Jeg kan huske, at han "lige skulle på hospitalet - ikke noget alvorligt"
- så jeg håber, at det holder stik.
Leo, er alt vel?
De bedste hilsener - Per
Jeg tror ikke, at Leo er på nettet p.t. Jeg har også været lidt bekymret, så
jeg har tilladt mig at forsøge at kontakte ham direkte på hans private mail
for en god uge siden, og den har han ikke svaret på. Jeg kan også se, at han
heller ikke har været aktiv i de andre grupper, hvor han plejer at optræde
med sine guldkorn.
Kurt
//Allan
"Per Falkjær" <pefa_FJERN@.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:46faa82d$0$2068$edfa...@dread15.news.tele.dk...
Herfra skal der også lyde et stort God bedring! Håber du snart er tilbage!
--
Med venlig hilsen
Michael Lund Sørensen
www.milux.dk
www.gromit.dk/dvd
Han skrev selv i gruppen, at han lige skulle på hospitalet ”ikke noget
alvorligt” og var taget hjem efter at være erklæret rask.
Kort tid efter ”gik hjertet i stykker” og han døde pludseligt i hjemmet.
Leo blev ca. 67 år og havde et godt liv som skolelærer og fortsatte
efter sin pensionering som ulønnet underviser af alle os gruppedeltagere.
Det mest imponerede ved Leo var ikke hans viden og skarphed - men det,
at han kunne formidle sin store viden med enestående pædagogiske
tålmodighed. Hans indlæg var altid afpasset spørgeren - og med udførlig
instruktion.
Hans kone oplyser, at han godt kunne blive skuffet, når han havde brugt
tid på at løse et problem og så ikke fik nogen tilbagemelding. Det må
have været for længe siden, for jeg synes han fik indført en god skik
med at sige tak – det manglede da også bare.
Leo lever heldigvis videre på Internettet for altid. Hans mange svar vil
i mange år dukke op for nye undrende brugere af Excel, som blot kan
konstatere, at hans formeler virker, men anser det for sort magi, at
nogen har kunnet lave så lange og indviklede formler.
De bedste ønsker går til hans kone og øvrige efterladte.
Ære være hans minde.
Ærbødigst – Per Falkjær
PS: til Harald Staff: Leos kone beder om, hvis du ville videreformidle
dette kedelige budskab til hans MVP forbindelser.
PPS: Skulle nogen have lyst til at udtrykke noget i anledning af Leos
død, vil jeg samle det og senere formidle det til Leos enke.
Det skal jeg gjøre så godt jeg kan.
Jeg har kommunisert med Leo i omkring åtte-ni år, men vi har talt sammen 'på
rigtigt' i kun to-tre minutter på et overbefolket travelt MVP-seminar i
København. Jeg skulle gitt virkelig hva som helst for at vi hadde brukt
tiden annerledes dengang.
Leo som jeg kjente ham var et ekte godt menneske, lydhør, uselvisk, vennlig,
følsom. Og aldeles usedvanlig dyktig, en fantastisk virtuos. De ting han har
formidlet gratis på dk.regneark, eksempelvis hans mange geniale
matrix-formler, kan man ikke kjøpe for penger noe sted i verden, der er
ingen som kan komponere denslags.
Dette er forferdelig trist. Vi har mistet en stor mann og en god venn.
Harald
Per hils hvis det falder for.
En hilsen herfra en, der mest har læst med fra sidelinien men alligevel
har haft stor glæde af Leo's enorme viden og formidable evne til at
præsentere svært stof på.
Det var altid Leo's indlæg som jeg læste først og med stor fornøjelse.
Vi vil alle komme til at savne dine indlæg og lune og venlige
bemærkninger Leo.
Ære været dit minde.
Ole
> Det er med sorg, jeg har erfaret, at Leo Heuser er afgået ved døden.
Dette er i sandhed forfærdelig trist - for hans familie, for hans venner og
for mange andre, herunder de hundred- hvis ikke tusindvis af Excel brugere i
denne og andre nyhedsgrupper han gennem årene har hjulpet på fremragende
vis.
Jeg har kommunikeret med Leo i cirka ti år og samarbejdet med ham på en
slags konsulentbasis i tre-fire år. I de sidste år af mit arbejdsliv i en
international koncerns økonomiafdeling havde jeg friheden til at inddrage
Leo i løsningen af praktiske Excel opgaver, når jeg fandt det påkrævet, Og
det gjorde jeg tit, i hvert fald hver gang jeg mente opgaven inviterede til
en løsning med en mindre eller større grad af VBA programmering. I
hundredvis af gange har vi mailet sammen og talt sammen i telefon om løsning
af praktiske Excel opgaver og hver eneste gang var det fagligt udfordrende,
fornøjeligt og yderst lærerigt - ja nu og da var det rene stjernestunder. I
hele mit arbejdsliv har jeg aldrig mødt nogen anden person, jeg har arbejdet
så godt sammen med som jeg gjorde det med Leo. Hvor jeg dog savner alt det
vi havde sammen i de år. Vi kunne i fællesskab meget hurtigt “skyde os ind
på”, hvordan en given opgave skulle løses, og jeg tør vist sige, at vi løste
opgaverne økonomisk effektivt.
