IT uddanelser - hvilken en?
Silas Alstrup
Først: kan det virkelig passe at der ikke findes en dansk gruppe om
uddanelse?!
Nå, mit spørgsmå er som følgene: jeg er meget computerintereseret og ved, at
det er det jeg skal have en eller anden uddanelse med. Men jeg syntes
mulighederne er blevet totalt uoverskulige...Jeg ved at jeg skal ikke have
en eller anden 1-2 årig uddanelse hvor man lære ligegyldige ting som jeg
allerede ved, for dem er der allerede for mange af på markedet. Men af
"rigtige" uddanelser kunne jeg godt tænke mig at vide hvad forskelen er på:
datamatiker, datanom, datalog, dataingerinør, [insæt datauddanelse]. Hvad er
i evt igang med, hvor og hvad kan i anbefalde? er Gymnasie krævet? Bare kom
med en masse råd, tips, og vejledning til en lettere forviret ung dreng fra
10. klasse, så ville jeg blive glad :)
Hilsen silas - Zubject
Torben AEgidius Mogensen
>Først: kan det virkelig passe at der ikke findes en dansk gruppe om
>uddanelse?!
Denne gruppe er da om dette.
>Nå, mit spørgsmå er som følgene: jeg er meget computerintereseret og ved, at
>det er det jeg skal have en eller anden uddanelse med. Men jeg syntes
>mulighederne er blevet totalt uoverskulige...Jeg ved at jeg skal ikke have
>en eller anden 1-2 årig uddanelse hvor man lære ligegyldige ting som jeg
>allerede ved, for dem er der allerede for mange af på markedet. Men af
>"rigtige" uddanelser kunne jeg godt tænke mig at vide hvad forskelen er på:
>datamatiker, datanom, datalog, dataingerinør, [insæt datauddanelse]. Hvad er
>i evt igang med, hvor og hvad kan i anbefalde? er Gymnasie krævet? Bare kom
>med en masse råd, tips, og vejledning til en lettere forviret ung dreng fra
>10. klasse, så ville jeg blive glad :)
"Datalog" er titlen på en person med en kandidatgrad i datalogi på et
universitet. Titlen er dog ikke beskyttet, så enhver kan kalde sig
dette, men det er ikke udbredt at folk misbruger titlen. Der er
datalogiske uddannelser på Københavns Universitet, Syddansk
Universitet (Odense), Aalborg, Aarhus og Roskilde universiteter.
Form og indhold er lidt forskellig, men de er alle 5-årige uddannelser
med et relativt højt teoretisk indhold (selv om man de fleste steder
også får betragtelig praktisk erfaring).
Man kan også gå ud fra et universitet efter tre år med en
bachelorgrad i datalogi.
Datamatikeruddanelsen er en 2 1/2-årig fuldtidsuddannelse, som er mere
praktisk orienteret end datalogiuddannelsen. Specielt bliver der lagt
mere vægt på arbejdsprocessor i virksomheder, der udvikler software.
Det er handlesskolerne, der står for denne uddannelse.
Dataingeniør er en 5-årig ingeniøruddannelse med speciale indenfor
datalogi og hardware. Den er ca. på niveau med datalogi-uddannelsen,
men kan have fokus mere mod hardware (selvom dette ikke er krævet).
Jeg ved ikke nok om datanom-uddannelsen til at give dig et
fyldestgørende svar. Jeg ved faktisk ikke engang om den stadig
eksisterer.
Både datalogi og dataingeniør kræver studentereksamen eller
tilsvarende adgangsgivende eksamen (HF, teknisk skole osv.), og såvidt
jeg ved gør datamatikeruddannelsen det samme. På nogle universiteter
kræves matematik på A-niveau, men f.eks. Københavns Universitet kræver
kun B-niveau til Datalogi. Det er dog ikke garanteret, at det bliver
ved at være sådan, så det er nok en god ide, at vælge A-niveau.
Desuden er stort set alle bøger på datalogistudierne skrevet på
engelsk, så det er en god ide at tage dette på gymnasieniveau.
Det er iøvrigt ikke nogen god ide at tage datamatikeruddannelsen og
bagefter skifte til en datalogiuddannelse i håb om at man kan få
overført sine kurser. For tiden giver Københavns Universitet mindre
end et års fuldtidsstudiekredit for en datamatikeruddannelse.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Jakob V
> universitet. Titlen er dog ikke beskyttet, så enhver kan kalde sig
> dette, men det er ikke udbredt at folk misbruger titlen. Der er
> datalogiske uddannelser på Københavns Universitet, Syddansk
> Universitet (Odense), Aalborg, Aarhus og Roskilde universiteter.
