Hej,
> Det er jo netop det. De sparer penge. Bankerne sparer også penge på,
> at de ikke længere skal have syv kasser kørende, hvor vi møder op for
> at foretage transaktioner.
Det har jo ikke som sådan noget med Dankortet at gøre. Det skyldes
primært introduktionen af netbank, og før det muligheden for brevbank.
Før dankortet kunne man jo betale med checks o.lign. - det er jo ikke
sådan at man gik direkte fra kontant-økonomi til dankortet.
> eksempel, så har min bank for nylig lagt et gebyr på kr. 2,- på
> betaling af girokort i netbanken. Er der så ikke banken?
Jo, når din bank kræver at du betaler et gebyr - så er det din bank.
Når Nets kræver at du betaler et gebyr - så er det ikke din bank.
Det er egenligt ikke så kompliceret :-)
Med fare for at jeg måske er for teknisk - hvornår pokker har du
egenligt sidst set et girokort?
Jeg har ikke betalt et girokort i i hvert fald de seneste 10 år. Det
nærmeste jeg kommer det er FI-kort.
> gebyrer. Når vi alle er skiftet til den nye gratis betalingsmåde,
> fordi den gamle pludselig kostede kr. 20,- pr. gang, bliver der lagt
> gebyrer på den nye.
Man kan vel dårligt betegne girokort som en ny betalingsmåde. Det
startede jo oprindeligt som en del af postvæsenet (staten), og sådan var
det jo i en menneskealder.
I dag ejes det svjv af Danske Bank - men det er jo ikke ligefrem et
produkt i vækst. Det har jo været i konstant afvikling siden man først
begyndte at lukke posthuse for mange år siden.
> Så må jeg have udtrykt mig uklart. Så uvidende er jeg trods alt ikke
> om finansverdenen. Renten bestemmes vel af "markedet", som vel er
> Nationalbankerne kan gøre noget for at justere renten lidt, men de
> kan ikke bare bestemme, hvordan den skal være fremover.
Ja og nej. I Danmark er det faktisk sådan at Nationalbanken i høj grad
bare kan bestemme renten.
Der er selvfølgelig frihed til at bankerne kan tage den rentesats de nu
ønsker (inden for åger-reglerne), men konkurrencen tilsiger jo at renten
holder et markedsniveau.
Og finten er jo så at I Danmark er markedet i høj grad Nationalbanken.
Det er nemlig sådan at en meget stor del af pengeinstitutternes udlån
til private foregår ved at bankerne låner i Nationalbanken til den
rente, som fastsættes af Nationalbanken. Derfor kan man også hele tiden
se, at Nationalbankens rentesats nærmest fuldstændigt afgør bankernes.
Nationalbanken er jo selvfølgelig begrænset af, hvad Danmark har råd
til, den politiske virkelighed og internationale aftaler. Men i
"princippet" kan de jo sætte den vilkårligt.
>> Det er stadig ikke banken, men derimod fx Nets eller Visa som står
>> for de her betalingskort og relaterede tjenester.
> Men det var vel bankerne, der startede med at lave
> betalingssystemerne, så vi selv skulle sørge for en større del af
> arbejdet, og de kunne fyre en masse medarbejdere, der ellers sad og
> hjalp kunderne.
Det er meget belejligt for din argumentation, men jeg kan ikke finde
belæg for at det skulle være korrekt. Desværre.
Dankortet er primært introduceret for at hjælpe detailhandlen og undgå
omkostningerne ved kontanthåndtering der.
I starten var Dankortet jo slet ikke elektronisk koblet op til ens
bankkonto, men fungerede egenligt lidt ligesom en "smart check". Dvs. at
butikkerne skulle ned i banken og stå ved kassen og have deres
"dankort-bonner" effektueret.
Det fjernede kontanthåndteringen i butikkerne, men det var da ikke noget
som gav anledning til at bankerne kunne fyre halvdelen af personalet.
> bankerne enorme besparelser. Og så er det jo rigtigt smart at skille
> dankortet ud i et separat selskab, som ikke har del i den besparelse
> og dermed kan dette selskab med god ret forvente at have overskud.
