aflyse mit weekend samvær
Carsten H.
aflyse mit weekend samvær eller rykke det en dag, med vores datter der bor
hos hende.
Hun mener at det er mit ansvar at finde en barnepige for vores datter, hvis
jeg ikke kan tage hende i mine weekender hvor jeg har samvær, hun opfatter
det som en fri weekend for hende og jeg har prøvet at forklare hende at den
indgået aftale om at jeg har vores datter ikke handler om at jeg skal
aflaste hende, men alene om at jeg skal have samvær med vores datter og hvis
jeg af den ene eller anden grund feks. arbejde eller sygdom bliver
forhindret, så er det hendes eget ansvar at finde den nødvendige pasnings
ordning hvis hun selv har planer den weekenden eller være hjemme hos hende
selv.
Nogen råd til hvad jeg kan gøre, feks. et link til en statslig tekst jeg
kan printe ud til hende der beskriver det jeg siger, så hun kan se at det er
ikke noget jeg finder på.
Jeg bliver så gal hver gang, synes hendes holdning om at min samværs weekend
er også lig med at det er mit ansvar at få hende pladseret et sted er at
frasige sig ansvaret for vores datter, hun er sgu selv valgt at have hende
boende fast, jeg har tilbudt at tage hende, lige som jeg også har vores
ældste datter boende.
Er det min holdning eller er det hendes holdning den er gal med?
Jeg mener siden jeg ikke kan have samvær med min datter, så skal jeg heller
ikke tvinges til at have hende og få hende afsat et andet sted, så er hun
kaste bold.
Det er synd for hende at jeg kommer og henter hende også fiser ud og får
hende passet og henter hende igen når hun skal hjem til sin mor igen, det
kan jeg da ikke byde hende.
Jeg overholder sådan set altid min weekender med samvær, men der har været
dage hvor jeg måtte rykke det til lørdag også have hende en dag ekstra til
mandag, for at have en "fuld" weekend med hende, men denne gang er jeg
forhindret hele weekenden pga. af en Weekenden tur med arbejdet og skal have
hende på 14 dages ferie 2 uger efter.
Carsten
Holst
Carsten H. wrote:
> Er det min holdning eller er det hendes holdning den er gal med?
Uden at henvise til nogle lovtekster eller lignende, så mener jeg helt
klart, at det er dig, der er gal på den. Når det er dine samværsdage, så
er det efter min mening også din opgave at sørge for at passe hende. I
værste fald skaffe en barnepige.
Men når det er sagt, så skulle man da også synes, at pigens mor burde
kunne indse, at det måske er mere hensigtsmæssigt, at hun er hos
moderen, frem for at en barnepige passer hende.
> Jeg mener siden jeg ikke kan have samvær med min datter, så skal jeg heller
> ikke tvinges til at have hende og få hende afsat et andet sted, så er hun
> kaste bold.
> Det er synd for hende at jeg kommer og henter hende også fiser ud og får
> hende passet og henter hende igen når hun skal hjem til sin mor igen, det
> kan jeg da ikke byde hende.
Det er jeg enig med dig i. Men så må du sørge for at holde fri de dage,
hvor du har din datter.
Sabina H.
> Jeg har altid en diskussion med min eks. kone, de få gange jeg har
> måtte aflyse mit weekend samvær eller rykke det en dag, med vores
> datter der bor hos hende.
>
> Hun mener at det er mit ansvar at finde en barnepige for vores
> datter, hvis jeg ikke kan tage hende i mine weekender hvor jeg har
> samvær, hun opfatter det som en fri weekend for hende og jeg har
> prøvet at forklare hende at den indgået aftale om at jeg har vores
> datter ikke handler om at jeg skal aflaste hende, men alene om at jeg
> skal have samvær med vores datter og hvis jeg af den ene eller anden
> grund feks. arbejde eller sygdom bliver forhindret, så er det hendes
> eget ansvar at finde den nødvendige pasnings ordning hvis hun selv
> har planer den weekenden eller være hjemme hos hende selv.
jeg mener du tager fejl.... når der er indgået en resulutions aftale så er
ansvaret dit, i samme øjeblik barnet skal overdrages til dig, og dermed er
det dit ansvar at arrangere pasning, hvis du ikke kan opretholde dit samvær
grundet ydre omstændigheder....
det er IKKE din exkones ansvar at finde en babysitter, hvis du aflyser....
hvis hun gør det alligevel, bør du betragte det som en tjeneste, og bare
være glad for det....
det eneste du reelt KAN gøre, er at bede hende om udsættelse af samværet,
men samtidig aftale erstatningssamvær....
> Nogen råd til hvad jeg kan gøre, feks. et link til en statslig tekst
> jeg kan printe ud til hende der beskriver det jeg siger, så hun kan
> se at det er ikke noget jeg finder på.
jeg tvivler på at du kan finde noget konkret, der ikke er underkastet
subjektiv vurdering.....
> Jeg bliver så gal hver gang, synes hendes holdning om at min samværs
> weekend er også lig med at det er mit ansvar at få hende pladseret et
> sted er at frasige sig ansvaret for vores datter, hun er sgu selv
> valgt at have hende boende fast, jeg har tilbudt at tage hende, lige
> som jeg også har vores ældste datter boende.
> Er det min holdning eller er det hendes holdning den er gal med?
din.....
> Jeg mener siden jeg ikke kan have samvær med min datter, så skal jeg
> heller ikke tvinges til at have hende og få hende afsat et andet
> sted, så er hun kaste bold.
jo du skal... du har aftalt samvær, dermed er hun dit ansvar.....
ikke at jeg ikke kan forstå dig, jeg mener også klart at det bør være
omvendt, men i praksis oplever jeg at det er sådan at en resulutionaftale
ikke kun gælder samvær med den forælder man er på samvær hos.... ergo kan du
sagtens aftale at sende din datter til hendes bedsteforældre i en af dine
weekender, uden at have moderens tilsagn....
det er DIT ansvar hvad du laver med din datter når du har hende på
samvær....
> Det er synd for hende at jeg kommer og henter hende også fiser ud og
> får hende passet og henter hende igen når hun skal hjem til sin mor
> igen, det kan jeg da ikke byde hende.
måske ikke, men så må du jo lave andre arrangementer end du gør... hvis du
kan aflyse samvær, kan du også aflyse andre ting... det handler om
prioritering...
> Jeg overholder sådan set altid min weekender med samvær, men der har
> været dage hvor jeg måtte rykke det til lørdag også have hende en dag
> ekstra til mandag, for at have en "fuld" weekend med hende, men denne
> gang er jeg forhindret hele weekenden pga. af en Weekenden tur med
> arbejdet og skal have hende på 14 dages ferie 2 uger efter.
hvad nu hvis din exkone også har en weekendtur med arbejdet? og har planlagt
hele denne weekend omkring at du skulle have datteren??
det er jo i ofte praksis sådan at man som fuldtids enlig mor planlægger alle
aktiviter der ikke kan indvolvere børn i de få weekender der er uden
børn.... det bør du faktisk have en smule respekt for, i betragtning af at
du jo har din store datter også og sikkert oplever samme problemer....
bemærk iøvrigt at disse ord er skrevet af en der oplever begge sider af
sagen, men intet hold har i nogen retspraksis.....
det der HAR hold i retspraksis er dog at hvis du aflyser samvær, har du i
reglen ikke ret til erstatningssamvær, og hvis du gør det gentagne gange,
kan du risikere at få indskrænket samværet....
http://www.familiestyrelsen.dk/foraeldremyndighed/publikationer/med-barnet-i-centrum-pjece-om-foraeldremyndighed-og-samvaer/
--
Knus, Sabina
Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk
vvv
"Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:449acd1a$0$60781$157c...@dreader1.cybercity.dk...
>
> jeg mener du tager fejl.... når der er indgået en resulutions aftale så er
> ansvaret dit, i samme øjeblik barnet skal overdrages til dig, og dermed er
> det dit ansvar at arrangere pasning, hvis du ikke kan opretholde dit
> samvær grundet ydre omstændigheder....
> det er IKKE din exkones ansvar at finde en babysitter, hvis du aflyser....
> hvis hun gør det alligevel, bør du betragte det som en tjeneste, og bare
> være glad for det....
> det eneste du reelt KAN gøre, er at bede hende om udsættelse af samværet,
> men samtidig aftale erstatningssamvær....
Jeg fik en gang (mundtligt) af vide fra en i statsamtet at det er
samværdsret, ikke samværdspligt. Altså kan man faktisk bare sige: "ikke
denne weekend".
Det ville jeg nu ikke gøre, men hårdt stillet op er det hendes problem, ikke
hans. En kollega jeg har, har fået samme besked.
>
> måske ikke, men så må du jo lave andre arrangementer end du gør... hvis du
> kan aflyse samvær, kan du også aflyse andre ting... det handler om
> prioritering...
Jo jo, men der er altså ting man meget nødigt vil gå glip af, eller arbejde
man ikke kan frasige sig hvis man vil fortsætte i sit job, så det kan da ske
selvom man prøver at undgå det.
> hvad nu hvis din exkone også har en weekendtur med arbejdet? og har
> planlagt hele denne weekend omkring at du skulle have datteren??
Man kan jo give et varsel, men problemet er hendes. Der er fordele og
ulemper vad at være den der har barnet boende. Her en ulempe, forhåbentlig
mange flere fordele.
> det er jo i ofte praksis sådan at man som fuldtids enlig mor planlægger
> alle aktiviter der ikke kan indvolvere børn i de få weekender der er uden
> børn.... det bør du faktisk have en smule respekt for, i betragtning af at
> du jo har din store datter også og sikkert oplever samme problemer....
Få weekender uden børn? det er vel hver anden, ligesom samværdsforældren.
>
> bemærk iøvrigt at disse ord er skrevet af en der oplever begge sider af
> sagen, men intet hold har i nogen retspraksis.....
>
> det der HAR hold i retspraksis er dog at hvis du aflyser samvær, har du i
> reglen ikke ret til erstatningssamvær, og hvis du gør det gentagne gange,
> kan du risikere at få indskrænket samværet....
> http://www.familiestyrelsen.dk/foraeldremyndighed/publikationer/med-barnet-i-centrum-pjece-om-foraeldremyndighed-og-samvaer/
Ja men det skre næppe pga ganske få tilfælde.
Moderen har fået børnene, det giver en masse glæder og fordele, men også
nogen ulemper hun må tage med.
Faderen er samværdsforældre, det giver en masse sorg og ulemper ( i hvert
fald hvis han som jeg hellere ville have barnet boende hos sig) men også
nogen fordele. Moderen her tror hun kan både blæse og have mel i munden, den
går ikke.
vv
Toni
>
> Er det min holdning eller er det hendes holdning den er gal med?
Det er din holdning den er gal med...
hilsner
Toni
Sabina H.
> "Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:449acd1a$0$60781$157c...@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> jeg mener du tager fejl.... når der er indgået en resulutions aftale
>> så er ansvaret dit, i samme øjeblik barnet skal overdrages til dig,
>> og dermed er det dit ansvar at arrangere pasning, hvis du ikke kan
>> opretholde dit samvær grundet ydre omstændigheder....
>> det er IKKE din exkones ansvar at finde en babysitter, hvis du
>> aflyser.... hvis hun gør det alligevel, bør du betragte det som en
>> tjeneste, og bare være glad for det....
>> det eneste du reelt KAN gøre, er at bede hende om udsættelse af
>> samværet, men samtidig aftale erstatningssamvær....
>
> Jeg fik en gang (mundtligt) af vide fra en i statsamtet at det er
> samværdsret, ikke samværdspligt. Altså kan man faktisk bare sige:
> "ikke denne weekend".
> Det ville jeg nu ikke gøre, men hårdt stillet op er det hendes
> problem, ikke hans. En kollega jeg har, har fået samme besked.
hvis du bemærker, så skrev jeg også nederst at der ikke var nogen lovmæssig
bevæggrund for mine udtalelser, men udelukkende personlige holdninger....
men du har ret, det er samværsret ikke pligt, men i min opfattelse burde det
være BARNETS samværsret, ikke forældrenes....
>> måske ikke, men så må du jo lave andre arrangementer end du gør...
>> hvis du kan aflyse samvær, kan du også aflyse andre ting... det
>> handler om prioritering...
>
> Jo jo, men der er altså ting man meget nødigt vil gå glip af, eller
> arbejde man ikke kan frasige sig hvis man vil fortsætte i sit job, så
> det kan da ske selvom man prøver at undgå det.
hvorfor skal det gå ud over din datter, eller din exkone?
der er da sikkert også ting de måske nødigt vil gå glip af..... har de samme
rettigheder som du??
>> hvad nu hvis din exkone også har en weekendtur med arbejdet? og har
>> planlagt hele denne weekend omkring at du skulle have datteren??
> Man kan jo give et varsel, men problemet er hendes. Der er fordele og
> ulemper vad at være den der har barnet boende. Her en ulempe,
> forhåbentlig mange flere fordele.
prøv at tænk på hvad du opnår ved at holde på din ret....
du opnår måske at dit samvær IKKE kan flyttes, hvis du aflyser... og i
sidste instans at dit samvær formindskes.....
du opnår at det blot er din exkone der i stedet sender barnet til en
babysitter fordi hendes planer heller ikke kan ændres....
at holde på din ret på denne måde, fremmer IKKE samarbejdet, og i sidste
ende fremmer det IKKE din datters liv....
husk på at det kan godt være du kun har samværsret og ikke pligt, men din
exkone har faktisk også ret til at holde på sit, og nægte dig forlænget
samvær.... du har nemlig ikke ret til erstatningssamvær hvis du selv
aflyser..... det er KUN hvis aflysningen sker fra din exkones side af.....
>> det er jo i ofte praksis sådan at man som fuldtids enlig mor
>> planlægger alle aktiviter der ikke kan indvolvere børn i de få
>> weekender der er uden børn.... det bør du faktisk have en smule
>> respekt for, i betragtning af at du jo har din store datter også og
>> sikkert oplever samme problemer....
>
> Få weekender uden børn? det er vel hver anden, ligesom
> samværdsforældren.
i en normal samværsresulution har fuldtidsforældrene 2 dage ud af 14 uden
børn, hvor samværsforældreren har 12 dage ud af 14 uden børn.... det er dage
hvor man kan lægge aftenarrangementer, dates, vennebesøg, aftenkurser,
familiebesøg, byture, jobkurser og lignende ting hvor børn ikke kan være
med...... 2 mod 12...... er det en fair fordeling?
men hey... vil du holde på din ret, så gør det... jeg synes blot det er at
opføre sig som en dum skid hvis man gør det.... mest overfor din datter, men
igen.. det er blot min holdning..... din exkone er også et menneske... vis
hende dog en smule respekt.....
>> bemærk iøvrigt at disse ord er skrevet af en der oplever begge sider
>> af sagen, men intet hold har i nogen retspraksis.....
>>
>> det der HAR hold i retspraksis er dog at hvis du aflyser samvær, har
>> du i reglen ikke ret til erstatningssamvær, og hvis du gør det
>> gentagne gange, kan du risikere at få indskrænket samværet....
>> http://www.familiestyrelsen.dk/foraeldremyndighed/publikationer/med-barnet-i-centrum-pjece-om-foraeldremyndighed-og-samvaer/
>
>
> Ja men det skre næppe pga ganske få tilfælde.
måske ikke, men du har her muligheden for at vise at du er i bund og grund
en retfærdig fyr... men i stedet vælger du at sige "hey, not my problem" og
række hænderne i vejret og trække på skuldrene....
hvordan ville du have det hvis din exkone gjorde det samme??
hov forresten.... det har hun jo slet ikke muligheden for..... den har DU
frataget hende..... ved at holde på din ret...... som IMO burde være en
pligt....
> Moderen har fået børnene, det giver en masse glæder og fordele, men
> også nogen ulemper hun må tage med.
du har muligheden for samme glæder, men vil gerne undgå ulemperne???
hvorfor er det retfærdigt?? er i ikke begge forældre til børnene?
hvorfor skal hun have ulemperne med i DINE weekender? når hun også skal leve
med dem til hverdag??
> Faderen er samværdsforældre, det giver en masse sorg og ulemper ( i
> hvert fald hvis han som jeg hellere ville have barnet boende hos sig)
> men også nogen fordele. Moderen her tror hun kan både blæse og have
> mel i munden, den går ikke.
men faderen skal ifølge din logik have lov til at blæse og have mel i
munden??
hvordan er det retfærdigt?
du har en aftale om at se dit barn..... den aftale bør du IMO honorere....
hvis du ikke kan det, kan din exkone da ikke klandres og sidde tilbage med
lorten i hånden, det er da ultimativt DIT ansvar at finde en passende
løsning, i stedet for bare at aflyse.... det er jo altså ikke bare en
lægeaftale, men et barn vi taler om.....
Michael Zedeler
> Jeg har altid en diskussion med min eks. kone, de få gange jeg har måtte
> aflyse mit weekend samvær eller rykke det en dag, med vores datter der bor
> hos hende.
>
> Hun mener at det er mit ansvar at finde en barnepige for vores datter, hvis
> jeg ikke kan tage hende i mine weekender hvor jeg har samvær, hun opfatter
> det som en fri weekend for hende og jeg har prøvet at forklare hende at den
> indgået aftale om at jeg har vores datter ikke handler om at jeg skal
> aflaste hende, men alene om at jeg skal have samvær med vores datter og hvis
> jeg af den ene eller anden grund feks. arbejde eller sygdom bliver
> forhindret, så er det hendes eget ansvar at finde den nødvendige pasnings
> ordning hvis hun selv har planer den weekenden eller være hjemme hos hende
> selv.
Jeres datter er stadigvæk jeres fælles ansvar. De dage hvor du har
hende, har du ansvaret og de dage hvor din x-kone har hende, har hun
ansvaret. Så uanset hvem der på en given dag har ansvaret, er det
vedkommendes problem at sørge for at Jeres datter bliver passet.
Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/
Sabina H.
> hvorfor skal det gå ud over din datter, eller din exkone?
ups..... opdagede lige at der var tale om en anden der svarede.... sorry ;)
håber meningen fremgår alligevel....
Kent Oldhøj
news:449ac657$0$15785$1472...@news.sunsite.dk:
> Hun mener at det er mit ansvar at finde en barnepige for vores datter,
> hvis jeg ikke kan tage hende i mine weekender hvor jeg har samvær,
Ansvaret er let at placere: Hvem har forældremyndigheden? Er den delt, er
det osse dit ansvar.
Så er der hele snakken om barnets tarv, forældrenes prioriteringer osv.,
som nok primært indebærer nogle moralske overvejelser hos jer begge.
vvv
En masse....
Nu er jeg så heldig at have et nogenlunde fornuftigt forhold til min ex og
jeg har ikke været nød til selv at tage den slags i brug.
Vi har fælles forældremyndighed og aftaler selv samvær (normalt en uge på
skift).
Men jeg har en kollega hvor ex´en er fuldstændig sindsyg, og gør ALT for at
genere ham mest muligt. Hun er totalt ufleksibel og holder ekstremt stramt
på alle regler og retningslinjer, trods børnenes modvilje da det ofte går ud
over dem (sidst blev en weekendtur de havde set frem til aflyst fordi hun
ikke, trods flere ugers varsel, kunne acceptere at de først kunne komme hjem
kl 20 i stedet for kl 17 om søndagen). Ud over det malker hun ham totalt da
han tjener godt, mens hun officielt tjener dårligt (masser af sort i lille
virksomhed).
I det tilfælde man var oppe mod sådan en strigle ville jeg også holde mig
til reglerne og sige "ærgeligt, ikke denne uge"
vv
Sabina H.
> I det tilfælde man var oppe mod sådan en strigle ville jeg også holde
> mig til reglerne og sige "ærgeligt, ikke denne uge"
nu er der forskel på et normalt rimeligt velfungerende samarbejde, og så det
du skitserer her.... der vil altid være undtagelser der bekræfter reglen..
man bør forholde sig til hvert forhold individuelt, og i netop dette
tilfælde mener jeg at faderen måske er lidt for hellig, og bør acceptere at
der altså også er ulemper i at have børn selvom man kun er weekend far....
og tage sit ansvar alvorligt derefter.....
Bente Hansen
meget om regler osv på civildirektoratet via statsamtet.
/Bente
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:449acad7$0$38664$edfa...@dread12.news.tele.dk...
Brian K
news:449c5ad4$0$11674$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
> Ifølge statsamtet er det DIG og DIN pligt at finde pasning. Du kan læse
> meget om regler osv på civildirektoratet via statsamtet.
>
> /Bente
Et link tak!
For den har jeg altså ikke hørt før!
mvh
brian
Brian K
news:kaEmg.104$0n4...@news.get2net.dk...
