Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Hvordan betaler man med iPhone?
91 views
Skip to first unread message
Henrik Münster
Nov 27, 2017, 6:11:15 PM11/27/17
to
Jeg er ved at komme i den alder, hvor det er svært at følge med i alt
det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
betaler med sin iPhone? Jeg er lidt bange for at stå og kludre i det
henne i supermarkedet, mens der danner sig en lang, sukkende kø efter
mig.
Det startede med MobilePay og Swipp, hvoraf sidstnævnte tabte kampen.
Jeg kan godt finde ud af at modtage og sende penge til andre med
MobilePay, men hvad er det for noget med en QRcode ved kassen i
supermarkedet? Skal man bare læse den med MobilePay appen?
Hvad er det for nogle plader med "Bluetooth" skrevet på, som i hvert
fald Brugsen har ved siden af dankortautomaterne? Brugsen, undskyld:
COOP, har vist en medlems-app, man kan betale med. De er måske til den?
Så kom der en Dankort-app. Den downloadede jeg, men jeg har aldrig fået
den til at virke. Jeg har prøvet to gange, og begge gange hang den fast
i at få godkendt transaktionen. I princippet skulle den vel kunne bruges
i stedet for et trådløst dankort, ikke sandt?
Nu har vi så fået ApplePay til Danmark. Jeg er så heldig, at jeg bruger
Jyske Bank, så jeg har naturligvis lagt mid dankort i Wallet klar til
brug. Jeg har dog ikke turdet bruge ApplePay endnu. Jeg syntes, der
først stod nævnt nogle butikskæder, hvor det kunne bruges, men nu står
det som om, det kan bruges alle steder. Det skal vel også være steder,
hvor de tager trådløst dankort? Og hvordan er det her så andeledes end
de førnævnte metoder? Kan jeg så slette dankort-appen?
Min holdning er lidt, at hvis man ikke kan stole på betaling med iPhone,
eller hvis den kun kan bruges visse steder, så er man alligevel nødt til
at slæbe sin tegnebog og sit dankort med, og så er man jo lige vidt. Er
der nogen af metoderne, der er pålidelige og kan bruges alle steder?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark
det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
betaler med sin iPhone? Jeg er lidt bange for at stå og kludre i det
henne i supermarkedet, mens der danner sig en lang, sukkende kø efter
mig.
Det startede med MobilePay og Swipp, hvoraf sidstnævnte tabte kampen.
Jeg kan godt finde ud af at modtage og sende penge til andre med
MobilePay, men hvad er det for noget med en QRcode ved kassen i
supermarkedet? Skal man bare læse den med MobilePay appen?
Hvad er det for nogle plader med "Bluetooth" skrevet på, som i hvert
fald Brugsen har ved siden af dankortautomaterne? Brugsen, undskyld:
COOP, har vist en medlems-app, man kan betale med. De er måske til den?
Så kom der en Dankort-app. Den downloadede jeg, men jeg har aldrig fået
den til at virke. Jeg har prøvet to gange, og begge gange hang den fast
i at få godkendt transaktionen. I princippet skulle den vel kunne bruges
i stedet for et trådløst dankort, ikke sandt?
Nu har vi så fået ApplePay til Danmark. Jeg er så heldig, at jeg bruger
Jyske Bank, så jeg har naturligvis lagt mid dankort i Wallet klar til
brug. Jeg har dog ikke turdet bruge ApplePay endnu. Jeg syntes, der
først stod nævnt nogle butikskæder, hvor det kunne bruges, men nu står
det som om, det kan bruges alle steder. Det skal vel også være steder,
hvor de tager trådløst dankort? Og hvordan er det her så andeledes end
de førnævnte metoder? Kan jeg så slette dankort-appen?
Min holdning er lidt, at hvis man ikke kan stole på betaling med iPhone,
eller hvis den kun kan bruges visse steder, så er man alligevel nødt til
at slæbe sin tegnebog og sit dankort med, og så er man jo lige vidt. Er
der nogen af metoderne, der er pålidelige og kan bruges alle steder?
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark
Robert Piil
Nov 28, 2017, 1:33:09 AM11/28/17
to
Du skal dog være opmærksom på at det er VISA-delen af dankortet der
bliver brugt. Det har ikke umiddelbart nogen betydning for dig, men den
butik du betaler i, skal betale mere for transaktionen gennem VISA end
de skal gennem dankortet. Du skal være opmærksom på at der normalt er
både en daglig (i hvert fald i udlandet) og en månedlig grænse for
forbrug på VISA-kort.
https://www.jyskebank.dk/betaling/apple-pay/faq
Når det er sat op, så skal du bare holde telefonen hen over terminalen,
hvor tegnet for kontaktløs betaling er.
Jeg kender ikke iPhone X, men på videoen her skriver at man skal åbne
Apple Pay først (dobbeltklik på power), men det tror jeg ikke er
nødvendigt. Jeg tror den åbner i det øjeblik nfc bliver aktiveret. Sådan
er det i hvert med touchID.
https://www.youtube.com/watch?v=Awak5c7_oVw
--
Robert Piil
Jesper Hartoft
Nov 28, 2017, 4:05:30 AM11/28/17
to
On 28-11-2017 00:11, Henrik Münster wrote:
> Jeg er ved at komme i den alder, hvor det er svært at følge med i alt
> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
> betaler med sin iPhone? Jeg er lidt bange for at stå og kludre i det
> henne i supermarkedet, mens der danner sig en lang, sukkende kø efter
> mig.
>
> Det startede med MobilePay og Swipp, hvoraf sidstnævnte tabte kampen.
> Jeg kan godt finde ud af at modtage og sende penge til andre med
> MobilePay, men hvad er det for noget med en QRcode ved kassen i
> supermarkedet? Skal man bare læse den med MobilePay appen?
Du skal sikre dig at pågældende butik/supermarked tager imod MobilePay,
> Jeg er ved at komme i den alder, hvor det er svært at følge med i alt
> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
> betaler med sin iPhone? Jeg er lidt bange for at stå og kludre i det
> henne i supermarkedet, mens der danner sig en lang, sukkende kø efter
> mig.
>
> Det startede med MobilePay og Swipp, hvoraf sidstnævnte tabte kampen.
> Jeg kan godt finde ud af at modtage og sende penge til andre med
> MobilePay, men hvad er det for noget med en QRcode ved kassen i
> supermarkedet? Skal man bare læse den med MobilePay appen?
de skifter nogen gange mening. F.eks. er Dansk Supermarked (Netto,
Føtex, Bilka) gået væk fra MobilePay igen.
QR koden er en nødløsning, hvis Bluetooth forbindelsen fejler.
> Hvad er det for nogle plader med "Bluetooth" skrevet på, som i hvert
> fald Brugsen har ved siden af dankortautomaterne? Brugsen, undskyld:
> COOP, har vist en medlems-app, man kan betale med. De er måske til den?
medlemskort. Man kan så vælge at "gemme" sit dankort i appen og derved
også betale med den i samme arbejdsgang.
> Så kom der en Dankort-app. Den downloadede jeg, men jeg har aldrig fået
> den til at virke. Jeg har prøvet to gange, og begge gange hang den fast
> i at få godkendt transaktionen. I princippet skulle den vel kunne bruges
> i stedet for et trådløst dankort, ikke sandt?
prøvet det selv.
> Nu har vi så fået ApplePay til Danmark. Jeg er så heldig, at jeg bruger
> Jyske Bank, så jeg har naturligvis lagt mid dankort i Wallet klar til
> brug. Jeg har dog ikke turdet bruge ApplePay endnu. Jeg syntes, der
> først stod nævnt nogle butikskæder, hvor det kunne bruges, men nu står
> det som om, det kan bruges alle steder. Det skal vel også være steder,
> hvor de tager trådløst dankort? Og hvordan er det her så andeledes end
> de førnævnte metoder? Kan jeg så slette dankort-appen?
betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig større
gebyr for transaktionen.
Jeg kommer ikke selv til at bruge ApplePay i DK, men måske i udlandet,
hvor det alligevel er Visa delen der bruges.
> Min holdning er lidt, at hvis man ikke kan stole på betaling med iPhone,
> eller hvis den kun kan bruges visse steder, så er man alligevel nødt til
> at slæbe sin tegnebog og sit dankort med, og så er man jo lige vidt. Er
> der nogen af metoderne, der er pålidelige og kan bruges alle steder?
alle steder hvor de accepterer trådløst dankort.
Men jeg foretrækker det fysiske kort lidt endnu og vil så hellere finde
et mobilcover med plads til et par kort :)
mvh
Jesper
Hans Henrik Hansen
Nov 28, 2017, 4:06:08 AM11/28/17
to
Henrik Münster <hen...@muenster.dk> wrote:
> Jeg er ved at komme i den alder, hvor det er svært at følge med i alt
> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
> betaler med sin iPhone? Jeg er lidt bange for at stå og kludre i det
> henne i supermarkedet, mens der danner sig en lang, sukkende kø efter
> mig...
> Jeg er ved at komme i den alder, hvor det er svært at følge med i alt
> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
> betaler med sin iPhone? Jeg er lidt bange for at stå og kludre i det
> henne i supermarkedet, mens der danner sig en lang, sukkende kø efter
Jeg har det på samme vis - måske endda mere i mere udpræget grad [men
jeg er vist også en del ældre end dig! :)]:
Jeg gi...ider simpelthen ikke stå ved kassen og fumle med al den slags
'fancy apps' etc.
Så i Brugs...undskyld: Kvickly bruger jeg som hovedregel kontanter - og
en sjælden gang Dankort, hvilket jo nu er blevet ret nemt.
Da jeg også gerne vil udnytte deres point-system ('dividende'), viser
jeg kassedamen (m/k) mit lille (3 * 6 cm) CoopPlus-kort - og dét er så
det.
Vores bager ('Lagkagehuset') har en app, hvor man kan tilmelde sit
betalingskort, hvilket indebærer, at man uden videre får sine 'points',
når man betaler med kortet - dette burde Coop også implementere, synes
jeg.
--
med venlig hilsen,
Hans
Jens Kristian Soegaard
Nov 28, 2017, 4:23:33 AM11/28/17
to
Hej,
> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
> betaler med sin iPhone?
I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
Du skal selvfølgelig have tilføjet dit betalingskort til ApplePay
"hjemmefra".
Når du står i butikken med en iPhone X, så kan man dobbelt-klikke på
side-knappen og kigge på telefonen. Så viser den dit betalingskort og at
der er låst op for det.
Hold telefonen i nogenlunde nærhed af betalingsterminalen, og der er betalt.
> Hvad er det for nogle plader med "Bluetooth" skrevet på, som i hvert
> fald Brugsen har ved siden af dankortautomaterne? Brugsen, undskyld:
> COOP, har vist en medlems-app, man kan betale med. De er måske til den?
Bluetooth bruges af forskellige betalingsmidler - fx MobilePay, Det
Mobile Dankort, m.v. Det er mere besværligt.
> først stod nævnt nogle butikskæder, hvor det kunne bruges, men nu står
> det som om, det kan bruges alle steder. Det skal vel også være steder,
> hvor de tager trådløst dankort?
I praksis er det stort set alle steder i Danmark, man kan betale med
ApplePay. Nærmest alle steder du kan betale med kontaktløs funktion
(altså fx et kontaktløst VISA/Dankort), kan du også betale med ApplePay.
Det er næsten alle steder i dag.
Der kan selvfølgelig være små butikker som kun tager imod MobilePay og
lign. men der er efterhånden langt imellem.
> Og hvordan er det her så andeledes end
> de førnævnte metoder? Kan jeg så slette dankort-appen?
Ja, du skal ikke bruge nogen deciderede apps til ApplePay. Du skal bare
have tilføjet kortet til din Wallet.
--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
je...@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/
> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
> betaler med sin iPhone?
Du skal selvfølgelig have tilføjet dit betalingskort til ApplePay
"hjemmefra".
Når du står i butikken med en iPhone X, så kan man dobbelt-klikke på
side-knappen og kigge på telefonen. Så viser den dit betalingskort og at
der er låst op for det.
Hold telefonen i nogenlunde nærhed af betalingsterminalen, og der er betalt.
> Hvad er det for nogle plader med "Bluetooth" skrevet på, som i hvert
> fald Brugsen har ved siden af dankortautomaterne? Brugsen, undskyld:
> COOP, har vist en medlems-app, man kan betale med. De er måske til den?
Mobile Dankort, m.v. Det er mere besværligt.
> først stod nævnt nogle butikskæder, hvor det kunne bruges, men nu står
> det som om, det kan bruges alle steder. Det skal vel også være steder,
> hvor de tager trådløst dankort?
ApplePay. Nærmest alle steder du kan betale med kontaktløs funktion
(altså fx et kontaktløst VISA/Dankort), kan du også betale med ApplePay.
Det er næsten alle steder i dag.
Der kan selvfølgelig være små butikker som kun tager imod MobilePay og
lign. men der er efterhånden langt imellem.
> Og hvordan er det her så andeledes end
> de førnævnte metoder? Kan jeg så slette dankort-appen?
have tilføjet kortet til din Wallet.
--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
je...@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/
Jens Kristian Soegaard
Nov 28, 2017, 4:30:01 AM11/28/17
to
Hej,
> Apple Pay virker alle de steder hvor de tager imod kontaktløs betaling.
Njarh, det virker næsten alle steder, hvor de tager imod kontaktløs.
Jeg har prøvet rigtigt mange steder, og det har bare virket. Så det er
nok meget tæt på 100%.
Der er dog 1 sted, hvor jeg kan betale med kontaktløst betalingskort,
men ikke med Apple Pay - og det er hos Burger King i Københavns Lufthavn.
> Du skal dog være opmærksom på at det er VISA-delen af dankortet der
> bliver brugt.
Man kan også bruge MasterCard og andre typer kort - men dog ikke dankort.
> Du skal være opmærksom på at der normalt er
> både en daglig (i hvert fald i udlandet) og en månedlig grænse for
> forbrug på VISA-kort.
> https://www.jyskebank.dk/betaling/apple-pay/faq
Man skal være opmærksom på at den FAQ ikke er helt fyldestgørende.
Jeg bruger faktisk Jyske Bank til ApplePay, og der kan man altså godt
have nogen andre forbrugsgrænser (det afhænger af typen af VISA-kort).
På mit kan jeg trække op til 30.000 kr. per døgn, max. 150.000 kr. per
løbende 30 dage.
Det burde række til de fleste behov for dagligvarer og lign :-)
Har man meget dyre vaner, så kan man jo altid have mere end et
betalingskort og tilknytte dem begge til Apple Pay. Når man betaler får
man lov til at vælge, hvilket kort man vil betale med.
> Apple Pay virker alle de steder hvor de tager imod kontaktløs betaling.
Jeg har prøvet rigtigt mange steder, og det har bare virket. Så det er
nok meget tæt på 100%.
Der er dog 1 sted, hvor jeg kan betale med kontaktløst betalingskort,
men ikke med Apple Pay - og det er hos Burger King i Københavns Lufthavn.
> Du skal dog være opmærksom på at det er VISA-delen af dankortet der
> bliver brugt.
> Du skal være opmærksom på at der normalt er
> både en daglig (i hvert fald i udlandet) og en månedlig grænse for
> forbrug på VISA-kort.
> https://www.jyskebank.dk/betaling/apple-pay/faq
Jeg bruger faktisk Jyske Bank til ApplePay, og der kan man altså godt
have nogen andre forbrugsgrænser (det afhænger af typen af VISA-kort).
På mit kan jeg trække op til 30.000 kr. per døgn, max. 150.000 kr. per
løbende 30 dage.
Det burde række til de fleste behov for dagligvarer og lign :-)
Har man meget dyre vaner, så kan man jo altid have mere end et
betalingskort og tilknytte dem begge til Apple Pay. Når man betaler får
man lov til at vælge, hvilket kort man vil betale med.
Jens Kristian Soegaard
Nov 28, 2017, 4:33:02 AM11/28/17
to
Hej,
>> Så kom der en Dankort-app. Den downloadede jeg, men jeg har aldrig fået
>> den til at virke. Jeg har prøvet to gange, og begge gange hang den fast
>> i at få godkendt transaktionen. I princippet skulle den vel kunne bruges
>> i stedet for et trådløst dankort, ikke sandt?
> Den burde fungere præcis som et trådløst dankort, men jeg har ikke
> prøvet det selv.
Nej, den fungerer teknologisk helt anderledes. Der bruges Bluetooth
istedet for NFC (når vi nu snakker om iPhone).
> Som Robert har skrevet, er den største ulempe ved ApplePay, at man
> betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig større
> gebyr for transaktionen.
Det er ikke korrekt. Det er i dag ulovligt for butikker at opkræve dig
som forbruger et gebyr for betaling med debitkort - uanset om det er
Dankort eller VISA-kort fx.
Man betaler altså selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark. Er du
på ferie i udlandet så kan der selvfølgelig være gebyrer, men det er man
jo også vant til med alm. kort.
> Den mest dækkende løsning er helt klart dankort appen, som bør fungere
> alle steder hvor de accepterer trådløst dankort.
Det er kun de terminaler, som også har Bluetooth, det fungerer med.
Så den mest dækkende løsning er efter min erfaring ApplePay.
ApplePay har jo også været understøttet i Danmark i nogle år
efterhånden, så det er kendt og afprøvet teknologi. Det har desværre
bare kun været turisterne, der har kunnet bruge det (og så de få
danskere som har offshore-konti med betalingskort).
>> Så kom der en Dankort-app. Den downloadede jeg, men jeg har aldrig fået
>> den til at virke. Jeg har prøvet to gange, og begge gange hang den fast
>> i at få godkendt transaktionen. I princippet skulle den vel kunne bruges
>> i stedet for et trådløst dankort, ikke sandt?
> Den burde fungere præcis som et trådløst dankort, men jeg har ikke
> prøvet det selv.
istedet for NFC (når vi nu snakker om iPhone).
> Som Robert har skrevet, er den største ulempe ved ApplePay, at man
> betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig større
> gebyr for transaktionen.
som forbruger et gebyr for betaling med debitkort - uanset om det er
Dankort eller VISA-kort fx.
Man betaler altså selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark. Er du
på ferie i udlandet så kan der selvfølgelig være gebyrer, men det er man
jo også vant til med alm. kort.
> Den mest dækkende løsning er helt klart dankort appen, som bør fungere
> alle steder hvor de accepterer trådløst dankort.
Så den mest dækkende løsning er efter min erfaring ApplePay.
ApplePay har jo også været understøttet i Danmark i nogle år
efterhånden, så det er kendt og afprøvet teknologi. Det har desværre
bare kun været turisterne, der har kunnet bruge det (og så de få
danskere som har offshore-konti med betalingskort).
Jens Kristian Soegaard
Nov 28, 2017, 4:34:22 AM11/28/17
to
Hej,
> Man betaler altså selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark.
Her skulle selvfølgelig stå, at man _ikke_ selv betaler et gebyr :-)
> Man betaler altså selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark.
Robert Piil
Nov 28, 2017, 4:55:14 AM11/28/17
to
Den 28/11/2017 kl. 10.30 skrev Jens Kristian Soegaard:
> Hej,
>
>> Apple Pay virker alle de steder hvor de tager imod kontaktløs betaling.
>
> Njarh, det virker næsten alle steder, hvor de tager imod kontaktløs.
>
> Jeg har prøvet rigtigt mange steder, og det har bare virket. Så det er
> nok meget tæt på 100%.
>
> Der er dog 1 sted, hvor jeg kan betale med kontaktløst betalingskort,
> men ikke med Apple Pay - og det er hos Burger King i Københavns Lufthavn.
Tager de imod kortene manuelt?
> Hej,
>
>> Apple Pay virker alle de steder hvor de tager imod kontaktløs betaling.
>
> Njarh, det virker næsten alle steder, hvor de tager imod kontaktløs.
>
> Jeg har prøvet rigtigt mange steder, og det har bare virket. Så det er
> nok meget tæt på 100%.
>
> Der er dog 1 sted, hvor jeg kan betale med kontaktløst betalingskort,
> men ikke med Apple Pay - og det er hos Burger King i Københavns Lufthavn.
>> Du skal dog være opmærksom på at det er VISA-delen af dankortet der
>> bliver brugt.
>
> Man kan også bruge MasterCard og andre typer kort - men dog ikke dankort.
Nets ikke.
> Man skal være opmærksom på at den FAQ ikke er helt fyldestgørende.
>
> Jeg bruger faktisk Jyske Bank til ApplePay, og der kan man altså godt
> have nogen andre forbrugsgrænser (det afhænger af typen af VISA-kort).
>
> På mit kan jeg trække op til 30.000 kr. per døgn, max. 150.000 kr. per
> løbende 30 dage.
>
> Det burde række til de fleste behov for dagligvarer og lign :-)
>
> Har man meget dyre vaner, så kan man jo altid have mere end et
> betalingskort og tilknytte dem begge til Apple Pay. Når man betaler får
> man lov til at vælge, hvilket kort man vil betale med.
sig andre aftaler end den der er standard. Nogle steder afhænger det
også "bare" af hvordan man er klassificeret som kunde.
Det er nok specielt i udlandet man skal være opmærksom. Der kan den
daglige grænse godt blive et problem, men det er jo ikke noget nyt med
Apple Pay.
Jeg har også selv mindst to aktive betalingskort - og det samme har
konen, så mon ikke vi klarer os.