> Form og indhold er lidt forskellig, men de er alle 5-årige uddannelser
> med et relativt højt teoretisk indhold (selv om man de fleste steder
> også får betragtelig praktisk erfaring).
Hvad med DTU? Tilbyder de ikke noget i denne retning?
snip
> Både datalogi og dataingeniør kræver studentereksamen eller
> tilsvarende adgangsgivende eksamen (HF, teknisk skole osv.), og såvidt
> jeg ved gør datamatikeruddannelsen det samme. På nogle universiteter
> kræves matematik på A-niveau, men f.eks. Københavns Universitet kræver
> kun B-niveau til Datalogi. Det er dog ikke garanteret, at det bliver
> ved at være sådan, så det er nok en god ide, at vælge A-niveau.
> Desuden er stort set alle bøger på datalogistudierne skrevet på
> engelsk, så det er en god ide at tage dette på gymnasieniveau.
Du skal på en gymnasiel uddannelse. Der er ingen vej uden om, hvis du vil
have en uddannelse. Ellers skal du sidde og programmere dag ud og dag ind og
så starte dit eget firma når du bliver 18...meeen
Et lille råd fra en formentligt kommende datalogi elev på Virum gymnasie.
Tag matematisk linie og hold dig væk fra Kemi. Det er sindsygt svært og du
får ikke brug for det. Mange gymnasier tilbyder desuden datalogi på B-niveau
i 2. eller 3.g.
Mvh. Jakob V
CHRistian
>får ikke brug for det. Mange gymnasier tilbyder desuden datalogi på B-niveau
>i 2. eller 3.g.
Er du sikker på, at det ikke er C-niveau? Mellemniveau er C-niveau for
Datalogi.
--
123456789 123456789 123456789 123456789 123456789 123456789 123456789 12
Tilfældig-Signatur-prog-test,8: http://members.nbci.com/chrzzz/soft/s2f/
WWW som det ville se ud set med usenetøjne ;-)....
http://www.whitehat.dk/cbh/ng-gas/
Jens Jensen
> Tag matematisk linie og hold dig væk fra Kemi. Det er sindsygt svært og du
> får ikke brug for det. Mange gymnasier tilbyder desuden datalogi på
B-niveau
> i 2. eller 3.g.
At kemi er sindssygt er vel lige så rigtigt, som at datalogi eller matematik
er sindssygt svært. Der kræves nogle steder kemi på mellemniveau for kunne
læse "data" fx RUC, og det ville være dumt ikke at tage det, hvis man senere
fortryder studiet og vælger et andet, som kræver det .
Rene Iversen
den svarer vist på mange måder til datamatiker, bortset fra at det er en
deltidsuddannelse. Der er vist endda en bredere fagrække, og man behøver
såmænd ikke at fuldføre studiet, da fagene kan tages som enkeltfag og kan
bruges til videreuddannelse...
Mvh.
Rene
Torben AEgidius Mogensen skrev i meddelelsen <93cli1$8...@grimer.diku.dk>...
Rene Iversen
Rene Iversen skrev i meddelelsen <93d74m$1hpq$1...@news.net.uni-c.dk>...
Jens Jensen
Rene Iversen <rive...@mail.ikasths.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:93d7a6$1mro$1...@news.net.uni-c.dk...
> jeg har forresten en større tryk-sag hvis du er interesseret...
Er det den tryksag, som gennemgår samtlige 238 uddannelsesmuligheder inden
for IT og de ca 120 forskellige IT-uddannelsessteder?
Jeg har læst, at den koster 95 kr i Politikens internetsektion, men de
glemte at skrive hvorhenne man kan købe den..
Martin Schultz
wrote:
>"Jakob V" <jak...@excite.com> wrote:
>
>>får ikke brug for det. Mange gymnasier tilbyder desuden datalogi på B-niveau
>>i 2. eller 3.g.
>
>Er du sikker på, at det ikke er C-niveau? Mellemniveau er C-niveau for
>Datalogi.
Der hvor jeg går er det c niveau. B niveau er 2 årigt.
David Fischer
Torben AEgidius Mogensen wrote [SNIP]:
> "Datalog" er titlen på en person med en kandidatgrad i datalogi på et
> universitet. Titlen er dog ikke beskyttet, så enhver kan kalde sig
> dette, men det er ikke udbredt at folk misbruger titlen. Der er
> datalogiske uddannelser på Københavns Universitet, Syddansk
> Universitet (Odense), Aalborg, Aarhus og Roskilde universiteter.
> Form og indhold er lidt forskellig, men de er alle 5-årige uddannelser
> med et relativt højt teoretisk indhold (selv om man de fleste steder
> også får betragtelig praktisk erfaring).
