World of Warcraft og børn
Markus B
Warcraft online? Min 8-årige nevø er allerede i fuld gang men jeg føler mig
ikke rigtigt parat til at give min jævnaldrende søn lov endnu. I min nevøs
klasse har flere af kammeraterne en konto hvilket ikke er tilfældet i min
søns klasse, og jeg føler egentlig også et vist ansvar overfor de andre
forældre til ikke at være medvirkende til at skabe et nyt behov blandt
klassekammeraterne. Jeg indrømmer blankt at jeg intet kender til selve
spillet.
Holst
Markus B wrote:
Jeg har en flok 9-årige spejdere, og flere af knægtene er allerede
garvede WoW-spillere. Det har jo så givet dem et fællesskab med min
23-årige assistent, som vist bruger det meste af sin fritid på WoW.
Så jeg tror egentlig ikke, at det er unormalt, at 8-årige begynder at
spille WoW.
Ligesom dig kender jeg absolut intet til spillet. Skal man kunne udtale
sig, om det er rimeligt at 8-årige spiller WoW, er man nok nødt til selv
at sætte sig ind i spillet.
Men hvorfor vil du ikke give din 8-årige søn lov? Hvad er din
begrundelse for det (ud over ikke at skabe et nyt behov blot hans
klassekammerater)?
Andre af mine spejdere aner derimod overhovedet ikke, hvad WoW er for
noget. Til gengæld - fortalte en af børnenes mødre mig - besøger de så
6969.dk i fritteren. Og hold da op, der er da noget for enhver smag der.
Så kan man jo overveje, hvad der er værst.
Toke Eskildsen
> Ligesom dig kender jeg absolut intet til spillet. Skal man kunne
> udtale sig, om det er rimeligt at 8-årige spiller WoW, er man nok
> nødt til selv at sætte sig ind i spillet.
Jeg vil starte med at melde at jeg ikke selv spiller Wow. Det er et
meget bevidst valg. Jeg snakker med en del mednørder der gør og har af
interesse læst forskellige artikler om emnet.
Givet min manglende praktiske erfaring kan jeg sagtens have fået galt
fat i noget, men det skal ikke forhindre mig i at give et bud:
World of Warcraft er et online "rollespil" i en fantasyverden.
Rollespil er i anførselstegn, for normalen er at det handler om at have
en karakter med seje våben, så man bedre kan kvadre orker og andet
skidtfolk man møder på sin vej. Ikke meget rollespil i det (undskyld,
det er lidt en kæphest, jeg lader den del hvile nu).
Det gode og samtidig det problematiske ved WoW og lignende spil er at
de handler om at spille sammen med andre. Det er ikke krævet, men klart
det sjoveste. Man går på samtidig fra forskellige computere og ens
karakterer drager på eventyr (læs: Ud for at tæve monstre). Det er jo
fedt nok.
Nuvel, der er i hvert fald to elementer ved WoW, som man bør være
opmærksom på. Det ene element er at spillerne hurtigt organiserer sig i
rimelig faste grupper, for at klare de store opgaver. Det betyder at
der er et pres på spillerne for at være til stede, når der skal laves
raids. Det er ok hvis det foregår som en fast fredagsbegivenhed, men
problematisk hvis gruppen kræver at hver spiller stiller op klokken 8
hver aften, klar til flere timers sværd og troldom.
Det andet element er tidsforbruget vs. udbyttet. Ens karakter i spillet
har et vist niveau af styrke (om det så måles fysisk eller mere
abstrakt som magi m.m. er ligegyldigt her). I starten af spillet stiger
man hurtigt i niveau, man får ting der giver betragtelige fordele
(relativt til hvad man starter ud med) og møder nye og spændende
udfordringer. Efterhånden som tiden går, bliver der længere og længere
mellem gaverne. Der skal arbejdes stadigt mere for at stige i graderne
og stige det bliver man nødt til, for at opleve de større ting og
følges med de andre.