--
Robert Piil
Robert Piil
Nov 28, 2017, 4:57:20 AM11/28/17
to
Den 28/11/2017 kl. 10.33 skrev Jens Kristian Soegaard:
>
>> Som Robert har skrevet, er den største ulempe ved ApplePay, at man
>> betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig
>> større gebyr for transaktionen.
>
> Det er ikke korrekt. Det er i dag ulovligt for butikker at opkræve dig
> som forbruger et gebyr for betaling med debitkort - uanset om det er
> Dankort eller VISA-kort fx.
>
> Man betaler altså selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark. Er du
> på ferie i udlandet så kan der selvfølgelig være gebyrer, men det er man
> jo også vant til med alm. kort.
...og jeg skrev heller ikke at man selv betaler et større gebyr. Det er
>
>> Som Robert har skrevet, er den største ulempe ved ApplePay, at man
>> betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig
>> større gebyr for transaktionen.
>
> Det er ikke korrekt. Det er i dag ulovligt for butikker at opkræve dig
> som forbruger et gebyr for betaling med debitkort - uanset om det er
> Dankort eller VISA-kort fx.
>
> Man betaler altså selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark. Er du
> på ferie i udlandet så kan der selvfølgelig være gebyrer, men det er man
> jo også vant til med alm. kort.
forretningen der betaler gebyret og de må ikke lægge det direkte på kunden.
--
Robert Piil
Robert Piil
Nov 28, 2017, 4:58:19 AM11/28/17
to
gå væsentligt hurtigere end med kontanter.
--
Robert Piil
Jens Kristian Soegaard
Nov 28, 2017, 5:12:33 AM11/28/17
to
Hej,
>> Der er dog 1 sted, hvor jeg kan betale med kontaktløst betalingskort,
>> men ikke med Apple Pay - og det er hos Burger King i Københavns Lufthavn.
> Tager de imod kortene manuelt?
Ja, jeg kan godt betale med det kontaktløse kort uden at bruge ApplePay.
Ekspedienterne står faktisk og siger "ApplePay - det virker ikke endnu
her", så det er helt almindeligt.
Hvis man prøver siger terminalen noget ala "Technical error".
> Jeps. De kortudbydere der har en aftale med Apple kan bruges, det er
> Nets ikke.
Nej, det er klart - Nets vil gerne underbygge deres egen
monopolsituation med Dankortet frem til at den store
detail-Dankort-aftale udløber om faktisk ikke så længe.
> Jeg er ikke selv hos Jyske, men det er korrekt at man typisk kan tilkøbe
> sig andre aftaler end den der er standard. Nogle steder afhænger det
> også "bare" af hvordan man er klassificeret som kunde.
Det er ikke noget, der koster noget ekstra - og det har heller ikke
noget med kundeklassificeringen at gøre som sådan. Det er bare baseret
på typen af VISA-kort.
Jeg er også kunde i nogen andre banker, og der er det samme princip, der
gør sig gældende (fx i Spar Nord bank).
> Det er nok specielt i udlandet man skal være opmærksom. Der kan den
> daglige grænse godt blive et problem, men det er jo ikke noget nyt med
> Apple Pay.
På mit kort er grænsen i udlandet den samme - nemlig 30.000 kr./døgn og
max 150.000 kr. per løbende 30 dage.
På et alm. VISA/Dankort er grænsen i udlandet typisk 25.000 kr per
løbende 30 dage, og det kan det jo godt lade sig gøre at overskride på
en god, lang ferie, hvor man skal betale hotel, osv.
>> Der er dog 1 sted, hvor jeg kan betale med kontaktløst betalingskort,
>> men ikke med Apple Pay - og det er hos Burger King i Københavns Lufthavn.
> Tager de imod kortene manuelt?
Ekspedienterne står faktisk og siger "ApplePay - det virker ikke endnu
her", så det er helt almindeligt.
Hvis man prøver siger terminalen noget ala "Technical error".
> Jeps. De kortudbydere der har en aftale med Apple kan bruges, det er
> Nets ikke.
monopolsituation med Dankortet frem til at den store
detail-Dankort-aftale udløber om faktisk ikke så længe.
> Jeg er ikke selv hos Jyske, men det er korrekt at man typisk kan tilkøbe
> sig andre aftaler end den der er standard. Nogle steder afhænger det
> også "bare" af hvordan man er klassificeret som kunde.
noget med kundeklassificeringen at gøre som sådan. Det er bare baseret
på typen af VISA-kort.
Jeg er også kunde i nogen andre banker, og der er det samme princip, der
gør sig gældende (fx i Spar Nord bank).
> Det er nok specielt i udlandet man skal være opmærksom. Der kan den
> daglige grænse godt blive et problem, men det er jo ikke noget nyt med
> Apple Pay.
max 150.000 kr. per løbende 30 dage.
På et alm. VISA/Dankort er grænsen i udlandet typisk 25.000 kr per
løbende 30 dage, og det kan det jo godt lade sig gøre at overskride på
en god, lang ferie, hvor man skal betale hotel, osv.
Robert Piil
Nov 28, 2017, 12:09:31 PM11/28/17
to
Den 28/11/2017 kl. 11.12 skrev Jens Kristian Soegaard:
>> Jeps. De kortudbydere der har en aftale med Apple kan bruges, det er
>> Nets ikke.
>
> Nej, det er klart - Nets vil gerne underbygge deres egen
> monopolsituation med Dankortet frem til at den store
> detail-Dankort-aftale udløber om faktisk ikke så længe.
Jeg synes faktisk jeg læste en udtalelse fra Nets om at de gerne ville
>> Jeps. De kortudbydere der har en aftale med Apple kan bruges, det er
>> Nets ikke.
>
> Nej, det er klart - Nets vil gerne underbygge deres egen
> monopolsituation med Dankortet frem til at den store
> detail-Dankort-aftale udløber om faktisk ikke så længe.
lave en aftale med Apple Pay - men det er selvfølgelig ikke sikkert at
de kan blive enige om vilkårene. Så hvor dybfølt det er, er svært at vide.
> På mit kort er grænsen i udlandet den samme - nemlig 30.000 kr./døgn og
> max 150.000 kr. per løbende 30 dage.
>
> På et alm. VISA/Dankort er grænsen i udlandet typisk 25.000 kr per
> løbende 30 dage, og det kan det jo godt lade sig gøre at overskride på
> en god, lang ferie, hvor man skal betale hotel, osv.
jeg har tænkt over det (eller altså ramt grænsen) før jeg blev bevidst
om det via Apple Pay.
--
Robert Piil
Robert Piil
Nov 28, 2017, 12:11:40 PM11/28/17
to
Den 28/11/2017 kl. 00.11 skrev Henrik Münster:
forestille mig andet), så kan det også bruges til at betal med. Kortene
til skal tilføjes seperat til Wallet via Apple Watch app'en på iPhonen.
Så kan du lade telefon og kort blive i lomme/pung og alligevel betale.
Det foregår ved at du dobbeltklikker på sideknappen, vælger kort og
derefter holder det hen til automaten. Nemmere kan det ikke blive.
--
Robert Piil
Henrik Münster
Nov 28, 2017, 7:21:47 PM11/28/17
to
Robert Piil <smede...@gmail.com> wrote:
> Nå ja, en ting til. Hvis du har et Apple Watch (jeg kan næsten ikke
> forestille mig andet), så kan det også bruges til at betal med. Kortene
> til skal tilføjes seperat til Wallet via Apple Watch app'en på iPhonen.
>
> Så kan du lade telefon og kort blive i lomme/pung og alligevel betale.
>
> Det foregår ved at du dobbeltklikker på sideknappen, vælger kort og
> derefter holder det hen til automaten. Nemmere kan det ikke blive.
Selv om jeg er en stor Apple fanboy, så har jeg faktisk ikke et Apple
> Nå ja, en ting til. Hvis du har et Apple Watch (jeg kan næsten ikke
> forestille mig andet), så kan det også bruges til at betal med. Kortene
> til skal tilføjes seperat til Wallet via Apple Watch app'en på iPhonen.
>
> Så kan du lade telefon og kort blive i lomme/pung og alligevel betale.
>
> Det foregår ved at du dobbeltklikker på sideknappen, vælger kort og
> derefter holder det hen til automaten. Nemmere kan det ikke blive.
Watch. Dels er jeg også glad for klassiske ure, så jeg har et gammeldags
mekanisk ur. Dels syntes jeg, den første udgave af Apple Watch var for
begrænset. Batteritiden var for kort, og man kunne ikke bruge det som
løbeur uden at slæbe sin iPhone med på turen. Oveni må jeg ikke gå med
ur på mit arbejde, så jeg kan ikke bruge Apple Watch til at holde øje
med min aktivitet i løbet af dagen. Jeg ved godt, den nye udgave af uret
er forbedret på enkelte punkter, men forbedringerne er til at overse.
Henrik Münster
Nov 28, 2017, 7:21:47 PM11/28/17
to
Robert Piil <smede...@gmail.com> wrote:
> Den 28/11/2017 kl. 10.33 skrev Jens Kristian Soegaard:
> >
> >> Som Robert har skrevet, er den største ulempe ved ApplePay, at man
> >> betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig
> >> større gebyr for transaktionen.
> >
> > Det er ikke korrekt. Det er i dag ulovligt for butikker at opkræve dig
> > som forbruger et gebyr for betaling med debitkort - uanset om det er
> > Dankort eller VISA-kort fx.
> >
> > Man betaler altså ikke selv et gebyr for at bruge ApplePay i Danmark. Er
> Den 28/11/2017 kl. 10.33 skrev Jens Kristian Soegaard:
> >
> >> Som Robert har skrevet, er den største ulempe ved ApplePay, at man
> >> betaler med Visa delen af kortet og derfor ender med et væsentlig
> >> større gebyr for transaktionen.
> >
> > Det er ikke korrekt. Det er i dag ulovligt for butikker at opkræve dig
> > som forbruger et gebyr for betaling med debitkort - uanset om det er
> > Dankort eller VISA-kort fx.
> >
> > du på ferie i udlandet så kan der selvfølgelig være gebyrer, men det er
> > man jo også vant til med alm. kort.
>
> ...og jeg skrev heller ikke at man selv betaler et større gebyr. Det er
> forretningen der betaler gebyret og de må ikke lægge det direkte på kunden.
Det er rigtigt, at man ikke umiddelbart bliver opkrævet et gebyr for at
> > man jo også vant til med alm. kort.
>
> ...og jeg skrev heller ikke at man selv betaler et større gebyr. Det er
> forretningen der betaler gebyret og de må ikke lægge det direkte på kunden.
betale med VISA-kort, men i sidste ende bliver det gebyr jo lagt over på
kunderne. Der er jo ikke andre til at betale. Det kan selvfølgelig godt
være, det ender med, at butikken selv æder udgiften og tjener mindre.
Alligevel siger min sunde (økonomiske) fornuft mig, at man bør spare,
hvor man kan spare. I hvert fald er der ingen grund til at lægge ekstra
udgifter ind i systemet, hvis det ikke giver nogen særlig fordel. Jeg
synes derfor ikke, der er grund til at nogen skal betale et VISA-gebyr,
hvis det er stort set lige så let for mig at betale med et dankort. Om
ikke andet, så kan jeg også godt tænke på andre end mig selv.
Henrik Münster
Nov 28, 2017, 7:21:48 PM11/28/17
to
nemt og hurtigt. Men det er trods alt ikke nemmere end at betale med et
dankort. Så fordelen, som jeg ser den, er der kun, hvis man lader sit
dankort og sin tegnebog blive hjemme og dermed har mindre at bære rundt
på.
Jeg har ikke prøvet dankort-app'en, men jeg kan ikke forestille
mig, den er lige så godt integreret med iPhone som Apple Pay.
Hans Henrik Hansen
Nov 29, 2017, 3:30:09 AM11/29/17
to
Henrik Münster <hen...@muenster.dk> wrote:
...
...
> Jeg
> synes derfor ikke, der er grund til at nogen skal betale et VISA-gebyr,
> hvis det er stort set lige så let for mig at betale med et dankort. Om
> ikke andet, så kan jeg også godt tænke på andre end mig selv.
(Helt) enig! :)
> synes derfor ikke, der er grund til at nogen skal betale et VISA-gebyr,
> hvis det er stort set lige så let for mig at betale med et dankort. Om
> ikke andet, så kan jeg også godt tænke på andre end mig selv.
Jens Kristian Soegaard
Nov 29, 2017, 5:02:40 AM11/29/17
to
Hej,
> Man bør vide, at butikkerne faktisk godt må pålægge kunden et gebyr
> ved VISA- og MasterCard-betalinger, mens de ikke må med Dankort-
> betalinger.
Sådan var det tidligere - men der blev vedtaget en ny "Lov om
betalinger" i juni måned, som træder i kraft 1. januar, hvor dette
bliver forbudt.
Tænker de færreste butikker vil indføre et gebyr kun for december måneds
skyld.
Bemærk at forbuddet mod gebyret ikke gælder fx amerikanske turister som
vil betale i Danmark. De skal stadig være forberedt på et gebyr.
> Man bør vide, at butikkerne faktisk godt må pålægge kunden et gebyr
> ved VISA- og MasterCard-betalinger, mens de ikke må med Dankort-
> betalinger.
Sådan var det tidligere - men der blev vedtaget en ny "Lov om
betalinger" i juni måned, som træder i kraft 1. januar, hvor dette
bliver forbudt.
Tænker de færreste butikker vil indføre et gebyr kun for december måneds
skyld.
Bemærk at forbuddet mod gebyret ikke gælder fx amerikanske turister som
vil betale i Danmark. De skal stadig være forberedt på et gebyr.
Jesper Hartoft
Nov 29, 2017, 5:19:54 AM11/29/17
to
On 28-11-2017 10:23, Jens Kristian Soegaard wrote:
> Hej,
>
>> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
>> betaler med sin iPhone?
>
> I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
Det er bare noget skidt, at det fordyrer betalingen, hvis man bruger det
> Hej,
>
>> det nye. Er der nogen, der kort kan forklare mig, hvordan man bedst
>> betaler med sin iPhone?
>
> I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
med et Visa kort.
Jeg ved ikke om det samme gælder med MasterCard.
Derfor bliver jeg på dankortet.
mvh
Jesper \
Robert Piil
Nov 29, 2017, 6:23:07 AM11/29/17
to
behandles ved lov. Dankortet er i hvert fald presset i sin nuværende
form, og bankerne (der oprindeligt stod bag det) har presset på for at
få lov til at tage gebyrer på linje med andre kort.
I fremtiden kan vi meget nemt blive nødt til at shoppe rundt mellem
flere forskellige kortudbydere for at holde omkostningerne ved at bruge
vores penge, nede på et minimum.
Coop har fx været ude at fraråde brug af Apple Pay, men de er (med deres
egen bank- og betalingstjeneste in mente) næppe en helt uvildig kilde
til rådgivning.
Der dukker nye betalingsmuligheder op alle steder. Fitbit har lige
lanceret betaling via deres ur, og den lommepenge-app jeg har brugt til
at holde styr over knægtens lommepenge, er begyndt at tilbage at han (i
endnu få udvalgte butikker) kan betale med appen, hvis der er penge på
hans konto.
I løbet af få år ser hele den finansielle verden (ikke bare
betalingsområdet) formentlig helt anderledes ud end det gør i dag. Det
eneste der ligger fast, er at de stadig vil prøve at lokke så mange
penge ud af os som muligt for at benytte deres tjenester.
--
Robert Piil
Jens Kristian Soegaard
Nov 29, 2017, 7:08:44 AM11/29/17
to
Hej,
>> I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
> Det er bare noget skidt, at det fordyrer betalingen, hvis man bruger det
> med et Visa kort.
Det fordyrer ikke betalingen for mig som forbruger.
Så kan man selvfølgelig sige at butikken kommer af med et gebyr for
betalinger med VISA-kort... men det er jo heller ikke gratis for
butikkerne at modtage betalinger med dankort. Nogengange kunne man lidt
få den tanke at nogen tror det.
Fra 1. januar betaler detailhandlen faktisk alle omkostninger ved
Dankortet, og Nets sidder tilbage med alle rettighederne.
Butikkerne betaler, så vidt jeg har forstået, et fast gebyr for hver
transaktion med Dankortet. Betalinger med VISA-kort har istedet et
procentuelt gebyr i forhold til det overførte beløb.
Min forståelse er at små køb (mindre end ca. 100 kr) er billigere for
forretningerne at modtage på VISA end med Dankort. Men det kan være det
er gamle tal.
>> I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
> Det er bare noget skidt, at det fordyrer betalingen, hvis man bruger det
> med et Visa kort.
Så kan man selvfølgelig sige at butikken kommer af med et gebyr for
betalinger med VISA-kort... men det er jo heller ikke gratis for
butikkerne at modtage betalinger med dankort. Nogengange kunne man lidt
få den tanke at nogen tror det.
Fra 1. januar betaler detailhandlen faktisk alle omkostninger ved
Dankortet, og Nets sidder tilbage med alle rettighederne.
Butikkerne betaler, så vidt jeg har forstået, et fast gebyr for hver
transaktion med Dankortet. Betalinger med VISA-kort har istedet et
procentuelt gebyr i forhold til det overførte beløb.
Min forståelse er at små køb (mindre end ca. 100 kr) er billigere for
forretningerne at modtage på VISA end med Dankort. Men det kan være det
er gamle tal.
Jesper Hartoft
Nov 30, 2017, 6:42:14 AM11/30/17
to
On 29-11-2017 13:08, Jens Kristian Soegaard wrote:
> Hej,
>
>>> I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
>
>> Det er bare noget skidt, at det fordyrer betalingen, hvis man bruger
>> det med et Visa kort.
>
> Det fordyrer ikke betalingen for mig som forbruger.
Det var med fuldt overlæg at jeg ikke skrev "for forbrugeren" :)
> Hej,
>
>>> I min mening er det der fungerer nemmest at bruge ApplePay.
>
>> Det er bare noget skidt, at det fordyrer betalingen, hvis man bruger
>> det med et Visa kort.
>
> Det fordyrer ikke betalingen for mig som forbruger.
Men hvis betalingen bliver dyere, er der i sidste ende kun forbrugeren
til at betale.
> Så kan man selvfølgelig sige at butikken kommer af med et gebyr for
> betalinger med VISA-kort... men det er jo heller ikke gratis for
> butikkerne at modtage betalinger med dankort. Nogengange kunne man lidt
> få den tanke at nogen tror det.
> Fra 1. januar betaler detailhandlen faktisk alle omkostninger ved
> Dankortet, og Nets sidder tilbage med alle rettighederne.
>
> Butikkerne betaler, så vidt jeg har forstået, et fast gebyr for hver
> transaktion med Dankortet. Betalinger med VISA-kort har istedet et
> procentuelt gebyr i forhold til det overførte beløb.
>
> Min forståelse er at små køb (mindre end ca. 100 kr) er billigere for
> forretningerne at modtage på VISA end med Dankort. Men det kan være det
> er gamle tal.
http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2016-06-09-nye-regler-for-betalingskort-traeder-i-kraft-i-dag-det-vil-de-betyde-for-dig
Her er Forbrugerrådet Tænks beregninger
Udregningen af det gebyr, som butikkerne skal betale, tager udgangspunkt
i et køb på 500 kroner.
Dankort: Cirka 0,60 kroner. Dette er et estimat baseret på en beregnet
omkostningsprocent på 0,12 procent for 2016.
Visakort: Op til 8,64 kroner. Dette er det maksimale gebyr Nets (Teller)
opkræver for en betaling med et Visa-debetkort: 1,65 procent + maksimum
0,39 kroner. Prisen kan variere, og der er også andre udbydere på markedet.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk
Man kan også prøve denne side: https://kortgebyr.dk/
Robert Piil
Nov 30, 2017, 10:39:54 AM11/30/17
to
Den 30/11/2017 kl. 12.42 skrev Jesper Hartoft:
> Jeg fandt nogle tal her:
> http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2016-06-09-nye-regler-for-betalingskort-traeder-i-kraft-i-dag-det-vil-de-betyde-for-dig
>
>
> Her er Forbrugerrådet Tænks beregninger
>
> Udregningen af det gebyr, som butikkerne skal betale, tager udgangspunkt
> i et køb på 500 kroner.
>
> Dankort: Cirka 0,60 kroner. Dette er et estimat baseret på en beregnet
> omkostningsprocent på 0,12 procent for 2016.
> Visakort: Op til 8,64 kroner. Dette er det maksimale gebyr Nets (Teller)
> opkræver for en betaling med et Visa-debetkort: 1,65 procent + maksimum
> 0,39 kroner. Prisen kan variere, og der er også andre udbydere på markedet.
>
> Kilde: Forbrugerrådet Tænk
>
> Man kan også prøve denne side: https://kortgebyr.dk/
Det skal med at dankortaftale er gradvis, og at detailhandlen efter
> Jeg fandt nogle tal her:
> http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2016-06-09-nye-regler-for-betalingskort-traeder-i-kraft-i-dag-det-vil-de-betyde-for-dig
>
>
> Her er Forbrugerrådet Tænks beregninger
>
> Udregningen af det gebyr, som butikkerne skal betale, tager udgangspunkt
> i et køb på 500 kroner.
>
> Dankort: Cirka 0,60 kroner. Dette er et estimat baseret på en beregnet
> omkostningsprocent på 0,12 procent for 2016.
> Visakort: Op til 8,64 kroner. Dette er det maksimale gebyr Nets (Teller)
> opkræver for en betaling med et Visa-debetkort: 1,65 procent + maksimum
> 0,39 kroner. Prisen kan variere, og der er også andre udbydere på markedet.