Det er korrekt at datalog ikke er en titel men snare en massebetegnelse,
som også dækker de mere kommercielle uddannelsesfabrikker :) Men civil
ingeniør og cand. scient. Datalog er begge beskyttede titler. Vær dog
lige opmærksom på at til trods for at disse uddannelse betegnes og er
nomeret som 5 årige, tager de som regel ca. hhv. 6 og 7 år. Mao. der er
tid til at forberede sig godt med f.eks. en gymnasieuddannelse med
matematik og fysik på højt niveau samt datalogi.
> Man kan også gå ud fra et universitet efter tre år med en
> bachelorgrad i datalogi
Ja det kan man, men der er stort set ikke nogen som gør dette, da
overbygningen (de sidste 2 år) på datalogi er spændende og efter min (og
de flestes) overbevisning også de nemmeste (læs hurtigeste) at
gennemføre. Desuden lader det ikke til at erhvervslivet har opdaget
bachelorgraden, men det er vel også Okay.
Med venlig hilsen
David Fischer (forhåbentligt cand. scient. Datalog år 2001).
--
David Fischer Phone (+45) 38 28 14 88
Smørumvej 295 ST TV Cellular: (+45) 26 83 73 94
2700 Brønshøj Fax & Voicemail: (+45) 35110000 - 01211
Denmark URL: http://www.diku.dk/students/dinoto
E-mail: da...@software.dk
Per Erik Ronne
> > Man kan også gå ud fra et universitet efter tre år med en
> > bachelorgrad i datalogi
>
> Ja det kan man, men der er stort set ikke nogen som gør dette
Man kan faktisk også gå ud efter tre år med en exam.scient.-grad i
datalogi, noget der dog kun giver ret til optagelse i PROSA.
Exam.scient.-graden består af første del af datalogi + faget Datalogisk
Praktik. Altså en ren bifagseksamen i datalogi. Datalogi er på 1. del
normeret til tre år på /halv tid/; i praktis vil det dog sige /fuld
tid/, da de færreste er i stand til at læse andet fag samtidig
[arbejsindsatsen er faktisk så stor at det ikke rigtigt er muligt]. Men
det er altså normeringen der her er afgørende for at det ikke kan kaldes
en bachelorgrad, selv om en amerikansk professor [Hugh Tucker?] ansat på
Datalogisk Institut ved Københavns Universitet mener at den svarer til
en amerikansk bachelorgrad.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Simon Mikkelsen
dk.edb skulle vide at
<mltj5t8ds8m6qpmd5...@news.inet.tele.dk>.
>>får ikke brug for det. Mange gymnasier tilbyder desuden datalogi på B-niveau
>>i 2. eller 3.g.
>
>Er du sikker på, at det ikke er C-niveau? Mellemniveau er C-niveau for
>Datalogi.
Det er kun på c-niveau. Uden at kende dataloguddannelsen, vil jeg mene at
man alligevel får det lidt lettere (specielt i starten), hvis man har taget
dette fag.
--
Mvh. Simon Mikkelsen, stud. ing.
www.zipban.dk - gratis reklame til din hjemmeside
Simon Mikkelsen
dk.edb skulle vide at <U_j66.9424$%c2.4...@news010.worldonline.dk>.
>Nå, mit spørgsmå er som følgene: jeg er meget computerintereseret og ved, at
>det er det jeg skal have en eller anden uddanelse med. Men jeg syntes
>mulighederne er blevet totalt uoverskulige...Jeg ved at jeg skal ikke have
>en eller anden 1-2 årig uddanelse hvor man lære ligegyldige ting som jeg
>allerede ved, for dem er der allerede for mange af på markedet. Men af
>"rigtige" uddanelser kunne jeg godt tænke mig at vide hvad forskelen er på:
>datamatiker, datanom, datalog, dataingerinør, [insæt datauddanelse]. Hvad er
>i evt igang med, hvor og hvad kan i anbefalde? er Gymnasie krævet? Bare kom
>med en masse råd, tips, og vejledning til en lettere forviret ung dreng fra
>10. klasse, så ville jeg blive glad :)
Som andre også har sagt, skal du gennem gymnasiet ol., og det vil være en
rigtig god idé at tage matematisk linie (hvis gymnasie) og med matematik på
A-niveau.
Jeg er selv ved at afslute første semester på den nyt diplomingeniør i
informations- og kommunikationsteknologi på IOT (www.iot.dk), og er indtil
vidre glad for det.
IT-igeniøruddannelsen er efter min mening fokuseret på formidling af
information og opbygning af informationssystemer.
På menneskesprog er det meget softwareudvikling, kommunikation, design,
automatisation ol.