>
> Jeres datter er stadigvæk jeres fælles ansvar. De dage hvor du har hende,
> har du ansvaret og de dage hvor din x-kone har hende, har hun ansvaret. Så
> uanset hvem der på en given dag har ansvaret, er det vedkommendes problem
> at sørge for at Jeres datter bliver passet.
>
Hej
Ja - det er "pudsigt" så meget der er "fælles" når det er i favør for den
der har barnet boende / har forældremyndigheden. Men "pludslig" når der er
tale om bestlutninger om "mor flytter 200 km væk med barnet", eller andre
ting hvor mor "kan bestemme uden at nogen blander sig" - så er det
"pludslig" ikke et "fælles ansvar" længere, men noget som "mor ved bedst"
om!
1. Mor har barnet boende (og har hoved ansvaret)
2. Far er samværsforældre (og praktisk taget ingen indflydelse)
3. Far er forhindret (med rimlig grund).
4. Mor må tage det søde med det sure!
Ps. har selv været bopælsforældre, med en mor der konstant aflyste samværet.
Pps. har ikke selv nogensinde aflyst et samvær. Selv ikke da jeg lå med
influenza og dårligt kunne stå op af sengen.
Brian K
news:Xns97EB658C13...@oldhoj.dk...
> "Carsten H." <n...@mail.thanks> wrote in
> news:449ac657$0$15785$1472...@news.sunsite.dk:
>
>> Hun mener at det er mit ansvar at finde en barnepige for vores datter,
>> hvis jeg ikke kan tage hende i mine weekender hvor jeg har samvær,
>
> Ansvaret er let at placere: Hvem har forældremyndigheden? Er den delt, er
> det osse dit ansvar.
Så let er det altså ikke alligevel - tror at du overvurdere værdien af
fælles forældremyndighed. Den er ikke det stykke parpir værd den er skrevet
på (man har ingen reel indflydelse)
FFM betyder overordnet at hvis man er uening i religion, bopæl, osv - så kan
man midlertidigt forhindre gennemførsel - men kun indtil dommeren har givet
mor EFM et par mdr senere. Det er den der har barnets adresse der har alt
"magten".
Man får tit opfattelsen af at "far opfattes som en meget billig barnepige"
(som faktisk betaler for at se sit barn). For hvad er ellers grunden til at
9 ud af 10 fædre liiiiiiiige kan få lov til at se barnet fra fredag
eftermiddag til søndag aften? (og der kan BESTEMT ikke blive tale om at
samværet skal være fra Onsdag eller torsdag eftermiddag til mandag morgen).
mk
news:449c7df7$0$67260$157c...@dreader2.cybercity.dk...
Det bliver nok også svært, for der findes(så vidt jeg ved)ikke noget
civildirektorat.
mk
Per Henneberg Kristensen
> Jeg har altid en diskussion med min eks. kone, de få gange jeg har
> måtte aflyse mit weekend samvær eller rykke det en dag, med vores
> datter der bor hos hende.
Den der tjener kassen må også have balladen. Det har altid været - og det
bliver bedre og bedre - en økonomisk fordel at have børnene. En enlig mor
med 2 børn starter hver måned med 4.500 på kontoen, en enlig far starter med
1.500 i underskud plus han skal betale for samvær, konfirmation, rejse
m.m.m.
Når moderen begynder at dele børnene _og_ pengene ½ og ½, så kan man begynde
at snakke om at der skal snakkes om det. Men det er nok også nemmere
parterne imellem hvor det fungerer sådan.
--
Per, Esbjerg
Brian K
news:449cd651$0$84014$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Det er omdøbt til Familiestyrelsen - men har samme funktion som CRD havde.
brian
sp...@sol.dk
Men du får nu min mening alligevel. Som beror på hvad jeg vil kalde
sund fornuft og som altså er subjektiv vurdering.
Et eller andet sted så er det jo dit ansvar at du kan have din datter
i de weekender, hvor hun er dit ansvar. Og din kone skal have fri
mulighed for at planlægge noget i disse weekender.
Men ja skal hun ikke noget i weeeknderne ja så synes jeg da det ville
være ok at i kunne flytte din samværsweekend til en anden weekend,
hvis i kan finde ud af tale om det.
LN
mk
For nu at være ordkløver ;-) så er det civilretsdirektoratet der er omdøbt,
ikke civildirektoratet.
mk
Carsten H.
><sp...@sol.dk> skrev i en meddelelse
> >news:1151214822....@b68g2000cwa.googlegroups.com...
Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg skal,
det er en frivilig aftale jeg har indgået om at jeg godt vil se mit barn og
har krav på det, til glæde for mig og min datter.
At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med at jeg
har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min datter, kun
hendes mor som så opnår en fri weekend, kan ikke forsille mig at der står
nogen steder at det er min pligt at få hende afsat til anden side, såfrem
jeg bliver forhindret, hun bor jo ikke hos mig og jeg kan jo ophæve den
aftale om samvære når jeg føler for det, da det er friviligt om man vil og
det vil jeg selvfølgelig, men der kan jo ske ting der gør at jeg ikke kan og
jeg prøver at få tingene til at hænge sammen så jeg har fri eller gøre det
godt igen ved at have hende på andre tider, jeg ser hende meget tit.
Carsten
Lisbeth Jacobsen
news:449e5447$0$15788$1472...@news.sunsite.dk...
> Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg skal,
> det er en frivilig aftale jeg har indgået om at jeg godt vil se mit barn
> og har krav på det, til glæde for mig og min datter.
Din datter skal ikke være ret gammel, før det er en kæmpeskuffelse af hun
alligevel ikke skal se sin far den aftalte weekend. Og hun skal ikke være
ret gammel, før hun har styr på, hvornår det er, hun skal være sammen med
far.
Hvorfor overhovedet gå op i, hvad du og din kone skal eller ikke skal, har
ret eller ikke ret til, pligt eller ikke pligt til - når det allervigtigste
er, at din datter formodentlig gerne vil se sin far og bliver skuffet, hvis
han aflyser.
Tager du udgangspunkt i, hvad DIN DATTER har brug for i stedet for hvad du
og din kone har ret, lyst, pligt til, bliver din oplevelse af hele sagen en
anden.
Og selvom din datter måske endnu ikke er gammel nok til at glæde sig og
blive skuffet over en aflysning, så vil du gøre dig selv og din datter en
kæmpetjeneste ved at indstille dig på, at dine sjældne aftaler med din
datter altid kommer før alt andet end alvorlig sygdom.
> At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med at
> jeg har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min datter,
> kun hendes mor som så opnår en fri weekend,
Hvad får dig til at fokusere på, hvad din datters mor får ud af det? Hvilken
betydning har det for dig, hvad det betyder for HENDE om du tager din datter
eller aflyser weekenden? Er det ikke ligemeget for dig, om din ekskone har
fordel eller ulempe ud af det?
> men der kan jo ske ting der gør at jeg ikke kan og jeg prøver at få
> tingene til at hænge sammen så jeg har fri eller gøre det godt igen ved at
> have hende på andre tider, jeg ser hende meget tit.
For din datter kan det være overordentligt vigtigt at vide, at aftaler med
far kan hun stole på - så meget, at stort set intet kan ændre på aftalen.
Mvh. Lisbeth
Heidi B. Petersen
tæer, i ren skær og arrigskab... INTET er mere vigtigt en at din datter kan
stole på at du kommer og henter hende til aftalte tid... Jeg håber du får en
rigtig fornøjelig weekendtur med dit arbejde, for det må da godt nok være
vigtigt for dig...
Mvh Heidi
"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacob...@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:449e58ca$0$12399$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
Holst
Heidi B. Petersen wrote:
> Sådan kunne ikke selv have sagt det bedre... Man sidder jo helt og krøller
> tæer, i ren skær og arrigskab... INTET er mere vigtigt en at din datter kan
> stole på at du kommer og henter hende til aftalte tid... Jeg håber du får en
> rigtig fornøjelig weekendtur med dit arbejde, for det må da godt nok være
> vigtigt for dig...
Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne og
kan have endog meget svært ved at slippe for det.
Sidder man selv i en fast mandag-fredag-stilling, så kan det åbenbart
være meget svært at forstå sådant.
Og er Carsten i den situtation, så synes jeg bestemt heller ikke, at det
er særlig smart, at han bare henter datteren og afleverer hende til en
barnepige. Det får hverken han eller datteren jo noget ud af.
Frank E. N. Stein
> Hvorfor overhovedet gå op i, hvad du og din kone skal eller ikke skal, har
> ret eller ikke ret til, pligt eller ikke pligt til
Fordi det var det der blev spurgt om? Fordi det var det der var en tvist
om?
Carstens hovedanke, er jo at datteren intet får ud af at blive passet af
andre hvis han selv er forhindret.
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
news:449e5447$0$15788$1472...@news.sunsite.dk...
Hej,
> Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg skal,
Det er en utiltalende holdning at have, synes jeg.
At være forælder er ikke en frivillig ting, når først barnet er født - så er
det noget man skal. Længere er den ikke i min bevidsthed.
> At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med at
> jeg har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min datter,
> kun hendes mor som så opnår en fri weekend,
Hmm... hvordan skal jeg forklare dette her...
Er det bedste for din datter ikke, at have 2 forældre der trives og har
overskud til at være gode forældre?
- også selvom de ikke bor sammen?
Kunne det ikke tænkes, at den fri weekend som mor og datter får fra
hinanden, kan være en positiv ting, som dels giver moderen mere overskud, og
dels giver datteren oplevelser at fortælle om?
Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en mor med
overskud?
Mon ikke det i høj grad tjener din datter - at hendes mor også har lidt
børnefri engang imellem?
Handler dette om, at du ikke ubetinget ønsker at være et aktiv i din datter
liv, hvis det samtidig aflaster/hjælper hendes mor?
Er der noget smålighed, egoisme, hævngerrighed blandet ind i det her, fra
din side?
mange hilsner
nusle nuslesen
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:449e674a$0$38643$edfa...@dread12.news.tele.dk...
Hej,
> Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne og kan
> have endog meget svært ved at slippe for det.
Det burde ikke være noget problem, når man kender vilkårene langt ude i
fremtiden - f.eks. ved man, når man har en samværsresolution, at om 1½ år
har man sin datter i den første uge i april f.eks. - så skulle det ikke være
umuligt at planlægge sådan, at man ikke skal noget der væsentligt ændrer
dette.
> Sidder man selv i en fast mandag-fredag-stilling, så kan det åbenbart være
> meget svært at forstå sådant.
Nu har jeg arbejdet både 2 jobs (gør det igen pt.) og haft arbejdet så
meget, at det strakte sig ind i samtlige weekender i over 8 mdr. Men jeg er
faktisk alene med mine 3 børn, og de har ikke samkvem med deres far. Dvs.
nul fri weekender.
Hvis man ikke som far skulle kunne planlægge sig ud af 4 dage om måneden -
synes jeg klart, at der er noget helt galt med ens prioriteringer.
> Og er Carsten i den situtation, så synes jeg bestemt heller ikke, at det
> er særlig smart, at han bare henter datteren og afleverer hende til en
> barnepige. Det får hverken han eller datteren jo noget ud af.
Men der kommer heller ikke noget godt ud af at betragte en aftale indgået
mellem to (ansvarlige?) forældre som noget man kan ændre, fordi man synes
det er rimeligt, alene set ud fra sin egen synsvinkel - og uden hensyntagen
til den anden forælder.
Det skaber splid, ufred, konflikt og skader samarbejdsvilkårene fremover.
Selvsamme person, som argumenterer for at tackle samvær på denne måde -
ville med overvejende sandsynlighed aldrig argumentere for at tackle
samarbejdsaftaler på arbejdet på samme måde.
Det er bestemt værd at holde sig for øje - om man formår at forholde sig
bare nogenlunde objektivt til sine børns anden forælder, således at man ikke
skader samarbejdet "med vilje" (skønt ubevidst).
mange hilsner
sp...@sol.dk
> Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg skal,
> det er en frivilig aftale jeg har indgået om at jeg godt vil se mit barn og
> har krav på det, til glæde for mig og min datter.
> At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med at jeg
> har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min datter, kun
> hendes mor som så opnår en fri weekend, kan ikke forsille mig at der står
> nogen steder at det er min pligt at få hende afsat til anden side, såfrem
> jeg bliver forhindret, hun bor jo ikke hos mig og jeg kan jo ophæve den
> aftale om samvære når jeg føler for det, da det er friviligt om man vil og
> det vil jeg selvfølgelig, men der kan jo ske ting der gør at jeg ikke kan og
> jeg prøver at få tingene til at hænge sammen så jeg har fri eller gøre det
> godt igen ved at have hende på andre tider, jeg ser hende meget tit.
>
> Carsten
Er det helt umuligt for jer at forsøge at arbejde sammen i stedet for
imod hinanden.
Hvis din kone skal noget i de dage hun har hende, har du så tilbudt at
du gerne tage dig af datteren. På den måde kan du jo se din datter
lidt mere end du gør nu og du tager det første skridt til at i kan
hjælpe hinanden.
Som du beskriver det virker i begge nemilg enormt stive og hvis i skal
bryde med denne adfærd er en af jo nødt til at tage det første
skridt, til fordel for jeres datter.
Hvis det er forholdsvis nemt for dig at finde pasning til dina datter,
hvorfor så ikke bare gøre det. Ellers så spørg ekskonen om hun
ellers kender nogen eller selv kan tage datteren og at du selvfølgelig
nok skal hjælpe hende hvis hun står i samme situation.
LN
Holst
nusle nuslesen wrote:
> Men der kommer heller ikke noget godt ud af at betragte en aftale indgået
> mellem to (ansvarlige?) forældre som noget man kan ændre, fordi man synes
> det er rimeligt, alene set ud fra sin egen synsvinkel - og uden hensyntagen
> til den anden forælder.
Det er en helt anden snak, og bestemt ikke noget jeg kan være uenig med
dig i.
Men når alt kommer til alt, så kunne det vist tit og ofte være rart, at
skilsmisseforældre talte bedre sammen, så der både for den ene og den
anden part blev opnået en større fleksibilitet i forbindelse med
pasningen af deres fælles barn.
Frank E. N. Stein
>> Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg skal,
>
> Det er en utiltalende holdning at have, synes jeg.
>
> At være forælder er ikke en frivillig ting, når først barnet er født - så er
> det noget man skal. Længere er den ikke i min bevidsthed.
Der er to forældre. I denne ene weekend kan den ene forælder ikke være
sammen med barnet. Den slags hændelser optræder også når forældrene
bor sammen.
>> At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med
>> at jeg har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min
>> datter, kun hendes mor som så opnår en fri weekend,
>
> Hmm... hvordan skal jeg forklare dette her...
>
> Er det bedste for din datter ikke, at have 2 forældre der trives og har
> overskud til at være gode forældre? - også selvom de ikke bor sammen?
Naturligvis er det det. Kan du komme med et bud på hvorfor morens trivsel
er vigtigere en farens?
> Kunne det ikke tænkes, at den fri weekend som mor og datter får fra
> hinanden, kan være en positiv ting, som dels giver moderen mere
> overskud, og dels giver datteren oplevelser at fortælle om?
Kunne det ikke også tænkes at farens forpligtigelser i netop denne ene
weekend er giver faren mere overskud og gør ham rarere at være sammen
med, samtidigt med at datteren lærer at der altså er ting voksne er
nødt til at gøre?
> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en mor
> med overskud?
Og en ditto far?
> Mon ikke det i høj grad tjener din datter - at hendes mor også har
> lidt børnefri engang imellem?
Hun er jo blevet tilbudt at have børnefri hele tiden. Så kunne datteren
også være permanent sammen med sin storesøster. Det er nok den
sædvanlige egoisme blandt mødre der gør at hun modsætter sig dette.
> Handler dette om, at du ikke ubetinget ønsker at være et aktiv i din
> datter liv, hvis det samtidig aflaster/hjælper hendes mor?
Og således kan man vende en sag fuldstændigt på hovedet.
CDJ
"Carsten H." <n...@mail.thanks> wrote:
Hej Carsten.
I min verden kan man ikke "aflyse" samvær. Man kan ikke frasige sig sit
forældreansvar, når man ikke lige kan...
Man kan bytte weekend hvis begge parter kan enes om det, hvilket også vil
betyde, at datteren ikke får at vide at far havde vigtigere ting at tage sig
til i denne weekend, men at hendes weekend hos far er FLYTTET, ikke aflyst.
I øvrigt gavner din holdning til din eks næppe barnet - at moderen er
barnefri nogle dage, betyder at hun genererer større overskud til barnet,
hvilket burde være i din interesse.
Jeg forstår ikke, at det ikke falder dig naturligt, at ansvaret for din
datter er dit, i de dage du er tildelt samvær, og at du derfor spørger
moderen om I kan bytte dage, i stedet for at "aflyse"...
Det lyder som om, at du er vældig bitter på din eks, og derfor ikke føler
ansvar, kun rettigheder. Jo bedre jeres forhold til hinanden og samarbejde
er, jo bedre vil jeres datter trives. Jeg håber du finder det en overvejelse
værd.
CDJ
449e674a$0$38643$edfa...@dread12.news.tele.dk, "Holst"
<news...@shelter.dk> wrote:
Nej, men datteren ville bestemt få noget ud af, at hun så kunne være hos far
weekenden efter f.eks - altså at samvær ikke blev aflyst, men flyttet.
Sabina H.
>> Er det bedste for din datter ikke, at have 2 forældre der trives og
>> har overskud til at være gode forældre? - også selvom de ikke bor
>> sammen?
>
> Naturligvis er det det. Kan du komme med et bud på hvorfor morens
> trivsel er vigtigere en farens?
faderen har 12 dage ud af 14 til at genoplade til datteren, til at genfinde
glæden og overskuddet i at se sin datter...
moderen har 2 dage ud af 14 hvor hun kan de samme ting...
kan du ikke se der er en forskel??
det handler ikke om at den enes trivsel er mere vigtig end den andens.....
det handler om at man bør tage sit ansvar alvorligt når man har lavet en
aftale....
>> Kunne det ikke tænkes, at den fri weekend som mor og datter får fra
>> hinanden, kan være en positiv ting, som dels giver moderen mere
>> overskud, og dels giver datteren oplevelser at fortælle om?
>
> Kunne det ikke også tænkes at farens forpligtigelser i netop denne ene
> weekend er giver faren mere overskud og gør ham rarere at være sammen
> med, samtidigt med at datteren lærer at der altså er ting voksne er
> nødt til at gøre?
det mener du ikke datteren kan lære uden at faderen aflyser det i forvejen
sporadiske samvær de har?
du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med jobbet, for at
kunne være en god forælder??
er det ikke naivt?
>> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en
>> mor med overskud?
>
> Og en ditto far?
igen.... faderen har 12 dage ud af 14 til at opbygge overskuddet.....
moderen har 2..... get the picture??
i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man står alene
med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele tiden...
Sabina H.
> Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg
> skal, det er en frivilig aftale jeg har indgået om at jeg godt vil se
> mit barn og har krav på det, til glæde for mig og min datter.
hvis det er din indgangsvinkel til din datter, så forstår jeg godt du holder
på din "ret".....
at jeg synes det er en stærkt usympatisk holdning, er så den anden side af
sagen....
din datter er OGSÅ dit ansvar, selvom du ikek har hende... men jeg hører
intet om at du træder til i en snæver vending, og evt er babysitter for mor,
hvis behovet er der....
gjorde du det, kunne det være at mor var mere fleksibel med
weekendarbejde...
> At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med
> at jeg har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min
> datter, kun hendes mor som så opnår en fri weekend, kan ikke forsille
> mig at der står nogen steder at det er min pligt at få hende afsat
> til anden side, såfrem jeg bliver forhindret, hun bor jo ikke hos mig
> og jeg kan jo ophæve den aftale om samvære når jeg føler for det, da
> det er friviligt om man vil og det vil jeg selvfølgelig, men der kan
> jo ske ting der gør at jeg ikke kan og jeg prøver at få tingene til
> at hænge sammen så jeg har fri eller gøre det godt igen ved at have
> hende på andre tider, jeg ser hende meget tit.
hold da op en lang sætning.... deler lige mit svar op, for jeg anede
simpelthen ikke hvor jeg skulle dele den henne...
1. du har en samværsaftale.... den kan du vælge at overholde eller lade
være... kan du ikke overholde den, KAN du jo evt aftale anden form for
familiesamvær for din datter... hun kan evt besøge dine forældre, eller dine
søskende, og på den måde opnå mere samhørighed med DIN familie....
2. du holder stærkt på at det giver din exkone en "friweekend"... hvem siger
ikke at hun måske også har aftale om at arbejde de weekender hvor hun
forventer datteren er hos dig??
3. jeg synes helt ærligt din datter er meget dårligt tjent med en far der
ikke kan se alvoren i sine forpligtelser overfor børnene....
4. du har INGEN respekt for at din exkone måske sidder i præcist samme
situation som du..... og det synes jeg er grotesk....