>
> Kilde: Forbrugerrådet Tænk
>
> Man kan også prøve denne side: https://kortgebyr.dk/
nytår skal dække de fulde omkostninger ved at drive det (det er nok
stadig billigere end de andre betalingsmuligheder).
Efter 2019 udløber aftalen (som kun kom i stand efter en del politisk
pres) og så er det uvist hvad forskellen er. Bankerne pres på for at
gøre dankortet så dårligt som muligt.
--
Robert Piil
Henrik Münster
Nov 30, 2017, 2:26:40 PM11/30/17
to
Robert Piil <smede...@gmail.com> wrote:
> Det skal med at dankortaftale er gradvis, og at detailhandlen efter
> nytår skal dække de fulde omkostninger ved at drive det (det er nok
> stadig billigere end de andre betalingsmuligheder).
>
> Efter 2019 udløber aftalen (som kun kom i stand efter en del politisk
> pres) og så er det uvist hvad forskellen er. Bankerne pres på for at
> gøre dankortet så dårligt som muligt.
Det er egentlig utroligt frækt af bankerne. Da jeg var barn, havde en
> Det skal med at dankortaftale er gradvis, og at detailhandlen efter
> nytår skal dække de fulde omkostninger ved at drive det (det er nok
> stadig billigere end de andre betalingsmuligheder).
>
> Efter 2019 udløber aftalen (som kun kom i stand efter en del politisk
> pres) og så er det uvist hvad forskellen er. Bankerne pres på for at
> gøre dankortet så dårligt som muligt.
større bankfilial måske syv kasser, hvor der sad en dame i hver kasse og
ekspederede kunderne. Det var dyrt for bankerne at aflønne alle de folk.
Så kom dankortet, og bankerne gjorde alt de kunne for at lokke os til at
bruge det. Jeg kan huske, da jeg flyttede hjemmefra i 1983, at jeg fik
dobbelt så meget i rente, hvis jeg valgte en bankkonto med dankort i
stedet for en gammeldags bankbog. Husk på, at dengang var der ikke et
internet, hvor man kunne gå ind at se sin saldo.
Bankerne kunne de følgende år fyre masser af ansatte og må som følge
deraf have sparet masser af penge. Nu brokker de sig så over, at
dankortsystemet er dyrt i drift. Jeg går ud fra, at det stadig er
billigere end alternativet med syv bemandede kasser i hver filial. Man
kan jo diskutere, om man som firma kan tillade sig at adskille hver
enkelt lille del af forretningen og forlange, at den giver overskud. I
så fald kunne supermarkeder jo brokke sig over, at de taber penge på at
have folk siddende ved kasserne. Så kunne de indføre et kassegebyr på
kr. 5,- for hver ekspedition, uanset hvor meget man køber for. Jeg ville
gerne se bankdirektørerne acceptere det.
Robert Piil
Nov 30, 2017, 3:05:23 PM11/30/17
to
tjene så meget som muligt. Men du har da ret.
- Først skulle de håndtere kontanter og checks - det var dyrt
- Så lokkede de os til at bruge hævekort for at spare på det
- Nu - hvor besparelsen er taget - vil de så prøve at tjene penge på at
vi bruger kortet.
...men bankerne er under pres, og der kommer til at ske forandringer i
den måde tingene fungerer på. Allerede nu er det som udgangspunkt ikke
en filialmedarbejder du får fat på, når du ringer til banken, men en
central funktion, og i flere filialer kan du ikke engang hæve eller
sætte kontanter ind.
De er også under pres fra regulering. Kapitalkravene kom i kølvandet på
finanskrisen og bliver fulgt op af en størm af lovmæssige krav. Pt. er
det GDPR (krav til håndtering af persondata) der fylder meget. Det
koster kassen at tilpasse systemerne til kravene, men det er endnu
dyrere ikke at leve op til dem (potentielt er bøderne i størrelsen af en
procentsats - ikke promile - af bankens omsætning). I den sidste ende er
der kun kunderne til at betale. Tragedien er at jeg ikke nødvendigvis
tror på at persondata bliver mere sikre af de tiltag som lovgivningen
medfører, og det kommer helt sikkert til at medføre en masse ulemper for
os alle sammen. Det i en grad så jeg vil tror at de fleste af os, vil
give bankerne fuldmagter til at få og gemme alle vores data - af
bekvemmelighed.
Samtidig kan finansverden risikere at ændre sig fundamentalt, hvis
bitcoins eller andre blockchain-teknologier for alvor får fat. I så fald
er der ikke længere nogen grund til at bruge en bank til at opbevare
vores penge, eller som mellemmand ved transaktioner. Så kan vi overføre
pengene sikkkert mellem hinanden uden behov for bankgarantier af nogen art.
Disclaimer: Jeg arbejder selv før en bank, men er ikke direkte
involveret i GDPR etc., selvom jeg kan mærke masser af ændringer vi er
nødt til at gennemføre - og det bliver langt mere besværligt at
vedligeholde og drive vores IT-systemer.
--
Robert
Pico
Nov 30, 2017, 3:43:12 PM11/30/17
to
Når man taler med bankrådgiveren, ja sådan en har vi, (hans råd er så
ikke særlige gode)er mantraet at rentemarginalen nu er ikke
eksisterende. Det er nok også rigtigt nok, det var en stor indtægt for
bankerne før i tiden.
--
MVH
Pico
Henrik Münster
Nov 30, 2017, 4:59:59 PM11/30/17
to
Jesper Hartoft <ne...@hartoft.net> wrote:
> Her er Forbrugerrådet Tænks beregninger
>
> Udregningen af det gebyr, som butikkerne skal betale, tager udgangspunkt
> i et køb på 500 kroner.
>
> Dankort: Cirka 0,60 kroner. Dette er et estimat baseret på en beregnet
> omkostningsprocent på 0,12 procent for 2016.
> Visakort: Op til 8,64 kroner. Dette er det maksimale gebyr Nets (Teller)
> opkræver for en betaling med et Visa-debetkort: 1,65 procent + maksimum
> 0,39 kroner. Prisen kan variere, og der er også andre udbydere på markedet.
>
> Kilde: Forbrugerrådet Tænk
>
> Man kan også prøve denne side: https://kortgebyr.dk/
Nu kommer jeg nogle gange i kontakt med småhandlende, der ikke tager
> Her er Forbrugerrådet Tænks beregninger
>
> Udregningen af det gebyr, som butikkerne skal betale, tager udgangspunkt
> i et køb på 500 kroner.
>
> Dankort: Cirka 0,60 kroner. Dette er et estimat baseret på en beregnet
> omkostningsprocent på 0,12 procent for 2016.
> Visakort: Op til 8,64 kroner. Dette er det maksimale gebyr Nets (Teller)
> opkræver for en betaling med et Visa-debetkort: 1,65 procent + maksimum
> 0,39 kroner. Prisen kan variere, og der er også andre udbydere på markedet.
>
> Kilde: Forbrugerrådet Tænk
>
> Man kan også prøve denne side: https://kortgebyr.dk/
imod dankort. De fleste taler ikke om noget gebyr pr. transaktion, men
mere om prisen for at have maskinen. Jeg tror, det er noget med
5-6.000,- kr. for at få en dankortautomat. Oveni er der løbende udgifter
til papirruller osv. Da det trådløse dankort kom, nævnte jeg det nogle
gange i butikker, der ikke havde det, i håb om at få dem til at
opgradere, når nu kunderne efterspurgte det. Flere talte om, at det
ville være meget dyrt at få nye automater. Enkelte mente endda, en
softwareopdatering ville være dyr.
Jeg kan da nævne i flæng, at vores kaffehandler holdt stand
længe, men han tager imod dankort nu. Vores skomager tager ikke imod
dankort, men han har fået Mobilepay. Begge butikker ligger i centrum af
Danmarks femtestørste by. Vores hundefrisør, som mere er et hjemmefirma,
tog imod Swipp, da det var billigere for forretninger end Mobilepay, men
Swipp forsvandt jo. Sidst jeg var der, tog hun kun imod kontanter, men
hun ville finde en anden løsning.
Henrik Münster
Nov 30, 2017, 5:17:30 PM11/30/17
to
Robert Piil <smede...@gmail.com> wrote:
> Jeg tror ikke det er noget nyt at banker (særligt banker) forsøger at
> tjene så meget som muligt. Men du har da ret.
>
> - Først skulle de håndtere kontanter og checks - det var dyrt
> - Så lokkede de os til at bruge hævekort for at spare på det
> - Nu - hvor besparelsen er taget - vil de så prøve at tjene penge på at
> vi bruger kortet.
Og man kan blive ved. Så ville de have os til at bruge Betalingsservice.
> Jeg tror ikke det er noget nyt at banker (særligt banker) forsøger at
> tjene så meget som muligt. Men du har da ret.
>
> - Først skulle de håndtere kontanter og checks - det var dyrt
> - Så lokkede de os til at bruge hævekort for at spare på det
> - Nu - hvor besparelsen er taget - vil de så prøve at tjene penge på at
> vi bruger kortet.
Da vi så gjorde det, begynde visse teleselskaber at lægge gebyr på
betalingerne. Nu skulle vi pludselig betale dem via vores dankort for at
få det gratis. For nylig har vores bank lagt et gebyr på kr. 2,- på
betalinger med girokort i netbanken. Jeg forstår sådan set godt, at det
er nemmere og mere sikkert for alle parter, hvis vi betaler elektronisk.
Dengang der kom høje gebyrer på gammeldags girokort opfattede jeg det
egentlig heller ikke som en måde at tjene penge på, men mere som en måde
at ændre forbrugernes adfærd på. Det virker bare som om, det aldrig er
nok. De bliver ved med at køre os rundt i manegen.
> ...men bankerne er under pres, og der kommer til at ske forandringer i
> den måde tingene fungerer på. Allerede nu er det som udgangspunkt ikke
> en filialmedarbejder du får fat på, når du ringer til banken, men en
> central funktion, og i flere filialer kan du ikke engang hæve eller
> sætte kontanter ind.
>
> De er også under pres fra regulering. Kapitalkravene kom i kølvandet på
> finanskrisen og bliver fulgt op af en størm af lovmæssige krav. Pt. er
> det GDPR (krav til håndtering af persondata) der fylder meget. Det
> koster kassen at tilpasse systemerne til kravene, men det er endnu
> dyrere ikke at leve op til dem (potentielt er bøderne i størrelsen af en
> procentsats - ikke promile - af bankens omsætning). I den sidste ende er
> der kun kunderne til at betale. Tragedien er at jeg ikke nødvendigvis
> tror på at persondata bliver mere sikre af de tiltag som lovgivningen
> medfører, og det kommer helt sikkert til at medføre en masse ulemper for
> os alle sammen. Det i en grad så jeg vil tror at de fleste af os, vil
> give bankerne fuldmagter til at få og gemme alle vores data - af
> bekvemmelighed.
artikel om TDC i finansspalterne i en avis. Artiklen fortalte først om
TDC's nylige regnskab, hvor de havde tjent et helt absurd antal
milliarder. Direktører og aktionærer svømmede i penge. Alligevel var
artiklens overskrift og konklusion, at TDC var presset. Hvornår er det
godt nok? Bankerne er snart værre en landmændene. Ligegyldigt hvor godt
det er gået, kunne det have været bedre, og man ser store problemer
forude. Hvis de øjner muligheden for en fortjeneste, er bankerne jo
aldrig bange for risikable og tvivlsomme affærer, men så snart det går
galt, står de og piber og skal reddes af skatteborgerne. Jeg er normalt
ikke venstreorienteret, men der er altså en grænse. Min erfaring er, at
det er bedre at købe aktier i bankerne end at lade dem forvalte ens
opsparing. De er nemlig bedre til at tjene penge til sig selv end til
kunderne.
> Samtidig kan finansverden risikere at ændre sig fundamentalt, hvis
> bitcoins eller andre blockchain-teknologier for alvor får fat. I så fald
> er der ikke længere nogen grund til at bruge en bank til at opbevare
> vores penge, eller som mellemmand ved transaktioner. Så kan vi overføre
> pengene sikkkert mellem hinanden uden behov for bankgarantier af nogen art.
jeg sidst hørte om det. Min søn har faktisk lige talt om at investere i
bitcoin eller nogle af de iflg. ham mange lignende valutaer. Jeg har nu
kun hørt om bitcoin.
Robert Piil
Nov 30, 2017, 6:18:23 PM11/30/17
to
Den 30/11/2017 kl. 21.43 skrev Pico:
> Nu har jeg ikke noget med banker at gøre udover at svinge dankortet.
> Når man taler med bankrådgiveren, ja sådan en har vi, (hans råd er så
> ikke særlige gode)er mantraet at rentemarginalen nu er ikke
> eksisterende. Det er nok også rigtigt nok, det var en stor indtægt for
> bankerne før i tiden.
Din bankrådgiver er en sælger. Selvfølgelig forsøger han også at rådgive
> Nu har jeg ikke noget med banker at gøre udover at svinge dankortet.
> Når man taler med bankrådgiveren, ja sådan en har vi, (hans råd er så
> ikke særlige gode)er mantraet at rentemarginalen nu er ikke
> eksisterende. Det er nok også rigtigt nok, det var en stor indtægt for
> bankerne før i tiden.
dig bedst muligt, men han har en dagsorden og nogle salgsmål han skal nå.
--
Robert Piil
Jens Kristian Soegaard
Dec 1, 2017, 3:52:39 AM12/1/17
to
Hej,
> Så kom dankortet, og bankerne gjorde alt de kunne for at lokke os til at
introduktion var bankerne, der ejede Dankortet.
I dag ejer bankerne ikke Dankortet længere.
> Så kom dankortet, og bankerne gjorde alt de kunne for at lokke os til at
> deraf have sparet masser af penge. Nu brokker de sig så over, at
> dankortsystemet er dyrt i drift. Jeg går ud fra, at det stadig er
Jeg synes der mangler den vigtige brik til historien her at det ved
> dankortsystemet er dyrt i drift. Jeg går ud fra, at det stadig er
introduktion var bankerne, der ejede Dankortet.
I dag ejer bankerne ikke Dankortet længere.
Jens Kristian Soegaard
Dec 1, 2017, 3:58:03 AM12/1/17
to
Hej,
> Nu kommer jeg nogle gange i kontakt med småhandlende, der ikke tager
> imod dankort. De fleste taler ikke om noget gebyr pr. transaktion, men
> mere om prisen for at have maskinen. Jeg tror, det er noget med
> 5-6.000,- kr. for at få en dankortautomat.
Det er en af konsekvensenserne ved det tilsyneladende lave gebyr per
transaktion for at bruge Dankortet.
Når du skal have fat i sådan en maskine med tilhørende aftaler hos Nets
skal du nemlig ikke blot betale for selve udstyret og lidt
administration - nej, du skal betale for en andel af hele
Dankort-systemet som sådan.
Det har nemlig været en lovmæssig bestemmelse, der har sikret Dankortet
det her "gebyrfrie" monopol. Det betyder også at en del af
prispolitikken er deponeret hos politikerne. Man skal som butik betalt
et abonnement i forhold til antallet af årlige transaktioner i butikken.
Mange vil så argumentere for at det mindste niveau er for højt, således
at de mindste butikker reelt bliver skræmt væk fra det dyre Dankort.
> Nu kommer jeg nogle gange i kontakt med småhandlende, der ikke tager
> imod dankort. De fleste taler ikke om noget gebyr pr. transaktion, men
> mere om prisen for at have maskinen. Jeg tror, det er noget med
> 5-6.000,- kr. for at få en dankortautomat.
transaktion for at bruge Dankortet.
Når du skal have fat i sådan en maskine med tilhørende aftaler hos Nets
skal du nemlig ikke blot betale for selve udstyret og lidt
administration - nej, du skal betale for en andel af hele
Dankort-systemet som sådan.
Det har nemlig været en lovmæssig bestemmelse, der har sikret Dankortet
det her "gebyrfrie" monopol. Det betyder også at en del af
prispolitikken er deponeret hos politikerne. Man skal som butik betalt
et abonnement i forhold til antallet af årlige transaktioner i butikken.
Mange vil så argumentere for at det mindste niveau er for højt, således
at de mindste butikker reelt bliver skræmt væk fra det dyre Dankort.
Jens Kristian Soegaard
Dec 1, 2017, 4:08:54 AM12/1/17
to
Hej,
> Og man kan blive ved. Så ville de have os til at bruge Betalingsservice.
> Da vi så gjorde det, begynde visse teleselskaber at lægge gebyr på
> betalingerne. Nu skulle vi pludselig betale dem via vores dankort for at
Verden har udviklet sig i mellemtiden. Betalingsservice kom på
kapitalfond-hænder og skulle selskabet skullle præpareres til en
børsnotering - altså hæver man naturligt nok gebyrerne.
På et tidspunkt kammede det over således at det for virksomheder blev en
del dyrere at modtage en betaling via betalingsservice end at modtage
samme betaling som et abonnement på et betalingskort.
Det er virksomhederne naturligvis nødt til at reagere på.
> Jeg læste for nogen tid siden en kronik, der tog udgangspunkt i en
> artikel om TDC i finansspalterne i en avis. Artiklen fortalte først om
> TDC's nylige regnskab, hvor de havde tjent et helt absurd antal
> milliarder. Direktører og aktionærer svømmede i penge. Alligevel var
> artiklens overskrift og konklusion, at TDC var presset. Hvornår er det
> godt nok?
Sådan er erhvervsverdenen jo skruet sammen - det er der ingen absolut
værdi for. Så kunne man jo også argumentere for at så snart en
virksomhed tjente 100 kr. om året, så var det nok - eller 1000 kr. eller
100.000 kr..
I praksis bliver virksomhederne vurderet på hvordan det går i forhold
til fortiden og i forhold til folks forventninger til fremtiden.
I den sammenhæng skal man tænke på at TDC har tabt 20% af sin indtjening
over de sidste 5 år, og aktiekursen på 2-3 år dykket med 30-35%.
Det kan man vel godt kalde at være lidt presset, når pilen kun vender nedad.
> det er bedre at købe aktier i bankerne end at lade dem forvalte ens
> opsparing.
Jeg tror det kommer meget an på typen af bank. Med det renteniveau vi
har nu, så vil en traditionel bank (som de største i Danmark) aldrig
være de bedste til at forvalte opsparing - medmindre man kun går efter
sikkerhed og ikke afkast.
Der findes til gengæld udenlandsker banker som opererer på det danske
marked indenfor opsparing, som er anderledes skruet sammen. Fx det
svenske NordNet og det hollandske Degiro.
> Og man kan blive ved. Så ville de have os til at bruge Betalingsservice.
> Da vi så gjorde det, begynde visse teleselskaber at lægge gebyr på
> betalingerne. Nu skulle vi pludselig betale dem via vores dankort for at
kapitalfond-hænder og skulle selskabet skullle præpareres til en
børsnotering - altså hæver man naturligt nok gebyrerne.
På et tidspunkt kammede det over således at det for virksomheder blev en
del dyrere at modtage en betaling via betalingsservice end at modtage
samme betaling som et abonnement på et betalingskort.
Det er virksomhederne naturligvis nødt til at reagere på.
> Jeg læste for nogen tid siden en kronik, der tog udgangspunkt i en
> artikel om TDC i finansspalterne i en avis. Artiklen fortalte først om
> TDC's nylige regnskab, hvor de havde tjent et helt absurd antal
> milliarder. Direktører og aktionærer svømmede i penge. Alligevel var
> artiklens overskrift og konklusion, at TDC var presset. Hvornår er det
> godt nok?
værdi for. Så kunne man jo også argumentere for at så snart en
virksomhed tjente 100 kr. om året, så var det nok - eller 1000 kr. eller
100.000 kr..
I praksis bliver virksomhederne vurderet på hvordan det går i forhold
til fortiden og i forhold til folks forventninger til fremtiden.
I den sammenhæng skal man tænke på at TDC har tabt 20% af sin indtjening
over de sidste 5 år, og aktiekursen på 2-3 år dykket med 30-35%.
Det kan man vel godt kalde at være lidt presset, når pilen kun vender nedad.
> det er bedre at købe aktier i bankerne end at lade dem forvalte ens
> opsparing.
har nu, så vil en traditionel bank (som de største i Danmark) aldrig
være de bedste til at forvalte opsparing - medmindre man kun går efter
sikkerhed og ikke afkast.
Der findes til gengæld udenlandsker banker som opererer på det danske
marked indenfor opsparing, som er anderledes skruet sammen. Fx det
svenske NordNet og det hollandske Degiro.
Henrik Münster
Dec 1, 2017, 7:41:43 PM12/1/17
to
Jens Kristian Soegaard <je...@mermaidconsulting.dk> wrote:
> > Så kom dankortet, og bankerne gjorde alt de kunne for at lokke os til at
>
> > deraf have sparet masser af penge. Nu brokker de sig så over, at
> > dankortsystemet er dyrt i drift. Jeg går ud fra, at det stadig er
>
> Jeg synes der mangler den vigtige brik til historien her at det ved
> introduktion var bankerne, der ejede Dankortet.
>
> I dag ejer bankerne ikke Dankortet længere.
For nu at give et fælles svar på dine kommentarer, så indrømmer jeg
> > Så kom dankortet, og bankerne gjorde alt de kunne for at lokke os til at
>
> > deraf have sparet masser af penge. Nu brokker de sig så over, at
> > dankortsystemet er dyrt i drift. Jeg går ud fra, at det stadig er
>
> Jeg synes der mangler den vigtige brik til historien her at det ved
> introduktion var bankerne, der ejede Dankortet.