Nå, hvad skal man som opmærksom forældre gøre? Min knægt er ikke nået
dertil endnu, men var han det, ville jeg tage kontakt til forældrene
til de børn han var i gruppe med. Her kan der så aftales en eller anden
ordning der skal modvirke at det går amok i "Kom nu, du skal også på i
aften, for vi har det her Vildt Vigtige raid og har brug for en
healer!".
Hvis man ikke får det fælles fodslag på plads, har jeg svært ved at se
hvordan man kan undgå at det bliver en stadig tilbagevendende konflikt
med ens WoW-spillende børn. I starten vil det nok gå godt, for der er
de ikke rutinerede og synes bare det er sjovt at gå på rov sammen - er
man ikke med, er det bare ærgerligt for en selv. Men med tiden slår
spillets mekanismer igennem og kræver bedre organisering og mere
disciplin blandt de deltagende.
--
Far + digitalkamera + webserver = http://ekot.dk/dagbog/
Trine Kornum Christiansen
Lige et par facts på bordet:
Ud over at spillet koster 14,99 euro i sig selv, så er der en
udvidelse som koster 19,99 euro. Derudover kommer et
månedligt gebyr på 12,99 euro, altså 100 kroner.
Det lader til at der er implementeret et forældre-kontrol-system i
spillet, så forældrene kan bestemme i hvilke tidsrum på hvilke dage
barnet må logge ind og spille.
Mvh Trine
vvv
"Markus B" <m...@m.com> skrev i en meddelelse
news:47d65d26$0$2097$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Der er sådan set ikke nogen alder der er "for tidelig" til WoW, forstået på
den måde at det næppe kan ryste sarte sjæle. Så på det punkt ingen alarm.
To ting du skal tænke på med WoW:
For det første koster det penge, ikke bare at købe spillet, men også et
beløb hver måned for at spille med. (det gjorde i hvert fald da jeg
spillede) Personligt vil jeg ikke betale faste beløb for ungernes spil, det
må de selv gøre når de bliver gamle nok.
For det andet tager WoW utroligt lang tid når man først kommer rigtigt ind i
spillet. Det gør man nok ikke når man er otte, men når han er 10-12
risikerer du en knækt der ikke har andet i tankerne.
Ikke at jeg siger du ikke skal give lov, du skal bare have ovenstående i
tankerne.
vv
>
>
Sabina H.
news:47d65d26$0$2097$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Jeg synes de andre har formået at give noget info, som giver dig lidt mere
indsigt i hvordan det hele hænger sammen, jeg tænkte dog lige at jeg ville
komme med et indspark fra en forælder...
Min søn (på nu knapt 14 år) har først fået lov at spille WoW da han blev
11....
det er der flere årsager til...
1, jeg mente, som du, ikke at der var nogen grund til at "udvikle" et behov
for at spille
2. jeg var IKKE indstillet på at betale det det kostede at spille det.
3. jeg var ikke overbevist om at jeg synes det var en fantastisk ide at han
skulle kastes ud i sådan en "verden" før jeg var overbevist om at han var
mentalt klar til det.
da han så endelig fik lov at spille var det med begrænset tilgang... han fik
spillet i en fødselsdagsgave af andre, men ikke med onlineadgang som
udgangspunkt.... dertil kom der så at man i perioder kan købe en to ugers
"trial edition" for et minimum af penge (jeg mener det er 20 - 50 kr -
afhængig af udgivelsestidspunkt) og dem købte han nogle af, for sine egne
penge.
derudover har han i perioder haft en kammerart på besøg som har haft login
til WoW, som de så har brugt i fælleskab.....
da han så endelig var ved at være derhenne hvor han selv kunne betale for
det, (for et års tid siden) fik han den ide, at det gad han egentlig ikke,
han ville hellere vente til det nye online warhammer kommer til vinter.....
så i går kommer han så og siger at han gerne vil spille WoW alligevel, og
det er så det der er oppe tildebat lige nu...
betingelsen er at han betaler det selv...
læs evt mere om selve spillet her:
http://www.worldofwarcraft.com/info/faq/general.html
--
Knus,
Sabina
Marianne
Mine to børn spiller WoW. Drengen er 10 og pigen er 8. Jeg selv spiller
også.