5. at DU bliver stædig og KUN holder på din RET, og ikke din PLIGT overfor
din datter, synes jeg kun er med til at gøre samarbejdet med din ex endnu
dårligere.... hvilket i sidste ende kan resultere i at din ex ikke ønsker at
udlevere datteren til dig, udover de aftalte tidspunkter....
igen oplever jeg det her som et indlæg fra en person der reelt ikke ønsker
at høre andres holdninger og hvad der er rigtigt og forkert, men kun vil
have at vide at han/hun har ret, og gerne med en smule rygklapperi....
hvorfor i det hele taget spørge, hvis du alligevel ikke vil lytte til
svarene??
Holst
CDJ wrote:
> Nej, men datteren ville bestemt få noget ud af, at hun så kunne være hos far
> weekenden efter f.eks - altså at samvær ikke blev aflyst, men flyttet.
Helt enig. Men det kræver jo, at begge parter er villige til at tale
sammen, villige til fleksibilitet og lignende, og det er desværre min
erfaring, at alt for mange skilsmisseforældre ikke er det.
Holst
Sabina H. wrote:
> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med jobbet, for at
> kunne være en god forælder??
> er det ikke naivt?
Tilsværende har du jo nærmest den modsatte opfattelse: Nemlig at faderen
pinedød SKAL have denne weekend sammen med datteren, for at kunne være
en god forælder.
Er det ikke naivt?
Frank E. N. Stein
>>> Er det bedste for din datter ikke, at have 2 forældre der trives og
>>> har overskud til at være gode forældre? - også selvom de ikke bor
>>> sammen?
>>
>> Naturligvis er det det. Kan du komme med et bud på hvorfor morens
>> trivsel er vigtigere en farens?
>
> faderen har 12 dage ud af 14 til at genoplade til datteren, til at genfinde
> glæden og overskuddet i at se sin datter...
> moderen har 2 dage ud af 14 hvor hun kan de samme ting...
>
> kan du ikke se der er en forskel??
Overså du at Carsten har datterens storesøster på fuld tid?
> det handler ikke om at den enes trivsel er mere vigtig end den andens.....
> det handler om at man bør tage sit ansvar alvorligt når man har lavet en
> aftale....
En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et fåtal af
gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
>>> Kunne det ikke tænkes, at den fri weekend som mor og datter får fra
>>> hinanden, kan være en positiv ting, som dels giver moderen mere
>>> overskud, og dels giver datteren oplevelser at fortælle om?
>>
>> Kunne det ikke også tænkes at farens forpligtigelser i netop denne
>> ene weekend er giver faren mere overskud og gør ham rarere at være
>> sammen med, samtidigt med at datteren lærer at der altså er ting
>> voksne er nødt til at gøre?
>
> det mener du ikke datteren kan lære uden at faderen aflyser det i
> forvejen sporadiske samvær de har?
> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med jobbet,
> for at kunne være en god forælder??
> er det ikke naivt?
Hvorfor er det naivt når man vender argumentet om fra mor til far, men
ikke den anden vej?
>>> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en
>>> mor med overskud?
>>
>> Og en ditto far?
>
> igen.... faderen har 12 dage ud af 14 til at opbygge overskuddet.....
> moderen har 2..... get the picture??
Se nu bare at få læst Carstens første indlæg igen, så kan det være
du opdager de ganske vigtige detaljer du helt har overset.
> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man står
> alene med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele tiden...
Nej, det gør man ikke.
Sabina H.
jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at faderen skal
være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af samarbejdet, istedet for at
holde hårdt mod hårdt.....
når man så hårdnakket holder på sin ret, og slet ikke tænker på sin pligt,
så er det man pludselig ender i et dødvande, og ikke selv aner hvordan man
er endt der...
fordelen Carsten har her, er at lige nu er der en bunke mennesker der
forsøger at vise ham et spejl.... give ham chancen for at se hvor han KAN
ende, hvis han ikke åbner øjnene..... så nu er det op til HAM at indse at
RET, ikke overstiger PLIGT, hvad angår ens børn.....
Sabina H.
>
> Overså du at Carsten har datterens storesøster på fuld tid?
nej da, men det gjorde carsten åbenbart selv....
ej,.... spøg til side.. jeg så skam godt at han har... og det er faktisk
netop HER jeg ikke kan forstå at Carsten ikke tænker sig om..
han har endnu en datter som uden tvivl skal passes i den weekend
alligevel.... hvorfor ikke lade pigerne blive passet SAMMEN, og dermed lade
dem nyde denne weekend med hinanden??
>> det handler ikke om at den enes trivsel er mere vigtig end den
>> andens..... det handler om at man bør tage sit ansvar alvorligt når
>> man har lavet en aftale....
>
> En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et fåtal
> af gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
han taler i dette tilfælde ikke om at flytte, men om af aflyse... der er
forskel....
>> det mener du ikke datteren kan lære uden at faderen aflyser det i
>> forvejen sporadiske samvær de har?
>> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med jobbet,
>> for at kunne være en god forælder??
>> er det ikke naivt?
>
> Hvorfor er det naivt når man vender argumentet om fra mor til far, men
> ikke den anden vej?
fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og kollegerne kan
gøre et menneske til en bedre forælder..... derimod synes jeg det er langt
mere aktuelt at man som forældre har brug for et frirum til at oplade, for
at genfinde overskuddet....
>>>> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en
>>>> mor med overskud?
>>>
>>> Og en ditto far?
>>
>> igen.... faderen har 12 dage ud af 14 til at opbygge overskuddet.....
>> moderen har 2..... get the picture??
>
> Se nu bare at få læst Carstens første indlæg igen, så kan det være
> du opdager de ganske vigtige detaljer du helt har overset.
nej jeg har ikke... men igen, hvis han alligevel skal arrangere pasning til
den store, hvad så med at få den lille med i samme pakke løsning?
>> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
>> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man står
>> alene med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele
>> tiden...
>
> Nej, det gør man ikke.
øhhh nå!
nusle nuslesen
"Frank E. N. Stein" <fla...@mail.is> skrev i en meddelelse
news:pan.2006.06.25....@mail.is...
Hej,
> Der er to forældre. I denne ene weekend kan den ene forælder ikke være
> sammen med barnet. Den slags hændelser optræder også når forældrene
> bor sammen.
Når man bor sammen forefindes der ikke en samværsresolution, der skal sikre
den forælders rettigheder, der ikke bor sammen med barnet. Det gør der i
dette tilfælde - og det er bemærkelsesværdigt, at holdningen er - at man
ikke "skal" sine børn.
> Naturligvis er det det. Kan du komme med et bud på hvorfor morens trivsel
> er vigtigere en farens?
Nu har faderen haft min. 26 andre dage i den måned, hvor han kunne lægge
sine arbejdsaktiviteter. Ligesom der er tale om et tidsrum, hvori det er
fastlagt at faderen har barnet, og dette til sikring af faderens
rettigheder.
Der er ikke tale om, at moderen kræver at faderen skal tilsidesætte sine
aktiviteter i en weekend, hvor han med rette kunne forvente, at datteren var
hos moderen.
Begges trivsel er vigtig, og derfor vil jeg heller ikke mene, at moderen kan
forvente/forlange, at faderen pludselig skal tilsidesætte hans aktiviteter i
den weekend, hvor datteren er hos moderen - såfremt moderen pludselig skulle
arbejde. Men det mener du måske er rimeligt?
> Kunne det ikke også tænkes at farens forpligtigelser i netop denne ene
> weekend er giver faren mere overskud og gør ham rarere at være sammen
> med, samtidigt med at datteren lærer at der altså er ting voksne er
> nødt til at gøre?
Der er tale om arbejde.
>> Mon ikke det i høj grad tjener din datter - at hendes mor også har
>> lidt børnefri engang imellem?
>
> Hun er jo blevet tilbudt at have børnefri hele tiden. Så kunne datteren
> også være permanent sammen med sin storesøster. Det er nok den
> sædvanlige egoisme blandt mødre der gør at hun modsætter sig dette.
Eller også er det den sædvanlige stupiditet at mene, at hvis moderen har
behov for 4 dage om måneden, hvor hun kan græde ud ved sin tantes gravsted,
uden at datteren er med (eller hvad det nu måtte være, hun kunne tænke sig
at bruge tiden på) - så skulle hun ret beset slet ikke have
forældremyndigheden.
Sikke dog en måde at argumentere på.
mange hilsner
Frank E. N. Stein
>>> kan du ikke se der er en forskel??
>>
>> Overså du at Carsten har datterens storesøster på fuld tid?
>
> nej da, men det gjorde carsten åbenbart selv....
Det gjorde han da ikke.
> ej,.... spøg til side.. jeg så skam godt at han har... og det er faktisk
> netop HER jeg ikke kan forstå at Carsten ikke tænker sig om..
> han har endnu en datter som uden tvivl skal passes i den weekend
> alligevel.... hvorfor ikke lade pigerne blive passet SAMMEN, og dermed lade
> dem nyde denne weekend med hinanden??
Det var da en glimrende ide, men moren ville jo have en friweekend.
>>> det handler ikke om at den enes trivsel er mere vigtig end den
>>> andens..... det handler om at man bør tage sit ansvar alvorligt når
>>> man har lavet en aftale....
>>
>> En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et fåtal
>> af gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
>
> han taler i dette tilfælde ikke om at flytte, men om af aflyse... der er
> forskel....
Datteren skal på ferie hos ham 14 dage efter. Hvornår mener du samværet
skulle flyttes til?
>>> det mener du ikke datteren kan lære uden at faderen aflyser det i
>>> forvejen sporadiske samvær de har?
>>> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med
>>> jobbet, for at kunne være en god forælder?? er det ikke naivt?
>>
>> Hvorfor er det naivt når man vender argumentet om fra mor til far, men
>> ikke den anden vej?
>
> fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og kollegerne
> kan gøre et menneske til en bedre forælder.....
Men du kan godt se at en weekend uden børn kan gøre en til en bedre
forælder?
> derimod synes jeg det
> er langt mere aktuelt at man som forældre har brug for et frirum til at
> oplade, for at genfinde overskuddet....
Og det kan man ikke gøre sammen med sine kollegaer?
>>>>> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en
>>>>> mor med overskud?
>>>>
>>>> Og en ditto far?
>>>
>>> igen.... faderen har 12 dage ud af 14 til at opbygge overskuddet.....
>>> moderen har 2..... get the picture??
>>
>> Se nu bare at få læst Carstens første indlæg igen, så kan det
>> være du opdager de ganske vigtige detaljer du helt har overset.
>
> nej jeg har ikke... men igen, hvis han alligevel skal arrangere pasning
> til den store, hvad så med at få den lille med i samme pakke løsning?
Du kender ikke noget til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du at
de kan tage begge børn?
>>> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
>>> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man
>>> står alene med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele
>>> tiden...
>>
>> Nej, det gør man ikke.
>
> øhhh nå!
Godt, så står du ikke ved din mening alligevel. Hvis du gjorde det, så
ville der jo ikke være noget problem med moren.
Frank E. N. Stein
>>> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med
>>> jobbet, for at kunne være en god forælder??
>>> er det ikke naivt?
>>
>> Tilsværende har du jo nærmest den modsatte opfattelse: Nemlig at
>> faderen pinedød SKAL have denne weekend sammen med datteren, for at
>> kunne være en god forælder.
>>
>> Er det ikke naivt?
>
> jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at faderen skal
> være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af samarbejdet, istedet for at
> holde hårdt mod hårdt.....
Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
Sabina H.
>> faderen skal være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af
>> samarbejdet, istedet for at holde hårdt mod hårdt.....
>
> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
hvis du læser hvad carsten selv skriver, så er moderen da fleksibel nok til
at tillade ham indimellem at forskyde samværet, eller endda flytte det....
han tilbyder i dette tilfælde ikke andet end en aflysning.... det er ikke
fleksibelt hvis du spørger mig....
Holst
Sabina H. wrote:
> han har endnu en datter som uden tvivl skal passes i den weekend
> alligevel.... hvorfor ikke lade pigerne blive passet SAMMEN, og dermed lade
> dem nyde denne weekend med hinanden??
Måske er den ældste så stor, at hun gerne er alene hjemme, mens hendes
far er på arbejde. Og det er muligvis ikke rimeligt at udnævne hende til
barnepige for lillesøster.
>>En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et fåtal
>>af gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
>
> han taler i dette tilfælde ikke om at flytte, men om af aflyse... der er
> forskel....
Nej, men han taler om, at tidligere, når han har været forhindret en
enkelt dag, så har han haft hende en ekstra dag i den anden ende.
I dette tilfælde drejer det sig desværre om hele weekenden, hvor
samværet i denne weekend må aflyses. Mit indtryk af Carsten er i høj
grad, at han da gerne tager hende en anden weekend, hvis det er det, der
skal til for at få lidt fleksibilitet fra moderen.
> fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og kollegerne kan
> gøre et menneske til en bedre forælder..... derimod synes jeg det er langt
> mere aktuelt at man som forældre har brug for et frirum til at oplade, for
> at genfinde overskuddet....
Hvis det er så hårdt at have børn, kan man jo undre sig over, hvorfor
folk får dem.
> nej jeg har ikke... men igen, hvis han alligevel skal arrangere pasning til
> den store, hvad så med at få den lille med i samme pakke løsning?
Det kan der jo være mange grunde til. Den store er måske så stor, at hun
ikke skal have pasning. Den store kan måske passes ved bare at være over
og lege ved hos en veninde - et sted lillesøster måske ikke er helt
velkommen.
Carsten H.
"Heidi B. Petersen" <~h...@petersen.tdcadsl.dk~> skrev i en meddelelse
news:449e6315$0$12693$edfa...@dread14.news.tele.dk...
> Sådan kunne ikke selv have sagt det bedre... Man sidder jo helt og krøller
> tæer, i ren skær og arrigskab... INTET er mere vigtigt en at din datter
> kan stole på at du kommer og henter hende til aftalte tid... Jeg håber du
> får en rigtig fornøjelig weekendtur med dit arbejde, for det må da godt
> nok være vigtigt for dig...
> Mvh Heidi
Åhhhh!
Er arbejde ikke vigtigt?????
Med hvad betaler du det tøj og det mad du sætter på bordet for dine unger?
Det er måske din mand der betaler grillet eller det offentlige???
Det er SGU ikke kærlighed der putter mad på bordet vel!!!!!
Tro sgu nok min datter vil fortrække at hendes far arbejder og kan klare sig
selv og forsørge hende og hendes søster og han en sjælden gang aflyser pga.
arbejde, har jo sagt at jeg finder andre tidspunkter for at indhente den
mistet tid til samvær!
Nu er det sgu mig der krøller tæer, i ren skær og arrigskab!
Vågn op og se den virkelige verden!!!!!!
Tro mig, hvis jeg kunne så vil jeg heller gå rundt og fise den af der hjemme
hele dagen lang i jogningbukser og tilbringe hele dagen sammen med mine
børn, men det er altså ikke muligt i den virkelige verden, med mindre man er
en af de der som lader sig forsørge af andre og vi er faktisk nogen der skal
holde hjulene i gang i det her samfund så dem der bare fiser den af og går
der hjemme med alle deres børn også kan få mad og deres børn skolegang og
læge hjælp.
Desuden så er ens forhold til ens kollegaer også vigtigt og hvis der en
sjælden gang opstår en situation hvor der sker et tiltag på ens arbejdsplads
der giver en en mulighed for at blive rystet nærmer sammen med sine
kollegaer, hvorfor skal man så gå glip af det, man kan indhente den forsømte
tid med sine børn en anden gang, men det er sgu svært at få arbejdspladsen
til at gøre det tilsvarende!
Jeg slider og slæber hverdag på arbejdet for at kunne give min børn nogen
muligheder som kærlighed alene ikke kan give dem og nu hænger det sådan
sammen at jeg er blevet givet en mulighed for at få en oplevelse via mit
arbejde, som tak for en god indsats og jeg har sgu kæmpet for det, skal jeg
så ikke have lov til at få den oplevelse, jeg skal have min datter på ferie
i 17 dage kort efter, hun lider sgu ingen nød.
Carsten
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
news:449ac657$0$15785$1472...@news.sunsite.dk...
Hej,
> Jeg har altid en diskussion med min eks. kone, de få gange jeg har måtte
> aflyse mit weekend samvær eller rykke det en dag, med vores datter der bor
> hos hende.
Aflyser dine børns mor de weekender, hvor hun skal have den ældste?
- og er du klar til at ændre dine planer, som du forlanger hun skal ændre
sine, hvis/når det sker?
Med andre ord - er der gensidighed?
> Nogen råd til hvad jeg kan gøre,
Tænk dig om, grundigt.
> kan printe ud til hende der beskriver det jeg siger, så hun kan se at det
> er ikke noget jeg finder på.
Hvis du er så sikker på, at du har ret - har du vel allerede undersøgt det,
evt. kontaktet statsamtet - og så undrer det mig, at du ikke allerede har
dokumentationen på plads.
> Jeg bliver så gal hver gang, synes hendes holdning om at min samværs
> weekend er også lig med at det er mit ansvar at få hende pladseret et sted
> er at frasige sig ansvaret for vores datter,
Men du stiller ikke spørgsmålstegn ved at du prioritere f.eks. arbejde
højere end din datter, de få dage om måneden, hvor din datter kan være
sammen med dig?
Du mener ikke, at du også svigter?
> hun er sgu selv valgt at have hende boende fast, jeg har tilbudt at tage
> hende, lige som jeg også har vores ældste datter boende.
Hvor skal jeres ældste datter være, når du er væk?
- hvorfor skal pigerne ikke bare undvære dig, men også hinanden, fordi du
skal arbejde?
- hvorfor kan begge piger ikke få lov at være sammen, og få glæde af det -
der hvor du alligevel får passet den ældste?
> Er det min holdning eller er det hendes holdning den er gal med?
For mig at se, lyder I begge til at være lidt rigide, smålige og egoistiske.
Men her er det dig der klager, så derfor er det dig der får svar.
> Det er synd for hende at jeg kommer og henter hende også fiser ud og får
> hende passet og henter hende igen når hun skal hjem til sin mor igen, det
> kan jeg da ikke byde hende.
Du kan heller ikke byde hende at aflyse - men det gør du.
> Jeg overholder sådan set altid min weekender med samvær, men der har været
> dage hvor jeg måtte rykke det til lørdag også have hende en dag ekstra til
> mandag, for at have en "fuld" weekend med hende, men denne gang er jeg
> forhindret hele weekenden pga. af en Weekenden tur med arbejdet og skal
> have hende på 14 dages ferie 2 uger efter.
Det jeg sidder og tænker på er - har du med i dine overvejelser, at dine
børns mor også har et liv, og at det ikke umiddelbart er rimeligt at
forlange, at hun (nu I er blevet skilt) stadig skal være bundet af vilkårene
du har valgt i forhold til dit arbejdsliv?
Med andre ord - hvis hun indvilligere i at ændre sine planer, og flytte og
aflyse samværet med børnene - efter hvad du måtte finde påkrævet pga. f.eks.
arbejde - så er det et fint og meget imødekommende træk hun foretager.
Er du, i de tilfælde, passende taknemmelig?
- og er du forstående når det sker den anden vej rundt?
Umiddelbart lyder det ikke helt sådan, men måske (forhåbentlig) tager jeg
fejl.
mange hilsner
Carsten H.
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:449e674a$0$38643$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>
>
> Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne og kan
> have endog meget svært ved at slippe for det.
Ja specielt når man arbejder i butik og det er bedre at kunne rykke et
weekend samvær fra om fredagen til lørdag eftermiddag efter arbejde, frem
for at skulle stresse rundt lørdag morgen og få hende passet de timer man er
på arbejde, så have hende en dag ekstra til om mandagen hvor man kan
aflevære hende i børnehave.
> Sidder man selv i en fast mandag-fredag-stilling, så kan det åbenbart være
> meget svært at forstå sådant.
Ja eller går hjemme!
> Og er Carsten i den situtation, så synes jeg bestemt heller ikke, at det
> er særlig smart, at han bare henter datteren og afleverer hende til en
> barnepige. Det får hverken han eller datteren jo noget ud af.
Nej og det er absolut ikke hvad der er tiltænkt når det drejer sig om
samvære, men oplever tit at enlige møder tror det er en ordning der er for
at stille deres behov for tid til dem selv, frem for at det faktisk handler
om at far og barn tilbringer noget kvalitets tid sammen.
Carsten
Sabina H.
>
>>>> kan du ikke se der er en forskel??
>>>
>>> Overså du at Carsten har datterens storesøster på fuld tid?
>>
>> nej da, men det gjorde carsten åbenbart selv....
>
> Det gjorde han da ikke.
det fremgår da ingensteder at hun er med i beregningerne for hans
weekend....