IT-ingeniøruddannelsen er dog så ny, at den langt fra er planlagt 100%. På
IOT ved vi kun hvilke fag vi skal have i 2. semester - resten er ikke
endeligt bestemt.
Den varer 3 1/2 år, og man vil sandsynligvis kunne få merit til
størstedelen af kurserne man har taget, hvis man vil fortsætte på
datalogstudiet.
Per Erik Ronne
> IT-ingeniøruddannelsen er dog så ny, at den langt fra er planlagt 100%. På
> IOT ved vi kun hvilke fag vi skal have i 2. semester - resten er ikke
> endeligt bestemt.
>
> Den varer 3 1/2 år, og man vil sandsynligvis kunne få merit til
> størstedelen af kurserne man har taget, hvis man vil fortsætte på
> datalogstudiet.
Næppe, da 1. del er temmelig "sammenknyttet".
--
Cand.scient. Per Erik Rønne <datalogi, engelsk>
Torben AEgidius Mogensen
>Man kan faktisk også gå ud efter tre år med en exam.scient.-grad i
>datalogi, noget der dog kun giver ret til optagelse i PROSA.
Exam.scient blev afskaffet ved indførelsen af bachelorgraden.
>Exam.scient.-graden består af første del af datalogi + faget Datalogisk
>Praktik. Altså en ren bifagseksamen i datalogi. Datalogi er på 1. del
>normeret til tre år på /halv tid/; i praktis vil det dog sige /fuld
>tid/, da de færreste er i stand til at læse andet fag samtidig
>[arbejsindsatsen er faktisk så stor at det ikke rigtigt er muligt]. Men
>det er altså normeringen der her er afgørende for at det ikke kan kaldes
>en bachelorgrad, selv om en amerikansk professor [Hugh Tucker?] ansat på
>Datalogisk Institut ved Københavns Universitet mener at den svarer til
>en amerikansk bachelorgrad.
Det er længe siden Hugh Tucker var ansat på DIKU, og da var han kun
adjunkt.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Jesper Brunholm
> Simon Mikkelsen <div-m...@zip.dk> wrote:
> > Den varer 3 1/2 år, og man vil sandsynligvis kunne få merit til
> > størstedelen af kurserne man har taget, hvis man vil fortsætte på
> > datalogstudiet.
>
> Næppe, da 1. del er temmelig "sammenknyttet".
Det ville klæde en mand som tilsyneladende ved så meget om sagen at
argumentere lidt mere for sagen når han modargumenterer noget som en
studerende har fået oplyst på sin uddannelse...
Venlig Hilsen
Jesper Brunholm
"-------------------------------------
" H C Andersen-Centrets sider: <http://www.andersen.sdu.dk/indhold.html>
"-------------------------------------
Niels Teglsbo
[Gymnasia-datalogi]
> Det er kun på c-niveau. Uden at kende dataloguddannelsen, vil jeg mene at
> man alligevel får det lidt lettere (specielt i starten), hvis man har taget
> dette fag.
På Københavns Universitet starter man med at programmere i SML, der ikke
minder meget om noget programmering man har set før, og derefter Java.
Min datalogi-undervisning på gymnasiet var i Comal80, Pascal, Excel og
en lille processor-emulator, så man lærte en smule maskinkode.
Selvom man ikke bruger præcis de sprog på universitetet er det en fordel
at have programmeret før (selvom det ikke er et krav).
--
Niels, The Offspring Mailinglist www.image.dk/~teglsbo
Simon Mikkelsen
dk.edb skulle vide at <1emz65y.13ez7j81g07dhcN%se...@diku.dk>.
>> IT-ingeniøruddannelsen er dog så ny, at den langt fra er planlagt 100%. På
>> IOT ved vi kun hvilke fag vi skal have i 2. semester - resten er ikke
>> endeligt bestemt.
>>
>> Den varer 3 1/2 år, og man vil sandsynligvis kunne få merit til
>> størstedelen af kurserne man har taget, hvis man vil fortsætte på
>> datalogstudiet.
>
>Næppe, da 1. del er temmelig "sammenknyttet".
Vi har fået at vide, at man å elektroingeiøruddannelsen får næsten 100%
merit, og at man derfor regner med at det samme vil kunne opnås på
IT-ingeiøruddannelsen.
IT-ingeiøruddannelsen er dog meget forskellig fra skole til skole, så det
er op til de enkelte universiteter og skoler at forhandle hvor meget.
Envidre fik vi oplyst, at selvom man får at vide fra universitet, at man
som IT-ingeiør vil kunne blive datalog på 2 år (det tal fik vi nævnt), så
skulle man ikke regne med at det ville være muligt at gøre på 2 år.
Alle ved godt at de nomrede 2 år er totalt urealistisk, men det ser godt ud
på papiret, hvilket åbenbart er vigtigere end at vejlede de studerende.