Desværre blev det aldrig til, at Leo og jeg mødtes ansigt til ansigt. Og her
står man så med tomme hænder og kan kun bebrejde sig selv, at man aldrig fik
taget initiativ til at mødes med ham, som man så mage gange tænkte på. Sådan
går det når man ikke kender sin besøgelsestid og er tilbøjelig til at
glemme, at ingen af os er udødelige. Jeg må nu resten af mit liv leve med
den triste kendsgerning, at jeg aldrig fik Leo at se.
Det er allerede nævnt, og med rette, at Leo havde en enestående pædagogisk
tålmodighed. Når jeg så Leos svar tænkte jeg tit på, at han havde evnen til
at give et svar, ikke nødvendigvis på det spørgeren spurgte om, men derimod
på det, spørgeren reelt ønskede at vide. Han var pædagog par excellence og
dertil vidende om Excel og VBA i en grad så man kunne få den tanke, at han
egenhændigt måtte have udviklet programmet.
Så farvel da Leo og tak for alt. Jeg håber at jeg, mens tid var, fik sagt
dig ordentlig tak for alle de utallige gange du hjalp mig med en Excel
opgave.
Mine tanker går til Grethe, Leos enke, og andre efterladte.
Hans
Jeg har kun en ting at sige.
Tak for alt hvad du gav, Leo.
Hilsen
Jan
> Leo lever heldigvis videre på Internettet for altid. Hans mange svar vil
> i mange år dukke op for nye undrende brugere af Excel, som blot kan
> konstatere, at hans formeler virker, men anser det for sort magi, at
> nogen har kunnet lave så lange og indviklede formler.
>
> De bedste ønsker går til hans kone og øvrige efterladte.
>
> Ære være hans minde.
>
> Ærbødigst – Per Falkjær
>
Min første tanke: Det er sgu' da løgn.
I næste splitsekund: Der er nok nogen højere oppe, som har knas med
Excel som har brug for Leo's hjælp fra nu af.
Ære være hans minde!
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
Meget trist at høre.
Vi er nok mange det forgæves vil vente på Leo's geniale løsninger.
--
mvh
Erik Isager
Jeg har selv ofte nyt godt af Leo´s formler m.m og lært meget af at følge de
tråde han var i.
Har aldrig set ham, men han virkede som alle andre også skriver, meget
lærende og altid med de rigtige svar, ofte også lidt lune.
Mine tanker går til hans efterladte, sikke et savn, men husk Leo har hjulpet
virkelig mange mennesker her og vil sikkert fortsat gøre det i lang tid, i
kraft af gamle indlæg der findes, når man søger på noget.
Ære være Leo´s minde.
Arly
Hej Leo.
Hermed en sidste hilsen.
For omkring 7 år siden begyndte du at bruge uendelig mange kræfter på at
lærer mig VBA via mine mange spørgsmål.
Som årene gik blev der længere mellem mine spørgsmål, idet din uselviske
indsats bar frugt. Det var dog rart at vide, at hvis det skulle knibe, ja så
var du der altid, parat til at hjælpe.
Tak for uvurderlig hjælp gennem årene der gik.
Ære være dit minde.
Min dybeste kondullace til Leos hustru og øvrige efterladte.
Hilsen
Jørgen Bondesen
NB: Per, du må meget gerne formidle nærværende vider til Leos hustru, tak.
> Det er med sorg, jeg har erfaret, at Leo Heuser er afgået ved døden.
En rigtig trist nyhed. Nedenstånde citat fra en engelskssproget Excel-
bruger stammer fra 01-05-1998, og beskriver meget godt den
taknemmelighed vi alle føler for den hjælp vi har modtaget i grupperne
I just wanted to acknowledge the assistance of Leo Heuser, citizen
of Denmark but gentleman of the world, in enabling me to reverse the
dependency between two worksheets each containing 20k cells. (not
prime candidates for manual inputting)
I was impressed enough by Mr Heuser's initial offer of a sub
function to allow me to automate my routine and completely amazed
that he took the time to re-work it when the original had some
problems. This firms my belief that it is the kindness of absolute
strangers that helps keep this planet from being more than an
interesting collection of rocks.
Thanks again Leo,
Mick Conmy
Tak Leo, du vil blive savnet
--
Med venlig hilsen
Lars Klintholm
En meget trist nyhed, men alligevel tak for den.