>> ej,.... spøg til side.. jeg så skam godt at han har... og det er
>> faktisk netop HER jeg ikke kan forstå at Carsten ikke tænker sig om..
>> han har endnu en datter som uden tvivl skal passes i den weekend
>> alligevel.... hvorfor ikke lade pigerne blive passet SAMMEN, og
>> dermed lade dem nyde denne weekend med hinanden??
>
> Det var da en glimrende ide, men moren ville jo have en friweekend.
Carsten har intet nævnt om at den store datter skal passes af hende, ergo må
han jo have arrangeret en anden form for pasning til storesøster.....
igen.. hvorfor kan lillesøster ikke passes samme sted?
>>> En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et fåtal
>>> af gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
>>
>> han taler i dette tilfælde ikke om at flytte, men om af aflyse...
>> der er forskel....
>
> Datteren skal på ferie hos ham 14 dage efter. Hvornår mener du
> samværet skulle flyttes til?
det må de indbyrdes finde ud af.... det kan da være hamrende ligegyldigt om
han skal have hende på ferie alligevel.... den ferie er jo ikke opstået som
direkte konsekvens af aflysningen.... den var aftalt på forhånd og ligger
dermed HELT uden om de øvrige samværsaftaler.....
>>> Hvorfor er det naivt når man vender argumentet om fra mor til far,
>>> men ikke den anden vej?
>>
>> fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og
>> kollegerne
>> kan gøre et menneske til en bedre forælder.....
>
> Men du kan godt se at en weekend uden børn kan gøre en til en bedre
> forælder?
ja, en weekend hvor man genoplader på de præmisser man selv finder bedst....
det kan være med hele weekenden på sofaen, eller en campingferie med
kæresten, eller en festival, eller whatever..... princippet ligger i at man
gør ting man har LYST og MULIGEHED for at gøre, ikke ting man er NØDT til at
gøre fordi der er en person der underskriver ens lønseddel....
>> derimod synes jeg det
>> er langt mere aktuelt at man som forældre har brug for et frirum til
>> at oplade, for at genfinde overskuddet....
>
> Og det kan man ikke gøre sammen med sine kollegaer?
jeg kan ikke, på trods af at jeg har en meget lille arbejdsplads, og et godt
samarbejde med mine kolleger.....
der er forskel på at være sammen med mennesker fordi man VIL, og på at være
sammen med mennesker fordi man SKAL.....
jeg tvivler på at de fleste betragter en arbejdsweekend som god opladning
til den kommende uge.....
>>> Se nu bare at få læst Carstens første indlæg igen, så kan det
>>> være du opdager de ganske vigtige detaljer du helt har overset.
>>
>> nej jeg har ikke... men igen, hvis han alligevel skal arrangere
>> pasning til den store, hvad så med at få den lille med i samme pakke
>> løsning?
>
> Du kender ikke noget til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du
> at de kan tage begge børn?
du kender intet til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du de IKKE kan
tage begge børn??
>>>> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
>>>> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man
>>>> står alene med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele
>>>> tiden...
>>>
>>> Nej, det gør man ikke.
>>
>> øhhh nå!
>
> Godt, så står du ikke ved din mening alligevel. Hvis du gjorde det, så
> ville der jo ikke være noget problem med moren.
du tager fejl.... jeg synes bare dit svar var latterligt og uden hold i
virkeligheden, derfor fik du et svar i samme kaliber....
og dit svar herover er helt ude af sammenhæng med det du svarer under...
Frank E. N. Stein
>> Der er to forældre. I denne ene weekend kan den ene forælder ikke være
>> sammen med barnet. Den slags hændelser optræder også når forældrene
>> bor sammen.
>
> Når man bor sammen forefindes der ikke en samværsresolution, der skal sikre
> den forælders rettigheder, der ikke bor sammen med barnet. Det gør der i
> dette tilfælde - og det er bemærkelsesværdigt, at holdningen er - at man
> ikke "skal" sine børn.
Det er rigtigt. Moren skulle skamme sig, skulle hun.
>> Naturligvis er det det. Kan du komme med et bud på hvorfor morens trivsel
>> er vigtigere en farens?
>
> Nu har faderen haft min. 26 andre dage i den måned, hvor han kunne lægge
> sine arbejdsaktiviteter. Ligesom der er tale om et tidsrum, hvori det er
> fastlagt at faderen har barnet, og dette til sikring af faderens
> rettigheder.
Det må vel nok være et godt arbejde du har, så du kan planlægge dine
kollegaers weekend-aktiviteter.
> Der er ikke tale om, at moderen kræver at faderen skal tilsidesætte
> sine aktiviteter i en weekend, hvor han med rette kunne forvente, at
> datteren var hos moderen.
>
> Begges trivsel er vigtig, og derfor vil jeg heller ikke mene, at moderen
> kan forvente/forlange, at faderen pludselig skal tilsidesætte hans
> aktiviteter i den weekend, hvor datteren er hos moderen - såfremt
> moderen pludselig skulle arbejde. Men det mener du måske er rimeligt?
Ja, hvis moren pludselig er nødt til at foretage sig noget en weekend
hvor hun ellers skal have barnet, er det da rimeligt at faren tager over.
Hvorfor skulle det ikke være rimeligt?
>> Kunne det ikke også tænkes at farens forpligtigelser i netop denne
>> ene weekend er giver faren mere overskud og gør ham rarere at være
>> sammen med, samtidigt med at datteren lærer at der altså er ting
>> voksne er nødt til at gøre?
>
> Der er tale om arbejde.
Ja, og det er den slags man er nødt til at foretage sig. Det er jo ikke
en fisketur med vennerne, vel?
>>> Mon ikke det i høj grad tjener din datter - at hendes mor også har
>>> lidt børnefri engang imellem?
>>
>> Hun er jo blevet tilbudt at have børnefri hele tiden. Så kunne
>> datteren også være permanent sammen med sin storesøster. Det er nok
>> den sædvanlige egoisme blandt mødre der gør at hun modsætter sig
>> dette.
>
> Eller også er det den sædvanlige stupiditet at mene, at hvis moderen
> har behov for 4 dage om måneden, hvor hun kan græde ud ved sin tantes
> gravsted, uden at datteren er med (eller hvad det nu måtte være, hun
> kunne tænke sig at bruge tiden på) - så skulle hun ret beset slet
> ikke have forældremyndigheden.
Det må vist være din egen stupiditet der tager over her. Når man siger
man gerne vil have barnet på fuld tid, tror du så ikke også der er
mulighed for at barnet bare er en smule længere tid hos faren end hvad
tilfældet er?
> Sikke dog en måde at argumentere på.
Ja, det må jeg nok sige.
nusle nuslesen
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:449e8a87$0$14006$edfa...@dread15.news.tele.dk...
Hej,
> Hvis det er så hårdt at have børn, kan man jo undre sig over, hvorfor folk
> får dem.
Sikke noget pjat at bringe til torvs.
Jeg har haft mine børn fuld tid i 10 år, og de har gennemsnitligt set deres
far 2 gange om året (og ikke nødvendigvis med overnatning eller andet).
Det er okay! For jeg valgte at få børn, jeg elsker dem - og jeg ville ikke
for alt i verden undvære dem og de glæder (og sorger) de bringer mig.
Men valgte deres far ikke det samme?
mange hilsner
Frank E. N. Stein
>>> jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at
>>> faderen skal være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af
>>> samarbejdet, istedet for at holde hårdt mod hårdt.....
>>
>> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
>
> hvis du læser hvad carsten selv skriver, så er moderen da fleksibel nok til
> at tillade ham indimellem at forskyde samværet, eller endda flytte det....
Uha, moren tillader. Neej hvor hun flink.
> han tilbyder i dette tilfælde ikke andet end en aflysning.... det er ikke
> fleksibelt hvis du spørger mig....
Ungen skal på ferie hos faren 14 dage efter.
Sabina H.
> Sabina H. wrote:
>
>> han har endnu en datter som uden tvivl skal passes i den weekend
>> alligevel.... hvorfor ikke lade pigerne blive passet SAMMEN, og
>> dermed lade dem nyde denne weekend med hinanden??
>
> Måske er den ældste så stor, at hun gerne er alene hjemme, mens hendes
> far er på arbejde. Og det er muligvis ikke rimeligt at udnævne hende
> til barnepige for lillesøster.
det fremgår ikke nogensteder, men det er da en mulighed.... dog er det nok
de færreste børn der er store nok til at være alene en HEL weekend (Carsten
er jo tilsyneladende bortrejst) som ikke ville være i stand til at hygge sig
med lillesøster alligevel... om ikke andet så nogle timer i løbet af
weekenden....
>>> En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et fåtal
>>> af gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
>>
>> han taler i dette tilfælde ikke om at flytte, men om af aflyse...
>> der er forskel....
>
> Nej, men han taler om, at tidligere, når han har været forhindret en
> enkelt dag, så har han haft hende en ekstra dag i den anden ende.
da kun ud fra moderens fleksibilitet, for ifølge lovgivningen er det IKKE
noget han har RET til.....
> I dette tilfælde drejer det sig desværre om hele weekenden, hvor
> samværet i denne weekend må aflyses. Mit indtryk af Carsten er i høj
> grad, at han da gerne tager hende en anden weekend, hvis det er det,
> der skal til for at få lidt fleksibilitet fra moderen.
det er ikke mit indtryk i netop dette tilfælde, fordi Carsten ikke på nogen
måde nævner at flytte dagene, men blot undskylder sig med at han jo skal
have hende på ferie i 14 dage snart.....
>> fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og
>> kollegerne kan gøre et menneske til en bedre forælder..... derimod
>> synes jeg det er langt mere aktuelt at man som forældre har brug for
>> et frirum til at oplade, for at genfinde overskuddet....
>
> Hvis det er så hårdt at have børn, kan man jo undre sig over, hvorfor
> folk får dem.
ja faktisk..... hvis det er så hårdt, så forstår man jo godt folk som
Carsten der ikke vil stå ved pligten i at have børn....
>> nej jeg har ikke... men igen, hvis han alligevel skal arrangere
>> pasning til den store, hvad så med at få den lille med i samme pakke
>> løsning?
>
> Det kan der jo være mange grunde til. Den store er måske så stor, at
> hun ikke skal have pasning. Den store kan måske passes ved bare at
> være over og lege ved hos en veninde - et sted lillesøster måske ikke
> er helt velkommen.
måske, men det fremgår ikke.... men når alt kommer til alt, mener jeg stadig
at det må ultimativt være Carstens ansvar at arrangere noget andet hvis han
ikke kan have sin datter....
Sabina H.
>
>>>> jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at
>>>> faderen skal være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af
>>>> samarbejdet, istedet for at holde hårdt mod hårdt.....
>>>
>>> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
>>
>> hvis du læser hvad carsten selv skriver, så er moderen da fleksibel
>> nok til at tillade ham indimellem at forskyde samværet, eller endda
>> flytte det....
>
> Uha, moren tillader. Neej hvor hun flink.
ja... for det er jo ikke Carstens RET...
og Carsten er jo åbenbart en person der holder på sin ret.....
hendes fleksibilitet tillader at han flytter samværet, men ikke at han
aflyser det... hvilket i min bog siger MEGET om moderens empati for
barnet....
hvem siger ikke at barnet i lige netop DENNE weekend havde glædet sig enormt
til at se sin far.... er det så rimeligt af carsten at forvente at hans
exkone skal lege bussemand for ham, og fortælle barnet om aflysningen??
>> han tilbyder i dette tilfælde ikke andet end en aflysning.... det er
>> ikke fleksibelt hvis du spørger mig....
>
> Ungen skal på ferie hos faren 14 dage efter.
og???
Carsten H.
"nusle nuslesen" <nu...@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:449e6aad$0$12684$edfa...@dread14.news.tele.dk...> news:449e674a$0$38643$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej,
>
>> Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne og kan
>> have endog meget svært ved at slippe for det.
>
> fremtiden - f.eks. ved man, når man har en samværsresolution, at om 1½ år
> har man sin datter i den første uge i april f.eks. - så skulle det ikke
> være umuligt at planlægge sådan, at man ikke skal noget der væsentligt
> ændrer dette.
Hvad hvis en på arbejdet bliver syg?
Man bliver nød til at tage hans vagter, det sker jo ikke 1½ år før vel!
Man vil jo gerne være fleksibel, det betyder feks. at jeg kan få fri feks.
hvis der bliver behov for det omkring mine børn på andre tidspunkter.
Feks. når de ringer fra skolen på ens arbejde at ens datter har fået lus og
man skal komme og hente hende, så er det godt at ens kolegaer kan træde til
i ens sted og jeg så tilsvarende kan på andre tider, selv om det må gå
udover ens samvære med ens børn, det må man så bare indhente en anden gang,
det er jo ikke fordi jeg ikke vil være sammen med mine børn eller finder det
vigtiger at side og drikke øl med vennerne
>> Sidder man selv i en fast mandag-fredag-stilling, så kan det åbenbart
>> være meget svært at forstå sådant.
>
> Nu har jeg arbejdet både 2 jobs (gør det igen pt.) og haft arbejdet så
> meget, at det strakte sig ind i samtlige weekender i over 8 mdr. Men jeg
> er faktisk alene med mine 3 børn, og de har ikke samkvem med deres far.
> Dvs. nul fri weekender.
Hvem ser så efter dine børn i weekenderne når du er på arbejde?
Jeg har som sådan heller ikke fri weekender, enden arbejder jeg eller så har
jeg børn.
> Hvis man ikke som far skulle kunne planlægge sig ud af 4 dage om måneden -
> synes jeg klart, at der er noget helt galt med ens prioriteringer.
Har fri hver anden weekend nu og snar skal jeg kun arbejde hver 3 weekend,
det er normalt ikke et problem at have mit samvær hver anden weekend, nu er
der bare lige en lejlighed der byder sig hvor jeg må aflyse.
Desuden så får jeg et problem når jeg skal til at arbejde hver 3 weekend,
fordi det kommer til at ramme ind i nogen af de weekender hvor jeg skal have
min datter, men hvis hendes mor er fleksibel så vil jeg tage hende lørdag
til mandag i stedet for fredag til søndage de weekender.
Carsten
nusle nuslesen
Hej,
>> Nu har faderen haft min. 26 andre dage i den måned, hvor han kunne lægge
>> sine arbejdsaktiviteter. Ligesom der er tale om et tidsrum, hvori det er
>> fastlagt at faderen har barnet, og dette til sikring af faderens
>> rettigheder.
>
> Det må vel nok være et godt arbejde du har, så du kan planlægge dine
> kollegaers weekend-aktiviteter.
Hvor har jeg skrevet noget om at planlægge andres weekend-aktiviteter?
Lad mig gøre forsøget udi kunsten at skære ting ud i pap:
Hvis der er et seminar (arbejdsweekend) på mit arbejde, og jeg ikke kan få
passet mine børn - så tager jeg ikke med.
Hvis jeg ikke boede sammen med mine børn, og der var team-building eller
andet på arbejde i den weekend, hvor jeg skulle have mine børn - så deltog
jeg ikke.
Hvis man er så naiv at tro, at arbejdspladsen ikke kan fungere (også mht.
til et weekend-arrangement), hvis man ikke selv er tilstede - så er det nok
et problem der er værd at adressere helt i sig selv.
>> Begges trivsel er vigtig, og derfor vil jeg heller ikke mene, at moderen
>> kan forvente/forlange, at faderen pludselig skal tilsidesætte hans
>> aktiviteter i den weekend, hvor datteren er hos moderen - såfremt
>> moderen pludselig skulle arbejde. Men det mener du måske er rimeligt?
>
> Ja, hvis moren pludselig er nødt til at foretage sig noget en weekend
> hvor hun ellers skal have barnet, er det da rimeligt at faren tager over.
> Hvorfor skulle det ikke være rimeligt?
Det er kun rimeligt i det omfang, at det passer ind i den anden forælders
planer.
Gør det ikke det, kan man ikke opstille det som om, at "min" aktivitet er
mere vigtig/berettiget end "din".
Det er argumentation på før-skoleniveau, og hører sig ikke til blandt voksne
med forældreansvar.
> Ja, og det er den slags man er nødt til at foretage sig. Det er jo ikke
> en fisketur med vennerne, vel?
Nej, man er ikke "nødt til" at foretage sig alt hvad en arbejdsplads kan
finde på at forvente/forlange.
Man skulle gerne være i stand til at sige til og fra.
Faktisk bliver evnen til at sige fra ofte betragtet som en personlig
kerne-kompetence på arbejdspladsen.
> Det må vist være din egen stupiditet der tager over her. Når man siger
> man gerne vil have barnet på fuld tid, tror du så ikke også der er
> mulighed for at barnet bare er en smule længere tid hos faren end hvad
> tilfældet er?
Nu spekulerer du frit, for at "få ret" - og det gider jeg ikke gå ind i.
Jeg har spurgt ind til dette hos trådstarter, og afventer svar herpå.
mange hilsner
CDJ
"Carsten H." <n...@mail.thanks> wrote:
Problemet lyder til at være manglende respekt for din eks. om hun
respekterer dig ved jeg ikke ?
Men hvordan ville hun reagere, hvis du i god tid sagde: "Jeg skal på
weekendtur med arbejdet i den weekend (dato) - hvad siger du til at bytte
weekend, så jeg i stedet har hende (dato) ?"
Ville hun være hjælpsom/fleksibel ?
I givet fald, ser jeg ingen grund til ikke at forsøge, at få samarbejdet til
at glide lettere ?
Aflyser hun også samvær med jeres store datter, uden at spørge, blot som
konstatering - eller hvordan håndterer hun sådanne situationer ?
Frank E. N. Stein
>>>>> kan du ikke se der er en forskel??
>>>>
>>>> Overså du at Carsten har datterens storesøster på fuld tid?
>>>
>>> nej da, men det gjorde carsten åbenbart selv....
>>
>> Det gjorde han da ikke.
>
> det fremgår da ingensteder at hun er med i beregningerne for hans
> weekend....
Fordi det ikke var det der blev spurgt om.
>>> ej,.... spøg til side.. jeg så skam godt at han har... og det er
>>> faktisk netop HER jeg ikke kan forstå at Carsten ikke tænker sig om..
>>> han har endnu en datter som uden tvivl skal passes i den weekend
>>> alligevel.... hvorfor ikke lade pigerne blive passet SAMMEN, og
>>> dermed lade dem nyde denne weekend med hinanden??
>>
>> Det var da en glimrende ide, men moren ville jo have en friweekend.
>
> Carsten har intet nævnt om at den store datter skal passes af hende, ergo må
> han jo have arrangeret en anden form for pasning til storesøster.....
> igen.. hvorfor kan lillesøster ikke passes samme sted?
Hvorfor skulle hun kunne? Når det ikke bliver nævnt som en option, så
kan du da ikke gå ud fra at det er muligt.
>>>> En aftale der skal være fleksibel. Carsten nævner at der er et
>>>> fåtal af gange det har været nødvendigt at flytte samværet.
>>>
>>> han taler i dette tilfælde ikke om at flytte, men om af aflyse... der
>>> er forskel....
>>
>> Datteren skal på ferie hos ham 14 dage efter. Hvornår mener du
>> samværet skulle flyttes til?
>
> det må de indbyrdes finde ud af.... det kan da være hamrende
> ligegyldigt om han skal have hende på ferie alligevel.... den ferie er
> jo ikke opstået som direkte konsekvens af aflysningen.... den var
> aftalt på forhånd og ligger dermed HELT uden om de øvrige
> samværsaftaler.....
Du er holdt helt op med at tænke på datterens behov. Aflysningen er
noget der hovedsageligt berører datteren, og hun får altså ret meget at
se til faren inden for ganske kort tid. Hendes tab er altså ikke så
frygteligt stort.
>>>> Hvorfor er det naivt når man vender argumentet om fra mor til far,
>>>> men ikke den anden vej?
>>>
>>> fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og kollegerne
>>> kan gøre et menneske til en bedre forælder.....
>>
>> Men du kan godt se at en weekend uden børn kan gøre en til en bedre
>> forælder?
>
> ja, en weekend hvor man genoplader på de præmisser man selv finder
> bedst.... det kan være med hele weekenden på sofaen, eller en
> campingferie med kæresten, eller en festival, eller whatever.....
> princippet ligger i at man gør ting man har LYST og MULIGEHED for at
> gøre, ikke ting man er NØDT til at gøre fordi der er en person der
> underskriver ens lønseddel....
Det kan du da ikke gøre dig til dommer over. Du kan sguda ikke med nogen
rimelig ret fortælle andre hvordan de skal samle ny energi op.
>>> derimod synes jeg det
>>> er langt mere aktuelt at man som forældre har brug for et frirum til
>>> at oplade, for at genfinde overskuddet....
>>
>> Og det kan man ikke gøre sammen med sine kollegaer?
