Toke Nørby skrev:
> Jeg er lidt nyfigen. Har du hugget Linus Torvalds kone siden du nu
> bøvler med Windows? ;-)
> Du svor på et tidspunkt til Linux - om jeg husker rigtigt!!
Svor til er så meget sagt. Jeg installerede Linux på min
tidligere maskine og kørte med det nogle måneder, men jeg blev
aldrig helt hjemmevant med det, og da det begyndte at lave nogle
mystiske ting (måske på grund af en skrantende maskine), så gik
jeg tilbage til Windows 7.
En årsag til at jeg gik over til Linux, var de rædselshistorier
jeg hørte om Windows 10. Hvis jeg alligevel en dag skulle lære et
nyt Windows, kunne jeg lige så godt lære et nyt Linux.
For to måneder siden begyndte min pc at køre meget langsomt, og
nogle programmer skulle startes to gange hvortefter jeg et
kvarters tid efter fik at vide at der kun kunne køre én version
ad gangen. Jeg måtte have en ny.
Og så var jeg lidt på spanden. Jeg sværger nemlig til Medion, men
de meldte ud for et års tid siden at de ikke længere selv solgte
produkterne - de kan kun købes gennem Aldi. Og Aldi har dem ikke
som lagervarer! Man kan kun købe dem når der er tilbud, og det
var der ikke.
Men det kom der for tre ugers tid siden, og heldigvis var det
lige den type maskine jeg skulle bruge. Jeg var klar over at jeg
nu ville blive smidt lige ud i rædselsOS'et Windows 10, men så
måtte jeg jo tage den derfra.
Det viste sig bare at Windows 10 er et fortræffeligt styresystem.
Med små skønhedsfejl er det det bedste Windows jeg har oplevet.
Og det er for 90 procents vedkommende blot Windows 7, og så er
der klattet nogle brugerflader på som skjuler de egentlige
W7-faneblade som man så alligevel godt kan finde frem. Og alle
mine scripts kørte på min nye maskine uden tilretninger. Så
skiftet gik smertefrit.
PS. Af tekniske grunde skriver jeg det som et svar til mig selv,
men det er Toke jeg svarer.
--
/Bertel