg bede om at lade handelen gå tilbage og prøve et andet
> mærke? Hvad ville I gøre??

Jeg ville nok prøve at se om jeg kunne finde noget andet. Det lader jo
til at det er en generel fejl ved Gorenjes plade.

> På forhånd tak fra en efterhånden skaldet mand.

Jeg får ellers masser af spam der fortæller hvordan man kan få håret
tilbage ... skal jeg forwarde et par stykker ;o)

--
Jacob - www.bunk.cc
Is there life before breakfast?

Inger Pedersen

unread,
Aug 1, 2003, 1:01:23 AM8/1/03
to

"Tim Lerche Sørensen" <nowayiwill...@skod.fr>

> Herefter spøger jeg den tålmodige læser: skal en glaskeramisk kogeplade
> kunne køre på fuldt blus på alle plader, uden at brænde sammen?
>

Naturligvis skal alle fire blus kunne være tændt på én gang.
Jeg har haft komfur med keramisk plade i 15 - 20 år, og der har aldrig været
problemer med dette.

> Hvad bør mit næste skridt være:

> Hvad ville I gøre??

Jeg mener, der er forsøgt at få kogepladen til at virke - og at der er
forsøgt ud over enhver rimelighed.
Jeg ville kontakte forretningen og ophæve købet.
Om jeg ville forsøge et andet mærke? Det tror jeg nok, men jeg ville nok
heller ikke være startet med Gorenje (hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det
har for mig en aura af øst-produkt).

Hilsen Inger


Henning

unread,
Aug 1, 2003, 2:46:20 AM8/1/03
to

>Herefter spøger jeg den tålmodige læser: skal en glaskeramisk kogeplade
>kunne køre på fuldt blus på alle plader, uden at brænde sammen?

Ja og nej! Naturligvis skal den ikke brænde sammen, men mit eget
(Blomberg, induktion) skruer selv ned for det ene sæt plader, hvis der
skrues helt op for de andre. Det er normalt ifølge brugsanvisningen,
ellers ville der blive trukket for meget strøm og sikringen brænde af.
Dvs. står to plader på 9, skruer jeg den tredie over 6 tror jeg nok,
skruer den ene af de to andre tilsvarende ned.

Henning
hsb@(fjernes)image.dk

Anders Majland (Replace DOT with . in address for reply by email)

unread,
Aug 1, 2003, 4:11:35 AM8/1/03
to
> Ja og nej! Naturligvis skal den ikke brænde sammen, men mit eget
> (Blomberg, induktion) skruer selv ned for det ene sæt plader, hvis der
> skrues helt op for de andre.

Ja det er af hensyn til strømforbruget - Induktion kan overføre
væsernligt mere energo til gryderne og trækker derfor væsenligt mere
strøm ved fuld last. De kan faktisk ikke rigtigt sammenlignes med
glaskeramiske....

Jeg har her et Rotheloc glaskeramisk (der vist koster 5-6000kr fra ny)
og det er ikke problemer med maks effekt på alle plader (Det er dog lige
blevet rep'et pga overspænding der også dræbte en opvaskemaskine mm). Så
jeg vil også anbefale Tim at kaste den tilbage i hovedet på sælger.

Desuden vil jeg anbefale Tim at ofre det ekstra på et induktion istedet
for glaskeramisk når han nu er igang med at udskifte det. Det er dyrere
men også mere effektivt og man kan næsten regulere effekten som på gas
(og han har jo lige købt nye gryder der sikekrt også dur der). Jeg havde
gas før vi købte huset her og findet det stadig træls at kogepladerne
reagerer ret langsomt.

/A


Tim Lerche Sørensen

unread,
Aug 1, 2003, 5:17:08 AM8/1/03
to
Hej Hr. Bjørn

Du klipper lidt i en meddelelse fra Lisbeth Sejberg. Jeg har ikke kunnet
finde denne meddelselse, min outlook siger den er fjernet fra serveren. Har
du/andre mulighed for at kunne vise mig denne meddelelse?

Tim


"Bjørn Jørvad" <hr*_FJERNDETTE_*bjoern@post.*FJERN_DETTE*tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3f29a972$0$48910$edfa...@dtext02.news.tele.dk...

Tim Lerche Sørensen

unread,
Aug 1, 2003, 5:27:05 AM8/1/03
to

> Om jeg ville forsøge et andet mærke? Det tror jeg nok, men jeg ville nok
> heller ikke være startet med Gorenje (hvorfor ved jeg egentlig ikke, men
det
> har for mig en aura af øst-produkt).

Jeg har en indbygningsovn og et køleskab af samme mærke, der kører ganske
udemærket, faktisk er jeg enormt glad for ovnen, den er så nem at have med
at gøre. Men jeg må indrømme at jeg gruer for den dag skidtet går i stykker,
for det er bare den DÅRLIGSTE service man får fra Gorenje.

Da min Sony computerskærm begyndte at småflimre, skrev jeg til dem, blev
ringet op efter 2 timer og aftalte afhentning næste dag. Manden der kom og
hentede skærmen til reperation havde en spritny med, og den har jeg så fået
lov at beholde siden. Se det kalder jeg service. Ikke noget med at vente 1½
mdr.


jens v

unread,
Aug 1, 2003, 7:10:05 AM8/1/03
to

"Anders Majland (Replace DOT with . in address for reply by email)"
<AndersDO...@jyde.dk> skrev i en meddelelse
news:bgd83g$cau$2...@sunsite.dk...
Da vi fik monteret vores plade, Simens induktion, lagde montøren stor vægt
på at der var udluftning i skufferne under pladen, så eventuel varme kan
komme væk.
Der er en turbo funktion på de foreste kogesoner som afbrydes hvis man
tænder de bagerste blus. Iøvrig kan jeg, som andre, varmt anbefale
induktion, her kan man bruge meget små gryder på meget store kogesoner uden
energispild da varmen opstår i bunden af gryden og ikke på pladen.

mvh jens v


Pernille Lauridsen

unread,
Aug 1, 2003, 7:16:18 AM8/1/03
to
Her er hvad Lisbeth Sejberg skrev:
I har da været udsat for så mange mislykkede forsøg på
afhjælpning af problemet, at i burde forlange at handlen går
tilbage. Sikke noget fis at påstå i ikke må bruge alle kogezonerne
på èn gang, det er da helt hen i vejret. Hvis ikke de vil tage
skidtet tilbage og betale det fulde beløb tilbage, så kontakt

Forbrugerklagenævnet. Eller som du selv foreslår, lad dem levere
et andet mærke.
Desuden må det vel også være rimeligt, at de giver dig en paryk :-)
--
Lisbeth


Klaus

unread,
Aug 1, 2003, 10:17:43 AM8/1/03
to
> induktion, her kan man bruge meget små gryder på meget store kogesoner
uden
> energispild da varmen opstår i bunden af gryden og ikke på pladen.
>
Ja, og prøv så lige at dække hel pladen til med aviser inden du steger
bacon. Steg bacon. Af med avisen og komfuret er rent!
Klaus


preben kaas

unread,
Aug 1, 2003, 11:36:23 AM8/1/03
to
On Fri, 1 Aug 2003 16:17:43 +0200, "Klaus" <he...@fjerndette-esenet.dk>
wrote:

Hvorfor det?
En klud, lidt sulfo og til sidst et stk. køkkenrulle og pladen er så
fin som ny

med venlig hilsen
Preben

fjern xxx fra mail adresse

0 new messages