>
> jeg kan ikke, på trods af at jeg har en meget lille arbejdsplads, og et godt
> samarbejde med mine kolleger.....
> der er forskel på at være sammen med mennesker fordi man VIL, og på at være
> sammen med mennesker fordi man SKAL.....
> jeg tvivler på at de fleste betragter en arbejdsweekend som god opladning
> til den kommende uge.....
De arbejdsweekender jeg har haft, har i en del tilfælde gjort arbejdet
mere behageligt efterfølgende.
>>>> Se nu bare at få læst Carstens første indlæg igen, så kan det
>>>> være du opdager de ganske vigtige detaljer du helt har overset.
>>>
>>> nej jeg har ikke... men igen, hvis han alligevel skal arrangere
>>> pasning til den store, hvad så med at få den lille med i samme pakke
>>> løsning?
>>
>> Du kender ikke noget til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du
>> at de kan tage begge børn?
>
> du kender intet til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du de IKKE
> kan tage begge børn??
Fordi det ikke bliver nævnt som en mulighed.
>>>>> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
>>>>> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man
>>>>> står alene med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele
>>>>> tiden...
>>>>
>>>> Nej, det gør man ikke.
>>>
>>> øhhh nå!
>>
>> Godt, så står du ikke ved din mening alligevel. Hvis du gjorde det,
>> så ville der jo ikke være noget problem med moren.
>
> du tager fejl....
Nej, det gør jeg ikke. Man står netop ikke med hele ansvaret når barnet
er hos den anden forælder, vel?
> jeg synes bare dit svar var latterligt og uden hold i
> virkeligheden,
Altså din noget alternative form for virkelighed. Det har jeg det meget
godt med.
> derfor fik du et svar i samme kaliber.... og dit svar
> herover er helt ude af sammenhæng med det du svarer under...
Udelukkende fordi du ikke kan lægge to og to sammen og ikke bryder dig om
at få det at vide.
Carsten H.
"CDJ" <cdj...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:C0C443EA.1EC93%cdj...@hotmail.com...
> On 25/06/06 12:36, in article
>
> Nej, men datteren ville bestemt få noget ud af, at hun så kunne være hos
> far
> weekenden efter f.eks - altså at samvær ikke blev aflyst, men flyttet.
Ja eller man bare fik noget mere tid sammen på et andet tidspunkt, nu er det
jo ikke sådan er der går 14 dage i mellem jeg ser min datter, jeg ser hende
hver uge da jeg ofte samler hende op hjemme hos hendes mor og køre hende i
børnehave, når jeg er på vej til arbejde.
Jeg kan også se hende fra min lejlighed når hun er på legepladsen sammen med
hendes mor, jeg deltager meget aktivt i alt og hjælper også hendes mor når
der er nogen ting omkring børne, som hun sådan selv som enlig skulle tage
sig af, men jeg gør det fordi jeg ved at ved at hjælpe hende, så hjælper jeg
også vores børn, på tros af jeg synes min eks. er den dum heks! :-)
Carsten
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
news:449e8ac6$0$15781$1472...@news.sunsite.dk...
Hej,
> Med hvad betaler du det tøj og det mad du sætter på bordet for dine unger?
Tja, jeg har 2 jobs - og ingen fader at skubbe børnene over på, når jeg
føler arbejdet med held kunne prioriteres.
Man må tilrettelægge sit arbejdsliv, og foretage nogle (indimellem hårde)
prioriteringer, så det kan hænge sammen med ens privatliv.
> Desuden så er ens forhold til ens kollegaer også vigtigt og hvis der en
> sjælden gang opstår en situation hvor der sker et tiltag på ens
> arbejdsplads der giver en en mulighed for at blive rystet nærmer sammen
> med sine kollegaer, hvorfor skal man så gå glip af det, man kan indhente
> den forsømte tid med sine børn en anden gang, men det er sgu svært at få
> arbejdspladsen til at gøre det tilsvarende!
Det er igen et spørgsmål om prioriteringer - jeg har stort set sagt fra
overfor alt der handler om "team-building/at ryste folk sammen". Jeg har
fået nogle kommentarer med på den konto, og det er okay - men mine børn
kommer først. I yderste instans er min holdning, at kan arbejdspladsen ikke
acceptere dette, er det ikke sted jeg agter at arbejde. Men det har jeg så
aldrig oplevet.
Jeg leverer glad og gerne min arbejdskraft i det i kontrakten fastsatte
tidsrum - alt ud over det skal passes ind med mit privatliv, og kan det ikke
det - så deltager jeg ikke. Og så er jeg ligeglad med, om det er
julefrokosten, seminarer, foredrag, team-building eller noget helt andet.
> Jeg slider og slæber hverdag på arbejdet for at kunne give min børn nogen
> muligheder som kærlighed alene ikke kan give dem og nu hænger det sådan
> sammen at jeg er blevet givet en mulighed for at få en oplevelse via mit
> arbejde, som tak for en god indsats og jeg har sgu kæmpet for det, skal
> jeg så ikke have lov til at få den oplevelse, jeg skal have min datter på
> ferie i 17 dage kort efter, hun lider sgu ingen nød.
Denne tråd handler ikke om, om du skal have lov til det.
Den handler om, at dit liv ikke længere hænger sammen med børnenes mors liv,
og hun har derfor ikke længere nogen forpligtelser til at "automatisk" at
tage over, når du har prioriteret så der opstår behov for det.
mange hilsner
Holst
Sabina H. wrote:
> hvem siger ikke at barnet i lige netop DENNE weekend havde glædet sig enormt
> til at se sin far.... er det så rimeligt af carsten at forvente at hans
> exkone skal lege bussemand for ham, og fortælle barnet om aflysningen??
Det kan han jo selv gøre. Telefonen er vel også opfundet der, hvor
Carsten befinder sig.
Holst
Sabina H. wrote:
> du kender intet til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du de IKKE kan
> tage begge børn??
Kender du da mere til hans pasningsmuligheder?
Holst
Sabina H. wrote:
> det fremgår ikke nogensteder, men det er da en mulighed....
Nej, der er en masse, som ikke fremgår.
Og derfor skal DU lade være med at drage en masse konklusioner på
baggrund af netop det, som der ikke fremgår.
Vi ved så lidt, så lad dog være med at finde på en masse.
> det er ikke mit indtryk i netop dette tilfælde, fordi Carsten ikke på nogen
> måde nævner at flytte dagene, men blot undskylder sig med at han jo skal
> have hende på ferie i 14 dage snart.....
Nej, men fordi han ikke skriver det, er det jo ikke ensbetydende med, at
det ikke er blevet tilbudt.
> måske, men det fremgår ikke.... men når alt kommer til alt, mener jeg stadig
> at det må ultimativt være Carstens ansvar at arrangere noget andet hvis han
> ikke kan have sin datter....
Deri er vi enige, som jeg også tidligere har skrevet. Det er faderens
weekend, og kan moderen ikke alligevel have pigen, så må faderen sørge
for alternativ pasning.
Men som jeg tidligere har sagt, så er det da mere optimalt for pigen, at
hun kunne være hos moderen, fremfor bare at blive anbragt hos en
barnepige hos faderen.
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
news:449e8fdb$0$15793$1472...@news.sunsite.dk...
Hej,
> Hvad hvis en på arbejdet bliver syg?
Så må en medarbejder der har mulighed for det, træde til. Det er ikke
nødvendigvis dig.
> Man bliver nød til at tage hans vagter,
Nej.
> Man vil jo gerne være fleksibel, det betyder feks. at jeg kan få fri feks.
> hvis der bliver behov for det omkring mine børn på andre tidspunkter.
Ja, du vil gerne være fleksibel, og det er også fint - men du har børn, og
det er du bundet af. Derfor kan og skal du ikke være lige så fleksibel, som
f.eks. unge mennesker uden børn kan være. Til gengæld kan du være dygtigere,
mere ansvarlig og mere erfaren.
> Feks. når de ringer fra skolen på ens arbejde at ens datter har fået lus
> og man skal komme og hente hende, så er det godt at ens kolegaer kan træde
> til i ens sted
Ja, men de skal ikke træde til for enhver pris - og det skal være den
kollega, der rent faktisk har mulighed for at træde til.
Det er derfor man har chefer, de skal få et sådant "puslespil" til at gå
op - det er ikke den ansattes opgave. Den ansatte skal alene kunne stå inde
for hvad han/hun siger ja/nej til.
>> Nu har jeg arbejdet både 2 jobs (gør det igen pt.) og haft arbejdet så
>> meget, at det strakte sig ind i samtlige weekender i over 8 mdr. Men jeg
>> er faktisk alene med mine 3 børn, og de har ikke samkvem med deres far.
>> Dvs. nul fri weekender.
>
> Hvem ser så efter dine børn i weekenderne når du er på arbejde?
Nogle gange var de med, da de var yngre (så kunne de f.eks. sidde og lave
lektier på mit arbejde). Ellers måtte de store passe den lille - sådan er
vilkårene, når man ikke vokser op i en familie med to voksne, børnene skal
andre og flere ting. De skal f.eks. også tage sig af flere opgaver i
hjemmet.
- nu kan de være alene.
> Jeg har som sådan heller ikke fri weekender, enden arbejder jeg eller så
> har jeg børn.
Det er så fordi du har valgt et arbejdsliv, hvor du arbejder i weekenderne.
Du kunne f.eks. vælge noget andet.
Butiksarbejde er sjældent særligt foreneligt med at have (mindre) børn.
> Har fri hver anden weekend nu og snar skal jeg kun arbejde hver 3 weekend,
> det er normalt ikke et problem at have mit samvær hver anden weekend, nu
> er der bare lige en lejlighed der byder sig hvor jeg må aflyse.
Må aflyse? Eller vil gerne aflyse?
> Desuden så får jeg et problem når jeg skal til at arbejde hver 3 weekend,
> fordi det kommer til at ramme ind i nogen af de weekender hvor jeg skal
> have min datter, men hvis hendes mor er fleksibel så vil jeg tage hende
> lørdag til mandag i stedet for fredag til søndage de weekender.
Eller også drøfter du det med din arbejdsgiver, og gør opmærksom på, at
han/hun skal se på, om ikke følgende er muligt:
1. arbejdsweekend
2. friweekend
3. arbejdsweeken
4. friweekend
5. friweekend
6. friweekend
7. arbejdsweekend
8. friweekend
9. arbejdsweekend
10. friweekend
11. friweekend
12. friweekend
Vi er enige om, at på 12 uger skal du have 4 arbejdsweekender, hvis hver 3.
weekend er en arbejdsweekend - ikk'?
Dvs. du opfylder arbejdsbetingelserne (tiden), men det tilrettelægges blot
anderledes.
Er ovenstående ikke muligt, kan det være du skal se dig om efter andet
arbejde - det er arbejdstagers marked i øjeblikket, virksomhederne mangler
arbejdskraft. Mulighederne er derfor gode.
mange hilsner
Carsten H.
"CDJ" <cdj...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:C0C45AB0.1ED0F%cdj...@hotmail.com...
>>
> Problemet lyder til at være manglende respekt for din eks. om hun
> respekterer dig ved jeg ikke ?
> Men hvordan ville hun reagere, hvis du i god tid sagde: "Jeg skal på
> weekendtur med arbejdet i den weekend (dato) - hvad siger du til at bytte
> weekend, så jeg i stedet har hende (dato) ?"
Jeg ringet til hende i god tid, spurgte hende om hun så også kunne have
vores ældste datter som bor hos mig, det viste hun ikke, jeg sage at siden
hun nu skulle have den lille hjemme aligevel så kunne hun vel også have den
store, men hvis det var et problem så viste jeg at jeg havet en pasnings
mulighed som min ældste datter også vil være glad for, men jeg viste også at
der ikke var mulighed for at hendes mindre søster også kunne komme med.
Min eks. blev besværlig og sage at siden det var min weekend, så skulle jeg
også sørge for pasning af den mindste og det synes jeg faktisk ikke kunne
være rigtigt, desuden så har jeg ikke nogen pasnings muligheder for den
mindste jeg vil være tryg ved, hun kræver lidt mere omsorg og opmærksomhed
end den store.
> Ville hun være hjælpsom/fleksibel ?
Til tider!
Tror bare ikke hun vil unde mig en god oplevelse med mit arbejde.
Jeg har tilsvarende sagt ja til at passe hendes fugl mens hun skal rejse på
ferie med hendes nye kæreste og have vores mindste datter i weekenden op til
til den planlagte 2 ugers ferie vores mindste skal have hos mig, så hun og
hendes nye kærste kan rejse på ferie sammen i den weekend, hele deres ferie
vil været faldet på gulvet hvis jeg havet sagt nej til at tage vore mindste
datter i weekenden inden, synes jeg er fleksibel nok!
> I givet fald, ser jeg ingen grund til ikke at forsøge, at få samarbejdet
> til
> at glide lettere ?
> Aflyser hun også samvær med jeres store datter, uden at spørge, blot som
> konstatering - eller hvordan håndterer hun sådanne situationer ?
Jeg har aldrig aflyst uden at spørge, har altid sagt til hende at der er
kommet noget i vejen eller at jeg ikke kunne.
Hun har som sådan aldrig aflyst, men der har været tilfælde hvor vores store
datter er kommet hjem før tid pga. af andre problemer, så hun ikke har været
på den planlagte weekend hos hendes mor, der har betydet at jeg har måtte
aflyse mine planer og der har også været tilfælde før i tiden hvor deres mor
har efterladt dem hos mig på tros af hun teknisk set skulle have haft dem,
hvor det har betydet at jeg har måtte melde afbud på mit arbejde i sidste
øjeblik og så har jeg også haft den lille for at aflaste min eks. når hun
har været syg, altså min eks. har været syg og da hun var på hospitalet, så
jeg forstår ikke at der skal gøre sådan et stor nummer ud af det.
Det jeg er gal over er at hun gør det til mit ansvar at finde en barnepige,
det mener jeg det ikke er og det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre.
Omvendt mener jeg heller ikke at det er hendes opgave at finde en barnepige
hvis hun bliver nødtil at aflyse samvær med vores ældste datter der bor hos
mig.
Carsten
CDJ
"Carsten H." <n...@mail.thanks> wrote:
Det lyder jo rigtig godt :)
Jeg tror stadig, at samarbejdet på lang sigt vil fungere bedre, hvis dit
udgangspunkt er, at ansvaret er dit i dit fastlagte samvær, og moderens i
hendes. Når du hjælper moderen, er det vel fordi hun beder om din hjælp, og
ikke fordi hun forlanger den - omvendt bør hun også hjælpe dig ud af en
arbejdsweekend, men du skal ikke forlange det.
Hun sætter formentlig (?) pris på din hjælp, men det blegner lidt, hvis du
dermed mener, at du så har ret til at fralægge dig ansvaret, når du finder
det formålstjenstligt.
Min søns far har gjort det samme et par gange, og jeg blev skidesur!
Vi har talt om det, og nu spørger han hvis han skal noget.
Han har aldrig fået nej herfra, jeg har ændret planer mv. - og hvorfor ?
Fordi vi skal samarbejde, og det samarbejde fungerer kun når vi respekterer
hinanden og begge tager ansvar. Jeg synes sommetider, at han er en kæmpe
idiot, men det ændrer ikke på, at hvis han skal noget når han har samvær, så
ændrer vi aftalen. Det at han spørger mig om vi kan ændre, gør at jeg føler
at han både respekterer mit liv, og også tager sit ansvar som far alvorligt
- hvorimod jeg de gange han blot aflyste, følte at han hverken havde respekt
for mig eller min søn. Resultatet har for ham været det samme - blot med den
forskel, at jeg føler at vi samarbejder om VORES barn, og ikke at det er MIT
barn - som jeg har ansvar for både i mit og faderens samvær.
En aftale er bindende indtil den ændres - og én part kan ikke ændre den
alene.
Jeg ved ikke hvorfor hun er en heks, men jeg kan stadig ikke få øje på
andet, end at det er bedst for alle parter, hvis samarbejdet fungerer- og
det fungerer ikke uden gensidig respekt.
CDJ
"Carsten H." <n...@mail.thanks> wrote:
Ok. Mit forslag er som følger:
Sæt sig ned sammen med hende og tal tingene igennem.
Bliv sammen enige om, hvordan spillereglerne skal være.
Har man ansvaret når man teknisk set har børnene, eller har man ikke ?
Kan man aflyse samvær uden ansvar, eller kan man ikke ?
Fortæl hvordan du oplever jeres samarnbejde, og hvordan du mener ovennævnte
problemstillinger skal besvares - og lyt til hende.
Fortæl hende, at du gerne vil have muligheden for at aflyse "uden ansvar",
men at du tilgengæld gerne vil træde til, når hun har behov for hjælp.
Måske har jeg ret i, at det hun protesterer imod er retorikken; der er STOR
forskel på:" Jeg skal - så jeg kan ikke..." og "jeg skal - så vil du hjælpe"
I mine øjne er den bedste løsning, at ansvaret er dit hhv. hendes når i
teknisk set har samvær med hver af pigerne, men at I hver især vil gå langt
for at løse problemet hvis den anden har behov for at aflyse/rykke samvær.
Det vil betyde, at det er dit problem at få passet den mindste - men hvis du
spørger og ikke forlanger, vil moderen måske være mere tilbøjelig til at
sige ja. Desuden vil det også fungere den anden vej - moderen kan regne med,
at du gør hvad du kan for at hjælpe hvis hun er i samme situation.
Da I skal samarbejde mange år fremover, mener jeg virkelig det ville være
godt givet ud, at sætte jer ned og få en snak om tingene.
Held og lykke :)
Carsten H.
"nusle nuslesen" <nu...@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:449e91f5$0$12592$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Nej hendes forpligtelse er at tage sig af vores datter som bor hos hende og
det betyder at hun må prioriter vores datter før end hendes egne "fri"
weekender, hvis jeg af en eller anden grund melder fra, lige som jeg selv
har måtte prioriter mine egne planer fra, da vores ældste datter kom hjem
til mig efter at hun ikke ønsket at være på weekend hos sin mor, pga. af
nogen problemer hos hendes mor.
Desuden så kræver mit job en stor personlig del af mig, jeg giver mig 100%
på mit arbejde og det er ikke alle jobs man tilrettelægge sit arbejdsliv
100%, med minder man har et job hvor det hele bare køre på samlebånd fra
8 - 16 og det gør mit job ikke.
Feks. har jeg valgt at arbejde ekstra timer for tiden, for at spare op så
jeg kan holde ferie samme med mine børn, da jeg desværre ikke har optjent
nok ferie sidste år, da jeg havet vikar jobs.
Alternativet var at jeg ikke havet noget ferie med mine børn.
Livet er ikke arbejde, men livet er sgu heller ikke ens børn, der skal være
tid til en selv.
Du skriver du har 2 jobs, ja det er fint, det lyder hård, men hvor mage
timer er det så sammenlagt og hvorfor arbejder du i 2 jobs?
Carsten
Frank E. N. Stein
>>> Nu har faderen haft min. 26 andre dage i den måned, hvor han kunne
>>> lægge sine arbejdsaktiviteter. Ligesom der er tale om et tidsrum,
>>> hvori det er fastlagt at faderen har barnet, og dette til sikring af
>>> faderens rettigheder.
>>
>> Det må vel nok være et godt arbejde du har, så du kan planlægge
>> dine kollegaers weekend-aktiviteter.
>
> Hvor har jeg skrevet noget om at planlægge andres weekend-aktiviteter?
Lige ovenover: "Nu har faderen haft min. 26 andre dage i den måned, hvor
han kunne lægge sine arbejdsaktiviteter". Der skal åbenbart arbejdes den
weekend, og hvis det ikke er Carsten, hvem er det så?
> Lad mig gøre forsøget udi kunsten at skære ting ud i pap: Hvis der er
> et seminar (arbejdsweekend) på mit arbejde, og jeg ikke kan få passet
> mine børn - så tager jeg ikke med.
Men det kan Carsten netop. Datteren har en mor.
> Hvis jeg ikke boede sammen med mine børn, og der var team-building
> eller andet på arbejde i den weekend, hvor jeg skulle have mine børn -
> så deltog jeg ikke.
Godt jeg ikke har dig som kollega.
> Hvis man er så naiv at tro, at arbejdspladsen ikke kan fungere (også
> mht. til et weekend-arrangement), hvis man ikke selv er tilstede - så
> er det nok et problem der er værd at adressere helt i sig selv.
På den anden side burde man nok også overveje hvad ens funktion er på
arbejdspladsen er, når man åbenbart er overflødig.
>>> Begges trivsel er vigtig, og derfor vil jeg heller ikke mene, at
>>> moderen kan forvente/forlange, at faderen pludselig skal tilsidesætte
>>> hans aktiviteter i den weekend, hvor datteren er hos moderen -
>>> såfremt moderen pludselig skulle arbejde. Men det mener du måske er
>>> rimeligt?