Jeg ved ikke hvad du mener med "sammenknyttet", men i Odense har vi haft
følgende fag:
Matematik, objektorienteret programmering (JAVA som sprog),
mikroprocessorprogrammering samt elektronisk formidlingsteknologi. Uden at
kende datalogistudiet, vil jeg mene at det meste findes i en tilsvarende
udgave på datalogi.
Per Erik Ronne
> se...@diku.dk (Per Erik Ronne) writes:
>
> >Man kan faktisk også gå ud efter tre år med en exam.scient.-grad i
> >datalogi, noget der dog kun giver ret til optagelse i PROSA.
> Exam.scient blev afskaffet ved indførelsen af bachelorgraden.
OK.
> >Exam.scient.-graden består af første del af datalogi + faget Datalogisk
> >Praktik. Altså en ren bifagseksamen i datalogi. Datalogi er på 1. del
> >normeret til tre år på /halv tid/; i praktis vil det dog sige /fuld
> >tid/, da de færreste er i stand til at læse andet fag samtidig
> >[arbejsindsatsen er faktisk så stor at det ikke rigtigt er muligt]. Men
> >det er altså normeringen der her er afgørende for at det ikke kan kaldes
> >en bachelorgrad, selv om en amerikansk professor [Hugh Tucker?] ansat på
> >Datalogisk Institut ved Københavns Universitet mener at den svarer til
> >en amerikansk bachelorgrad.
> Det er længe siden Hugh Tucker var ansat på DIKU, og da var han kun
> adjunkt.
Så rodede jeg rundt i navnene.
Per Erik Ronne
> Selvom man ikke bruger præcis de sprog på universitetet er det en fordel
> at have programmeret før (selvom det ikke er et krav).
Det har i hvert fald tidligere været opfattelsen hos mange lærere på
datalogistudiet, at det var en /ulempe/ at folk havde lært at
programmere før, da man så skulle til at pille ulemperne ud af dem
først. "Nørderne" havde nemlig typisk lært "spaghettiprogrammering", i
stedet for struktureret programmering.
Det skulle i øvrigt have været grunden til at man i sin tid gik væk fra
det i øvrigt udmærkede undervisningssprog Pascal; det havde nørderne jo
allerede lært i gymnasiet - eller lært sig selv.
Per Erik Ronne
> Jeg ved ikke hvad du mener med "sammenknyttet", men i Odense har vi haft
> følgende fag:
> Matematik, objektorienteret programmering (JAVA som sprog),
> mikroprocessorprogrammering samt elektronisk formidlingsteknologi. Uden at
> kende datalogistudiet, vil jeg mene at det meste findes i en tilsvarende
> udgave på datalogi.
Nu ændrer datalogiuddannelsen sig naturligvis løbende, men første del
består nu grundlæggende af tre moduler, der mig bekendt på et tidspunkt
er blevet til fire moduler hver normeret til en trediedel studieår.
Datalogi 0. 1. år. Normeret til 1/3 år.
Datalogi 1. 2. år. Normeret til 2/3 år, nu delt.
Datalogi 2. 3. år. Normeret til 1/3 år.
Sammen med datalogi 0 tager man et matematikfag [diskret matematik].
Indholdet i de enkelte moduler ændrer sig løbende, og efter flere år kan
de være afgørende ændret. Men min nok forældede erfaring er at dat0
indeholder et programmeringskursus [det sidste jeg har kendskab til var
sproget ML; tidligere var det Pascal] samt en del programverifikation.
Dat1 bestod dels af maskinel [Tanenbaum "Structured Computer
Organization", som jeg i øvrigt også har undervist i på
datamatikeruddannelsen, men langt mere kursorisk end hvad der var
tilfældet på dat1] dels programmel [databaser, systemudvikling]; disse
lader sig let dele i to separate eksamener, hvilet ikke tidligere var
tilfældet. Og dat3 med mere programverifikation, oversættere m.v. Alt
med store opgaver, der i nogle uger hvert semester kræver 22 timers
arbejdsindsats om døgnet.
Og som nævnt, så udskiftes emnerne med tiden, og emnerne ombyttes også,
så de kan tages på andre tidspunkter end tidligere.
Yderrligere kan man ikke forvente at fordi man har gennemgået et
emneområde, at det så er gennemgået på samme høje niveau, som på
datalogistudiet. Eller at det fuldt ud modsvarer et kursus på 1. del; i
maskineldelen på dat1 indgik således også hvad Simon betegner som
"mikroprocessorprogrammering". Men der behandles her såvel det
digitalt-logiske niveau, mikroprogrammeringsniveauet, det konventionelle
maskinniveau, OS-maskinniveaeuet og det symbolske
maskinprogrammeringsniveau. Mon ikke at Simon har nøjedes med at
gennemgå det symbolske niveau på teknikum [han skriver stud.ing., ikke
stud.polyt.]?