Leo vil blive savnet, hans store hjælp vil mangle her i gruppen selvom vi
kan finde meget hjælp ved at Google på Leo og spørgsmålet.
Sidste gang jeg selv fik hjælp fra Leo var d 22.02.07, hvor han (blandt
andre) hjalp mig med litteratur om Macro programmering.
Jeg (vi) fik en lang liste som måske også kan gavne andre nu, hvor vi kommer
til at savne Leo så meget.
Ære være Leo's minde - Leo du vil blive savnet!
Kurt
Åh nej, hvilken trist meddelse!
Jeg læste kun med fra sidelinien, men nød altid Leo's fabelagtige svar.
Second to none!
Sikken et tab!
Ære være Leo's minde!
Eyvind
Leo var mange gange grunden til at gå herínd. Bare for at se om der
var nyt fra hans kant, for hvor var han god til at inspirere.
Jeg er sikker på at tomrummet bliver svært at udfylde, men lad os alle
mindes ham, og føre gruppen videre i hans ånd.
Leo: Tak.
Peter
Ak hvor trist - Jeg har ofte haft glæde af Leos hjælp og inspiration - og
talt med ham en enkelt gang hvor jeg prøvede at lokke ham til at holde et
kursus for medarbejderne i firmaet, (det lykkedes ikke, da han lige var
blevet pensioneret og helst ville være i nærheden af hjemmebasen).
Han var utrolig hjælpsom og en kilde til inspiration for mange. Han var
altid parat til at involvere sig i den enkeltes problem, og havde en engels
tålmodighed når man skulle forklare hvad problemet gik ud på.
Jeg checker regelmæssigt ind i flere nyhedsgrupper, og har en imponerende
"kill-file" hvor alle idioter og "psykos" automatisk ryger i
skraldespanden - dog ikke i denne gruppe. Leo's indlæg blev automatisk
markeret med fed og rød skrift, så jeg var sikker på ikke at gå glip af et
eneste guldkorn!
Han var unik, både pga. hans viden og intellekt, men specielt pga. hans
hjælpsomhed uden at forvente andet end et tak for hjælpen!
Leo - hvil i fred, du vil blive savnet.
"Per Falkjær" <pefa_FJERN@.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:46faa82d$0$2068$edfa...@dread15.news.tele.dk...
Jeg håber meget, at Jørgen Bondesen vil løfte lidt af opgaven, at føre Leo´s
løsninger videre, da jeg også fra hans hånd har modtaget nogle meget
sofistikerede løsninger.
Tak Leo
Hilsen
Leon
"Kim Schwalbe" <grusvejen@nospam_mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4704ed0a$0$90264$1472...@news.sunsite.dk...
Bedste tanker til familien.
Er der nogen der har samlet svarene systematisk, så vi i al fremtid vil
kunne genfinde dem. ?? Såvidt jeg forstår har de jo kun en begrænset
levetid i serveren (afhængigt af hvilken...)
Trist hilsen fra Birger
Ole Pagh var så venligt at henvise mig til en engelssproget gruppe, hvor
nogen mennesker også havde følt trang til at udtrykke deres tab og tak.
Jeg har samlet alle bedragene og sendt dem til Leo enke. De må bestemt
være til trøst, når sorgen vælder frem og lidt trøst er ønskværdig.
Denne tråd vil vel leve så lang tid i Google Groups, som Google har råd
til at lade serverne snurre.
Med venlig hilsen - Per Falkjær
Kurt
Efter en måneds orlov i Italien med familien er det absolut ikke en god
nyhed at komme hjem til. Jeg kan præcis tilslutte mig alle de smukke ord, de
mange andre indlæg så tydeligt beskriver.
Jeg frygtede med det samme at der var sket noget da jeg hoppede ind på
gruppen. Den fede pink farve, som Leo hos mig altid er fremhævet med var
ikke at se på flere skærmbilleder og det tror jeg aldrig før er sket, men
det var der desværre en trist forklaring på.
Jeg har som flere af jer andre også haft den ære at snakke telefonisk med
Leo et par gange, men nåede aldrig at møde ham.
Jeg kan se at de mest flittige brugere i regnearksgruppen gennem de senere
år har skrevet et par ord, og det vil jeg i hvert fald også gerne gøre. Jeg
lurede på nogen ville være med på at samle ind til nogle blomster? Jeg vil
gerne stå for koordineringen. Jeg foreslår 50-100 kr pr interesseret, som så
kan sende mig en mail på la...@flexcom.dk, så kan vi klare det praktiske den
vej.
mvh
Lars Thomsen Nielsen
Kurt
"Lars Thomsen Nielsen" <la...@EraseThisflexcom.dk> skrev i en meddelelse
news:4715e8db$0$90272$1472...@news.sunsite.dk...
Hej Lars
Jeg vil også gerne være med.