>>
>> Ja, hvis moren pludselig er nødt til at foretage sig noget en weekend
>> hvor hun ellers skal have barnet, er det da rimeligt at faren tager
>> over. Hvorfor skulle det ikke være rimeligt?
>
> Det er kun rimeligt i det omfang, at det passer ind i den anden
> forælders planer.
Nåda, så der er altså planer der er vigtigere end børnene. Hvilke
planer er det?
> Gør det ikke det, kan man ikke opstille det som om, at "min" aktivitet
> er mere vigtig/berettiget end "din".
Arbejdsmæssige forpligtigelser er vigigere end te sammen med veninderne.
> Det er argumentation på før-skoleniveau, og hører sig ikke til blandt
> voksne med forældreansvar.
Du ævler.
>> Ja, og det er den slags man er nødt til at foretage sig. Det er jo
>> ikke en fisketur med vennerne, vel?
>
> Nej, man er ikke "nødt til" at foretage sig alt hvad en arbejdsplads
> kan finde på at forvente/forlange.
Man skal altså passe sit arbejde hvis man gerne vil have sin løn. Det er
fuldstændigt uacceptablet at videregive sin børn den opfattelse, at
arbejde er noget man gør når man ikke kan finde på andet at lave.
> Man skulle gerne være i stand til at sige til og fra.
Ja, men det er ikke altid muligt.
> Faktisk bliver evnen til at sige fra ofte betragtet som en personlig
> kerne-kompetence på arbejdspladsen.
At man gerne siger fra overfor nødvendige arbejdsopgaver bliver bestemt
ikke betragtet som en kompetence man er interesseret i som arbejdsgiver.
>> Det må vist være din egen stupiditet der tager over her. Når man
>> siger man gerne vil have barnet på fuld tid, tror du så ikke også
>> der er mulighed for at barnet bare er en smule længere tid hos faren
>> end hvad tilfældet er?
>
> Nu spekulerer du frit, for at "få ret" - og det gider jeg ikke gå ind
> i.
Jeg spekulerer overhovedet ikke. Manden er jo tydeligvis yderst
interesseret i sine børn, da han allerede har det ene barn på fuld tid
og også gerne vil have det andet.
Frank E. N. Stein
>>>>> jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at
>>>>> faderen skal være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af
>>>>> samarbejdet, istedet for at holde hårdt mod hårdt.....
>>>>
>>>> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
>>>
>>> hvis du læser hvad carsten selv skriver, så er moderen da fleksibel
>>> nok til at tillade ham indimellem at forskyde samværet, eller endda
>>> flytte det....
>>
>> Uha, moren tillader. Neej hvor hun flink.
>
> ja... for det er jo ikke Carstens RET...
Det er samværsret, ikke samværspligt.
> og Carsten er jo åbenbart en person der holder på sin ret.....
Og det er moren jo også.
> hendes fleksibilitet tillader at han flytter samværet, men ikke at han
> aflyser det... hvilket i min bog siger MEGET om moderens empati for
> barnet....
Det siger ikke andet end hvad du digter dig frem til.
> hvem siger ikke at barnet i lige netop DENNE weekend havde glædet sig enormt
> til at se sin far.... er det så rimeligt af carsten at forvente at hans
> exkone skal lege bussemand for ham, og fortælle barnet om aflysningen??
Og nu digter du igen. Hvorfor tror du ikke at Carsten selv er mand for at
fortælle hende det?
>>> han tilbyder i dette tilfælde ikke andet end en aflysning.... det er
>>> ikke fleksibelt hvis du spørger mig....
>>
>> Ungen skal på ferie hos faren 14 dage efter.
>
> og???
Så får barnet masser af samvær med sin far inden for meget kort tid.
Det er det det drejer sig om for barnet, ikke?
Carsten H.
>
> "Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
>
> Hej,
>
>> Samvære med min datter er jo en frivilig ting, det er ikke noget jeg
>> skal,
>
> Det er en utiltalende holdning at have, synes jeg.
>
> At være forælder er ikke en frivillig ting, når først barnet er født - så
> er det noget man skal. Længere er den ikke i min bevidsthed.
Det kan da godt være, men det ændre stadig ikke på at Samvære med min datter
er jo en frivilig ting!
Jeg siger jo ikke at jeg ikke vil have samvære, men det er altså stadig en
frivillig ting, jeg SKAL ikke.
>> At blive passet af andre i min samværs weekend har intet at gøre med at
>> jeg har samvær med min datter, det er ikke noget der tjener min datter,
>> kun hendes mor som så opnår en fri weekend,
>
> Hmm... hvordan skal jeg forklare dette her...
>
> Er det bedste for din datter ikke, at have 2 forældre der trives og har
> overskud til at være gode forældre?
> - også selvom de ikke bor sammen?
Jov
> Kunne det ikke tænkes, at den fri weekend som mor og datter får fra
> hinanden, kan være en positiv ting, som dels giver moderen mere overskud,
> og dels giver datteren oplevelser at fortælle om?
Jov, kunne det ikke tænkes at det samme gælder for mig som har fået en
enkelt enstående chance for at komme væk en weekend og få en oplevelse
sammen med nogen andre, noget jeg sådan set har vundet via mit arbejde som
en anderkendelse for en god indsats på jobbet sammen med ganske få andre.
Der kommer masser af andre weekender hvor min eks. kan være alene og hvor
jeg har min datter, men det her tilbud som jeg har fået via mit job er den
enste jeg får i mit liv og det kan helt sikkert give mig overskud og noget
at fortælle om.
> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en mor med
> overskud?
Jov og omvendt!
> Mon ikke det i høj grad tjener din datter - at hendes mor også har lidt
> børnefri engang imellem?
Det er hun da også, hver 14 dag og 2 uger her i næste mdr. hvor jeg har
hende på ferie, det er jo en enkelt gang vi taler om.
Glem ikke at jeg også har vores ældste datter boende fast hos mig, jeg har
udover mit job også en datter at se til hver dag.
> Handler dette om, at du ikke ubetinget ønsker at være et aktiv i din
> datter liv, hvis det samtidig aflaster/hjælper hendes mor?
>
> Er der noget smålighed, egoisme, hævngerrighed blandet ind i det her, fra
> din side?
Nej!
Carsten
Carsten H.
"nusle nuslesen" <nu...@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:449e9580$0$12702$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>
> "Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
> news:449e8fdb$0$15793$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Hej,
>
>> Hvad hvis en på arbejdet bliver syg?
>
> Så må en medarbejder der har mulighed for det, træde til. Det er ikke
> nødvendigvis dig.
Hvorfor ikke?
Jeg må da tage min tørn lige som alle andre!
Forventer da også at andre træder til når jeg har brug for det, feks. når
der opstår situationer hvor jeg bliver nødtil at blive hjemme fra arbejde
pga. noget med børne.
>> Man bliver nød til at tage hans vagter,
>
> Nej.
Jov man gør!
Skal ens arbejde være fleksibel over for en må man også selv være det.
Desuden kan det jo være at der ikke er andre end mig, som faktisk er
tilfældet, vi er to på mit arbejde, mig og chefen.
>> Man vil jo gerne være fleksibel, det betyder feks. at jeg kan få fri
>> feks. hvis der bliver behov for det omkring mine børn på andre
>> tidspunkter.
>
> Ja, du vil gerne være fleksibel, og det er også fint - men du har børn, og
> det er du bundet af. Derfor kan og skal du ikke være lige så fleksibel,
> som f.eks. unge mennesker uden børn kan være. Til gengæld kan du være
> dygtigere, mere ansvarlig og mere erfaren.
Kan godt forstå hvorfor nogen virksomheder fravælger ansatte med børn så og
går efter de unge!
Mit job tager fint hensyn til at jeg har børn, men ovendt synes jeg ikke det
skal fritage mig bare fordi jeg har børn, det er mit valg og det skal andre
da ikke bøde for, jeg må tage min tørn lige som alle andre uden børn.
> Ja, men de skal ikke træde til for enhver pris - og det skal være den
> kollega, der rent faktisk har mulighed for at træde til.
Folk uden børn kan også have planer!
> Det er derfor man har chefer, de skal få et sådant "puslespil" til at gå
> op - det er ikke den ansattes opgave. Den ansatte skal alene kunne stå
> inde for hvad han/hun siger ja/nej til.
Ved ikke hvad for virksomhed du arbejder, men jeg er altså ikke ansat som
nikke dukke og er meget aktiv i alt hvad der sker i løbet af dagen,desuden
så har chefer også børn.
>> Hvem ser så efter dine børn i weekenderne når du er på arbejde?
>
> Nogle gange var de med, da de var yngre (så kunne de f.eks. sidde og lave
> lektier på mit arbejde). Ellers måtte de store passe den lille - sådan er
> vilkårene, når man ikke vokser op i en familie med to voksne, børnene skal
> andre og flere ting. De skal f.eks. også tage sig af flere opgaver i
> hjemmet.
>
> - nu kan de være alene.
Nu kan jeg ikke have et 3 årig barn med på arbejde.
>> Jeg har som sådan heller ikke fri weekender, enden arbejder jeg eller så
>> har jeg børn.
>
> Det er så fordi du har valgt et arbejdsliv, hvor du arbejder i
> weekenderne. Du kunne f.eks. vælge noget andet.
Kan jeg bare vælge noget andet!
Nogen gange må man bare vælge det man er bedst til, desuden er det jo ikke
sikkert at der er så mange andre alternativer og nu bor jeg i en del af
landet hvor der ikke er så meget arbejde.
> Butiksarbejde er sjældent særligt foreneligt med at have (mindre) børn.
Nej, men det er bedre end at gå hjemme!
>> Har fri hver anden weekend nu og snar skal jeg kun arbejde hver 3
>> weekend, det er normalt ikke et problem at have mit samvær hver anden
>> weekend, nu er der bare lige en lejlighed der byder sig hvor jeg må
>> aflyse.
>
> Må aflyse? Eller vil gerne aflyse?
Må aflyse og har aflyst!
Desværre, det griber lige som ind i 2 andres arbejdes planer, så jeg må
bukke mig for flere tallet.
Har ikke tænkt mig at droppe et godt job pga. det, desuden hænger arbejde
ikke på træerne i hele landet og hvis jeg skal pendle, så giver det bare
mindre tid i den anden ende, flytte ja, men så er der også lang transport
med hensyn til samvær og jeg hiver ikke bare min datter ud af sin skole og
miljø med venner.
Carsten
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
Hej,
> Nej hendes forpligtelse er at tage sig af vores datter som bor hos hende
> og det betyder at hun må prioriter vores datter før end hendes egne "fri"
> weekender, hvis jeg af en eller anden grund melder fra, lige som jeg selv
> har måtte prioriter mine egne planer fra, da vores ældste datter kom hjem
> til mig efter at hun ikke ønsket at være på weekend hos sin mor, pga. af
> nogen problemer hos hendes mor.
Der er stor forskel på, om det er den anden forælder eller barnet der melder
fra.
Du skriver:
"hendes forpligtelse er at tage sig af vores datter som bor hos hende
og det betyder at hun må prioriter vores datter før end hendes egne
"fri" weekender, hvis jeg af en eller anden grund melder fra"
Hvis du møder hende med den holdning, kan jeg godt forstå, at du møder
modstand.
> Desuden så kræver mit job en stor personlig del af mig, jeg giver mig 100%
> på mit arbejde og det er ikke alle jobs man tilrettelægge sit arbejdsliv
> 100%, med minder man har et job hvor det hele bare køre på samlebånd fra
> 8 - 16 og det gør mit job ikke.
Det er dit valg - ikke dine børns valg - og ikke dine børns mors valg.
Det bør du respektere.
> Feks. har jeg valgt at arbejde ekstra timer for tiden, for at spare op så
> jeg kan holde ferie samme med mine børn, da jeg desværre ikke har optjent
> nok ferie sidste år, da jeg havet vikar jobs.
>
> Alternativet var at jeg ikke havet noget ferie med mine børn.
Tja, jeg har holdt ferie med mine børn én gang på 10 år. Dvs. jeg har da
også holdt ferie med dem i øvrige år, men vi har været herhjemme - der har
ikke været noget med sommerhus eller rejser.
> Livet er ikke arbejde, men livet er sgu heller ikke ens børn, der skal
> være tid til en selv.
Man prioriterer.
> Du skriver du har 2 jobs, ja det er fint, det lyder hård, men hvor mage
> timer er det så sammenlagt og hvorfor arbejder du i 2 jobs?
I 2004 var min arbejdstid gennemsnitligt 45-47 timer om ugen, i 2005 indtil
september var det omkring 50-55 timer vil jeg tro - fra september til juni i
år har jeg holdt mig på de 37 timer - og nu har jeg så 42,5 timer om ugen,
og ingen intentioner om at det blevet mere.
Hvorfor jeg gør det?
Bl.a. så mine børn kan gå i privatskole (og så de kunne være på efterskole,
efter eget ønske). Skolerne heromkring har store udfordringer med kulturelle
og sociale problemer, som de på trods af megen god vilje og indsats fra
lærerne og ledelserne ikke magter at løfte på en (for mig og mine børn)
tilfredsstillende måde.
Det er i hvoedtræk så mine børn kan udfolde sig mere end jeg kunne i min
opvækst.
Det er rart ikke at skulle sige nej hele tiden - og så er vi gået fra at
købe tøjet i Frelsens Hær til at købe det i Føtex/Tøj&Sko - og de to
teenagere får såmænd også lidt mærketøj indimellem *smil*.
mange hilsner
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
Hej,
> Jeg siger jo ikke at jeg ikke vil have samvære, men det er altså stadig en
> frivillig ting, jeg SKAL ikke.
Du har din opfattelse, jeg har min.
Jeg skal, og heldigvis vil jeg også gerne.
> Glem ikke at jeg også har vores ældste datter boende fast hos mig, jeg har
> udover mit job også en datter at se til hver dag.
Ja, og nogle har 3 børn at se til hver dag.
Jeg tror, at hvis du kunne sætte dig ud over oplevelsen af, at dine børns
mor SKAL makke ret, hvis du ikke lige føler, at du kan have samvær - så vil
du møde hende med en ganske anderledes positiv attitude. Måske kunne det
give et positivt afkast.
mange hilsner
nusle nuslesen
Hej,
> Lige ovenover: "Nu har faderen haft min. 26 andre dage i den måned, hvor
> han kunne lægge sine arbejdsaktiviteter". Der skal åbenbart arbejdes den
> weekend, og hvis det ikke er Carsten, hvem er det så?
Der skal ikke arbejdes - læs indlæggene.
>> Lad mig gøre forsøget udi kunsten at skære ting ud i pap: Hvis der er
>> et seminar (arbejdsweekend) på mit arbejde, og jeg ikke kan få passet
>> mine børn - så tager jeg ikke med.
>
> Men det kan Carsten netop. Datteren har en mor.
Hvis moderen ikke kan, så har Carsten ingen pasningsmuligheder - moderen
skal ikke partout, fordi det passer ind i Carstens planlægning.
>> Hvis jeg ikke boede sammen med mine børn, og der var team-building
>> eller andet på arbejde i den weekend, hvor jeg skulle have mine børn -
>> så deltog jeg ikke.
>
> Godt jeg ikke har dig som kollega.
Jamen, det er jo heldigt så.
>> Hvis man er så naiv at tro, at arbejdspladsen ikke kan fungere (også
>> mht. til et weekend-arrangement), hvis man ikke selv er tilstede - så
>> er det nok et problem der er værd at adressere helt i sig selv.
>
> På den anden side burde man nok også overveje hvad ens funktion er på
> arbejdspladsen er, når man åbenbart er overflødig.
Der er tale om aktiviteter der ligger ud over det man er ansat til, i
tidsrum der ikke er indlagt som arbejdstid - det er ikke noget man har
indvilligt i ved kontraktens indgåelse, og ikke noget man er forpligtet til
at påtage sig.
Jeg kan forsikre dig for, at min arbejsplads ikke finder mig overflødig -
måske netop derfor jeg er tryg ved at sige til og fra.
>>> Ja, hvis moren pludselig er nødt til at foretage sig noget en weekend
>>> hvor hun ellers skal have barnet, er det da rimeligt at faren tager
>>> over. Hvorfor skulle det ikke være rimeligt?
>>
>> Det er kun rimeligt i det omfang, at det passer ind i den anden
>> forælders planer.
>
> Nåda, så der er altså planer der er vigtigere end børnene. Hvilke
> planer er det?
Vigtigere end børnene?
Hvor skriver jeg det?
> Arbejdsmæssige forpligtigelser er vigigere end te sammen med veninderne.
Der er ikke tale om arbejdsmæssige forpligtelser. Der er tale om en
belønning for veludført arbejde, ikke arbejde der skal udføres.
>> Nej, man er ikke "nødt til" at foretage sig alt hvad en arbejdsplads
>> kan finde på at forvente/forlange.
>
> Man skal altså passe sit arbejde hvis man gerne vil have sin løn.
Man skal stå inde for det man er kontraktsligt forpligtet til - alt
derudover kan man tage stilling til, og sige ja eller nej til - efter hvad
man selv finder rimeligt.
> Det er
> fuldstændigt uacceptablet at videregive sin børn den opfattelse, at
> arbejde er noget man gør når man ikke kan finde på andet at lave.
Det er så din version af sandheden - det er ikke hvad jeg har skrevet, ej
heller hvad jeg mener.
>> Man skulle gerne være i stand til at sige til og fra.
>
> Ja, men det er ikke altid muligt.
Jo, det er altid muligt.
Konsekvensen kan blive, at man skal finde andet arbejde - men det er altid
muligt.
>> Faktisk bliver evnen til at sige fra ofte betragtet som en personlig
>> kerne-kompetence på arbejdspladsen.
>
> At man gerne siger fra overfor nødvendige arbejdsopgaver bliver bestemt
> ikke betragtet som en kompetence man er interesseret i som arbejdsgiver.
Hvis resultatet af at man ikke siger fra, er at man ikke længere kan
vedblive at være et aktiv for virksomheden på alle de øvrige områder - så er
det sikkert og vist, at det er en kompetence at kunne sige fra.
Men nu er der ikke tale om "nødvendige arbejdsopgaver" i denne debat.
> Jeg spekulerer overhovedet ikke. Manden er jo tydeligvis yderst
> interesseret i sine børn, da han allerede har det ene barn på fuld tid
> og også gerne vil have det andet.
Det samme kan vi sige om moderen.
Hun har også det ene barn på fuld tid, og så aflyser/flytter hun
tilsyneladende ikke i samme omfang samværet med den datter der ikke bor hos
hende.
Sandheden har mange nuancer.
nusle nuslesen
"Carsten H." <n...@mail.thanks> skrev i en meddelelse
> Har ikke tænkt mig at droppe et godt job pga. det, desuden hænger arbejde
> ikke på træerne i hele landet og hvis jeg skal pendle, så giver det bare
> mindre tid i den anden ende, flytte ja, men så er der også lang transport
> med hensyn til samvær og jeg hiver ikke bare min datter ud af sin skole og
> miljø med venner.
Åh, ja - nu kan jeg huske dig, og dine beklagelser.
- jeg ser, at du er stadig et offer for omstændighederne.
Fred være med det.
Sabina H.
>> ergo må han jo have arrangeret en anden form for pasning til
>> storesøster..... igen.. hvorfor kan lillesøster ikke passes samme
>> sted?
>
> Hvorfor skulle hun kunne? Når det ikke bliver nævnt som en option, så
> kan du da ikke gå ud fra at det er muligt.
hvorfor ikke? jeg mener heller ikke det er en obtion at aflyse et allerede
aftalt samvær, men det sker jo alligevel.....
>>> Datteren skal på ferie hos ham 14 dage efter. Hvornår mener du
>>> samværet skulle flyttes til?
>>
>> det må de indbyrdes finde ud af.... det kan da være hamrende
>> ligegyldigt om han skal have hende på ferie alligevel.... den ferie
>> er
>> jo ikke opstået som direkte konsekvens af aflysningen.... den var
>> aftalt på forhånd og ligger dermed HELT uden om de øvrige
>> samværsaftaler.....
>
> Du er holdt helt op med at tænke på datterens behov. Aflysningen er
> noget der hovedsageligt berører datteren, og hun får altså ret meget
> at se til faren inden for ganske kort tid. Hendes tab er altså ikke så
> frygteligt stort.
nej jeg mener jo netop jeg tænker på datterens behov... du har den
misforståede holdning at datteren bliver mindre berørt af en aflysning end
en pasning, det mener jeg ikke er tilfældet..... datteren bliver IMO lige
berørt af begge dele...
forskellen er at i tilfælde af aflysningen står faderen skadesfri og er i
praksis ligeglad med hvad der sker med sin datter.... i tilfælde af at han
sender hende på weekend et andet sted, står han som ansvarshavende for hvad
der sker med hans datter...
jeg mener der er en verden til forskel på at stå til ansvar direkte, og så
på at skyde lorten videre og lade moderen stå med den i hånden overfor
datteren.....
og jeg mener faktisk at datterens tab er ret stort, og det aflyste samvær
berører ikke kun hende, men også hendes mor og hendes søster...... faderen
er jo åbenbart mere bekymret om hvordan et eventuelt tvunget samvær vil
påvirke ham, end på hvordan det påvirker de andre der er berørte af det....