Jeg anskaffede spillet for ca. 1 år siden, da min søn havde prøvet det og
var begejstret. For at hjælpe ham i gang, købte jeg en konto til mig selv
også (for at vi kunne spille sammen), og min tanke var, at vil så skulle
chatte sammen - sønnike er nemlig ikke så let at drive til skriveriet. Det
virkede/virker fint. Det største problem er, at opgaverne/quests er på
engelsk, hvilket han ikke magter. Så må jeg 'løbe i forvejen' og guide ham
igennem. Normalt gider han ike opgaverne så meget, men visse pågaver må man
igennem for at få fat i bestemte, værdifulde skatte, og så er der ingen vej
udenom.
Pigen udfører omhyggeligt alle de gåder, der hører til i et område. Igen og
igen. Hun 'kan' alle figurtyperne, og hun går benhårdt efter at få fat i det
tøj, hun finder særlig flot (hvilket er lilla kjoler). Hun har fundet ind i
en fast gruppe og skriver med især to af de andre. De aftaler at spille fx
kl 18 en dag, og så gør de det.
For mit eget vedkommende gik der en tid før jeg fangede pointen med spillet.
Men så greb det mig. Jeg har 1 figur på højt niveau (samlet spilletid -
komprimeret sammen i alt - 28 dage) og 3 på mellemniveau og en række på lavt
niveau til hjælp for børnene. Jeg skal hilse at sige, at det giver
'street-credit' hos drengens kammerater, når de kan få lov at spille med min
højniveau figur - de går/rider dog kun lidt rundt. Og jeg har en særlig
værdifuld opskrift på noget mad, som man skal fange en bestemt fisk for at
kunne lave - og hvis de selv fanger fiskene, får de lov at beholde
WoW-pengene, vi kan sælge den for.
WoW bliver ofte overført til andre lege. Fx de almindelige 'Battlegrounds'
eller til leg med legosværd i haven.
Har du brug for en 'live'-intro til WoW så hjælper jeg dig gerne i gang
derinde i universet. Køb spillet og en konto (der er vist 1 mds prøve med
ved køb), så laver jeg en ny figur, hvor du gør, og så aftaler vi bare en
tid .....
mvh
Marianne
Ditmar
Min søns engelskkundskaber strøg i vejret, da han begyndte at spille for
et par år siden. Han er 11 nu.
Som følge af det, begyndte faderen at spille på fransk, da han er ved at
lære sproget.
De skal dels læse en masse på et fremmedsprog, og dels skal de
kommunikere via chat med en masse unger/spillere, der skriver et andet
sprog.
Der går naturligvis meget tid med det, men jeg tror ikke, de tager spor
skade af det - det er ikke noget jeg har observeret her i huset i al fald.
Ditmar
Marianne
"Ditmar" <no....@vilikke.invalid> skrev i meddelelsen
news:49cf68b4$0$90275$1472...@news.sunsite.dk...
Det er et helt vidunderligt spil. Både min datter på 9 og min søn på 11 har
spillet i 1,5 år - jeg selv ligeså. Børnene bruger det meget forskelligt.
Pigen har mange (danske) venner, som hun spiller med - dog stopper hun før
det bliver kompliceret (omkr niveau 35). Og så kan hun godt lide at lave det
forskellige tøj - og bomber. Sønnen går mere op i de forskellige
kampstrategier, og han spiller mest med venner fra det virkelige liv. De
spiler vel 2 eftermiddage om ugen, 3 unger ad gangen.
Jeg selv vil godt op i højt niveau og gøre de sværere ting.
Her var det også det sproglige, som gjorde, at jeg synes det var en god ide.
Både for mit eget vedkommende og mine børns. I øjeblikket bor jeg i
udlandet, men vi spiller om aftenen, mine børn og jeg, sammen. Det er ganske
hyggeligt.
mvh
Marianne