Endelig er man generelt på universiteterne /meget/ utilbøjelige til at
meritoverføre fag gennemført på en uddannelse, hvor lærerne ikke har
forskningspligt. Og det gælder /alle/ universitetsfag, i øvrigt til de
seminarieuddannede læreres, og til sygeplejerskenes, store utilfredshed.
Det er jo netop for at få direkte adgang til universiteternes 2. dele,
at disse grupper gerne vil besmykkes med en bachelortitel.
--
Per Erik Rønne
Torben AEgidius Mogensen
>Nu ændrer datalogiuddannelsen sig naturligvis løbende,
Det er ganske rigtigt, så jeg må hellere beskrive den nuværende
ordning for datalogi på KU.
Et universitetsstudie består af en bachelordel på tre år og en
kandidatdel på to år. I gamle dage hed disse "førstedel" og
"andendel".
På DIKU (Datalogisk Institut ved Københavs Universitet), skal man på
bachelordelen læse datalogi sammen med et andet fag (bifag eller
sidefag). Det kan være hvad som helst fra et andet naturvidenskabeligt
fag til filmvidenskab, filosofi eller økonomi. Generelt ser planen
således ud:
+-----------------------------------+
| |
| |
5.år | |
| |
| Kandidatstudium |
| |
4.år | |
| |
+-----------+-----------+-----------+
| Dat2A |bach. proj.| |
3.år +-----+-----+-----------+ |
|valg.|valg.| |
+-----+-----+-----+ |
| Dat1F | |
2.år +-----------------+ |
| Dat1E | |
+----------+------+ |
| | | |
1.år | Dat0 | MoB | |
| | | |
+----------+------+-----------------+
De blanke felter fyldes op med bifag eller sidefag og evt. et par
flere datalogiske kurser (fagdelingen behøver ikke være præcis 50/50).
En kort beskrivelse af kurserne:
Dat0: Indledende programmering og design. Man starter med sproget SML
og i foråret undervises i Java. En del af undervisningen sker ved
projektarbejde, hvor der lægges vægt på problemanalyse, design og
dokumentation såvel som den egentlige programmering.
MoB: Matematik og Beregning. Et kursus, der supplerer
gymnasiematematik op med emner, der har speciel datalogisk
relevans. Hvis man har en del matematik på sit bifag (f.eks. fysik
eller matematik), kan man undvære MoB.
Dat1E: Maskinarkitektur og oversætterteknik. Undervisningen leder hen
mod at man i slutningen af kurset som projekt opbygger en simulator
for en maskinarkitektur (ved at sammensætte funktionelle blokke til en
pipelinet arkitektur) og laver en oversætter, der oversætter til denne
maskinarkitektur.
Dat1F: Operativsystemer og netværk. Også dette kursus er i høj grad
projektbaseret.
Valgfri kurser: Små kurser om bl.a. grafik, numerisk beregning,
programmeringssprog og databaser.
Dat2A: Algoritmer, dvs. metoder til effektiv løsning af diverse
beregningsproblemer samt teori for samme.
Bachelorprojekt: Dette projekt afslutter bachelorstudiet. Det kan
bygge på det ene af de to bachelorfag eller kombinere begge. Der er
stor valgfrihed af emner.
Kandidatstudium: Her har jeg ikke indtegnet kurser, da der er frit
valg på alle hylder. Dog gælder der for datalogi, at mindst 24 af de
48 påkrævede punkter skal være tjent ved projekter (inklusive
specialet, der udgør mindst 12 punkter) og mindst 32 punkter skal være
karakterbedømte (nogle kurser er bestået/ikke bestået. Alle projekter
er karakterbedømte).
Der er snak om at indføre et fuldtidsdatalogistudium, dvs. at hele
bachelordelen af studiet er datalogi. Men det er tvivlsomt om der kan
skaffes ressourcer til dette, da vi lever i nedskæringstider.
De andre universiteter har anderledes studieordninger, men der er mig
bekendt ikke på nuværende tidspunkt nogen, der udbyder rene
datalogilinier (enten er der en fælles basisuddannelse, som man
derefter specialiserer, eller der er bifagskrav ligesom på KU).
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Torben AEgidius Mogensen
> />C@|s&Og$a~PWByK#FcE"c1eV]<oBYWgsvFx)X.1IV=wcC9^!onQ4M8ewM
>User-Agent: MacSOUP/DK-2.4.6
>Xref: munin.diku.dk dk.undervisning:813 dk.edb:9899
>Niels Teglsbo <Ni...@fabel.dk> wrote:
>> Selvom man ikke bruger præcis de sprog på universitetet er det en fordel
>> at have programmeret før (selvom det ikke er et krav).