>>>> fordi jeg kan ikke helt se hvordan en weekend med jobbet og
>>>> kollegerne kan gøre et menneske til en bedre forælder.....
>>>
>>> Men du kan godt se at en weekend uden børn kan gøre en til en bedre
>>> forælder?
>>
>> ja, en weekend hvor man genoplader på de præmisser man selv finder
>> bedst.... det kan være med hele weekenden på sofaen, eller en
>> campingferie med kæresten, eller en festival, eller whatever.....
>> princippet ligger i at man gør ting man har LYST og MULIGEHED for at
>> gøre, ikke ting man er NØDT til at gøre fordi der er en person der
>> underskriver ens lønseddel....
>
> Det kan du da ikke gøre dig til dommer over. Du kan sguda ikke med
> nogen rimelig ret fortælle andre hvordan de skal samle ny energi op.
jeg gør det faktisk meget klart at jeg udtaler mig om MIN holdning.... jeg
gør mig ikke til dommer for nogen, men kan blot ikke forstå det hvis man
virkelig i alvor mener man genoplader ved at tilbringe weekenden med at
arbejde og være sammen med mennesker man ikke selv vælger at se.....
>> jeg tvivler på at de fleste betragter en arbejdsweekend som god
>> opladning til den kommende uge.....
>
> De arbejdsweekender jeg har haft, har i en del tilfælde gjort arbejdet
> mere behageligt efterfølgende.
ja arbejdet.. men jeg taler om fritiden..... familielivet.....
kan du i ramme alvor sige at du ikke kunne have opnået samme effekt på en
hverdag??
>>> Du kender ikke noget til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du
>>> at de kan tage begge børn?
>>
>> du kender intet til hans pasningsmuligheder, så hvorfor tror du de
>> IKKE kan tage begge børn??
>
> Fordi det ikke bliver nævnt som en mulighed.
det gør det ikke umuligt.... hvis han skal arrangere til en er det ike
umuligt at arrangere til to i samme instans... har søstrene ikke fortjent at
være sammen også? eller er det ligegyldigt i det store billede....
>>>>>> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden,
>>>>>> aflaster forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet
>>>>>> når man står alene med et barn..... der står man med det fulde
>>>>>> ansvar hele tiden...
>>>>>
>>>>> Nej, det gør man ikke.
>>>>
>>>> øhhh nå!
>>>
>>> Godt, så står du ikke ved din mening alligevel. Hvis du gjorde det,
>>> så ville der jo ikke være noget problem med moren.
>>
>> du tager fejl....
>
> Nej, det gør jeg ikke. Man står netop ikke med hele ansvaret når
> barnet er hos den anden forælder, vel?
du læser ikke hvad jeg skriver....
når man har barnet 24/12 ud af 14 dage, så har man ingen aflastning på....
pluselig bliver en weekend aflyst og så har man pludselig barnet 24/26 ud af
28 dage.... igen uden nogen former for aflastning..... man står dermed med
det fulde ansvar for barnet i de dage.... hvor man i en familie med to
forældre hele tiden kan træde til og fra efter behov... i visse tilfælde er
far primærperson og i andre tilfælde mor.... det giver et godt
samarbejde....
når man som enlig forælder er på 24 timer i døgnet i 12 dage, så kan man
sagten have behov for at kunne lukke døren og bare være til for sig selv....
>> jeg synes bare dit svar var latterligt og uden hold i
>> virkeligheden,
>
> Altså din noget alternative form for virkelighed. Det har jeg det
> meget godt med.
se den der ventede jeg bare på.... hvornår kommer de rigtige?
>> derfor fik du et svar i samme kaliber.... og dit svar
>> herover er helt ude af sammenhæng med det du svarer under...
>
> Udelukkende fordi du ikke kan lægge to og to sammen og ikke bryder
> dig om at få det at vide.
wow, igen et svar helt hen i vejret... har du ingen rigtige argumenter på
lager?
Sabina H.
> Sabina H. wrote:
>
>> det fremgår ikke nogensteder, men det er da en mulighed....
>
> Nej, der er en masse, som ikke fremgår.
ja netop....
> Og derfor skal DU lade være med at drage en masse konklusioner på
> baggrund af netop det, som der ikke fremgår.
jeg drager ingen konklutioner, jeg stiller spørgsmålstegn ved diverse
beslutninger..... fordi jeg ike forstår hvordan man kan tilsidesætte børn på
den måde....
> Vi ved så lidt, så lad dog være med at finde på en masse.
hvad finder jeg på??
>> det er ikke mit indtryk i netop dette tilfælde, fordi Carsten ikke
>> på nogen måde nævner at flytte dagene, men blot undskylder sig med
>> at han jo skal have hende på ferie i 14 dage snart.....
>
> Nej, men fordi han ikke skriver det, er det jo ikke ensbetydende med,
> at det ikke er blevet tilbudt.
jeg synes Carsten giver et ret godt billede af hvad der er sket mellem ham
og exkonen i det første indlæg.... det fremgår på ingen måde at han har så
meget som overvejet at bytte weekenden.....
men hvis du har behov for at tro at det er det han har gjort, så værsgo....
>> måske, men det fremgår ikke.... men når alt kommer til alt, mener
>> jeg stadig at det må ultimativt være Carstens ansvar at arrangere
>> noget andet hvis han ikke kan have sin datter....
>
> Deri er vi enige, som jeg også tidligere har skrevet. Det er faderens
> weekend, og kan moderen ikke alligevel have pigen, så må faderen sørge
> for alternativ pasning.
just præcis ;)
> Men som jeg tidligere har sagt, så er det da mere optimalt for pigen,
> at hun kunne være hos moderen, fremfor bare at blive anbragt hos en
> barnepige hos faderen.
netop derfor har jeg foreslået adskillige alternative muligheder...
jeg synes faktisk at det ultimativt ville være mest optimalt at hun kunne
tilbringe weekenden sammen med sin søster, frem for at være hjemme hos en
mor der måske er ærgelig over aflyste planer, eller måske endda blive
tvunget med på en tur hun ikke ønsker at deltage i, fordi moderen ikke kan
aflyse... eller i sidste instans, blive passet af en barnepige hos
moderen.....
Sabina H.
vil du virkelig forklare et 3 årigt barn i telefonen at hun ikke kan besøge
far fordi far skal arbejde??
Holst
Sabina H. wrote:
> og jeg mener faktisk at datterens tab er ret stort, og det aflyste samvær
> berører ikke kun hende, men også hendes mor og hendes søster...... faderen
> er jo åbenbart mere bekymret om hvordan et eventuelt tvunget samvær vil
> påvirke ham, end på hvordan det påvirker de andre der er berørte af det....
Hvor kan du dog lukke meget lort ud. Prøv at genlæs hans indlæg og prøv
denne gang at forstå dem.
> jeg gør det faktisk meget klart at jeg udtaler mig om MIN holdning.... jeg
> gør mig ikke til dommer for nogen, men kan blot ikke forstå det hvis man
> virkelig i alvor mener man genoplader ved at tilbringe weekenden med at
> arbejde og være sammen med mennesker man ikke selv vælger at se.....
Han vælger da netop, at han vil se dem ...
Sabina H.
>>>> nok til at tillade ham indimellem at forskyde samværet, eller endda
>>>> flytte det....
>>>
>>> Uha, moren tillader. Neej hvor hun flink.
>>
>> ja... for det er jo ikke Carstens RET...
>
> Det er samværsret, ikke samværspligt.
nej netop min pointe.....
>> og Carsten er jo åbenbart en person der holder på sin ret.....
>
> Og det er moren jo også.
nej, hun holder faktisk på barnets ret... hun har nemlig ikke RET til en
weekend uden børn.... det eneste hun har ret til, er at afvise at give
Carsten yderligere samvær udover det aftalte.... og det gør hun ikke.....
>> hendes fleksibilitet tillader at han flytter samværet, men ikke at
>> han aflyser det... hvilket i min bog siger MEGET om moderens empati
>> for barnet....
>
> Det siger ikke andet end hvad du digter dig frem til.
Carsten har selv forklaret at han har haft datteren fra lørdag til mandag
indimellem... det kan kun lade sig gøre via moderens fleksibilitet... eller
har du misset det?
>> hvem siger ikke at barnet i lige netop DENNE weekend havde glædet
>> sig enormt til at se sin far.... er det så rimeligt af carsten at
>> forvente at hans exkone skal lege bussemand for ham, og fortælle
>> barnet om aflysningen??
>
> Og nu digter du igen. Hvorfor tror du ikke at Carsten selv er mand
> for at fortælle hende det?
det finder vi jo kun ud af hvis carsten fortæller det.... men helt ærligt,
men carstens holdninger på hvad han har ret til, så kunne jeg desværre godt
mistænke ham for at lade moderen stå med ansvaret for det... det er jo
hendes ansvar at tage sig af datteren når han ike "kan", ikk?
>>>> han tilbyder i dette tilfælde ikke andet end en aflysning.... det
>>>> er ikke fleksibelt hvis du spørger mig....
>>>
>>> Ungen skal på ferie hos faren 14 dage efter.
>>
>> og???
>
> Så får barnet masser af samvær med sin far inden for meget kort tid.
> Det er det det drejer sig om for barnet, ikke?
datteren får mindre samvær i sidste ende end det der er aftalt.... hun
kommer til at mangle 2 dage, og får ikke muligheden for at indhente det.....
og helt ærligt... hvis du gerne vil rygklappe Carsten, så værsgo..... hvis
du virkelig tror det hjælper hans datter og samværet.... så fred være med
jer.....
Sabina H.
> Sabina H. wrote:
>
>> og jeg mener faktisk at datterens tab er ret stort, og det aflyste
>> samvær berører ikke kun hende, men også hendes mor og hendes
>> søster...... faderen er jo åbenbart mere bekymret om hvordan et
>> eventuelt tvunget samvær vil påvirke ham, end på hvordan det
>> påvirker de andre der er berørte af det....
>
> Hvor kan du dog lukke meget lort ud. Prøv at genlæs hans indlæg og
> prøv denne gang at forstå dem.
hvad er det du ikke mener jeg forstår?
jeg forstår fuldt ud at Carsten prioriterer hans job højere end hans datter
i dette tilfælde....
jeg forstår fuldt ud at Carsten ikke mener han har nogen former for pligter
han bør overholde overfor hans yngste datter...
jeg forstår fuldt ud at Carsten mener han kan tillade sig at holde på sin
ret, og samtidig mene at det er moderens ansvar at samle op efter ham.....
hvad mere er der at forstå?
>> jeg gør det faktisk meget klart at jeg udtaler mig om MIN
>> holdning.... jeg gør mig ikke til dommer for nogen, men kan blot
>> ikke forstå det hvis man virkelig i alvor mener man genoplader ved
>> at tilbringe weekenden med at arbejde og være sammen med mennesker
>> man ikke selv vælger at se.....
>
> Han vælger da netop, at han vil se dem ...
nu er det først kommet frem for ganske nylig at det var en gevinst til noget
jobrelateret... jeg har hele tiden siddet med den formodning at det var
arbejdsrelateret. og noget han ikke kunne undgå at deltage i....
så med den opfattelse taget i betratning er mit svar herover skrevet....
Carsten H.
"Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:449e79b1$0$60786$157c...@dreader1.cybercity.dk...
>
> faderen har 12 dage ud af 14 til at genoplade til datteren, til at
> genfinde glæden og overskuddet i at se sin datter...
> moderen har 2 dage ud af 14 hvor hun kan de samme ting...
Moren har 7-8 timer hver dag alene for sig selv, mens datteren er i
børnehaven og faren er på arbejde, altså alt i alt har moren langt mere tid
til sig selv end fare har.
Det giver mellem 70 og 80 timers tid til sig selv for moderen på 14 dage
hvor faderen bare ønsker at få fri en weekende og få de små 46 timer for sig
selv som han så har tænkt sig af indhente en anden gang
> kan du ikke se der er en forskel??
Nej!
> det mener du ikke datteren kan lære uden at faderen aflyser det i forvejen
> sporadiske samvær de har?
> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med jobbet, for
> at kunne være en god forælder??
> er det ikke naivt?
Tror du ikke at min datter vil have det bedre med en far der har et godt
forhold til sit arbejde og en oplevelse riger, selv om han må aflyse en
weekende med hnede, for efterfølgende at have hende på ferie i 17 dage i
træk?
>>> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en
>>> mor med overskud?
>>
>> Og en ditto far?
>
> igen.... faderen har 12 dage ud af 14 til at opbygge overskuddet.....
> moderen har 2..... get the picture??
> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man står alene
> med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele tiden...
Omvendt, det er moderens eget valgt, jeg har tilbudt at have vores mindste
datter boende fast.
Omvendt så har moderen glæde af vores datter 12 dage ud af 14 og jeg kun 2!
Igen hvis man ikke kan have sit barn i 14 eller 26 dage uden at skulle
aflastes, så skal man sgu ikke have børn!
Jeg har som sagt vores ældste datter boenden har jeg har haft hende alene i
mere end 2 mdr. i træk uden at blive "aflastet" eller følt at jeg havet
behov for at blive det, inden et fast samvær blev aftalt med hendes mor.
En anden ting, vælger man feks. at flytte fra feks. sin mand og tage sit
barn med, så må man også være indstillet på at man måske kommer til at stå
helt alene med barnet, man skal ikke tage det som en selvfølge, at manden
automatisk påtager sig samvær hver 14 dag, det opfattelse har jeg mødt mange
gange fra kvinder, den mødes jeg også fra min eks. da hun valgte at flytte
med vores mindste datter som den gang var lige under 1 år og ærligt talt,
jeg følte ikke at jeg var parat til at have sådan en lille størelse alene
over en hel weekende, jeg var bange/usikker på at jeg ikke kunne tage vare
på hende og så skal man ikke presses til det, havet intet at gøre med at jeg
ikke vil have hende, men så skulle jeg bare ikke være alene om det, jeg
havet jo også vores datter på 5 år den gang, som jeg ikke havet noget
besvære eller utryghed ved at have. Har da været alene med vores mindste da
hun kun var ganske få mdr. i et par timer, men jeg er hjælpeløs og usikker
når det kommer til sådan små størrelser.
Carsten
Sabina H.
> "Heidi B. Petersen" <~h...@petersen.tdcadsl.dk~> skrev i en meddelelse
> news:449e6315$0$12693$edfa...@dread14.news.tele.dk...
>> Sådan kunne ikke selv have sagt det bedre... Man sidder jo helt og
>> krøller tæer, i ren skær og arrigskab... INTET er mere vigtigt en at
>> din datter kan stole på at du kommer og henter hende til aftalte
>> tid... Jeg håber du får en rigtig fornøjelig weekendtur med dit
>> arbejde, for det må da godt nok være vigtigt for dig...
>> Mvh Heidi
>
> Åhhhh!
> Er arbejde ikke vigtigt?????
var det arbejde, eller var det en gevinst??
kan du beslutte dig for hvad det reelt er?
er der tale om lønnet arbejde, eller belønning for udført arbejde??
> Jeg slider og slæber hverdag på arbejdet for at kunne give min børn
> nogen muligheder som kærlighed alene ikke kan give dem og nu hænger
> det sådan sammen at jeg er blevet givet en mulighed for at få en
> oplevelse via mit arbejde, som tak for en god indsats og jeg har sgu
> kæmpet for det, skal jeg så ikke have lov til at få den oplevelse,
> jeg skal have min datter på ferie i 17 dage kort efter, hun lider sgu
> ingen nød.
nu ved vi jo tilfældigvis at din datter bor ganske kort fra dig, hvorfor så
ikke tilbyde at tage hende nogle hverdage eller den førstkommende weekend i
stedet??
hvorfor skal hun vente 17 dage med at se dig, når hun allerede nu har ventet
12?
prøv at overveje hvor mange dage det i sammenhæng bliver hun skal vente, i
stedet for blot at tælle frem fra i dag....
Sabina H.
> "Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
> news:449e674a$0$38643$edfa...@dread12.news.tele.dk...
>>
>>
>> Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne
>> og kan have endog meget svært ved at slippe for det.
>
> Ja specielt når man arbejder i butik og det er bedre at kunne rykke et
> weekend samvær fra om fredagen til lørdag eftermiddag efter arbejde,
> frem for at skulle stresse rundt lørdag morgen og få hende passet de
> timer man er på arbejde, så have hende en dag ekstra til om mandagen
> hvor man kan aflevære hende i børnehave.
så kan man jo feks forhandle en kontrakt der tillader at man har fri hver
anden weekend når man har børnene, eller arrangere en pasning der ligger
fast hver 14 dag....
det kommer jo IKKE som en overraskelse at man skal arbejde en lørdag
formiddag hvis man er i butik, derfor er planlægningen da fuldt ud
muligt....
og jo... jeg arbejder OGSÅ fast hver anden uge om lørdagen.....
>> Og er Carsten i den situtation, så synes jeg bestemt heller ikke, at
>> det er særlig smart, at han bare henter datteren og afleverer hende
>> til en barnepige. Det får hverken han eller datteren jo noget ud af.
>
> Nej og det er absolut ikke hvad der er tiltænkt når det drejer sig om
> samvære, men oplever tit at enlige møder tror det er en ordning der
> er for at stille deres behov for tid til dem selv, frem for at det
> faktisk handler om at far og barn tilbringer noget kvalitets tid
> sammen.
øhhh hvad har "enlige mødre" med din exkone at gøre?? er hun ikke et individ
i sin egen ret??
og nej, du tager fejl.... samværsordningen handler bestemt ikke om
"kvalitetstid"... den handler desværre kun om tid.....
det er 100% op til dig selv hvad du gør med dit barn når du har det på
samvær... du kan endda arrangere pasning hele weekenden og tage på den
vildeste druktur, det kan din exkone ikke klandre dig (trust me, been
there).....
princippet er at du skal hente barnet, og aflevere det igen..... hvad der
sker i den mellemliggende tid er helt op til dig....
at DU vælger at betragte det som "kvalitetstid", har intet at gøre med
samværsordninger generelt....
Carsten H.
"Frank E. N. Stein" <fla...@mail.is> skrev i en meddelelse
news:pan.2006.06.25....@mail.is...
> On Sun, 25 Jun 2006 14:36:09 +0200, Sabina H. wrote:
>
>>>> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med
>>>> jobbet, for at kunne være en god forælder??
>>>> er det ikke naivt?
>>>
>>> faderen pinedød SKAL have denne weekend sammen med datteren, for at
>>> kunne være en god forælder.
>>>
>>> Er det ikke naivt?
>>
>> jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at faderen
>> skal
>> være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af samarbejdet, istedet for
>> at
>> holde hårdt mod hårdt.....
>
> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
Ja hvorfor?
Nu har jeg feks. den ældste datter boende, hvor mange fæder har det fordi
moderen ikke kan klare/overskud til 2 børn?
Vil nok sige min eks. er bedre stillet end de fleste, jeg kunne jo sige at
hun skulle have begge børn og ikke kræve samvær!
Omvendt kunne hun det samme, det skal hun være velkommen til, for min børns
skyld håber jeg selvfølgelig at de får kontakt til deres mor.
Carsten
Carsten H.
"Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:449e89e9$0$60787$157c...@dreader1.cybercity.dk...
> Frank E. N. Stein wrote:
>>> faderen skal være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af
>>> samarbejdet, istedet for at holde hårdt mod hårdt.....
>>
>> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
>
> til at tillade ham indimellem at forskyde samværet, eller endda flytte
> det....
>
> fleksibelt hvis du spørger mig....
Har da tilbudt at tage børene på andre tider, feks. weekenden før den
mindste efter planen skal på ferie hos mig, så min eks. kan rejse på ferie
med hendes nye kærste om lørdage, alternativet var at de ikke kunne rejse
udenlands
Skal jeg have en dato for "erstatnings" samvær når jeg aflyser?
Kan man ikke finde ud af det efterhånden?
Carsten
Holst
Sabina H. wrote:
> hvad er det du ikke mener jeg forstår?
At Carsten slet ikke er, som du gerne vil fremstille ham.
> nu er det først kommet frem for ganske nylig at det var en gevinst til noget
> jobrelateret... jeg har hele tiden siddet med den formodning at det var
> arbejdsrelateret. og noget han ikke kunne undgå at deltage i....
> så med den opfattelse taget i betratning er mit svar herover skrevet....
