Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Forøge lydstyrken på en videooptagelse

3 views
Skip to first unread message

Per Andreasen

unread,
Feb 4, 2016, 11:02:15 AM2/4/16
to
Jeg har et par optagelser af mit barnebarns dåb, som jeg meget gerne vil
forøge lydstyrken på.
Mens mit barnebarn bliver båret op igennem midtergangen til orgelmusik, er
lyddelen af optagelsen helt OK. På en anden optagelse foregår selve
dåbshandlingen, og her er jeg desværre ikke tæt nok på præsten og gudmoderen
til at man rigtigt kan høre, hvad der bliver sagt. Det kan dog høres, hvis
jeg sætter fuld knald på alt lydtryk. Det vil selvfølgelig medføre, at den
første optagelse fra gangen bliver med et alt for voldsomt lydtryk, og da de
to optagelser gerne skulle sættes sammen, vil det være godt, hvis man kunne
dæmpe lyden på første optagelse og forstærke lyden på den anden optagelse.
Jeg forestiller mig selvfølgelig, at det skal gøres før de to optagelser
redigeres sammen. Jeg kan nævne, at baggrundsstøjen under dåbshandlingen er
meget lille (folk sidder jo ikke og larmer under sådan en handling), så det
vil være tilstrækkeligt bare at forstærke lyden. Der skal altså ikke fjernes
baggrundslyde.
Så vidt jeg kan se, er der ingen mulighed for at ændre på lyden i Windows
MovieMaker. Men måske i et andet program, som er til at få fat i uden alt
for store omkostninger. Det er jo ikke sikkert, at jeg nogen sinde igen får
brug for denne funktion.

På forhånd tak for hjælpen Per Andreasen

>>> Eque <<<

unread,
Feb 4, 2016, 1:11:21 PM2/4/16
to
Audacity. Du afspiller bare din film og lader Audacity (gratis
lydredigeringssoftware) - lytte med. Så kan du gå ind og øge lydstyrken,
måske tilføje lidt bas og diskant mv. for at øge taleforståelsen. Du gemmer
så lydfilen og importere den som et audio/lydspor når du redigere din
endelige video i Moviemaker....,o)

Eneste hurdle kan være synkroniseringen men den er vel ikke så voldsomt
vigtig hvis handlingen foregår lidt på afstand..ellers må du zoome ind i
Moviemaker og flyte lidt på lyden osv....god fornøjelse..


"Per Andreasen" <phj...@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:56b37607$0$300$1472...@news.sunsite.dk...

Jørgen Nielsen

unread,
Feb 5, 2016, 7:56:45 AM2/5/16
to
04-02-2016 skrev Per Andreasen:
> Så vidt jeg kan se, er der ingen mulighed for at ændre på lyden i Windows
> MovieMaker. Men måske i et andet program, som er til at få fat i uden alt for
> store omkostninger. Det er jo ikke sikkert, at jeg nogen sinde igen får brug
> for denne funktion.

Du har desværre ikke nævnt hvilket format videoen er i.

Jeg ændret lydstyrken et par gange i VideoReDo TVsuite, så vidt jeg
husker, Tools, Adjust audio
www.videoredo.com

Så vidt jeg husker er der en prøveperiode på 14 dage, men jeg husker
ikke om der er begrænsning på videoens størrelse eller lignende

VideoReDo kan øge lyden uden at omkode hele videoen, samt samle flere
videoer.

--
Mvh. Jørgen
[e-mail address is valid]

Per Andreasen

unread,
Feb 22, 2016, 1:39:47 PM2/22/16
to
Hej Jørgen

Når jeg højreklikker på en og vælger "Egenskaber", står der at det er en MP4
fil. Jeg ved ikke, om det hjælper dig.

På forhånd tak for hjælpen og undskyld forsinkelsen. Jeg har i mellemtiden
været nødt til at lægge min kone på sygehuset med bl.a. lungebetændelse, så
jeg har haft lidt andet at tænke på. Per

"Jørgen Nielsen" skrev i meddelelsen news:n92610$tvm$1...@dont-email.me...

Jørgen Nielsen

unread,
Feb 22, 2016, 3:13:19 PM2/22/16
to
22-02-2016 skrev Per Andreasen:

> Når jeg højreklikker på en og vælger "Egenskaber", står der at det er en MP4
> fil. Jeg ved ikke, om det hjælper dig.

MP4 er vel det der kaldes en container og kan indeholde video af
forskellig slags, men kan vel klares af mange programmer.

Hvis du vil vide mere om hvad MP4 indeholder kan du prøve MediaInfo
(findes også som portable)
http://mediaarea.net/da/MediaInfo
0 new messages