>Det har i hvert fald tidligere været opfattelsen hos mange lærere på
>datalogistudiet, at det var en /ulempe/ at folk havde lært at
>programmere før, da man så skulle til at pille ulemperne ud af dem
>først. "Nørderne" havde nemlig typisk lært "spaghettiprogrammering", i
>stedet for struktureret programmering.
Det er der en vis grad af sandhed i, men det er nok alligevel en
fordel at have programmeret lidt. Det er dog ikke afgørende.
>Det skulle i øvrigt have været grunden til at man i sin tid gik væk fra
>det i øvrigt udmærkede undervisningssprog Pascal; det havde nørderne jo
>allerede lært i gymnasiet - eller lært sig selv.
Det er kun en mindre ud af mange grunde. Den primære var at SML er et
bedre designet sprog end Pascal og C og bedre end disse understøtter
systematisk tankegang, ikke-trivielle datastrukturer samt modulær
programmering.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
Per Erik Ronne
> >Det skulle i øvrigt have været grunden til at man i sin tid gik væk fra
> >det i øvrigt udmærkede undervisningssprog Pascal; det havde nørderne jo
> >allerede lært i gymnasiet - eller lært sig selv.
>
> Det er kun en mindre ud af mange grunde. Den primære var at SML er et
> bedre designet sprog end Pascal og C og bedre end disse understøtter
> systematisk tankegang, ikke-trivielle datastrukturer samt modulær
> programmering.
OK. Jeg har aldrig selv sat mig ind i SML, selv om jeg har det på en
CD-ROM med GNU-software :-).
Jeg tilhører selv pascal-årgangene.
Jesper Brunholm
> Det har i hvert fald tidligere været opfattelsen hos mange lærere på
> datalogistudiet, at det var en /ulempe/ at folk havde lært at
> programmere før, da man så skulle til at pille ulemperne ud af dem
> først. "Nørderne" havde nemlig typisk lært "spaghettiprogrammering", i
> stedet for struktureret programmering.
Det er meget muligt - men er den erfaring et udtryk for at de har prøvet
at få elever som vitterligt ikke har programmeret før?? Jeg kan i hvert
fald konstatere at den undervisning i java-programmering som er et
"introduktionskursus", som jeg har for tiden, har store problemer hos
mange af de humanister (det er jeg også selv) som slet ikke har
programmeret før, ikke mindst fordi underviserne _ikke har prøvet at stå
i den situation før_!
Flemming Lindblad Johansen
> De andre universiteter har anderledes studieordninger, men der er mig
> bekendt ikke på nuværende tidspunkt nogen, der udbyder rene
> datalogilinier (enten er der en fælles basisuddannelse, som man
> derefter specialiserer, eller der er bifagskrav ligesom på KU).
Tillad mig at supplere den glimrende redegørelse med forholdene på
Århus Universitet: Datalogi læses med et andet fag (som kan være
matematik, fysik, statistik, økonomi, multimedier eller "andet"),
men omfanget af det andet fag kan - hvis man ønsker det - være
væsentlig mindre end et bifag/sidefag.
Strukturen er en treårig bachelordel efterfulgt af en toårig
kandidatdel. På bachelordelen læser man to fag, men det andet fag
kan hvis man ønsker det afsluttes efter to år. Der kræves under alle
omstændigheder mindst to matematikkurser som støttefag for datalogi.
Ellers bliver man p.t. udsat for kurserne
Introduktion til programmering.
Struktureret programmering (objektorienteret) i Java.
Inderholder en større opgave der sidste år var programmering
af en lille hjemmelavet webbrowser.
Algoritmer og datastrukturer.
Fundamentale strukturer i forbindelse med computere og
programmering: stakke, lister, træer, køer, grafer, hashtabeller
m.m. samt algoritmer for operationer på disse.
Indeholder en større opgave (sidste gang om parringsgrafer.)
Arkitektur og operativsystemer.
"Computeranatomi". En gennemgang af computeres opbygning og hvordan
instruktioner i sidste ende omsættes til elektrisk strøm.
Programmering i symbolsk maskinkode. Det indre af operativsystemer
(altså ikke hvilke knapper man skal trykke på, men fx hvordan
kommunikationen med modem, printer og cd-rom-drev foregår.)
Indeholdt sidste gang programmering af en Lego-RCX-enhed på
maskinkodeniveau. Programmeringsopgaver foregår i C.
Modeller og logik.