Jaja, så når du skriver et indlæg, skriver du det kun på basis af noget,
du har læst for et stykke tid siden, og uden hensyntagen til noget, du
har læst i mellemtiden.
Typisk. Det er det, der gør diskussion med dig, Sabina, stort set umulig.
Carsten H.
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:449e93aa$0$14008$edfa...@dread15.news.tele.dk...
>
> Sabina H. wrote:
>
>> hvem siger ikke at barnet i lige netop DENNE weekend havde glædet sig
>> enormt til at se sin far.... er det så rimeligt af carsten at forvente at
>> hans exkone skal lege bussemand for ham, og fortælle barnet om
>> aflysningen??
>
> befinder sig.
Hun er 3, forstår det ikke.
Køre hende i børnehave mindst 2 gange om ugen, der tror hun også nogen gange
at hun skal hjem til mig efter børnehave, med mindre hendes mor lige har
gjordt hende opmærksom på at hun henter hende senere i børnehaven.
Carsten
Carsten H.
"Frank E. N. Stein" <fla...@mail.is> skrev i en meddelelse
news:pan.2006.06.25....@mail.is...
>>
>> ja... for det er jo ikke Carstens RET...
>
> Det er samværsret, ikke samværspligt.
Nemlig!
Og det er det min eks. ikke forstår, hendes argument er at hun har et papir
på jeg skal have hende (Papir på samværs aftale i Statsamtet)
Heidi B. Petersen
"Holst" <news...@shelter.dk> skrev i en meddelelse
>
>
> Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne og kan
> have endog meget svært ved at slippe for det.
>
weekend...Men derimod "weekend tur" med arbejdet og derfor syntes jeg at han
bare skal have en rigtig god weekend tur og nyde den, mens hans datter igen
(garanteret) bliver forbi gået...
> Sidder man selv i en fast mandag-fredag-stilling, så kan det åbenbart være
> meget svært at forstå sådant.
>
Næ... ikke specielt svært at forstå...
Holst
Heidi B. Petersen wrote:
>>Nu er der jo altså visse mennesker, som skal arbejde i weekenderne og kan
>>have endog meget svært ved at slippe for det.
>
> Nu lyder det jo ikke specielt som om, at manden skal på en hårdt arbejdende
> weekend...Men derimod "weekend tur" med arbejdet og derfor syntes jeg at han
> bare skal have en rigtig god weekend tur og nyde den, mens hans datter igen
> (garanteret) bliver forbi gået...
Hvis du læser Carstens indlæg, så tyder det jo absolut ikke på, at hun
generelt bliver forbigået. Det virker jo som om, Carsten gerne bruger
tid på sin datter.
Sabina H.
> Skal jeg have en dato for "erstatnings" samvær når jeg aflyser?
> Kan man ikke finde ud af det efterhånden?
du har ikke _ret_ til erstatningssamvær når du selv aflyser...
du kan foreslå det, og i et sådant tilfælde vil det være en god ide at have
et par valgmuligheder, for at vise velvilje....
men din exkone har ikke pligt til at give dig nogen former for erstatning på
det samvær du selv aflyser....
Sabina H.
> "Frank E. N. Stein" <fla...@mail.is> skrev i en meddelelse
> news:pan.2006.06.25....@mail.is...
>> On Sun, 25 Jun 2006 14:36:09 +0200, Sabina H. wrote:
>>
>>>>> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med
>>>>> jobbet, for at kunne være en god forælder??
>>>>> er det ikke naivt?
>>>>
>>>> Tilsværende har du jo nærmest den modsatte opfattelse: Nemlig at
>>>> faderen pinedød SKAL have denne weekend sammen med datteren, for at
>>>> kunne være en god forælder.
>>>>
>>>> Er det ikke naivt?
>>>
>>> jo da.... det er heller ikke det jeg siger... jeg siger blot at
>>> faderen skal
>>> være fleksibel og forsøge at få det bedste ud af samarbejdet,
>>> istedet for at
>>> holde hårdt mod hårdt.....
>>
>> Hvorfor er det kun faren der skal være fleksibel?
>
> Ja hvorfor?
>
> Nu har jeg feks. den ældste datter boende, hvor mange fæder har det
> fordi moderen ikke kan klare/overskud til 2 børn?
ja undskyld jeg siger det... men det ene øjeblik har du den store datter
fordi din ex ikke kan klare to børn, og det næste øjeblik kan den yngste
ikke komme med til det pasning du har arrangeret fordi hun er for krævende
opmærksomhedsmæssigt.....
jeg synes du burde droppe stridsøksen og koncentrere dig om dine børn....
Carsten H.
"Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:449ead77$0$60783$157c...@dreader1.cybercity.dk...
>
> nej, hun holder faktisk på barnets ret... hun har nemlig ikke RET til en
> weekend uden børn.... det eneste hun har ret til, er at afvise at give
> Carsten yderligere samvær udover det aftalte.... og det gør hun ikke.....
Barnets ret til at hendes far finder en anden pasningsløsning i hans samværs
weekende mener du vel!
> Carsten har selv forklaret at han har haft datteren fra lørdag til mandag
> indimellem... det kan kun lade sig gøre via moderens fleksibilitet...
> eller har du misset det?
Alternativ er at jeg slet ikke har noget samvær med hende den weekende og
hun ikke får noget tid for sig selv, så hvis hun ikke er fleksibel, må hun
vente endnu 14 dage for at få en fri weekend, og dem sætte hun meget højt.
Feks. har hun også vores store datte på weekende fra lørdag til mandag denne
gang, fordi jeg skulle på besøg til SanktHans fest hos nogen venner i
fredags og der vil jeg gerne have vores store datter med, fordi de også har
børn og de leger godt sammen og min datter er vild med at komme der ud.
>> Og nu digter du igen. Hvorfor tror du ikke at Carsten selv er mand
>> for at fortælle hende det?
>
> det finder vi jo kun ud af hvis carsten fortæller det.... men helt ærligt,
> men carstens holdninger på hvad han har ret til, så kunne jeg desværre
> godt mistænke ham for at lade moderen stå med ansvaret for det... det er
> jo hendes ansvar at tage sig af datteren når han ike "kan", ikk?
Hvor meget er der at forklare til et 3 årig barn?
Hun har ikke styr på uge dagene og jeg ser hende jævnligt.
> datteren får mindre samvær i sidste ende end det der er aftalt.... hun
> kommer til at mangle 2 dage, og får ikke muligheden for at indhente
> det.....
Hvorfor gør hun ikke det?
Der kommer da andre tidspunkter hvor jeg kan tage hende, har hende feks.i 17
dag i træk og jeg har kun 3 ugers ferie selv.
> og helt ærligt... hvis du gerne vil rygklappe Carsten, så værsgo..... hvis
> du virkelig tror det hjælper hans datter og samværet.... så fred være med
> jer.....
En aflyst weekend ud af 365 dage, helt ærligt, der kommer masser af andre
tidspunkter hvor jeg kan have hende på et helt år, der er flere helligedage
og ferier som vi slet ikke har lavet planer for endnu omkring børne, jeg kan
tage hende et par dage i efterårsferie, hvis jeg kan nå og optjene timer til
at holde fri og jeg har ikke brugt ferie/fridage.
Jeg kan gå ned i gården og lege med hende på legepladsen når hendes mor er
der nede sammen med hende.
Carsten
Carsten H.
> Carsten H. wrote:
>
>> Skal jeg have en dato for "erstatnings" samvær når jeg aflyser?
>> Kan man ikke finde ud af det efterhånden?
>
> du har ikke _ret_ til erstatningssamvær når du selv aflyser...
> du kan foreslå det, og i et sådant tilfælde vil det være en god ide at
> have et par valgmuligheder, for at vise velvilje....
> men din exkone har ikke pligt til at give dig nogen former for erstatning
> på det samvær du selv aflyser....
Så kan hun da bare lade vær!
Men så får hun også mindre tid til sig selv, jeg skal nok få mit behøv
dækket med hensyn til samvær med min datter de 17 dage jeg skal have hende
på ferie og det er jeg også sikker på min datter gør om der så skulle mangle
2 dage på et helt år.
Carsten
Sabina H.
> Sabina H. wrote:
>
>> hvad er det du ikke mener jeg forstår?
>
> At Carsten slet ikke er, som du gerne vil fremstille ham.
jeg tror du lægger noget i mine indlæg som ikke er der...
jeg forsøger ikke at fremstille carsten på nogen måde, det klarer han ganske
fint selv....
>> nu er det først kommet frem for ganske nylig at det var en gevinst
>> til noget jobrelateret... jeg har hele tiden siddet med den
>> formodning at det var arbejdsrelateret. og noget han ikke kunne
>> undgå at deltage i.... så med den opfattelse taget i betratning er mit
>> svar herover
>> skrevet....
>
> Jaja, så når du skriver et indlæg, skriver du det kun på basis af
> noget, du har læst for et stykke tid siden, og uden hensyntagen til
> noget, du har læst i mellemtiden.
altså hallo..... det svar DU før svarede på var skrevet på basis af noget
helt andet, end da jeg svarede på dit indlæg her før...
en usenettråd er ikke statisk, og der kommer hele tiden nye ting på bordet
som man kan forholde sig til.....
> Typisk. Det er det, der gør diskussion med dig, Sabina, stort set
> umulig.
vil du da lige styre dig..... du forholder dig også hele tiden til nye ting
i denne tråd, men jeg må ikke forholde mig til tingene efterhånden som
oplysningerne kommer på bordet??
get real!!
Sabina H.
> "Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:449e79b1$0$60786$157c...@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> faderen har 12 dage ud af 14 til at genoplade til datteren, til at
>> genfinde glæden og overskuddet i at se sin datter...
>> moderen har 2 dage ud af 14 hvor hun kan de samme ting...
>
> Moren har 7-8 timer hver dag alene for sig selv, mens datteren er i
> børnehaven og faren er på arbejde, altså alt i alt har moren langt
> mere tid til sig selv end fare har.
at være alene er ikke ensbetydende med at have mulighed for at genoplade....
et hjem har mange ting som der skal tages hånd om, også når man går hjemme
hver dag....
jeg kan sagtens huske fra mine dage som sygemeldt, at selv en simpel ting
som at handle, desværre kan tage en hel dag at overskue..... at skulle to
ting på en dag kan ganske enkelt meget hurtigt komme til at virke meget
uoverskueligt...
situationen er en ganske anden når man er i arbejde, fordi man der er oppe i
et helt andet gear....
det kan være meget svært at forstå for folk der aldrig har prøvet at gå
hjemme i længere tid af gangen....
> Det giver mellem 70 og 80 timers tid til sig selv for moderen på 14
> dage hvor faderen bare ønsker at få fri en weekende og få de små 46
> timer for sig selv som han så har tænkt sig af indhente en anden gang
du ahr jo to friweekender om måneden... hvorfor skal du have en ekstra? du
vælger det jo selv....
>> kan du ikke se der er en forskel??
>
> Nej!
det undrer mig ikke....
>> det mener du ikke datteren kan lære uden at faderen aflyser det i
>> forvejen sporadiske samvær de har?
>> du mener altså at faderen pinedød SKAL have denne weekend med
>> jobbet, for at kunne være en god forælder??
>> er det ikke naivt?
>
> Tror du ikke at min datter vil have det bedre med en far der har et
> godt forhold til sit arbejde og en oplevelse riger, selv om han må
> aflyse en weekende med hnede, for efterfølgende at have hende på
> ferie i 17 dage i træk?
jeg tror din datter har det bedre med en far der er nærværende og
prioriterer hende højere end et vundet arrangement med sit job.....
har du nogensinde prøvet at være tilmeldt et arrangement og så aflyse det
for at være sammen med dine børn?
har du set dem i øjnene når du fortæller dem direkte at du HAVDE en aftale,
men du aflyste den fordi du gerne ville lave noget KUN med dem??
det er mere værd end alverdens lønsedler.....
>>>> Burde du ikke som forælder, ønske din datter det bedste - inkl. en
>>>> mor med overskud?
>>>
>>> Og en ditto far?
>>
>> igen.... faderen har 12 dage ud af 14 til at opbygge overskuddet.....
>> moderen har 2..... get the picture??
>> i et forhold hvor begge forældre er til stede hele tiden, aflaster
>> forældrene hinanden indbyrdes.... det er ikke tilfældet når man står
>> alene med et barn..... der står man med det fulde ansvar hele
>> tiden...
>
> Omvendt, det er moderens eget valgt, jeg har tilbudt at have vores
> mindste datter boende fast.
så havde du jo blot haft et endnu større problem denne weekend..... har du
tænkt på det?
> Omvendt så har moderen glæde af vores datter 12 dage ud af 14 og jeg
> kun 2!
ja så kan jeg sku da slet ike forstå at du aflyser......
> Jeg har som sagt vores ældste datter boenden har jeg har haft hende
> alene i mere end 2 mdr. i træk uden at blive "aflastet" eller følt at
> jeg havet behov for at blive det, inden et fast samvær blev aftalt
> med hendes mor.
der er forskel på mennesker.... du skal også tænke på at hvor du arbejder og
ser mennesker hver eneste dag, så går din exkone alene hjemme og ser sikkert
ikke ret mange andre end dem hun møder i supermarkedet og i vaskerummet...
alle andre er jo også på job som dig.....
hvor du måske har behov for at være alene når du kommer hjem, så trænger hun
måske seriøst til at komme ud og se nogle mennesker i de weekender hun har
den mulighed.....
> En anden ting, vælger man feks. at flytte fra feks. sin mand og tage
> sit barn med, så må man også være indstillet på at man måske kommer
> til at stå helt alene med barnet, man skal ikke tage det som en
> selvfølge, at manden automatisk påtager sig samvær hver 14 dag, det
> opfattelse har jeg mødt mange gange fra kvinder, den mødes jeg også
> fra min eks. da hun valgte at flytte med vores mindste datter som den
> gang var lige under 1 år og ærligt talt, jeg følte ikke at jeg var
> parat til at have sådan en lille størelse alene over en hel weekende,
> jeg var bange/usikker på at jeg ikke kunne tage vare på hende og så
> skal man ikke presses til det, havet intet at gøre med at jeg ikke
> vil have hende, men så skulle jeg bare ikke være alene om det, jeg
> havet jo også vores datter på 5 år den gang, som jeg ikke havet noget
> besvære eller utryghed ved at have. Har da været alene med vores
> mindste da hun kun var ganske få mdr. i et par timer, men jeg er
> hjælpeløs og usikker når det kommer til sådan små størrelser.
så må du jo finde den hjælp du skal have, i stedet for at igen skyde
ansvaret fra dig.... et træk jeg oplever er ret fremtrædende hos dig.... det
er altid alle andres skyld når der sker ting i dit liv...
Sabina H.
> "Sabina H." <sab...@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:449ead77$0$60783$157c...@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> nej, hun holder faktisk på barnets ret... hun har nemlig ikke RET
>> til en weekend uden børn.... det eneste hun har ret til, er at
>> afvise at give Carsten yderligere samvær udover det aftalte.... og
>> det gør hun ikke.....
>
> Barnets ret til at hendes far finder en anden pasningsløsning i hans
> samværs weekende mener du vel!
nej, barnets ret til at se sin far, mener jeg.... du blander tingene
sammen....
>> Carsten har selv forklaret at han har haft datteren fra lørdag til
>> mandag indimellem... det kan kun lade sig gøre via moderens
>> fleksibilitet... eller har du misset det?
>
> Alternativ er at jeg slet ikke har noget samvær med hende den
> weekende og hun ikke får noget tid for sig selv, så hvis hun ikke er
> fleksibel, må hun vente endnu 14 dage for at få en fri weekend, og
> dem sætte hun meget højt.
som beskrevet andetsteds, så er det ofte et stort behov når man går alene
hver eneste dag....
> Feks. har hun også vores store datte på weekende fra lørdag til
> mandag denne gang, fordi jeg skulle på besøg til SanktHans fest hos
> nogen venner i fredags og der vil jeg gerne have vores store datter
> med, fordi de også har børn og de leger godt sammen og min datter er
> vild med at komme der ud.
fint at i kan finde den løsning.... men hvad var der så i vejen med at du
feks havde den lille fra søndag til tirsdag i denne omgang?
>>> Og nu digter du igen. Hvorfor tror du ikke at Carsten selv er mand
>>> for at fortælle hende det?
>>
>> det finder vi jo kun ud af hvis carsten fortæller det.... men helt
>> ærligt, men carstens holdninger på hvad han har ret til, så kunne
>> jeg desværre godt mistænke ham for at lade moderen stå med ansvaret
>> for det... det er jo hendes ansvar at tage sig af datteren når han
>> ike "kan", ikk?
>
> Hvor meget er der at forklare til et 3 årig barn?
> Hun har ikke styr på uge dagene og jeg ser hende jævnligt.
tror du ike en 3 årig opdager at far ikke henter hende??
jeg tror en 3 årig er mere opfattende end du regner med.....
just for the record....
har du tænkt dig selv at fortælle din datter at hun ikke skal hjem til dig,
eller overlader du det til hendes mor?
>> datteren får mindre samvær i sidste ende end det der er aftalt....
>> hun kommer til at mangle 2 dage, og får ikke muligheden for at
>> indhente det.....
>
> Hvorfor gør hun ikke det?
har du aftalt et erstatningssamvær??
> Der kommer da andre tidspunkter hvor jeg kan tage hende, har hende
> feks.i 17 dag i træk og jeg har kun 3 ugers ferie selv.
[ironi on]
årrrh sølle stakkel... KUN 3 uger.... pfffff.... (ryster på hovedet og
tænker, forkælede nar, han skulle bare vide)
[ironi off]
>> og helt ærligt... hvis du gerne vil rygklappe Carsten, så
>> værsgo..... hvis du virkelig tror det hjælper hans datter og
>> samværet.... så fred være med jer.....
>
> En aflyst weekend ud af 365 dage, helt ærligt, der kommer masser af
> andre tidspunkter hvor jeg kan have hende på et helt år, der er flere
> helligedage og ferier som vi slet ikke har lavet planer for endnu
> omkring børne, jeg kan tage hende et par dage i efterårsferie, hvis
> jeg kan nå og optjene timer til at holde fri og jeg har ikke brugt
> ferie/fridage.
> Jeg kan gå ned i gården og lege med hende på legepladsen når hendes
> mor er der nede sammen med hende.
du kan en masse..... men gør du det hvis der nu kommer lignende tilbud på
bordet igen?
Sabina H.
>> du har ikke _ret_ til erstatningssamvær når du selv aflyser...
>> du kan foreslå det, og i et sådant tilfælde vil det være en god ide
>> at have et par valgmuligheder, for at vise velvilje....
>> men din exkone har ikke pligt til at give dig nogen former for
>> erstatning på det samvær du selv aflyser....
>
> Så kan hun da bare lade vær!
flot holdning ;)
du er god til at holde på din ret.... måske burde din exkone være lige så
god til at holde på sin.....
> Men så får hun også mindre tid til sig selv, jeg skal nok få mit behøv
> dækket med hensyn til samvær med min datter de 17 dage jeg skal have
> hende på ferie og det er jeg også sikker på min datter gør om der så
> skulle mangle 2 dage på et helt år.
i år er det 2 dage... til næste år er det 4.. næste år igen måske 6.....
hvornår stopper det?
hvornår sætter du din datters behov over dit eget?
Carsten H.
>
>> Så kan hun da bare lade vær!
>
> flot holdning ;)
> du er god til at holde på din ret.... måske burde din exkone være lige så
> god til at holde på sin.....
Hun kan da bare holde på sin ret, det er jo sådan set også hvad hun gør ved
at tro at det er min opgave at skaffe barnepige for den weekend jeg ikke kan
have samvær, hun har det jo på papir! :-)
>> Men så får hun også mindre tid til sig selv, jeg skal nok få mit behøv
>> dækket med hensyn til samvær med min datter de 17 dage jeg skal have
>> hende på ferie og det er jeg også sikker på min datter gør om der så
>> skulle mangle 2 dage på et helt år.
>
> i år er det 2 dage... til næste år er det 4.. næste år igen måske 6.....
> hvornår stopper det?
> hvornår sætter du din datters behov over dit eget?
Årr, nu må du skulle holde op!
Sådan noget skide ynk!
Jeg køre min datter i børnehave flere gange om ugen, ser hende på alle andre
tider, skulle jeg så ikke sætte mine datters behov højt!
Jeg svigter ikke min datter ved at aflyse en gang eller skubbe det et par
dage, nu må du sgu slappe lidt af!
Det er simpelthen for plat og gøre for meget ud af ingen ting og at hendes
mor beder mig at skaffe en barnpige for den weekend jeg må aflyse mit
samvær, er sgu da for hendes side at sætte sit eget behov højre end vores
datters.
Det er sgu alt for pylleret, faktis mere skadeligt end til gavn!
Carsten