Jeg kan ikke få dit udsagn til at give mening overhovedet. Hvis man
splitter en besparelse ud i et seperat selskab, som ikke nyder godt af
besparelsen, men udelukkende har omkostningerne, så kan man jo ikke med
rette forvente at få overskud i selskabet.
Årsagen til at man har haft et seperat selskab til at drive dankortet er
jo åbenlys. Hvad skulle alternativet nemlig være?
Hvis Dankortet kun var ejet af Dansk Supermarked eller af Danske Bank,
hvilket incitament skulle det øvrige marked så have til at anvende det.
Det har naturligt været en sammenslutning af interesser - og så er man
jo nødt til at have en seperat organisation, hvor de forskellige
interesser er repræsenteret.
> selvfølgelig godt forstå, hvad du siger, men jeg og mange andre har
> altså lidt svært ved at have ondt af bankerne.
Jeg har bestemt heller ikke ondt af bankerne. Jeg synes dog der er en
tendens til at mange skyder på "bankerne", når de i virkeligheden er
sure over politiske beslutninger truffet på Christiansborg.
> Jeg kan godt se, at når man lige slynger det beløb ud, så lyder det
> af meget. Jeg tror nu, der er rigtig mange mennesker, der nærmer sig
> pensionen, som har sådanne beløb sparet op, uden de ligefrem er rige
> mennesker.
Jeg går ud fra at det er så absolut de færreste, som har deres pension
placeret i kontanter på en helt alm. indlånskonto i en bank. Det ville
da være dumt (medmindre man ved man kun lever i ganske kort tid og skal
bruge pengene nu og her).
I virkeligheden er størstedelen af pensionsformuerne jo placeret hos
pensionsselskaberne (som også kan være banker), og investeret i typisk
aktier, obligationer og fast ejendom.
> Jeg synes da, aviserne har haft mange eksempler på ret almindelige
> folk, der har lidt ganske store tab, når deres bank er gået fallit.
Det er også en god historie at skrive for en avis. Det er så kedeligt at
gå bagom facaden og beskrive, hvordan Hr. Madsen brugte sine penge på en
investering fordi han var grådig og ville have større afkast - gamblede
med aktier og endte med at tabe.
Der er selvfølgelig undtagelser, hvor bankrådgivere har handlet
kriminelt og fået fx demente pensionister til at overføre store
pengesummer fuldstændigt ufornuftigt til værdipapirer, som banken godt
vidste ville være værdiløse. Det er meget, meget trist - men det mener
jeg både er meget sjældent og udtryk for noget helt andet - nemlig
kriminalitet.
På samme måde som fx hvis man får stjålet sin bil fra et
P-hus, så anklager man jo heller ikke P-huset for at have været for
grådige og have haft for mange, dyre biler stående.
> Her vil jeg så omvendt sige, at jeg har da aktier i min
> pensionsopsparing. Jeg synes da bare, jeg er et ganske almindeligt
> menneske, der ikke er specielt grådig. Når jeg køber et par aktier i
> et firma, bestemmer jeg jo ikke, hvordan det firma handler.
Det tror jeg meget er en "smagssag" om man synes aktionærer er grådige
eller ej. Mange ser ud til at have en dobbeltmoral, hvor aktionærerer er
"grådige, rige mennesker" - bortset lige fra når det gælder dem selv.
Tilsyneladende er det helt i orden at investere små beløb i aktier og
forvente et afkast, mens det nærmest er moralsk forkasteligt, hvis det
er større beløb.
Og jo, når du køber aktier i en virksomhed, så bestemmer du jo i lighed
med alle de andre aktionærer, hvordan det firma handler. Det er klart,
at hvis du bruger 7500 kr. og køber 0,0001% af Bavarian Nordic, så har
du ikke stemmer nok til at egenrådigt at fyre bestyrelsen. Men du har
stadig ret til at være med på generalforsamlingen, deltage i
afstemninger og i øvrigt søge at indgå fællesskaber med dine
medinvestorer. Derudover bestemmer du jo i dag i høj grad selv om du
køber aktier i "Fredes Naturgård A/S" eller i "Hugos Våbenfabrik A/S".