Den 15-09-2017 kl. 13:31 skrev Lars Peter Larsen:
> Kim Ludvigsen wrote:
>> Helt enig. En ekstra harddisk i skuffen er en ringe trøst, hvis huset
>> brænder ned, eller hvis en tyv tager både computer og harddisk.
>
> Har en disk med backup ved siden af computeren, en i soveværelset, en i
> krybekælderen og en hos et familiemedlem på en adresse i nærheden.
Og hvor ofte opdateres de forskellige backupper så? Medmindre du manuelt
opdaterer dem via en netforbindelse, går der vel et stykke tid mellem
hver opdatering.
> OneDrive, GoogleDrive, AppleDdrive mm har deres berettigelse til nem
> fildeling mellem andre computere og tabletter mm og det er så det.
Med online backup/synkronisering kan filerne i backuppen opdateres lige
så hurtigt, som du opdaterer filerne. Brænder din bolig ned, mister du
altså ikke data fra seneste opdatering af familie-backuppen og frem til
branden.
Er du bange for, at andre kan læse dine filer, er der tjenester, der
tilbyder dig at bruge din egen krypteringsnøgle.
> Med mindre man kan trække en gammel kopi af sine data frem er den lige
> så sårbar for Ransomware som diskene i din maskine hvis den er fast
> mounted og er derfor et NoGo for mig..
Men man kan jo netop trække en gammel kopi frem. Og i de fleste tilfælde
ikke bare én, man kan gå mange versioner tilbage. Jeg har fx en fil, jeg
opdaterer flere gange om dagen. I min Dropbox, kan jeg se 15 versioner
af den fra i dag, 8 fra i går, 3 fra i forgårs osv. Jeg kan gå en måned
tilbage og se både nye, slettede og omdøbte versioner af filerne. En
ægte backup-tjeneste kan sikkert gå længere tilbage.
Ransomware er et af de stærkeste argumenter for at benytte backup i skyen.
--
Mvh. Kim Ludvigsen