>
> I dag ejer bankerne ikke Dankortet længere.
gerne, at jeg ikke ved ret meget om, hvad der foregår bag facaden. Jeg
er bare en almindelig forbruger, og jeg synes ikke, det forekommer helt
urimeligt at forbinde dankortet med bankerne. Men OK, det er så Nets,
der ejer dankortet. Og Nets er så solgt til nogle private firmaer.
Nu er jeg nok lidt gammeldags. Jeg siger ikke, at alt var bedre,
dengang der kun var ét teleselskab, én tv-station osv. Jeg synes bare
man kan gå for langt i den anden grøft. Alting skal udskilles, være et
selvstændigt selskab, have bestyrelse og direktører (meget højtlønnede
selvfølig), og når det så ikke er nok, skal det sælges til nogle
kapitalfonde, der helst skal være udenlandske. Og pludselig er noget,
som de fleste dansker regner for noget nationalt og en service, der ikke
i sig selv skal give overskud, i hænderne på nogle forretningsfolk, der
primært søger profit. Nå, men det er sikkert bare mig, der er
gammeldags. Lignende systemer fungerer formentlig fint i andre lande, så
det kan vel også lade sig gøre i Danmark.
Så hvorfor lade det stoppe der? Hvad med at sælge kasserne i
supermarkederne til private firmaer? De kunne så tage gebyr for at lade
folk betale. Supermarkederne kunne til gengæld sætte priserne ned med
det beløb, de sparer på ikke at have deres egne kasseekspedienter. Det
ville jo gå lige op. Og lad os da sælge sygehusene og skolerne til
udenlandske kapitalfonde. Så kunne staten og regionerne jo købe sig til
disse tjenester og spare penge ved ikke selv at drive dem. Det gik jo
fantastisk godt, da Region Syddanmark lod et Hollandsk firma overtage
ambulancedriften forrige år. Og postvæsenet kører også som på skinner.
Det tager kun fem dage at få et brev frem. Jeg må hellere komme igang
med julekortene.
Heine Svendsen
Dec 2, 2017, 4:29:43 AM12/2/17
to
Den 02-12-17 kl. 01:41 skrev Henrik Münster:
Jeg hopper lige med på denne vogn, som ikke har meget med
Mac at gøre længere.
Swipp var et bedre betalingssystem end MobilePay for os
erhvervsdrivende. Man kunne fx. på kontoudtoget se, hvem
indbetalingen kom fra, det kan man ikke med MobilePay. Og
det var gratis (men sikkert ikke for evigt).
Nu er MobilePay blevet erstattet MobilePay Shop, hvilket
ikke betyder noget for brugerne, men det er et tilbageskridt
for erhvervsdrivende.
MobilePay er blevet udskilt af danske Bank i et selvstændigt
selskab.
Nu får man derfor ikke engang de enkelte indbetalinger
særskilt på kontoudtoget, de kommer som én samlet
indbetaling for hver dag minus gebyrer. Tidligere svarede
indbetalingen i det mindste til posteringen, så man nogle
gange kunne finde kundens navn ud fra beløbet. Nu skal man
også logge ind på MobilePays hjemside og skrive endnu en
liste ud parallelt med kontoudskriftet fra banken.
Og fordi gebyret ikke betales én gang pr. måned, skal man nu
bruge en masse tid på at skrive en ekstra gebyr-linje ind
for hver indbetaling for at få det hele til at stemme.
Oven i det hele, er det blevet for "smart". Datoen i dag
kaldes ikke 2.12.17, men "i dag". Datoen d. 1.12.17 hedder
"i går" på kontoudskriftet. Dog ikke i forgårs for 31.
november 8^/
En bogholder ville have designet det helt anderledes "tørt
og kedeligt", men mere overskueligt.
Der er sikkert også fordele, og det er ret nyt endnu, så man
kan jo håbe....
Heine
Mac at gøre længere.
Swipp var et bedre betalingssystem end MobilePay for os
erhvervsdrivende. Man kunne fx. på kontoudtoget se, hvem
indbetalingen kom fra, det kan man ikke med MobilePay. Og
det var gratis (men sikkert ikke for evigt).
Nu er MobilePay blevet erstattet MobilePay Shop, hvilket
ikke betyder noget for brugerne, men det er et tilbageskridt
for erhvervsdrivende.
MobilePay er blevet udskilt af danske Bank i et selvstændigt
selskab.
Nu får man derfor ikke engang de enkelte indbetalinger
særskilt på kontoudtoget, de kommer som én samlet
indbetaling for hver dag minus gebyrer. Tidligere svarede
indbetalingen i det mindste til posteringen, så man nogle
gange kunne finde kundens navn ud fra beløbet. Nu skal man
også logge ind på MobilePays hjemside og skrive endnu en
liste ud parallelt med kontoudskriftet fra banken.
Og fordi gebyret ikke betales én gang pr. måned, skal man nu
bruge en masse tid på at skrive en ekstra gebyr-linje ind
for hver indbetaling for at få det hele til at stemme.
Oven i det hele, er det blevet for "smart". Datoen i dag
kaldes ikke 2.12.17, men "i dag". Datoen d. 1.12.17 hedder
"i går" på kontoudskriftet. Dog ikke i forgårs for 31.
november 8^/
En bogholder ville have designet det helt anderledes "tørt
og kedeligt", men mere overskueligt.
Der er sikkert også fordele, og det er ret nyt endnu, så man
kan jo håbe....
Heine
Robert Piil
Dec 2, 2017, 5:49:20 PM12/2/17
to
Da jeg var nede og købe slik med junior i den lokale bland-selv-biks her
til aften, betale jeg med mit Apple-watch, og fik kommentaren af
ekspedienten:
"Nej, det er løgn." Efterfulgt af et stort smil.
Den slags går lige i hjertet på en gadget-fan, og så bliver gebyrer på
betalingstransaktioner jo hurtigt til ligegyldige småting :-)
--
Robert Piil
Jens Kristian Soegaard
Dec 3, 2017, 5:06:03 PM12/3/17
to
Hej,
> er bare en almindelig forbruger, og jeg synes ikke, det forekommer helt
> urimeligt at forbinde dankortet med bankerne. Men OK, det er så Nets,
> der ejer dankortet. Og Nets er så solgt til nogle private firmaer.
Det har været dækket ret intensivt i alle nyhedsmedier, de gange
Dankortet har "skiftet" hænder:
Først i 2010 da PBS blev til Nets (fusionering med det gamle VISA Norge
mv), i 2014 da det hele blev solgt til kapitalfonde og så i 2016 med
børsnoteringen.
> man kan gå for langt i den anden grøft. Alting skal udskilles, være et
> selvstændigt selskab, have bestyrelse og direktører (meget højtlønnede
Det har jo altid været et selvstændigt selskab - det hed bare PBS før
dengang da ejerne primært var Nordea og Danske Bank.
> kapitalfonde, der helst skal være udenlandske. Og pludselig er noget,
> som de fleste dansker regner for noget nationalt og en service, der ikke
> i sig selv skal give overskud, i hænderne på nogle forretningsfolk, der
> primært søger profit.
Det kan godt være det bare er mig - men hvorfor pokker skulle Nordea og
Danske Bank ikke søge profit? :-)
> Så hvorfor lade det stoppe der? Hvad med at sælge kasserne i
> supermarkederne til private firmaer? De kunne så tage gebyr for at lade
> folk betale.
Jeg har svært ved at se den analogi holde. Det er essentielt at have
kasser (eller hvad man nu vil kalde en måde at betale) for et supermarked.
Det er på ingen essentielt for en bank at drive et betalingsmiddel for
primært detailhandlen.
Jeg er på ingen måde fortaler for at private sygehusene - det ville være
hul i hovedet. Men at have konkurrence på markedet for digitale
betalingsmidler - det har jeg umiddelbart svært ved at se er en ulempe i
dagens Danmark.
Man skal jo huske på at Dankortet ikke ligesom ved introduktionen i 1983
var "fremme på beatet". Jeg synes der har været så mange ting, der har
været negativt for forbrugerne ved Dankortet de seneste år - især ifbm.
e-handel.
Nets har i mange, mange år været teknologisk og organisatoriske
inkompetente. Det har blandt andet også givet sig udslag i elendige
servicetilbud (secured by nets anyone?) - og manglende svar på nye
tiltag i andre lande.
> er bare en almindelig forbruger, og jeg synes ikke, det forekommer helt
> urimeligt at forbinde dankortet med bankerne. Men OK, det er så Nets,
> der ejer dankortet. Og Nets er så solgt til nogle private firmaer.
Dankortet har "skiftet" hænder:
Først i 2010 da PBS blev til Nets (fusionering med det gamle VISA Norge
mv), i 2014 da det hele blev solgt til kapitalfonde og så i 2016 med
børsnoteringen.
> man kan gå for langt i den anden grøft. Alting skal udskilles, være et
> selvstændigt selskab, have bestyrelse og direktører (meget højtlønnede
dengang da ejerne primært var Nordea og Danske Bank.
> kapitalfonde, der helst skal være udenlandske. Og pludselig er noget,
> som de fleste dansker regner for noget nationalt og en service, der ikke
> i sig selv skal give overskud, i hænderne på nogle forretningsfolk, der
> primært søger profit.
Danske Bank ikke søge profit? :-)
> Så hvorfor lade det stoppe der? Hvad med at sælge kasserne i
> supermarkederne til private firmaer? De kunne så tage gebyr for at lade
> folk betale.
kasser (eller hvad man nu vil kalde en måde at betale) for et supermarked.
Det er på ingen essentielt for en bank at drive et betalingsmiddel for
primært detailhandlen.
Jeg er på ingen måde fortaler for at private sygehusene - det ville være
hul i hovedet. Men at have konkurrence på markedet for digitale
betalingsmidler - det har jeg umiddelbart svært ved at se er en ulempe i
dagens Danmark.
Man skal jo huske på at Dankortet ikke ligesom ved introduktionen i 1983
var "fremme på beatet". Jeg synes der har været så mange ting, der har
været negativt for forbrugerne ved Dankortet de seneste år - især ifbm.
e-handel.
Nets har i mange, mange år været teknologisk og organisatoriske
inkompetente. Det har blandt andet også givet sig udslag i elendige
servicetilbud (secured by nets anyone?) - og manglende svar på nye
tiltag i andre lande.
Jens Kristian Soegaard
Dec 3, 2017, 5:08:11 PM12/3/17
to
Hej,
> Swipp var et bedre betalingssystem end MobilePay for os
> erhvervsdrivende. Man kunne fx. på kontoudtoget se, hvem indbetalingen
> kom fra, det kan man ikke med MobilePay. Og det var gratis (men sikkert
Sådan kan verden jo se anderledes ud afhængigt af, hvor man står.
Som forbruger er jeg vældig glad for at Fakta eller Bilka ikke har mit
navn stående på hvert eneste indkøb, jeg har lavet. Det ser jeg som en
fordel.
Ikke fordi jeg køber så absurde mængder af rødkål, at det burde stå i
aviserne, men mere som principsag.
> Swipp var et bedre betalingssystem end MobilePay for os
> erhvervsdrivende. Man kunne fx. på kontoudtoget se, hvem indbetalingen
> kom fra, det kan man ikke med MobilePay. Og det var gratis (men sikkert
Som forbruger er jeg vældig glad for at Fakta eller Bilka ikke har mit
navn stående på hvert eneste indkøb, jeg har lavet. Det ser jeg som en
fordel.
Ikke fordi jeg køber så absurde mængder af rødkål, at det burde stå i
aviserne, men mere som principsag.
Henrik Münster
Dec 7, 2017, 5:49:50 PM12/7/17
to
> > er bare en almindelig forbruger, og jeg synes ikke, det forekommer helt
> > urimeligt at forbinde dankortet med bankerne. Men OK, det er så Nets,
> > der ejer dankortet. Og Nets er så solgt til nogle private firmaer.
>
> Det har været dækket ret intensivt i alle nyhedsmedier, de gange
> Dankortet har "skiftet" hænder:
Det har det givetvis, men vi er nok mange, der ikke har fulgt det
> > urimeligt at forbinde dankortet med bankerne. Men OK, det er så Nets,
> > der ejer dankortet. Og Nets er så solgt til nogle private firmaer.
>
> Det har været dækket ret intensivt i alle nyhedsmedier, de gange
> Dankortet har "skiftet" hænder:
intensivt og i hvert fald ikke husker så meget om det.
> > man kan gå for langt i den anden grøft. Alting skal udskilles, være et
> > selvstændigt selskab, have bestyrelse og direktører (meget højtlønnede
>
> Det har jo altid været et selvstændigt selskab - det hed bare PBS før
> dengang da ejerne primært var Nordea og Danske Bank.
>
> > kapitalfonde, der helst skal være udenlandske. Og pludselig er noget,
> > som de fleste dansker regner for noget nationalt og en service, der ikke
> > i sig selv skal give overskud, i hænderne på nogle forretningsfolk, der
> > primært søger profit.
>
> Det kan godt være det bare er mig - men hvorfor pokker skulle Nordea og
> Danske Bank ikke søge profit? :-)
bare, der er grænser for, hvad der skal koste penge. Når man køber ind i
et supermarked er der gjort rent, der er varme og lys, og der sidder
kasseekspedienter, eller der er selvbetjeningskasser. Alt dette er en
service, som følger med i at handle i et supermarked.
I bankerne har vi været vant til noget lignende, men nu vil
bankerne have penge for at lade os bruge vores egne penge. Det virker
ikke helt rimeligt. Tradtionelt har man jo sat sine penge i banken.
Banken kunne så tjene penge på at investere eller udlåne disse penge.
Som tak fik man renter af sit indestående på bankbogen. Nu er det
nærmest omvendt. Man får ingen renter. Man skal betale gebyr for at have
en konto og gebyrer for alle mulige transaktioner. OK, måske er det
rimeligt nok. Man kan jo sige, at banken yder en service ved at sørge
for betalingssystemer osv. Det strider bare lidt mod den tradition, at
vi allernådigst lod bankerne have vores penge, og derfor skulle vi have
renter af indeståendet og mulighed for at hæve pengene helt gratis.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at inflationen er faldet og
det er rentemarginalen også, og det er jo den, bankerne har tjent penge
på. Noget andet er, at bankerne har handlet meget grådigt i mange
tilfælde, og det har kostet almindelige mennesker mange penge, når en
bank f.eks. er gået fallit. Derfor er der grænser for, hvor meget
forståelse almindelige forbrugere har for bankernes problemer.
Måske skal hele banksystemet tænkes om, og det bliver det nok
også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den slags,
og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er fremtiden,
så slipper vi jo helt for banker.
> > Så hvorfor lade det stoppe der? Hvad med at sælge kasserne i
> > supermarkederne til private firmaer? De kunne så tage gebyr for at lade
> > folk betale.
>
> Jeg har svært ved at se den analogi holde. Det er essentielt at have
> kasser (eller hvad man nu vil kalde en måde at betale) for et supermarked.
>
> Det er på ingen essentielt for en bank at drive et betalingsmiddel for
> primært detailhandlen.
bruge pengene til at leve for. Og som jeg husker det, var det bankerne
selv, der ville have os til at bruge dankortet frem for at gå ned til
kassen i banken for at hæve kontanter. Hvis det er så besværligt for dem
at drive et betalingsmiddel, så synes jeg da slet ikke de skulle have
indladt sig på det. Der fandtes da vist Visa og Mastercard eller
Eurocard dengang, for de der måtte ønske den slags.
Hans Henrik Hansen
Dec 7, 2017, 6:29:53 PM12/7/17
to
> Måske skal hele banksystemet tænkes om, og det bliver det nok
> også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den slags,
> og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er fremtiden,
> så slipper vi jo helt for banker.
Man skal nok være lidt forsigtig i så henseeende! Se fx.:
> også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den slags,
> og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er fremtiden,
> så slipper vi jo helt for banker.
http://nyheder.tv2.dk/business/2017-12-06-storbanker-siger-nej-til-kunders-gevinster-paa-bitcoin
og:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-12-07-bitcoin-bank-hacket-for-64-millioner-dollars-folk-faar-ikke-deres-penge-igen
Ellers meget enig i dine synspunkter! :)
Hans Henrik Hansen
Dec 7, 2017, 6:35:20 PM12/7/17
to
er det det som regel også!" ;)
Jens Kristian Soegaard
Dec 7, 2017, 8:31:36 PM12/7/17
to
Hej,
> Det har det givetvis, men vi er nok mange, der ikke har fulgt det
> intensivt og i hvert fald ikke husker så meget om det.
Det er nu ikke fordi jeg har en eller anden særlig interesse i
dankortsystemet og at jeg derfor har fulgt det intensivt.
> Jeg har ikke noget imod, de vil tjene penge i almindelighed, jeg
> synes bare, der er grænser for, hvad der skal koste penge. Når man
> køber ind i I bankerne har vi været vant til noget lignende, men nu
der tjener penge på at du bruger dit dankort i supermarkedet.
Det er detailhandlen, der betaler for dankortet. Pengene går til Nets.
Nets var ejet af kapitalfonde, nu aktionærer.
Nets er ikke ejet af bankerne som i de "gode gamle dage". Så det er ikke
bankerne der stopper lommerne fulde af penge der.
Men hvem tjener reelt på det - for hvad er alternativet?
Alternativet er jo at du betaler med gode gammeldags kontanter. Det
koster ikke noget ekstra gebyr at gøre det.
Men det koster detailhandlen enorme beløb at håndtere kontanter. Det er
den suverænt dyreste måde at modtage betalinger på.
Detailhandlen sparer altså massevis af penge på at du betaler med
plastik istedet for papir og metal.
> ikke helt rimeligt. Tradtionelt har man jo sat sine penge i banken.
er det jo heldigvis ikke (nu snakker jeg om de banker, som du kan være
kunde i - ikke Nationalbanken eller den europæiske centralbank).
> rimeligt nok. Man kan jo sige, at banken yder en service ved at sørge
> for betalingssystemer osv.
Det er stadig ikke banken, men derimod fx Nets eller Visa som står for
de her betalingskort og relaterede tjenester.
> Det strider bare lidt mod den tradition, at vi allernådigst lod
> bankerne have vores penge, og derfor skulle vi have renter af
> indeståendet og mulighed for at hæve pengene helt gratis.
Det der strider mod traditionen er vel sådan set at du får en kunstig
_høj_ rente i bankerne pt. - nemlig 0%. Hvis man skulle have gjort som
man "altid har gjort" og fulgt den almindelige renteudvikling - så ville
der jo ikke være den her kunstige bundgrænse ved 0%.
Bankerne er godt klar over at det PR-mæssigt er en dårlig idé at opkræve
folk rente for at have penge stående i banken. Derfor må de nærmest leve
med at tabe penge på indskuddene, og så istedet tjene det hjem på gebyrerne.
> Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at inflationen er faldet og det er
> rentemarginalen også, og det er jo den, bankerne har tjent penge
Jeg tror de færreste tænker over, hvor meget renteniveauet egenligt har
ændret sig. Da jeg blev født var det almindeligt med 20% i rente. For 25
år siden hed det 10%, for 20 år siden 5%, for 10 år siden 3% og i dag er
der så negative renter.
> på. Noget andet er, at bankerne har handlet meget grådigt i mange
> tilfælde, og det har kostet almindelige mennesker mange penge, når en
> bank f.eks. er gået fallit.
Spørgsmålet er hvad der definerer "almindelige mennesker". Når en bank
går fallit mister de folk, som har penge stående på konti i banken jo
ikke noget. Det gør de kun, hvis de har over ca. 750.000 kr. stående.
Det er jo de færreste "almindelige mennesker", som har det.
Derimod mister aktionærerne, anpartshaverne, osv. i banken penge. Men er
det så ikke reelt dem, der har været grådige?
Selvføglelig er der grænsetilfælde, hvor der er tale om at folk helt
uden egen skyld mister penge - men i de tilfælde er der jo typisk tale
om kriminelle handlinger.
> også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den
> slags, og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er
> fremtiden, så slipper vi jo helt for banker.
Det tvivler jeg på bliver tilfældet. Regulering er svært at stoppe med
teknik - der skal en holdningsændring til i samfundet. Jeg ser ikke lige
pt. de anarkistiske eller super-liberale holdninger have anslag i
befolkningen. Folk vil have regulering for at bekæmpe skattesnyd,
multinationale selskaber og de "onde banker", som du skriver. Det er
præcis den slags, som gør det umuligt for fx bitcoin at erstatte bankerne.
> kassen i banken for at hæve kontanter. Hvis det er så besværligt for
> dem at drive et betalingsmiddel, så synes jeg da slet ikke de skulle
> have indladt sig på det.
Igen igen - det er altså ikke bankerne som driver dankortet eller
Visa-kortet eller de andre betalingskort (med nogle mikroskopiske
undtagelser - MobilePay er nærmest den eneste, der er værd at nævne).
> Det har det givetvis, men vi er nok mange, der ikke har fulgt det
> intensivt og i hvert fald ikke husker så meget om det.
dankortsystemet og at jeg derfor har fulgt det intensivt.
> Jeg har ikke noget imod, de vil tjene penge i almindelighed, jeg
> synes bare, der er grænser for, hvad der skal koste penge. Når man
> vil bankerne have penge for at lade os bruge vores egne penge.
Igen - du laver den her lidt underlige fejlslutning at det er bankerne,
der tjener penge på at du bruger dit dankort i supermarkedet.
Det er detailhandlen, der betaler for dankortet. Pengene går til Nets.
Nets var ejet af kapitalfonde, nu aktionærer.