Med venlig hilsen
Hans Knudsen
Jeg ankommer lidt sent til denne tråd, men jeg håber du kan og vil
videreformidle nedenstående:
<citat>
Jeg har aldrig været læst grupperne omhandlende MS Word og regneark
(herunder MS Excel), bortset fra når jeg havde konkrete problemer jeg
skulle have hjælp med, men en af de allerførste gange jeg bad om hjælp
til noget i Word, så husker jeg at Leo var en af dem der bød ind, og
fortalte mig hvordan jeg skulle løse mit problem. Det var helt tilbage i
2001.
Sidenhen har jeg flere gange fået hjælp af ham både i Word-gruppen og i
regnearksgruppen, selv om det enkelte gange er smutte for mig med at
give tilbagemeldig om at jeg har anvendt den foreslåede løsning og at
den rent faktisk har virket. Det beklager jeg, især fordi Leo på sin
godmodige måde altid udbad sig tilbagemelding, og altid sagde pænt tank
når man gjorde det.
Kort sagt, så hæftede jeg mig tidligt ved navner Leo Heuser (der jo også
er lidt usædvanligt), et navn som jeg meget hurtigt lærte at associere
med stor hjælpsomhed og megen IT-relateret kunnen.
Til sidst en lille skæg ting: et onlinespil som Leo linkede til for lang
tid siden (et eller to år), og som jeg i de følgende uger morede mig med
at spille. Hvis linket stadig virker (og jeg arkiverede på min harddisk
- søg e.v.t. via GoogleGroups på "lidt afslapning i varmen"), så kan vi
alle sammen mindes Leo, bl.a. ved at se hvor langt vi kan komme. Jeg
tror nemlig at Leo var en person der satte pris på fornøjelig
hjernegymnastik.
Æv, linket virker ikke. Siden findes dog stadig, så det må kunne lade
sig gøre at finde spillet igen. Jeg melder tilbage når jeg har fundet det...
hilsen
Peter Knutsen
<citat>
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Ja, de arkivere af GoogleGroups. Der findes en "header", som man kan
inkludere i sine indlæg, hvis man ikke vil arkiveres, men de brugte Leo
ikke, og dermed bevares hans mange kloge indlæg. Sandsynligvis i flere
hundrede år.
Derudover vil han selvfølgelig blive husket, af de mange han har
hjulpet, som har hæftet sig ved hans navn, eller som er blevet faste
brugere i en af de grupper hvor Leo delte ud af sin kunnen.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Og jeg tog fejl. Linket virker skam alligevel; man skal bare skrulle
ned, lidt mere end én skærmhøjde, så kommer man til spillet "3D Logic",
som Leo fornøjede sig med dengang for lidt over et år siden.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
Må Excel "Guruen" hvile i fred.
Leos navn var det første der altid dukkede op i mine tanker, når jeg
sad og rodede
med excel og havde problemer. Han vil blive savnet hos mange, og det
er smukt at læse alle disse indlæg fra folk hvor Leo venlighed lyste
ud igennem gruppen og hans indlæg. Utroligt at man kan blive så
vellidt bare igennem internettet og en nyhedsgruppe, men det fortæller
vist bare lidt om Leos engagement og tid i gruppen.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange Leo har hjulpet med problemer.
Har tit overvejet at ville sende en flaske rødvin som et fattig tak
for Leos store hjælpsomhed,
men det blev aldrig til noget. Kan det stadig nås at være med i den
indsamling til Leo, for at vise Leo og hans nærmeste den sidste ære ?
Med Venlig hilsen
Jesper
Jeg har modtaget denne tak fra Grete Heuser:
----------
Kære Per
Jeg vil gerne takke dig meget for at sende mig indlæggene fra
nyhedsgrupperne i forbindelse med Leos død. Jeg kopierede dem til mine
døtre og de store børnebørn. Alle der læste dem sagde, at de var næsten
uvidende om Leos "berømmelse" - og de blev så stolte af, at deres
far/morfar var så værdsat.
Jeg er glad for, at du ringede, og at du bragte den triste besked videre
til nyhedsgrupperne. For kort tid siden kom Leos udnvnelse til MVP
gældende fra oktober 2007 og et år frem. Det bliver jo sidste år, han
får den ærefulde titel!
Mange venlige hilsener
Grete Heuser
----------
Det kan du godt Jesper. Jeg samler ind indtil 1.11.2007 og er der for få til
at en anstændig buket, så får folk pengene igen, men jeg tror nu at vi nok
skal få en fin og velfortjent buket afsted til Leo's kone.
Jeg har lavet en seperat tråd om indsamlingen, men ellers kan du tjekke det
omkring indsamlingen på dette link:
http://www.newlimit.dk/Leo.shtml
mvh
Lars Thomsen Nielsen