Teoretiske beskrivelser for computerbegreber. Hvilke problemer kan
løses på computer (nu og i al fremtid) og hvilke kan ikke løses?
Programmering af store systemer.
Håndtering af større programmer med modularisering (opdeling i mindre
klumper). Overordnede principper for softwareudvikling (designmønstre,
testprincipper). Databaser. Benytter p.t. sproget BETA.
Indeholder et større projekt hvor man selv skal lave et fungerende
større program.
Eksperimentelt systemarbejde.
Udviklingsprocessen af software fra kundeønsker til levering af et
færdigt produkt. Hoveddelen er et større projekt der laves i
samarbejde
med en virksomhed.
Oversættelse.
Teori og praksis for hvordan højniveausprog oversættes til
lavniveaukode
som computeren kan udføre. Man skal i kurset selv lave en oversætter.
Programmering foregår i C.
Sprog og semantik.
Teoretisk beskrivelse af programmeringssprog er og hvad de gør. Bevis-
teknikker for at vise hvad sprogene gør. Forskellige typer program-
meringssprog: inperativt (fx Pascal, C), funktionsprogrammering (fx.
ML).
Parallelle algoritmer. Typeteori. Mindre programmeringsopgaver i SML.
Studiet bygger på et solidt teoretisk grundlag, men man får i høj grad
også fingrene i tasterne. På kandidatstudiet bestemmer man selv om man
sigter efter det teoretiske eller det praktiske.
--
Flemming Lindblad Johansen
http://krypton.dk
Per Erik Ronne
> Per Erik Ronne wrote:
> > Det har i hvert fald tidligere været opfattelsen hos mange lærere på
> > datalogistudiet, at det var en /ulempe/ at folk havde lært at
> > programmere før, da man så skulle til at pille ulemperne ud af dem
> > først. "Nørderne" havde nemlig typisk lært "spaghettiprogrammering", i
> > stedet for struktureret programmering.
>
> Det er meget muligt - men er den erfaring et udtryk for at de har prøvet
> at få elever som vitterligt ikke har programmeret før??
Masser. Jeg havde eksempelvis selv kun prøvet at snuse lidt til dette
ræerlige spaghettisprog, der hedder BASIC før.
Som jeg husker datalogistudiet fra jeg startede, var datalogi 0
hovedsagelig et pascal-kursus. Landets bedste programmeringskursus.
Men i kurset indgik naturligvis også et metasprog som BNF, samt
naturligvis algoritmer - som jo netop Pascal er så god til at beskrive,
især hvis man giver det et passende sæt af udvidelser, afhængig af
algoritmen. Derudover var der programverifikation og et større antal
projektarbejder.
> Jeg kan i hvert fald konstatere at den undervisning i java-programmering
> som er et "introduktionskursus", som jeg har for tiden, har store
> problemer hos mange af de humanister (det er jeg også selv) som slet ikke
> har programmeret før, ikke mindst fordi underviserne _ikke har prøvet at
> stå i den situation før_!
Korrekt. Men datalogistudiet har aldrig haft andre forudsætninger end en
matematisk studentereksamen - og matematikken [rigtig matematik, ikke
regning] er et must, da netop matematik, matematisk abstrakt tænkning og
her især algebra, er en god basis for datalogistudiet.
Rene Iversen
Jens Jensen skrev i meddelelsen ...
Niels Teglsbo
> Det har i hvert fald tidligere været opfattelsen hos mange lærere på
> datalogistudiet, at det var en /ulempe/ at folk havde lært at
> programmere før, da man så skulle til at pille ulemperne ud af dem
> først. "Nørderne" havde nemlig typisk lært "spaghettiprogrammering", i
> stedet for struktureret programmering.
Jeg er begyndt på datalogi her til sommer, og folk, der har programmeret
før, har generelt nemmere ved at lære SML og bruger det også uden
spaghetti.
Men da jeg ikke er instruktor eller noget, er det egentlig begrænset
hvor mange menneskers kode jeg har set.
Og forskellen kan lige så godt skyldes, at dem, der har programmeret før
er mere interesseret i programmering og datalogi generelt.
> Det skulle i øvrigt have været grunden til at man i sin tid gik væk fra
> det i øvrigt udmærkede undervisningssprog Pascal; det havde nørderne jo
> allerede lært i gymnasiet - eller lært sig selv.
Og af samme grund bruger man SML, der ikke minder om noget særlig mange
har set før.
Niels Teglsbo
> Korrekt. Men datalogistudiet har aldrig haft andre forudsætninger end en
> matematisk studentereksamen - og matematikken [rigtig matematik, ikke
> regning] er et must, da netop matematik, matematisk abstrakt tænkning og
> her især algebra, er en god basis for datalogistudiet.
Og især SML minder meget om matematik.