Nets er ikke ejet af bankerne som i de "gode gamle dage". Så det er ikke
bankerne der stopper lommerne fulde af penge der.
Men hvem tjener reelt på det - for hvad er alternativet?
Alternativet er jo at du betaler med gode gammeldags kontanter. Det
koster ikke noget ekstra gebyr at gøre det.
Men det koster detailhandlen enorme beløb at håndtere kontanter. Det er
den suverænt dyreste måde at modtage betalinger på.
Detailhandlen sparer altså massevis af penge på at du betaler med
plastik istedet for papir og metal.
> ikke helt rimeligt. Tradtionelt har man jo sat sine penge i banken.
> Som tak fik man renter af sit indestående på bankbogen. Nu er det
> nærmest omvendt. Man får ingen renter.
Det virker som om du tror at det er bankerne, som bestemmer renten. Det
> nærmest omvendt. Man får ingen renter.
er det jo heldigvis ikke (nu snakker jeg om de banker, som du kan være
kunde i - ikke Nationalbanken eller den europæiske centralbank).
> rimeligt nok. Man kan jo sige, at banken yder en service ved at sørge
> for betalingssystemer osv.
de her betalingskort og relaterede tjenester.
> Det strider bare lidt mod den tradition, at vi allernådigst lod
> bankerne have vores penge, og derfor skulle vi have renter af
> indeståendet og mulighed for at hæve pengene helt gratis.
_høj_ rente i bankerne pt. - nemlig 0%. Hvis man skulle have gjort som
man "altid har gjort" og fulgt den almindelige renteudvikling - så ville
der jo ikke være den her kunstige bundgrænse ved 0%.
Bankerne er godt klar over at det PR-mæssigt er en dårlig idé at opkræve
folk rente for at have penge stående i banken. Derfor må de nærmest leve
med at tabe penge på indskuddene, og så istedet tjene det hjem på gebyrerne.
> Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at inflationen er faldet og det er
> rentemarginalen også, og det er jo den, bankerne har tjent penge
ændret sig. Da jeg blev født var det almindeligt med 20% i rente. For 25
år siden hed det 10%, for 20 år siden 5%, for 10 år siden 3% og i dag er
der så negative renter.
> på. Noget andet er, at bankerne har handlet meget grådigt i mange
> tilfælde, og det har kostet almindelige mennesker mange penge, når en
> bank f.eks. er gået fallit.
går fallit mister de folk, som har penge stående på konti i banken jo
ikke noget. Det gør de kun, hvis de har over ca. 750.000 kr. stående.
Det er jo de færreste "almindelige mennesker", som har det.
Derimod mister aktionærerne, anpartshaverne, osv. i banken penge. Men er
det så ikke reelt dem, der har været grådige?
Selvføglelig er der grænsetilfælde, hvor der er tale om at folk helt
uden egen skyld mister penge - men i de tilfælde er der jo typisk tale
om kriminelle handlinger.
> også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den
> slags, og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er
> fremtiden, så slipper vi jo helt for banker.
teknik - der skal en holdningsændring til i samfundet. Jeg ser ikke lige
pt. de anarkistiske eller super-liberale holdninger have anslag i
befolkningen. Folk vil have regulering for at bekæmpe skattesnyd,
multinationale selskaber og de "onde banker", som du skriver. Det er
præcis den slags, som gør det umuligt for fx bitcoin at erstatte bankerne.
> kassen i banken for at hæve kontanter. Hvis det er så besværligt for
> dem at drive et betalingsmiddel, så synes jeg da slet ikke de skulle
> have indladt sig på det.
Visa-kortet eller de andre betalingskort (med nogle mikroskopiske
undtagelser - MobilePay er nærmest den eneste, der er værd at nævne).
Heine Svendsen
Dec 8, 2017, 3:33:47 AM12/8/17
to
Den 08-12-17 kl. 00:29 skrev Hans Henrik Hansen:
dyrt i strøm.
Her er en artikel, der forklarer, at det lige nu koster 5000
gange så meget i strøm at lave en Bitcoin transaction end en
Visa-betaling.
Hvis udviklingen fortsætter, mener en ekspert på området, at
Bitcoin i 2020 vil bruge lige så meget strøm på verdensplan,
som Danmark.
https://spectrum.ieee.org/energy/policy/the-ridiculous-amount-of-energy-it-takes-to-run-bitcoin
Heine
> Henrik Münster <hen...@muenster.dk> wrote:
>
> ...
>> Måske skal hele banksystemet tænkes om, og det bliver det nok
>> også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den slags,
>> og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er fremtiden,
>> så slipper vi jo helt for banker.
>
Hvis det skete, så lader det til at det ville blive extremt
>
> ...
>> Måske skal hele banksystemet tænkes om, og det bliver det nok
>> også. Min yngste søn er begyndt at tale meget om bitcoin og den slags,
>> og har lige vist mig en Youtube-video om bitcoin. Hvis det er fremtiden,
>> så slipper vi jo helt for banker.
>
dyrt i strøm.
Her er en artikel, der forklarer, at det lige nu koster 5000
gange så meget i strøm at lave en Bitcoin transaction end en
Visa-betaling.
Hvis udviklingen fortsætter, mener en ekspert på området, at
Bitcoin i 2020 vil bruge lige så meget strøm på verdensplan,
som Danmark.
https://spectrum.ieee.org/energy/policy/the-ridiculous-amount-of-energy-it-takes-to-run-bitcoin
Heine
Jens Kristian Soegaard
Dec 8, 2017, 6:30:14 AM12/8/17
to
Hej,
> Hvis udviklingen fortsætter, mener en ekspert på området, at Bitcoin i
> 2020 vil bruge lige så meget strøm på verdensplan, som Danmark.
Du henviser til en gammel artikel med en ekspert, som viste sig at tage
lidt fejl mht. tidsperspektivet.
Det ser ud til at det samlede strømforbrug til Bitcoins overhaler
Danmarks strømforbrug her en af de nærmeste dage i december.
Sammenligningen med en VISA-transaktion giver dog ikke så meget mening.
Det er ikke en nødvendighed at al brug af Bitcoin til fx betaling af
dagligvarer og lign. skal foregå via block-chain'en, som er det
energiforbrug, der rapporteres på her. Så det kan man sagtens forestille
sig kunne gøres meget mere effektivt rent energimæssigt.
> Hvis udviklingen fortsætter, mener en ekspert på området, at Bitcoin i
> 2020 vil bruge lige så meget strøm på verdensplan, som Danmark.
lidt fejl mht. tidsperspektivet.
Det ser ud til at det samlede strømforbrug til Bitcoins overhaler
Danmarks strømforbrug her en af de nærmeste dage i december.
Sammenligningen med en VISA-transaktion giver dog ikke så meget mening.
Det er ikke en nødvendighed at al brug af Bitcoin til fx betaling af
dagligvarer og lign. skal foregå via block-chain'en, som er det
energiforbrug, der rapporteres på her. Så det kan man sagtens forestille
sig kunne gøres meget mere effektivt rent energimæssigt.
Heine Svendsen
Dec 8, 2017, 9:00:09 AM12/8/17
to
Den 08-12-17 kl. 12:30 skrev Jens Kristian Soegaard:
Jeg må have set en nyere artikel i denne uge (The Verge?),
men da jeg søgte på Google i dag, tog jeg bare den øverste.
Heine
> Hej,
>
>> Hvis udviklingen fortsætter, mener en ekspert på området,
>> at Bitcoin i 2020 vil bruge lige så meget strøm på
>> verdensplan, som Danmark.
>
> Du henviser til en gammel artikel med en ekspert, som viste
> sig at tage lidt fejl mht. tidsperspektivet.
>
> Det ser ud til at det samlede strømforbrug til Bitcoins
> overhaler Danmarks strømforbrug her en af de nærmeste dage i
> december.
>
> Sammenligningen med en VISA-transaktion giver dog ikke så
> meget mening. Det er ikke en nødvendighed at al brug af
> Bitcoin til fx betaling af dagligvarer og lign. skal foregå
> via block-chain'en, som er det energiforbrug, der
> rapporteres på her. Så det kan man sagtens forestille sig
> kunne gøres meget mere effektivt rent energimæssigt.
>
Shit, det går hurtigt.
>
>> Hvis udviklingen fortsætter, mener en ekspert på området,
>> at Bitcoin i 2020 vil bruge lige så meget strøm på
>> verdensplan, som Danmark.
>
> Du henviser til en gammel artikel med en ekspert, som viste
> sig at tage lidt fejl mht. tidsperspektivet.
>
> Det ser ud til at det samlede strømforbrug til Bitcoins
> overhaler Danmarks strømforbrug her en af de nærmeste dage i
> december.
>
> Sammenligningen med en VISA-transaktion giver dog ikke så
> meget mening. Det er ikke en nødvendighed at al brug af
> Bitcoin til fx betaling af dagligvarer og lign. skal foregå
> via block-chain'en, som er det energiforbrug, der
> rapporteres på her. Så det kan man sagtens forestille sig
> kunne gøres meget mere effektivt rent energimæssigt.
>
Jeg må have set en nyere artikel i denne uge (The Verge?),
men da jeg søgte på Google i dag, tog jeg bare den øverste.
Heine
Henrik Münster
Dec 8, 2017, 6:28:29 PM12/8/17
to
af. Blockchain, mining, ledger osv. Ligegyldigt hvor meget jeg prøver,
kan jeg slet ikke se en logik i det. Hvordan kan det være nødvendigt for
at opretholde et betalingsmiddel, eller hvad man nu skal kalde det? Jeg
er også forundret over, hvordan det kan bruge så meget strøm. Man synes
jo, at computerne er tændt hele tiden. Men det er vel ligesom en bil.
Forbruget er meget forskelligt, om den holder i tomgang, eller om den
kører 180 km/t. Jeg kan da også godt mærke, at min iPhone bliver varm,
hvis jeg bruger den meget, og det er jo fordi, den arbejder og dermed
bruger mere strøm. Varmen kommer jo ikke af ingenting.
Henrik Münster
Dec 8, 2017, 6:28:29 PM12/8/17
to
> > Jeg har ikke noget imod, de vil tjene penge i almindelighed, jeg
> > synes bare, der er grænser for, hvad der skal koste penge. Når man
> > køber ind i I bankerne har vi været vant til noget lignende, men nu
> > vil bankerne have penge for at lade os bruge vores egne penge.
>
> Igen - du laver den her lidt underlige fejlslutning at det er bankerne,
> der tjener penge på at du bruger dit dankort i supermarkedet.
>
> Det er detailhandlen, der betaler for dankortet. Pengene går til Nets.
> Nets var ejet af kapitalfonde, nu aktionærer.
>
> Nets er ikke ejet af bankerne som i de "gode gamle dage". Så det er ikke
> bankerne der stopper lommerne fulde af penge der.
>
> Men hvem tjener reelt på det - for hvad er alternativet?
>
> Alternativet er jo at du betaler med gode gammeldags kontanter. Det
> koster ikke noget ekstra gebyr at gøre det.
>
> Men det koster detailhandlen enorme beløb at håndtere kontanter. Det er
> den suverænt dyreste måde at modtage betalinger på.
>
> Detailhandlen sparer altså massevis af penge på at du betaler med
> plastik istedet for papir og metal.
Det er jo netop det. De sparer penge. Bankerne sparer også penge på, at
> > synes bare, der er grænser for, hvad der skal koste penge. Når man
> > køber ind i I bankerne har vi været vant til noget lignende, men nu
> > vil bankerne have penge for at lade os bruge vores egne penge.
>
> Igen - du laver den her lidt underlige fejlslutning at det er bankerne,
> der tjener penge på at du bruger dit dankort i supermarkedet.
>
> Det er detailhandlen, der betaler for dankortet. Pengene går til Nets.
> Nets var ejet af kapitalfonde, nu aktionærer.
>
> Nets er ikke ejet af bankerne som i de "gode gamle dage". Så det er ikke
> bankerne der stopper lommerne fulde af penge der.
>
> Men hvem tjener reelt på det - for hvad er alternativet?
>
> Alternativet er jo at du betaler med gode gammeldags kontanter. Det
> koster ikke noget ekstra gebyr at gøre det.
>
> Men det koster detailhandlen enorme beløb at håndtere kontanter. Det er
> den suverænt dyreste måde at modtage betalinger på.
>
> Detailhandlen sparer altså massevis af penge på at du betaler med
> plastik istedet for papir og metal.
de ikke længere skal have syv kasser kørende, hvor vi møder op for at
foretage transaktioner. Jeg ved godt, at jeg roder det hele sammen. Det
gør folk også, når de kommer op til mig på sygehuset. Så har de heller
ikke meget forståelse for, at der er forskellige afdelinger, forskellige
ansatter osv. De opfatter det som ét stort system. Det samme gør vi
forbrugere med bankverdenen incl. dankort. Men for at nævne et andet
eksempel, så har min bank for nylig lagt et gebyr på kr. 2,- på betaling
af girokort i netbanken. Er der så ikke banken? De jager jo efter os med
gebyrer. Når vi alle er skiftet til den nye gratis betalingsmåde, fordi
den gamle pludselig kostede kr. 20,- pr. gang, bliver der lagt gebyrer
på den nye.
> > ikke helt rimeligt. Tradtionelt har man jo sat sine penge i banken.
> > Som tak fik man renter af sit indestående på bankbogen. Nu er det
> > nærmest omvendt. Man får ingen renter.
>
> Det virker som om du tror at det er bankerne, som bestemmer renten. Det
> er det jo heldigvis ikke (nu snakker jeg om de banker, som du kan være
> kunde i - ikke Nationalbanken eller den europæiske centralbank).
finansverdenen. Renten bestemmes vel af "markedet", som vel er
"stemningen" i verden, inflationen osv. Er der opgangs- eller
nedgangstider? Er der krise? Er der krig eller andre problemer?
Nationalbankerne kan gøre noget for at justere renten lidt, men de kan
ikke bare bestemme, hvordan den skal være fremover.
> > rimeligt nok. Man kan jo sige, at banken yder en service ved at sørge
> > for betalingssystemer osv.
>
> Det er stadig ikke banken, men derimod fx Nets eller Visa som står for
> de her betalingskort og relaterede tjenester.
så vi selv skulle sørge for en større del af arbejdet, og de kunne fyre
en masse medarbejdere, der ellers sad og hjalp kunderne. Det har givet
bankerne enorme besparelser. Og så er det jo rigtigt smart at skille
dankortet ud i et separat selskab, som ikke har del i den besparelse og
dermed kan dette selskab med god ret forvente at have overskud. Jeg kan
selvfølgelig godt forstå, hvad du siger, men jeg og mange andre har
altså lidt svært ved at have ondt af bankerne.
Men som jeg også skrev, så skal vi måske vænne os til at se
anderledes på det. Bankerne er jo ikke bare et sted at opbevare penge,
ligesom i gamle dag. At man kan overføre penge og betale hurtigt og nemt
i butikker, på nettet, med telefonen osv. er jo en form for
serviceydelser, og det er vel kun rimeligt at betale for disse. Og jeg
har efterhånden forstået, at det er NETS og andre, der står for kortene,
men de samarbejder jo med bankerne, så pengene overføres til og fra
vores bankkonti.
> Jeg tror de færreste tænker over, hvor meget renteniveauet egenligt har
> ændret sig. Da jeg blev født var det almindeligt med 20% i rente. For 25
> år siden hed det 10%, for 20 år siden 5%, for 10 år siden 3% og i dag er
> der så negative renter.
penge af mine bedsteforældre til at spare op. Dem købte jeg en
obligation for. Den var af papir, og man skulle klippe en kupon af hvert
halve år for at få afkastet. Ikke nok med, at den var på 10%. Jeg kunne
købe den til kurs 50, så den reelle forrentning af min investering var
20%. Man kunne også være så heldig, at obligationen blev trukket ud, og
så blev den udbetalt til kurs 100.
> Spørgsmålet er hvad der definerer "almindelige mennesker". Når en bank
> går fallit mister de folk, som har penge stående på konti i banken jo
> ikke noget. Det gør de kun, hvis de har over ca. 750.000 kr. stående.
> Det er jo de færreste "almindelige mennesker", som har det.
meget. Jeg tror nu, der er rigtig mange mennesker, der nærmer sig
pensionen, som har sådanne beløb sparet op, uden de ligefrem er rige
mennesker. Jeg synes da, aviserne har haft mange eksempler på ret
almindelige folk, der har lidt ganske store tab, når deres bank er gået
fallit.
> Derimod mister aktionærerne, anpartshaverne, osv. i banken penge. Men er
> det så ikke reelt dem, der har været grådige?
pensionsopsparing. Jeg synes da bare, jeg er et ganske almindeligt
menneske, der ikke er specielt grådig. Når jeg køber et par aktier i et
firma, bestemmer jeg jo ikke, hvordan det firma handler.
> Igen igen - det er altså ikke bankerne som driver dankortet eller
> Visa-kortet eller de andre betalingskort (med nogle mikroskopiske
> undtagelser - MobilePay er nærmest den eneste, der er værd at nævne).
nu skulle vi til at bruge dankort, så bankerne kunne slippe for at
aflønne alle de mennesker, der sad ved kasserne. Det var da bankerne. At
de så lavede et selskab, så alle banker kunne blive enige om et fælles
system, er en anden sag. Det var jo til gavn for os forbrugere. Men nu
er det jo solgt videre til folk, der primært tænker på at tjene penge og
ikke på at skaffe os forbrugere et fælles betalingsmiddel.
Jens Kristian Soegaard
Dec 8, 2017, 10:25:32 PM12/8/17
to
Hej,
> Det er jo netop det. De sparer penge. Bankerne sparer også penge på,
> at de ikke længere skal have syv kasser kørende, hvor vi møder op for
> at foretage transaktioner.
Det har jo ikke som sådan noget med Dankortet at gøre. Det skyldes
primært introduktionen af netbank, og før det muligheden for brevbank.
Før dankortet kunne man jo betale med checks o.lign. - det er jo ikke
sådan at man gik direkte fra kontant-økonomi til dankortet.
> eksempel, så har min bank for nylig lagt et gebyr på kr. 2,- på
> betaling af girokort i netbanken. Er der så ikke banken?
Jo, når din bank kræver at du betaler et gebyr - så er det din bank.
Når Nets kræver at du betaler et gebyr - så er det ikke din bank.
Det er egenligt ikke så kompliceret :-)
Med fare for at jeg måske er for teknisk - hvornår pokker har du
egenligt sidst set et girokort?
Jeg har ikke betalt et girokort i i hvert fald de seneste 10 år. Det
nærmeste jeg kommer det er FI-kort.
> gebyrer. Når vi alle er skiftet til den nye gratis betalingsmåde,
> fordi den gamle pludselig kostede kr. 20,- pr. gang, bliver der lagt
> gebyrer på den nye.
Man kan vel dårligt betegne girokort som en ny betalingsmåde. Det
startede jo oprindeligt som en del af postvæsenet (staten), og sådan var
det jo i en menneskealder.
I dag ejes det svjv af Danske Bank - men det er jo ikke ligefrem et
produkt i vækst. Det har jo været i konstant afvikling siden man først
begyndte at lukke posthuse for mange år siden.
> Så må jeg have udtrykt mig uklart. Så uvidende er jeg trods alt ikke
> om finansverdenen. Renten bestemmes vel af "markedet", som vel er
bare kan bestemme renten.
Der er selvfølgelig frihed til at bankerne kan tage den rentesats de nu
ønsker (inden for åger-reglerne), men konkurrencen tilsiger jo at renten
holder et markedsniveau.
Og finten er jo så at I Danmark er markedet i høj grad Nationalbanken.
Det er nemlig sådan at en meget stor del af pengeinstitutternes udlån
til private foregår ved at bankerne låner i Nationalbanken til den
rente, som fastsættes af Nationalbanken. Derfor kan man også hele tiden
se, at Nationalbankens rentesats nærmest fuldstændigt afgør bankernes.
Nationalbanken er jo selvfølgelig begrænset af, hvad Danmark har råd
til, den politiske virkelighed og internationale aftaler. Men i
"princippet" kan de jo sætte den vilkårligt.
>> Det er stadig ikke banken, men derimod fx Nets eller Visa som står
>> for de her betalingskort og relaterede tjenester.
> Men det var vel bankerne, der startede med at lave
> betalingssystemerne, så vi selv skulle sørge for en større del af
> arbejdet, og de kunne fyre en masse medarbejdere, der ellers sad og
> hjalp kunderne.
Det er meget belejligt for din argumentation, men jeg kan ikke finde
belæg for at det skulle være korrekt. Desværre.
Dankortet er primært introduceret for at hjælpe detailhandlen og undgå
omkostningerne ved kontanthåndtering der.
I starten var Dankortet jo slet ikke elektronisk koblet op til ens
bankkonto, men fungerede egenligt lidt ligesom en "smart check". Dvs. at
butikkerne skulle ned i banken og stå ved kassen og have deres
"dankort-bonner" effektueret.
Det fjernede kontanthåndteringen i butikkerne, men det var da ikke noget
som gav anledning til at bankerne kunne fyre halvdelen af personalet.
> bankerne enorme besparelser. Og så er det jo rigtigt smart at skille
> dankortet ud i et separat selskab, som ikke har del i den besparelse
> og dermed kan dette selskab med god ret forvente at have overskud.
Jeg kan ikke få dit udsagn til at give mening overhovedet. Hvis man
splitter en besparelse ud i et seperat selskab, som ikke nyder godt af
besparelsen, men udelukkende har omkostningerne, så kan man jo ikke med
rette forvente at få overskud i selskabet.
Årsagen til at man har haft et seperat selskab til at drive dankortet er
jo åbenlys. Hvad skulle alternativet nemlig være?
Hvis Dankortet kun var ejet af Dansk Supermarked eller af Danske Bank,
hvilket incitament skulle det øvrige marked så have til at anvende det.
Det har naturligt været en sammenslutning af interesser - og så er man
jo nødt til at have en seperat organisation, hvor de forskellige
interesser er repræsenteret.
> selvfølgelig godt forstå, hvad du siger, men jeg og mange andre har
> altså lidt svært ved at have ondt af bankerne.
Jeg har bestemt heller ikke ondt af bankerne. Jeg synes dog der er en
tendens til at mange skyder på "bankerne", når de i virkeligheden er
sure over politiske beslutninger truffet på Christiansborg.
> Jeg kan godt se, at når man lige slynger det beløb ud, så lyder det
> af meget. Jeg tror nu, der er rigtig mange mennesker, der nærmer sig
> pensionen, som har sådanne beløb sparet op, uden de ligefrem er rige
> mennesker.
Jeg går ud fra at det er så absolut de færreste, som har deres pension
placeret i kontanter på en helt alm. indlånskonto i en bank. Det ville
da være dumt (medmindre man ved man kun lever i ganske kort tid og skal
bruge pengene nu og her).
I virkeligheden er størstedelen af pensionsformuerne jo placeret hos
pensionsselskaberne (som også kan være banker), og investeret i typisk
aktier, obligationer og fast ejendom.
> Jeg synes da, aviserne har haft mange eksempler på ret almindelige
> folk, der har lidt ganske store tab, når deres bank er gået fallit.
Det er også en god historie at skrive for en avis. Det er så kedeligt at
gå bagom facaden og beskrive, hvordan Hr. Madsen brugte sine penge på en
investering fordi han var grådig og ville have større afkast - gamblede
med aktier og endte med at tabe.
Der er selvfølgelig undtagelser, hvor bankrådgivere har handlet
kriminelt og fået fx demente pensionister til at overføre store
pengesummer fuldstændigt ufornuftigt til værdipapirer, som banken godt
vidste ville være værdiløse. Det er meget, meget trist - men det mener
jeg både er meget sjældent og udtryk for noget helt andet - nemlig
kriminalitet.
På samme måde som fx hvis man får stjålet sin bil fra et
P-hus, så anklager man jo heller ikke P-huset for at have været for
grådige og have haft for mange, dyre biler stående.
> Her vil jeg så omvendt sige, at jeg har da aktier i min
> pensionsopsparing. Jeg synes da bare, jeg er et ganske almindeligt
> menneske, der ikke er specielt grådig. Når jeg køber et par aktier i
> et firma, bestemmer jeg jo ikke, hvordan det firma handler.
Det tror jeg meget er en "smagssag" om man synes aktionærer er grådige
eller ej. Mange ser ud til at have en dobbeltmoral, hvor aktionærerer er
"grådige, rige mennesker" - bortset lige fra når det gælder dem selv.
Tilsyneladende er det helt i orden at investere små beløb i aktier og
forvente et afkast, mens det nærmest er moralsk forkasteligt, hvis det
er større beløb.
Og jo, når du køber aktier i en virksomhed, så bestemmer du jo i lighed
med alle de andre aktionærer, hvordan det firma handler. Det er klart,
at hvis du bruger 7500 kr. og køber 0,0001% af Bavarian Nordic, så har
du ikke stemmer nok til at egenrådigt at fyre bestyrelsen. Men du har
stadig ret til at være med på generalforsamlingen, deltage i
afstemninger og i øvrigt søge at indgå fællesskaber med dine
medinvestorer. Derudover bestemmer du jo i dag i høj grad selv om du
køber aktier i "Fredes Naturgård A/S" eller i "Hugos Våbenfabrik A/S".
> Det er jo netop det. De sparer penge. Bankerne sparer også penge på,
> at de ikke længere skal have syv kasser kørende, hvor vi møder op for
> at foretage transaktioner.
primært introduktionen af netbank, og før det muligheden for brevbank.
Før dankortet kunne man jo betale med checks o.lign. - det er jo ikke
sådan at man gik direkte fra kontant-økonomi til dankortet.
> eksempel, så har min bank for nylig lagt et gebyr på kr. 2,- på
> betaling af girokort i netbanken. Er der så ikke banken?
Når Nets kræver at du betaler et gebyr - så er det ikke din bank.
Det er egenligt ikke så kompliceret :-)
Med fare for at jeg måske er for teknisk - hvornår pokker har du
egenligt sidst set et girokort?
Jeg har ikke betalt et girokort i i hvert fald de seneste 10 år. Det
nærmeste jeg kommer det er FI-kort.
> gebyrer. Når vi alle er skiftet til den nye gratis betalingsmåde,
> fordi den gamle pludselig kostede kr. 20,- pr. gang, bliver der lagt
> gebyrer på den nye.
startede jo oprindeligt som en del af postvæsenet (staten), og sådan var
det jo i en menneskealder.
I dag ejes det svjv af Danske Bank - men det er jo ikke ligefrem et
produkt i vækst. Det har jo været i konstant afvikling siden man først
begyndte at lukke posthuse for mange år siden.
> Så må jeg have udtrykt mig uklart. Så uvidende er jeg trods alt ikke
> om finansverdenen. Renten bestemmes vel af "markedet", som vel er
> Nationalbankerne kan gøre noget for at justere renten lidt, men de
> kan ikke bare bestemme, hvordan den skal være fremover.
Ja og nej. I Danmark er det faktisk sådan at Nationalbanken i høj grad
> kan ikke bare bestemme, hvordan den skal være fremover.
bare kan bestemme renten.
Der er selvfølgelig frihed til at bankerne kan tage den rentesats de nu
ønsker (inden for åger-reglerne), men konkurrencen tilsiger jo at renten
holder et markedsniveau.
Og finten er jo så at I Danmark er markedet i høj grad Nationalbanken.
Det er nemlig sådan at en meget stor del af pengeinstitutternes udlån
til private foregår ved at bankerne låner i Nationalbanken til den
rente, som fastsættes af Nationalbanken. Derfor kan man også hele tiden
se, at Nationalbankens rentesats nærmest fuldstændigt afgør bankernes.
Nationalbanken er jo selvfølgelig begrænset af, hvad Danmark har råd
til, den politiske virkelighed og internationale aftaler. Men i
"princippet" kan de jo sætte den vilkårligt.
>> Det er stadig ikke banken, men derimod fx Nets eller Visa som står
>> for de her betalingskort og relaterede tjenester.
> Men det var vel bankerne, der startede med at lave
> betalingssystemerne, så vi selv skulle sørge for en større del af
> arbejdet, og de kunne fyre en masse medarbejdere, der ellers sad og
> hjalp kunderne.
belæg for at det skulle være korrekt. Desværre.
Dankortet er primært introduceret for at hjælpe detailhandlen og undgå
omkostningerne ved kontanthåndtering der.
I starten var Dankortet jo slet ikke elektronisk koblet op til ens
bankkonto, men fungerede egenligt lidt ligesom en "smart check". Dvs. at
butikkerne skulle ned i banken og stå ved kassen og have deres
"dankort-bonner" effektueret.
Det fjernede kontanthåndteringen i butikkerne, men det var da ikke noget
som gav anledning til at bankerne kunne fyre halvdelen af personalet.
> bankerne enorme besparelser. Og så er det jo rigtigt smart at skille
> dankortet ud i et separat selskab, som ikke har del i den besparelse
> og dermed kan dette selskab med god ret forvente at have overskud.
splitter en besparelse ud i et seperat selskab, som ikke nyder godt af
besparelsen, men udelukkende har omkostningerne, så kan man jo ikke med
rette forvente at få overskud i selskabet.
Årsagen til at man har haft et seperat selskab til at drive dankortet er
jo åbenlys. Hvad skulle alternativet nemlig være?
Hvis Dankortet kun var ejet af Dansk Supermarked eller af Danske Bank,
hvilket incitament skulle det øvrige marked så have til at anvende det.
Det har naturligt været en sammenslutning af interesser - og så er man
jo nødt til at have en seperat organisation, hvor de forskellige
interesser er repræsenteret.
> selvfølgelig godt forstå, hvad du siger, men jeg og mange andre har
> altså lidt svært ved at have ondt af bankerne.
tendens til at mange skyder på "bankerne", når de i virkeligheden er
sure over politiske beslutninger truffet på Christiansborg.
> Jeg kan godt se, at når man lige slynger det beløb ud, så lyder det
> af meget. Jeg tror nu, der er rigtig mange mennesker, der nærmer sig
> pensionen, som har sådanne beløb sparet op, uden de ligefrem er rige
> mennesker.
placeret i kontanter på en helt alm. indlånskonto i en bank. Det ville
da være dumt (medmindre man ved man kun lever i ganske kort tid og skal
bruge pengene nu og her).
I virkeligheden er størstedelen af pensionsformuerne jo placeret hos
pensionsselskaberne (som også kan være banker), og investeret i typisk
aktier, obligationer og fast ejendom.
> Jeg synes da, aviserne har haft mange eksempler på ret almindelige
> folk, der har lidt ganske store tab, når deres bank er gået fallit.
gå bagom facaden og beskrive, hvordan Hr. Madsen brugte sine penge på en
investering fordi han var grådig og ville have større afkast - gamblede
med aktier og endte med at tabe.
Der er selvfølgelig undtagelser, hvor bankrådgivere har handlet
kriminelt og fået fx demente pensionister til at overføre store
pengesummer fuldstændigt ufornuftigt til værdipapirer, som banken godt
vidste ville være værdiløse. Det er meget, meget trist - men det mener
jeg både er meget sjældent og udtryk for noget helt andet - nemlig
kriminalitet.
På samme måde som fx hvis man får stjålet sin bil fra et
P-hus, så anklager man jo heller ikke P-huset for at have været for
grådige og have haft for mange, dyre biler stående.
> Her vil jeg så omvendt sige, at jeg har da aktier i min
> pensionsopsparing. Jeg synes da bare, jeg er et ganske almindeligt
> menneske, der ikke er specielt grådig. Når jeg køber et par aktier i
> et firma, bestemmer jeg jo ikke, hvordan det firma handler.
eller ej. Mange ser ud til at have en dobbeltmoral, hvor aktionærerer er
"grådige, rige mennesker" - bortset lige fra når det gælder dem selv.
Tilsyneladende er det helt i orden at investere små beløb i aktier og
forvente et afkast, mens det nærmest er moralsk forkasteligt, hvis det
er større beløb.
Og jo, når du køber aktier i en virksomhed, så bestemmer du jo i lighed
med alle de andre aktionærer, hvordan det firma handler. Det er klart,
at hvis du bruger 7500 kr. og køber 0,0001% af Bavarian Nordic, så har
du ikke stemmer nok til at egenrådigt at fyre bestyrelsen. Men du har
stadig ret til at være med på generalforsamlingen, deltage i
afstemninger og i øvrigt søge at indgå fællesskaber med dine
medinvestorer. Derudover bestemmer du jo i dag i høj grad selv om du
køber aktier i "Fredes Naturgård A/S" eller i "Hugos Våbenfabrik A/S".
Heine Svendsen
Dec 9, 2017, 7:34:59 AM12/9/17
to
Den 09-12-17 kl. 04:25 skrev Jens Kristian Soegaard:
>
> Og finten er jo så at I Danmark er markedet i høj grad
> Nationalbanken.
> Det er nemlig sådan at en meget stor del af
> pengeinstitutternes udlån
> til private foregår ved at bankerne låner i Nationalbanken
> til den
> rente, som fastsættes af Nationalbanken.
Det tror jeg ikke stemmer.
Bankerne har lånt langt, langt, langt flere penge ud, end de
har lånt i Nationalbanken. I praksis producerer banker
penge. De behøver ikke låne i Nationalbanken, det var vist i
"gamle dage".
www.information.dk/indland/2015/07/hvem-laver-dine-penge
Heine
>
> Og finten er jo så at I Danmark er markedet i høj grad
> Nationalbanken.
> Det er nemlig sådan at en meget stor del af
> pengeinstitutternes udlån
> til private foregår ved at bankerne låner i Nationalbanken
> til den
> rente, som fastsættes af Nationalbanken.
Bankerne har lånt langt, langt, langt flere penge ud, end de
har lånt i Nationalbanken. I praksis producerer banker
penge. De behøver ikke låne i Nationalbanken, det var vist i
"gamle dage".
www.information.dk/indland/2015/07/hvem-laver-dine-penge
Heine
Jens Kristian Soegaard
Dec 9, 2017, 8:10:39 AM12/9/17
to
Hej,
> Det tror jeg ikke stemmer.
> Bankerne har lånt langt, langt, langt flere penge ud, end de har lånt i
> Nationalbanken. I praksis producerer banker penge. De behøver ikke låne
> i Nationalbanken, det var vist i "gamle dage".
> www.information.dk/indland/2015/07/hvem-laver-dine-penge
Mht. dit link skal du være opmærksom på at det i høj grad er en afsender
med særlige politiske interesser. Derfor vil jeg være lidt skeptisk
overfor indholdet.
I forhold til det med at bankerne procedurer penge (det man kalder for
kontopenge), så ja, det er jo helt almindeligt kendt og velbeskrevet i
de almindelige lærebøger. Det er der ikke noget nyt eller kontroversielt
over.
Det er heller ikke fordi jeg henviser til "gamle dage" i den sammenhæng,
som om det var anderledes for 10 eller 20 år siden. Sådan et indtryk kan
man godt få af den artikel, du linker til.
Men fakta er jo at bankernes skabelse af kontopenge stammer helt tilbage
til begyndelsen af 1800-tallet. Det er før etableringen af den danske
nationalbank.
I dag er vilkårene anderledes end dengang fordi bankerne ikke bare kan
skabe kontopenge "i vildskab". De er underlagt solvenskrav og
tilsynsdiamanten, hvilket betyder at de skal ud og låne penge på
pengemarkedet.
Du kan på Nationalbankens hjemmeside se historiske sammenligninger af
pengeinstitutternes ind- og udlånsrente sammenlignet med Nationalbankens
rente over for bankerne. Her vil du se, at de følger hinanden meget,
meget tæt - bortset fra (som nævnt tidligere) at bankerne holder en
kunstig bund ved 0%. Bankerne har slækket lidt på den bund overfor
erhvervslivet, men for private holder de sig fra negative renter.
I forhold til artiklens kort beskrivelse af clearing skal man være
opmærksom på at det også foregår anderledes i dag, end da artiklen blev
skrevet. Man har ikke længere kun den såkaldte sumclearing, men også en
intradagclearing og en straksclearing.
Det er årsagen til at du i din netbank i dag kan overføre et beløb til
en konto i en anden bank med det samme (dvs. indenfor sekunder), samt
overførsel samme dag (4 gange om dagen).
> Det tror jeg ikke stemmer.
> Bankerne har lånt langt, langt, langt flere penge ud, end de har lånt i
> Nationalbanken. I praksis producerer banker penge. De behøver ikke låne
> i Nationalbanken, det var vist i "gamle dage".
> www.information.dk/indland/2015/07/hvem-laver-dine-penge
med særlige politiske interesser. Derfor vil jeg være lidt skeptisk
overfor indholdet.
I forhold til det med at bankerne procedurer penge (det man kalder for
kontopenge), så ja, det er jo helt almindeligt kendt og velbeskrevet i
de almindelige lærebøger. Det er der ikke noget nyt eller kontroversielt
over.
Det er heller ikke fordi jeg henviser til "gamle dage" i den sammenhæng,
som om det var anderledes for 10 eller 20 år siden. Sådan et indtryk kan
man godt få af den artikel, du linker til.
Men fakta er jo at bankernes skabelse af kontopenge stammer helt tilbage
til begyndelsen af 1800-tallet. Det er før etableringen af den danske
nationalbank.
I dag er vilkårene anderledes end dengang fordi bankerne ikke bare kan
skabe kontopenge "i vildskab". De er underlagt solvenskrav og
tilsynsdiamanten, hvilket betyder at de skal ud og låne penge på
pengemarkedet.
Du kan på Nationalbankens hjemmeside se historiske sammenligninger af
pengeinstitutternes ind- og udlånsrente sammenlignet med Nationalbankens
rente over for bankerne. Her vil du se, at de følger hinanden meget,
meget tæt - bortset fra (som nævnt tidligere) at bankerne holder en
kunstig bund ved 0%. Bankerne har slækket lidt på den bund overfor
erhvervslivet, men for private holder de sig fra negative renter.
I forhold til artiklens kort beskrivelse af clearing skal man være
opmærksom på at det også foregår anderledes i dag, end da artiklen blev
skrevet. Man har ikke længere kun den såkaldte sumclearing, men også en
intradagclearing og en straksclearing.
Det er årsagen til at du i din netbank i dag kan overføre et beløb til
en konto i en anden bank med det samme (dvs. indenfor sekunder), samt
overførsel samme dag (4 gange om dagen).
Heine Svendsen
Dec 9, 2017, 9:43:25 AM12/9/17
to
Den 09-12-17 kl. 14:10 skrev Jens Kristian Soegaard:
Der kan være mange politiske agenda i artiklen, det er
tydeligt, men bankernes skabelse af penge er ikke en af dem.
Bankerne kan muligvis ikke producere mange flere penge i
dag, men det har de da gjort indtil i dag.
Og hvor meget skal de garantere for? En lille procentdel af
det, de har lånt ud.
Jeg ved ikke længere, hvor denne diskussion startede, men
måske vi skulle spore ind på noget mere Mac-agtigt.
Heine
tydeligt, men bankernes skabelse af penge er ikke en af dem.
Bankerne kan muligvis ikke producere mange flere penge i
dag, men det har de da gjort indtil i dag.
Og hvor meget skal de garantere for? En lille procentdel af
det, de har lånt ud.
Jeg ved ikke længere, hvor denne diskussion startede, men
måske vi skulle spore ind på noget mere Mac-agtigt.
Heine
Heine Svendsen
Dec 9, 2017, 9:43:25 AM12/9/17
to
Den 09-12-17 kl. 14:10 skrev Jens Kristian Soegaard:
Der kan være mange politiske agenda i artiklen, det er
tydeligt, men bankernes skabelse af penge er ikke en af dem.
Bankerne kan muligvis ikke producere mange flere penge i
dag, men det har de da gjort indtil i dag. Men mon ikke
tydeligt, men bankernes skabelse af penge er ikke en af dem.
Bankerne kan muligvis ikke producere mange flere penge i
bankernes såkaldte kontopenge udgør et godt stykke over 90%
af alle penge i samfundet?
Og hvor stor en procentdel skal de garantere for?
Jens Kristian Soegaard
Dec 9, 2017, 10:10:12 AM12/9/17
to
Hej,
> Der kan være mange politiske agenda i artiklen, det er tydeligt, men
> bankernes skabelse af penge er ikke en af dem.
Jeg tror slet ikke du læste det, jeg skrev. Som jeg skrev er bankernes
skabelse af kontopenge hverken nyt eller kontroversielt.
Det er ikke noget, der "overrasker" eller "forarger" mig. Det er sådan
noget man lærer på første semester på universitetet på relevante
uddannelser. Det er jo en flere hundrede år gammel "tradition".
At man forsøger netop at gøre det "overraskende", og "kontroversielt" -
som om der foregår noget fordækt lige pludseligt i disse år - det er det
jeg mener er den politiserende vinkel.
> Bankerne kan muligvis ikke producere mange flere penge i dag, men det
> har de da gjort indtil i dag.
Jeg ved ikke hvad du mener med dette. Der er da ikke sket nogen særlig
ændring omkring dette lige præcis i dag (går ud fra at du tænker på den
nye finanslov?).
Der har været likviditets- og solvens-krav til bankerne i mange år, men
der har været en markant skærpelse lige efter finanskrisen med stramme
kram herunder Finanstilsynets tilsynsdiamant.
> Og hvor meget skal de garantere for? En lille procentdel af det, de har
> lånt ud.
Ja, det er jo klart at det ikke giver mening at det skulle være det
hele. Så vidt jeg ved er det ca. 8-10%.
Du anfægter det jeg skrev omkring at pengeinstitutternes renter følger
Nationalsbankens - men det her er altså ikke en argumentation derfor. Så
derfor forstår jeg ikke, hvor du vil hen.
> Der kan være mange politiske agenda i artiklen, det er tydeligt, men
> bankernes skabelse af penge er ikke en af dem.
skabelse af kontopenge hverken nyt eller kontroversielt.
Det er ikke noget, der "overrasker" eller "forarger" mig. Det er sådan
noget man lærer på første semester på universitetet på relevante
uddannelser. Det er jo en flere hundrede år gammel "tradition".
At man forsøger netop at gøre det "overraskende", og "kontroversielt" -
som om der foregår noget fordækt lige pludseligt i disse år - det er det
jeg mener er den politiserende vinkel.
> Bankerne kan muligvis ikke producere mange flere penge i dag, men det
> har de da gjort indtil i dag.
ændring omkring dette lige præcis i dag (går ud fra at du tænker på den
nye finanslov?).
Der har været likviditets- og solvens-krav til bankerne i mange år, men
der har været en markant skærpelse lige efter finanskrisen med stramme
kram herunder Finanstilsynets tilsynsdiamant.
> Og hvor meget skal de garantere for? En lille procentdel af det, de har
> lånt ud.
hele. Så vidt jeg ved er det ca. 8-10%.
Du anfægter det jeg skrev omkring at pengeinstitutternes renter følger
Nationalsbankens - men det her er altså ikke en argumentation derfor. Så
derfor forstår jeg ikke, hvor du vil hen.
Heine Svendsen
Dec 9, 2017, 12:51:44 PM12/9/17
to
Den 09-12-17 kl. 16:10 skrev Jens Kristian Soegaard:
Hej Jens
Nej, skabelsen af penge er hverken ny eller kontroversiel.
Jeg nævnte det bare som en kommentar til din kommentar om at
en meget stor del at pengeinstitutionernes udlån kommer fra
nationalbanken. Det gør de vel ikke, hvis 95% af alle udlån
skabes af bankerne selv.
Om dette overrasker eller forarger dig, har jeg ingen
holdning til; jeg ved slet ikke hvorfor du kommer ind på det.
Jeg har da vist ikke skrevet noget om renter(?)
Heine
Nej, skabelsen af penge er hverken ny eller kontroversiel.
Jeg nævnte det bare som en kommentar til din kommentar om at
en meget stor del at pengeinstitutionernes udlån kommer fra
nationalbanken. Det gør de vel ikke, hvis 95% af alle udlån
skabes af bankerne selv.
Om dette overrasker eller forarger dig, har jeg ingen
holdning til; jeg ved slet ikke hvorfor du kommer ind på det.
Jeg har da vist ikke skrevet noget om renter(?)
Heine
Jens Kristian Soegaard
Dec 10, 2017, 1:29:09 PM12/10/17
to
Hej,
> Jeg nævnte det bare som en kommentar til din kommentar om at en meget
> stor del at pengeinstitutionernes udlån kommer fra nationalbanken. Det
> gør de vel ikke, hvis 95% af alle udlån skabes af bankerne selv.
Hvor får du 95% fra?
Artiklen du henviser mangler lidt "trin 2" i det, der sker når folk
låner penge. Du har ret i at hvis man ser nøgternt på det, så selve
processen at låne penge i banken er bare, at banken lægger et tal til
saldoen på din konto. Bum - penge skabt.
Meeeeen... i praksis er det jo de færreste som låner penge for at have
dem stående på deres konto i banken. Folk låner jo penge for at købe en
bil, en andelsbolig, osv.
Pengene skal jo så ud af banken, og der nytter det ikke længere kun at
have kontopenge. Der er banken nødt til at have en vis forsyning af
"rigtige penge" (om du så vil kalde dem), som de låner fx i nationalbanken.
> Jeg har da vist ikke skrevet noget om renter(?)
Nej, det var mig, der skrev om renter - og at renteniveauet for privates
lån i banker i høj grad af bestemt af Nationalbankens rentesats.
Hvis bankerne bare skabte fri penge ud i fri luft uden den mindste
konsekvens eller omkostning for bankerne - hvorfor mon deres renteniveau
så følger nationalbankens?
> Jeg nævnte det bare som en kommentar til din kommentar om at en meget
> stor del at pengeinstitutionernes udlån kommer fra nationalbanken. Det
> gør de vel ikke, hvis 95% af alle udlån skabes af bankerne selv.
Artiklen du henviser mangler lidt "trin 2" i det, der sker når folk
låner penge. Du har ret i at hvis man ser nøgternt på det, så selve
processen at låne penge i banken er bare, at banken lægger et tal til
saldoen på din konto. Bum - penge skabt.
Meeeeen... i praksis er det jo de færreste som låner penge for at have
dem stående på deres konto i banken. Folk låner jo penge for at købe en
bil, en andelsbolig, osv.
Pengene skal jo så ud af banken, og der nytter det ikke længere kun at
have kontopenge. Der er banken nødt til at have en vis forsyning af
"rigtige penge" (om du så vil kalde dem), som de låner fx i nationalbanken.
> Jeg har da vist ikke skrevet noget om renter(?)
lån i banker i høj grad af bestemt af Nationalbankens rentesats.
Hvis bankerne bare skabte fri penge ud i fri luft uden den mindste
konsekvens eller omkostning for bankerne - hvorfor mon deres renteniveau
så følger nationalbankens?
Henrik Münster
Dec 11, 2017, 2:49:45 PM12/11/17
to
Heine Svendsen <heine.s...@gmail.com> wrote:
> Jeg ved ikke længere, hvor denne diskussion startede, men
> måske vi skulle spore ind på noget mere Mac-agtigt.
Det var vist mig, der kom til at spørge, hvordan man kan betale med sin
> Jeg ved ikke længere, hvor denne diskussion startede, men
> måske vi skulle spore ind på noget mere Mac-agtigt.
iPhone. Jeg håber ikke, det gør noget. Der er jo ikke så meget liv i de
her nyhedsgrupper, så det skader vel ikke med en lille diskussion.
Henrik Münster
Dec 11, 2017, 2:49:47 PM12/11/17
to
Hej!
Det er ikke fordi, vi skal blive ved med at tærske langhalm på den her
historie. Det er sikkert bare mig, der er en sur og bitter forbruger,
der kun ser det negative uden at sætte sig ordentligt ind i sagerne. Der
er jo sket rigtig meget godt, og det er jo blevet langt nemmere at tage
sig af sine pengesager. Jeg kan da huske som ung, at jeg nogle gange
glemte at hæve penge i banken op til weekenden, og så havde jeg næsten
ikke nogen penge at leve for. Jeg havde vist ikke noget checkhæfte som
ung. Til gengæld fik jeg dankort, da jeg flyttede hjemmefra, men som jeg
husker det, kunne man ikke rigtig bruge det til så meget de første par
år.
overskud, men blot var skabt for at vedligeholde et fælles
betalingsmiddel uden at skulle have noget overskud ud af det, så ville
gebyrerne måske være mindre. Der er masser af eksempler på firmaer som
f.eks. forsyningsvirksomheder, der er ejet af forbrugerne og ikke skal
tjene penge som sådan.
> Med fare for at jeg måske er for teknisk - hvornår pokker har du
> egenligt sidst set et girokort?
>
> Jeg har ikke betalt et girokort i i hvert fald de seneste 10 år. Det
> nærmeste jeg kommer det er FI-kort.
Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018. Jeg
tager mig af netbanken for mine forældre, der ikke rigtig har styr på
den slags moderne sager. Vores rengøring giver os et håndskrevet
girokort hver måned. De findes skam stadig.
> > Jeg synes da, aviserne har haft mange eksempler på ret almindelige
> > folk, der har lidt ganske store tab, når deres bank er gået fallit.
>
> Det er også en god historie at skrive for en avis. Det er så kedeligt at
> gå bagom facaden og beskrive, hvordan Hr. Madsen brugte sine penge på en
> investering fordi han var grådig og ville have større afkast - gamblede
> med aktier og endte med at tabe.
>
> Der er selvfølgelig undtagelser, hvor bankrådgivere har handlet
> kriminelt og fået fx demente pensionister til at overføre store
> pengesummer fuldstændigt ufornuftigt til værdipapirer, som banken godt
> vidste ville være værdiløse. Det er meget, meget trist - men det mener
> jeg både er meget sjældent og udtryk for noget helt andet - nemlig
> kriminalitet.
Der var da også sager, hvor helt almindelige ikke-demente blev kraftigt
anbefalet at investere i bankens aktier, kort før banken gik konkurs. De
følte sig da lidt snydt.
> Det tror jeg meget er en "smagssag" om man synes aktionærer er grådige
> eller ej. Mange ser ud til at have en dobbeltmoral, hvor aktionærerer er
> "grådige, rige mennesker" - bortset lige fra når det gælder dem selv.
> Tilsyneladende er det helt i orden at investere små beløb i aktier og
> forvente et afkast, mens det nærmest er moralsk forkasteligt, hvis det
> er større beløb.
>
> Og jo, når du køber aktier i en virksomhed, så bestemmer du jo i lighed
> med alle de andre aktionærer, hvordan det firma handler. Det er klart,
> at hvis du bruger 7500 kr. og køber 0,0001% af Bavarian Nordic, så har
> du ikke stemmer nok til at egenrådigt at fyre bestyrelsen. Men du har
> stadig ret til at være med på generalforsamlingen, deltage i
> afstemninger og i øvrigt søge at indgå fællesskaber med dine
> medinvestorer. Derudover bestemmer du jo i dag i høj grad selv om du
> køber aktier i "Fredes Naturgård A/S" eller i "Hugos Våbenfabrik A/S".
Jeg har altid undret mig over, at man talte om grådige aktionærer, eller
om at et firma gjorde for meget for at tækkes aktionærerne. Men det er
selvfølgelig fordi jeg som småsparer ikke rigtig har nogen indflydelse,
men blot håber på, at mine aktier stiger. Jeg kan godt se, at en
pensionskasse, der ejer en større procentdel af aktierne i et firma
faktisk også har noget at sige. Hvis det er sådan nogle, man tænker på,
når man taler om aktionærer, så er det da noget andet. Mange firmaer har
i øvrigt også B-aktier, hvor der ikke er stemmeret til
generalforsamlingen.
Det er ikke fordi, vi skal blive ved med at tærske langhalm på den her
historie. Det er sikkert bare mig, der er en sur og bitter forbruger,
der kun ser det negative uden at sætte sig ordentligt ind i sagerne. Der
er jo sket rigtig meget godt, og det er jo blevet langt nemmere at tage
sig af sine pengesager. Jeg kan da huske som ung, at jeg nogle gange
glemte at hæve penge i banken op til weekenden, og så havde jeg næsten
ikke nogen penge at leve for. Jeg havde vist ikke noget checkhæfte som
ung. Til gengæld fik jeg dankort, da jeg flyttede hjemmefra, men som jeg
husker det, kunne man ikke rigtig bruge det til så meget de første par
år.
> Jo, når din bank kræver at du betaler et gebyr - så er det din bank.
> Når Nets kræver at du betaler et gebyr - så er det ikke din bank.
>
> Det er egenligt ikke så kompliceret :-)
Men hvis nu Nets ikke var ejet af nogle pensionskasser, der vil have
> Når Nets kræver at du betaler et gebyr - så er det ikke din bank.
>
> Det er egenligt ikke så kompliceret :-)
overskud, men blot var skabt for at vedligeholde et fælles
betalingsmiddel uden at skulle have noget overskud ud af det, så ville
gebyrerne måske være mindre. Der er masser af eksempler på firmaer som
f.eks. forsyningsvirksomheder, der er ejet af forbrugerne og ikke skal
tjene penge som sådan.
> Med fare for at jeg måske er for teknisk - hvornår pokker har du
> egenligt sidst set et girokort?
>
> Jeg har ikke betalt et girokort i i hvert fald de seneste 10 år. Det
> nærmeste jeg kommer det er FI-kort.
skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018. Jeg
tager mig af netbanken for mine forældre, der ikke rigtig har styr på
den slags moderne sager. Vores rengøring giver os et håndskrevet
girokort hver måned. De findes skam stadig.
> > Jeg synes da, aviserne har haft mange eksempler på ret almindelige
> > folk, der har lidt ganske store tab, når deres bank er gået fallit.
>
> Det er også en god historie at skrive for en avis. Det er så kedeligt at
> gå bagom facaden og beskrive, hvordan Hr. Madsen brugte sine penge på en
> investering fordi han var grådig og ville have større afkast - gamblede
> med aktier og endte med at tabe.
>
> Der er selvfølgelig undtagelser, hvor bankrådgivere har handlet
> kriminelt og fået fx demente pensionister til at overføre store
> pengesummer fuldstændigt ufornuftigt til værdipapirer, som banken godt
> vidste ville være værdiløse. Det er meget, meget trist - men det mener
> jeg både er meget sjældent og udtryk for noget helt andet - nemlig
> kriminalitet.
anbefalet at investere i bankens aktier, kort før banken gik konkurs. De
følte sig da lidt snydt.
> Det tror jeg meget er en "smagssag" om man synes aktionærer er grådige
> eller ej. Mange ser ud til at have en dobbeltmoral, hvor aktionærerer er
> "grådige, rige mennesker" - bortset lige fra når det gælder dem selv.
> Tilsyneladende er det helt i orden at investere små beløb i aktier og
> forvente et afkast, mens det nærmest er moralsk forkasteligt, hvis det
> er større beløb.
>
> Og jo, når du køber aktier i en virksomhed, så bestemmer du jo i lighed
> med alle de andre aktionærer, hvordan det firma handler. Det er klart,
> at hvis du bruger 7500 kr. og køber 0,0001% af Bavarian Nordic, så har
> du ikke stemmer nok til at egenrådigt at fyre bestyrelsen. Men du har
> stadig ret til at være med på generalforsamlingen, deltage i
> afstemninger og i øvrigt søge at indgå fællesskaber med dine
> medinvestorer. Derudover bestemmer du jo i dag i høj grad selv om du
> køber aktier i "Fredes Naturgård A/S" eller i "Hugos Våbenfabrik A/S".
om at et firma gjorde for meget for at tækkes aktionærerne. Men det er
selvfølgelig fordi jeg som småsparer ikke rigtig har nogen indflydelse,
men blot håber på, at mine aktier stiger. Jeg kan godt se, at en
pensionskasse, der ejer en større procentdel af aktierne i et firma
faktisk også har noget at sige. Hvis det er sådan nogle, man tænker på,
når man taler om aktionærer, så er det da noget andet. Mange firmaer har
i øvrigt også B-aktier, hvor der ikke er stemmeret til
generalforsamlingen.
Pico
Dec 11, 2017, 3:55:20 PM12/11/17
to
Jeg synes det er en skam at nyhedsgrupperne er ved at sygne hen, det var
da rart at kunne søge hjælp og i øvrigt følge med i de ting der
interesserede en.
Jeg ved ikke hvor folk er henne nutildags. Er det Facebook, tvitter og
sådanne steder?
--
MVH
Pico
Henrik Münster
Dec 11, 2017, 5:07:55 PM12/11/17
to
Pico <Selve...@hotmail.com> wrote:
> Jeg synes det er en skam at nyhedsgrupperne er ved at sygne hen, det var
> da rart at kunne søge hjælp og i øvrigt følge med i de ting der
> interesserede en.
Jeg har mange minder fra 1996-97, hvor jeg pendlede med tog til Odense
> Jeg synes det er en skam at nyhedsgrupperne er ved at sygne hen, det var
> da rart at kunne søge hjælp og i øvrigt følge med i de ting der
> interesserede en.
hver dag. Jeg havde 1,5-2 timer i toget hver vej. Der læste jeg i nogle
cykelgrupper. Den største var vist <rec.bicycles.tech>. Der var typisk
omkring 200 indlæg i døgnet. Der var det skønt at have MacSOUP som en
off-line newsreader. Jeg hentede nattens indlæg ned om morgenen kl. 5 og
tog så toget med en kande kaffe og hyggede mig. Der var gerne til både
ud- og hjemturen. Jeg lærte utroligt meget om cykler og cykling, som jeg
gerne ville have vidst, da jeg var yngre og cyklede mere seriøst. Når
jeg kom hjem, koblede jeg mig på og kunne sende de svar, jeg havde
skrevet i toget. Der var jo ikke noget med at være på nettet i toget
eller via sin mobiltelefon dengang, så man var kun på nettet, når man
kom hjem. Desværre havde jeg ikke så meget tid, da jeg holdt op med at
pendle. Det er jo lidt svært at hive fire timer ud af dagen derhjemme
med små børn, som vi havde dengang.
> Jeg ved ikke hvor folk er henne nutildags. Er det Facebook, tvitter og
> sådanne steder?
for forskellige emner. Der er forskellige programmer til den slags. Jeg
tror, det mest udbredte hedder vBulletin. Men det er jo hos udbyderen.
Man bruger bare sin browser til at komme på. På mobilen kan man bruger
apps som Tapatalk. Den slags fora er bare ikke universelle ligesom
usenet, men det kræver, at man opretter sig som bruger det pågældende
sted. Der kan så sagtens være flere steder, man diskuterer det samme.
Det kan være gamle biler af et bestemt mærke eller lignende. Det ville
lidt svare til, at der var flere e-mail-systemer, og man kunne kunne
skrive med andre, der brugte samme system.
Jens Kristian Soegaard
Dec 11, 2017, 6:16:42 PM12/11/17
to
Hej,
> Det er ikke fordi, vi skal blive ved med at tærske langhalm på den her
> historie.
Næh, men det er nu et meget interessant emne :-)
> Men hvis nu Nets ikke var ejet af nogle pensionskasser, der vil have
De er de nu ikke længere. Det var tidligere at Nets blandt andet var
ejet af ATP - men nu er det jo en børsnoteret virksomhed, hvor alle og
enhver (dig og mig) kan købe en aktie.
Så vidt jeg har forstået er ATPs ejerandel på under 2%.
> overskud, men blot var skabt for at vedligeholde et fælles
> betalingsmiddel uden at skulle have noget overskud ud af det, så ville
> gebyrerne måske være mindre.
Måske - måske ikke. Jeg har dog svært ved at se hvordan sådan et
forbruget-ejet selskab skulle opstå, medmindre det var statsejet. Det
går jo generelt mindre godt for statsmonopolerne i dag.
Hvis man forsøgte at lave sådan et statsmonopol på elektroniske
betalinger i dag ville det nok være imod EU-lovgivningen. Det ville jo
hindre konkurrencen fra andre europæiske betalingsselskaber.
> Der er masser af eksempler på firmaer som
> f.eks. forsyningsvirksomheder, der er ejet af forbrugerne og ikke skal
> tjene penge som sådan.
Det er jo også noget lidt andet fordi forsyningsvirksomhederne jo har
monopol. De er vel typisk ejet af kommuner og ikke direkte af forbrugerne.
Med betalingstjenester kan du vælge VISA, MasterCard, Dankort, Diners
Club, MobilePay, osv.
Du kan jo ikke gå ud og vælge en anden leverandør af dit drikkevand,
eller et andet selskab som du kan få sluttet din kloak til.
> Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
> skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018.
Her er tale om at du forveksler girokort med FI-kort. SKAT bruger ikke
girokort.
Læg mærke til at hvis der står "Gironummer xxxxxxx" på kortet, så er det
et girokort. Du indbetaler pengene til en girokonto.
Hvis der i bunden står fx +71 xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxx, så er det et
FI-kort (Fælles Indbetalingskort). Du indbetaler pengene til en alm.
bankkonto.
> Der var da også sager, hvor helt almindelige ikke-demente blev kraftigt
> anbefalet at investere i bankens aktier, kort før banken gik konkurs. De
> følte sig da lidt snydt.
Ja, spørgsmålet er bare om man kan tillade sig at føle sig snydt i den
situation. Det er det, jeg har det lidt svært ved.
Hvis man har fået den lovpligtige vejledningen inden købet, så er man jo
blevet informeret om risikoen. Man har vel valgt at tage risikoen fordi
man får at vide at der er en chance for et stort afkast - grådigheden.
Selvfølgelig er det rigtigt synd med dem, der bare vil "støtte den
lokale bank" - som så krakker. Men alle har vel hørt, at man ikke skal
lægge alle æggene i samme kurv.
> pensionskasse, der ejer en større procentdel af aktierne i et firma
> faktisk også har noget at sige.
Ja, hvis du begynder at eje hele procenter - og måske endda to-cifrede
procent i en børsnoteret virksomhed, så har du normalt rigtigt meget at
skulle have sagt. Fx mulighed for at udpege et bestyrelsesmedlem.
> Hvis det er sådan nogle, man tænker på,
> når man taler om aktionærer, så er det da noget andet.
Jeg tænkte nu både på de institutionelle investorer, rigmændene - og de
helt "almindelige danskere".
Hvis jeg investerer 100.000 kr. eller 1.0000.000 kr. i aktier - så har
man vel stadig en eller anden form for ansvar, hvis man vælger at lægge
dem i våbenproduktion eller i en virksomhed, som man ved bevidst
"springer over hvor gærdet er lavest" for at maksimere profitten
(børnearbejde, skatteunddragelse, osv.).
> Mange firmaer har
> i øvrigt også B-aktier, hvor der ikke er stemmeret til
> generalforsamlingen.
Det er en særlig dansk ting efterhånden. I andre lande er det ikke tilladt.
Det bruges også mindre og mindre i Danmark, så jeg ved ikke om man kan
sige at det er "mange" virksomheder.
Det er mest de rigtige gamle virksomheder som fx Mærsk, der gør det på
den måde.
> Det er ikke fordi, vi skal blive ved med at tærske langhalm på den her
> historie.
> Men hvis nu Nets ikke var ejet af nogle pensionskasser, der vil have
ejet af ATP - men nu er det jo en børsnoteret virksomhed, hvor alle og
enhver (dig og mig) kan købe en aktie.
Så vidt jeg har forstået er ATPs ejerandel på under 2%.
> overskud, men blot var skabt for at vedligeholde et fælles
> betalingsmiddel uden at skulle have noget overskud ud af det, så ville
> gebyrerne måske være mindre.
forbruget-ejet selskab skulle opstå, medmindre det var statsejet. Det
går jo generelt mindre godt for statsmonopolerne i dag.
Hvis man forsøgte at lave sådan et statsmonopol på elektroniske
betalinger i dag ville det nok være imod EU-lovgivningen. Det ville jo
hindre konkurrencen fra andre europæiske betalingsselskaber.
> Der er masser af eksempler på firmaer som
> f.eks. forsyningsvirksomheder, der er ejet af forbrugerne og ikke skal
> tjene penge som sådan.
monopol. De er vel typisk ejet af kommuner og ikke direkte af forbrugerne.
Med betalingstjenester kan du vælge VISA, MasterCard, Dankort, Diners
Club, MobilePay, osv.
Du kan jo ikke gå ud og vælge en anden leverandør af dit drikkevand,
eller et andet selskab som du kan få sluttet din kloak til.
> Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
> skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018.
girokort.
Læg mærke til at hvis der står "Gironummer xxxxxxx" på kortet, så er det
et girokort. Du indbetaler pengene til en girokonto.
Hvis der i bunden står fx +71 xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxx, så er det et
FI-kort (Fælles Indbetalingskort). Du indbetaler pengene til en alm.
bankkonto.
> Der var da også sager, hvor helt almindelige ikke-demente blev kraftigt
> anbefalet at investere i bankens aktier, kort før banken gik konkurs. De
> følte sig da lidt snydt.
situation. Det er det, jeg har det lidt svært ved.
Hvis man har fået den lovpligtige vejledningen inden købet, så er man jo
blevet informeret om risikoen. Man har vel valgt at tage risikoen fordi
man får at vide at der er en chance for et stort afkast - grådigheden.
Selvfølgelig er det rigtigt synd med dem, der bare vil "støtte den
lokale bank" - som så krakker. Men alle har vel hørt, at man ikke skal
lægge alle æggene i samme kurv.
> pensionskasse, der ejer en større procentdel af aktierne i et firma
> faktisk også har noget at sige.
procent i en børsnoteret virksomhed, så har du normalt rigtigt meget at
skulle have sagt. Fx mulighed for at udpege et bestyrelsesmedlem.
> Hvis det er sådan nogle, man tænker på,
> når man taler om aktionærer, så er det da noget andet.
helt "almindelige danskere".
Hvis jeg investerer 100.000 kr. eller 1.0000.000 kr. i aktier - så har
man vel stadig en eller anden form for ansvar, hvis man vælger at lægge
dem i våbenproduktion eller i en virksomhed, som man ved bevidst
"springer over hvor gærdet er lavest" for at maksimere profitten
(børnearbejde, skatteunddragelse, osv.).
> Mange firmaer har
> i øvrigt også B-aktier, hvor der ikke er stemmeret til
> generalforsamlingen.
Det bruges også mindre og mindre i Danmark, så jeg ved ikke om man kan
sige at det er "mange" virksomheder.
Det er mest de rigtige gamle virksomheder som fx Mærsk, der gør det på
den måde.
Henrik Münster
Dec 12, 2017, 4:18:14 PM12/12/17
to
> > Det er ikke fordi, vi skal blive ved med at tærske langhalm på den her
> > historie.
>
> Næh, men det er nu et meget interessant emne :-)
Uh, jeg kan sagtens blive ved ;-)
> > historie.
>
> Næh, men det er nu et meget interessant emne :-)
> > Men hvis nu Nets ikke var ejet af nogle pensionskasser, der vil have
>
> De er de nu ikke længere. Det var tidligere at Nets blandt andet var
> ejet af ATP - men nu er det jo en børsnoteret virksomhed, hvor alle og
> enhver (dig og mig) kan købe en aktie.
>
> Så vidt jeg har forstået er ATPs ejerandel på under 2%.
opdateret.
> > overskud, men blot var skabt for at vedligeholde et fælles
> > betalingsmiddel uden at skulle have noget overskud ud af det, så ville
> > gebyrerne måske være mindre.
>
> Måske - måske ikke. Jeg har dog svært ved at se hvordan sådan et
> forbruget-ejet selskab skulle opstå, medmindre det var statsejet. Det
> går jo generelt mindre godt for statsmonopolerne i dag.
>
> Hvis man forsøgte at lave sådan et statsmonopol på elektroniske
> betalinger i dag ville det nok være imod EU-lovgivningen. Det ville jo
> hindre konkurrencen fra andre europæiske betalingsselskaber.
en fordel i en fælles løsning? Lidt ligesom de fleste banker gik sammen
om mobilbetalingen Swipp. I princippet kunne bankerne jo godt enes om en
fælles standard, fordi det er til alles fordel, uden den i sig selv skal
give profit. Men når man så sælger f.eks. Nets til kapitalfonde og
pensionskasser, så vil disse jo forvente en profit.
> Det er jo også noget lidt andet fordi forsyningsvirksomhederne jo har
> monopol. De er vel typisk ejet af kommuner og ikke direkte af forbrugerne.
>
> Med betalingstjenester kan du vælge VISA, MasterCard, Dankort, Diners
> Club, MobilePay, osv.
>
> Du kan jo ikke gå ud og vælge en anden leverandør af dit drikkevand,
> eller et andet selskab som du kan få sluttet din kloak til.
strøm, selv om jo i princippet er de samme kabler, strømmen kommer
igennem. Da telefonvæsnet begyndte at blive bredt ud til flere
selskaber, kunne man da også godt vælge fastnet hos et andet firma, selv
om det også kom ind gennem de samme kabler. Hvem husker ikke reklamerne
for Telia 1010? Vores elselskab har da også engang tilbudt, at man får
en beskeden merpris kunne få al sin strøm leveret fra en ny
kæmpevindmølle, de var ved at bygge. Jeg tvivler på, at de ville trække
et specielt kabel fra den vindmølle og hen til mit hus.
> Hvis jeg investerer 100.000 kr. eller 1.0000.000 kr. i aktier - så har
> man vel stadig en eller anden form for ansvar, hvis man vælger at lægge
> dem i våbenproduktion eller i en virksomhed, som man ved bevidst
> "springer over hvor gærdet er lavest" for at maksimere profitten
> (børnearbejde, skatteunddragelse, osv.).
et firma ved at købe aktier i det. Hvis jeg køber aktier i et firma, og
det er jo normalt et meget stort firma, siden det er børsnoteret, så
køber jeg dem gennem min bank og vel i princippet af en anden aktionær.
Jeg køber dem ikke af firmaet. Der går således ikke nogen penge til
firmaet, og dermed kan man vel ikke sige, at jeg støtter firmaet ved at
købe deres aktier. Det er selvfølgelig noget andet med et firma, der
lige er blevet børsnoteret og sælger aktier for første gang. Her køber
man jo aktierne direkte af firmaet, der så får kapital at arbejde med.
Jens Kristian Soegaard
Dec 12, 2017, 5:45:25 PM12/12/17
to
Hej,
> OK, jeg har bare slået op på Wikipedia, men den er åbenbart ikke helt
> opdateret.
Jeg har lige set wikipedia, og ja det er desværre nogle gamle
oplysninger. Nets blev børsnoteret for over et år siden, og de henviser
stadig til ejerstrukturen fra 2014.
>> Måske - måske ikke. Jeg har dog svært ved at se hvordan sådan et
>> forbruget-ejet selskab skulle opstå, medmindre det var statsejet.
om at de danske banker gik sammen, startede et selskab, og lancerede
dankortet som en slags service for dem selv, som kom alle til gode uden
"onde motiver".
Det er bare ikke helt sådan det skete.
I virkeligheden var selskabet ikke kun ejet af de private banker -
staten var også med i form af Nationalbanken. Der er altså ikke tale om
et forbrugerejet selskab, eller et rent privat selskab - det har haft
karakter af at være delvis statsligt.
Dernæst er der selve kronologien i det. Selskabet blev stiftet i 1968.
Dankortet kom i 1983. Så det var ikke sådan at man gik sammen om at lave
selskabet for at lancere Dankortet - det er først noget, der er kommet
til senere.
I starten var det primært betalingsservice, som var målet - herunder fx
elektroniske overførsler af penge mellem banker, nemmere håndtering af
checks, o.lign.
> Lidt ligesom de fleste banker gik sammen om mobilbetalingen Swipp. I
> princippet kunne bankerne jo godt enes om en fælles standard, fordi
> det er til alles fordel, uden den i sig selv skal give profit.
Det synes jeg slet ikke giver mening. Bankerne kunne da netop ikke blive
enige - de brugte en pokkers masse resurser på at kæmpe mellem MobilePay
og Swipp, indtil bankerne til sidst en for en skiftede side til MobilePay.
Danske Bank har hele tiden været åbne om at MobilePay skulle give profit
på sigt. Det har selvfølgelig også været ambitionen for Swipp.
Hvis man derimod kigger på fx Tyskland så har der jo været en helt anden
form for standardisering end vi kender det fra Danmark. De har i årtier
været stormskridt foran Danmark. Fx med HBCI-protokollen som
standardiserede netbanks-kommunikation, så man kunne anvende
netbankprogrammer fra forskellige leverandører hos alle banker. Også
open source programmer til Linux osv.
> Men når man så sælger f.eks. Nets til kapitalfonde og pensionskasser,
> så vil disse jo forvente en profit.
Hverken Swipp eller MobilePay havde noget med Nets at gøre. Swipp blev
lavet af BankData på vegne af Nordea, Jyske Bank, Spar Nord, SydBank og
Arbejdernes Landsbank.
> Måske ikke drikkevand, men man kan godt vælge en anden leverandør af
> strøm, selv om jo i princippet er de samme kabler, strømmen kommer
> igennem. Da telefonvæsnet begyndte at blive bredt ud til flere
> selskaber, kunne man da også godt vælge fastnet hos et andet firma,
> selv
Du skriver det jo nærmest selv. Du kan ikke få strømmen fysisk fra en
anden virksomhed, eller telefonkablet fra nogen andre. Det er i
realiteten monopoler.
Så har man bygget konkurrence ovenpå ved at forskellige virksomheder kan
levere tjenester oven på monopol-kablerne - fx at telefonsignalet et
eller andet sted på en fjern central bliver koblet over på en anden
udbyders system, eller at en energivirksomhed har købt sig til nogle
kvoter.
Men jeg forstår slet ikke at du mener det er et argument for at det
skulle være muligt at mange virksomheder samarbejder om at levere et
produkt uden at tjene på det. Tror du at de der vindmølle-strøm udbyder
det fordi at de gerne vil grøn energi?
De er jo deciderede berygtede for at være en-øjede profitjægere som er
ligeglade med markedsføringsloven og god skik i deres jagt på at kunne
tjene penge på forbrugerne.
> Jeg har egentlig altid undret mig lidt over, at man taler om at
> støtte et firma ved at købe aktier i det. Hvis jeg køber aktier i et
> firma, og det er jo normalt et meget stort firma, siden det er
> børsnoteret, så køber jeg dem gennem min bank og vel i princippet af
> en anden aktionær. Jeg køber dem ikke af firmaet. Der går således
> ikke nogen penge til firmaet, og dermed kan man vel ikke sige, at jeg
> støtter firmaet ved at købe deres aktier.
Det er fordi du arbejder ud fra en for primitiv forestilling om, hvordan
aktier fungerer. Det er ikke personligt ment, men du arbejder med den
gængse "korte forklaring" på aktier.
I praksis er det anderledes - og der er en del forskellige måder et
selskab kan nyde godt af at aktiekurser stiger, fordi flere vil købe
aktier i selskabet.
Det du beskriver er nemlig kun det såkaldt sekundære marked for aktier.
Der er også det primære marked, hvor du kun beskriver at den nye
virksomhed "første gang" sælger aktier og dermed får kapital at arbejde med.
Men i virkeligheden kan et selskab vælge at udstede nye aktier på
nærmest vilkårlige tidspunkter. Det kaldes en aktieemission. Man får nye
ejere ind som bidrager med kapital til virksomheden - og de gamle ejere
må leve med at deres ejerandel forholdsmæssigt skrumper.
Derudover er det i dag tilladt for virksomheder at eje egne aktier.
Virksomheden kan altså have en aktiebeholdning, som stiger i værdi når
aktiekursen stiger - og den beholdning kan virksomheden så sælge ud af
og tjene på den højere kurs. Der er altså ikke tale om aktieemission,
men en slags lagerbeholdning af egne aktier.
Så er der mulighederne for at bytte aktier. Et selskab kan nemlig købe
andre selskaber ved at bytte aktier. Har man en høj aktiekurs skal man
bytte relativt færre af egne aktier for at få samme antal af modpartens
aktier. Når man overtager det andet selskab er det jo så inklusive
likvide midler, produktionsapparat, osv.
Endeligt så bruger virksomhederne i dag også aktier som aflønning. Er
aktierne mere værd, så vil den andel medarbejderne får i aktier jo også
være mere værd - og dermed er det typisk muligt at udbetale en mindre
løn i kontanter og stadig beholde sin attraktivitet. På den måde tjener
virksomheden penge på at have en høj aktiekurs.
Der er givetvis en del flere måder virksomheder kan have fortjeneste ud
af en høj aktiekurs - fx vil aktionærer som søger et afkast være
mere villige til at acceptere at der ikke udbetales udbytte fordi de har
fået deres afkast gennem kursstigninger.
> OK, jeg har bare slået op på Wikipedia, men den er åbenbart ikke helt
> opdateret.
oplysninger. Nets blev børsnoteret for over et år siden, og de henviser
stadig til ejerstrukturen fra 2014.
>> Måske - måske ikke. Jeg har dog svært ved at se hvordan sådan et
>> forbruget-ejet selskab skulle opstå, medmindre det var statsejet.
> Men var det ikke oprindeligt bankerne, der gik sammen, fordi de kunne
> se en fordel i en fælles løsning?
Ja og nej. Jeg synes kan fornemme gennem flere indlæg, at du har en idé
> se en fordel i en fælles løsning?
om at de danske banker gik sammen, startede et selskab, og lancerede
dankortet som en slags service for dem selv, som kom alle til gode uden
"onde motiver".
Det er bare ikke helt sådan det skete.
I virkeligheden var selskabet ikke kun ejet af de private banker -
staten var også med i form af Nationalbanken. Der er altså ikke tale om
et forbrugerejet selskab, eller et rent privat selskab - det har haft
karakter af at være delvis statsligt.
Dernæst er der selve kronologien i det. Selskabet blev stiftet i 1968.
Dankortet kom i 1983. Så det var ikke sådan at man gik sammen om at lave
selskabet for at lancere Dankortet - det er først noget, der er kommet
til senere.
I starten var det primært betalingsservice, som var målet - herunder fx
elektroniske overførsler af penge mellem banker, nemmere håndtering af
checks, o.lign.
> Lidt ligesom de fleste banker gik sammen om mobilbetalingen Swipp. I
> princippet kunne bankerne jo godt enes om en fælles standard, fordi
> det er til alles fordel, uden den i sig selv skal give profit.
enige - de brugte en pokkers masse resurser på at kæmpe mellem MobilePay
og Swipp, indtil bankerne til sidst en for en skiftede side til MobilePay.
Danske Bank har hele tiden været åbne om at MobilePay skulle give profit
på sigt. Det har selvfølgelig også været ambitionen for Swipp.
Hvis man derimod kigger på fx Tyskland så har der jo været en helt anden
form for standardisering end vi kender det fra Danmark. De har i årtier
været stormskridt foran Danmark. Fx med HBCI-protokollen som
standardiserede netbanks-kommunikation, så man kunne anvende
netbankprogrammer fra forskellige leverandører hos alle banker. Også
open source programmer til Linux osv.
> Men når man så sælger f.eks. Nets til kapitalfonde og pensionskasser,
> så vil disse jo forvente en profit.
lavet af BankData på vegne af Nordea, Jyske Bank, Spar Nord, SydBank og
Arbejdernes Landsbank.
> Måske ikke drikkevand, men man kan godt vælge en anden leverandør af
> strøm, selv om jo i princippet er de samme kabler, strømmen kommer
> igennem. Da telefonvæsnet begyndte at blive bredt ud til flere
> selskaber, kunne man da også godt vælge fastnet hos et andet firma,
> selv
anden virksomhed, eller telefonkablet fra nogen andre. Det er i
realiteten monopoler.
Så har man bygget konkurrence ovenpå ved at forskellige virksomheder kan
levere tjenester oven på monopol-kablerne - fx at telefonsignalet et
eller andet sted på en fjern central bliver koblet over på en anden
udbyders system, eller at en energivirksomhed har købt sig til nogle
kvoter.
Men jeg forstår slet ikke at du mener det er et argument for at det
skulle være muligt at mange virksomheder samarbejder om at levere et
produkt uden at tjene på det. Tror du at de der vindmølle-strøm udbyder
det fordi at de gerne vil grøn energi?
De er jo deciderede berygtede for at være en-øjede profitjægere som er
ligeglade med markedsføringsloven og god skik i deres jagt på at kunne
tjene penge på forbrugerne.
> Jeg har egentlig altid undret mig lidt over, at man taler om at
> støtte et firma ved at købe aktier i det. Hvis jeg køber aktier i et
> firma, og det er jo normalt et meget stort firma, siden det er
> børsnoteret, så køber jeg dem gennem min bank og vel i princippet af
> en anden aktionær. Jeg køber dem ikke af firmaet. Der går således
> ikke nogen penge til firmaet, og dermed kan man vel ikke sige, at jeg
> støtter firmaet ved at købe deres aktier.
aktier fungerer. Det er ikke personligt ment, men du arbejder med den
gængse "korte forklaring" på aktier.
I praksis er det anderledes - og der er en del forskellige måder et
selskab kan nyde godt af at aktiekurser stiger, fordi flere vil købe
aktier i selskabet.
Det du beskriver er nemlig kun det såkaldt sekundære marked for aktier.
Der er også det primære marked, hvor du kun beskriver at den nye
virksomhed "første gang" sælger aktier og dermed får kapital at arbejde med.
Men i virkeligheden kan et selskab vælge at udstede nye aktier på
nærmest vilkårlige tidspunkter. Det kaldes en aktieemission. Man får nye
ejere ind som bidrager med kapital til virksomheden - og de gamle ejere
må leve med at deres ejerandel forholdsmæssigt skrumper.
Derudover er det i dag tilladt for virksomheder at eje egne aktier.
Virksomheden kan altså have en aktiebeholdning, som stiger i værdi når
aktiekursen stiger - og den beholdning kan virksomheden så sælge ud af
og tjene på den højere kurs. Der er altså ikke tale om aktieemission,
men en slags lagerbeholdning af egne aktier.
Så er der mulighederne for at bytte aktier. Et selskab kan nemlig købe
andre selskaber ved at bytte aktier. Har man en høj aktiekurs skal man
bytte relativt færre af egne aktier for at få samme antal af modpartens
aktier. Når man overtager det andet selskab er det jo så inklusive
likvide midler, produktionsapparat, osv.
Endeligt så bruger virksomhederne i dag også aktier som aflønning. Er
aktierne mere værd, så vil den andel medarbejderne får i aktier jo også
være mere værd - og dermed er det typisk muligt at udbetale en mindre
løn i kontanter og stadig beholde sin attraktivitet. På den måde tjener
virksomheden penge på at have en høj aktiekurs.
Der er givetvis en del flere måder virksomheder kan have fortjeneste ud
af en høj aktiekurs - fx vil aktionærer som søger et afkast være
mere villige til at acceptere at der ikke udbetales udbytte fordi de har
fået deres afkast gennem kursstigninger.
Niels Jørgen Kruse
Dec 13, 2017, 6:28:32 AM12/13/17
to
Henrik Münster <hen...@muenster.dk> wrote:
> Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
> skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018.
Skat kan tilmeldes betalingsservice.
> Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
> skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018.
--
Mvh./Regards, Niels Jørgen Kruse, Vanløse, Denmark
Henrik Münster
Dec 13, 2017, 1:37:40 PM12/13/17
to
Niels Jørgen Kruse <nj_k...@me.com> wrote:
> Henrik Münster <hen...@muenster.dk> wrote:
>
> > Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
> > skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018.
>
> Skat kan tilmeldes betalingsservice.
Det ved jeg godt, men det ved min mor ikke ;-)
> Henrik Münster <hen...@muenster.dk> wrote:
>
> > Jeg sidder faktisk med fem girokort foran mig, som min mor har fået af
> > skattevæsnet til at betale B-skat på de første fem måneder af 2018.
>
> Skat kan tilmeldes betalingsservice.
Jeg nævnte det blot, fordi Jens Kristian Søgaard ikke havde set et
girokort i årevis. Jeg fik så at vide, at det er FI-kort. Jeg har så
læst lidt om det, og korttype 04 er åbenbart et girokort. Dem synes jeg
trods alt, jeg ser indimellem.
Robert Piil
Dec 13, 2017, 3:53:20 PM12/13/17
to
Den 12/12/2017 kl. 23.45 skrev Jens Kristian Soegaard:
> I starten var det primært betalingsservice, som var målet - herunder fx
> elektroniske overførsler af penge mellem banker, nemmere håndtering af
> checks, o.lign.
Nu I er i gang med historietimerne. Jeg har lige sagt farvel til en
> I starten var det primært betalingsservice, som var målet - herunder fx
> elektroniske overførsler af penge mellem banker, nemmere håndtering af
> checks, o.lign.
medarbejder, der gik på pension i dag. Han havde denne
Hardware-specifikation med på Andelsbankes nye computer (bestemt ental)
i 1973.
https://www.dropbox.com/s/xornzyu6ch0uxtg/image2017-12-13-102657.pdf?dl=0
--
Robert Piil
Hans Henrik Hansen
Dec 13, 2017, 5:34:12 PM12/13/17
to
Pico <Selve...@hotmail.com> wrote:
...
Jeg synes, at aktiviteten på internettet(s (debat)fora] er generelt
faldende (bortset fra selv-promovering på s.k. 'sociale medier'(?)) -
kvantitativt såvel som kvalitativt! Der er måske for mange blogs (mange
oplæg synes at henstå ukommenterede), og debattørernes 'skrivekløe' er
ved at ebbe ud(?): Efterhånden kender man de tilbageværende
'meddebattørers' synspunkter/holdninger så godt, at man næsten ved, hvad
der står, inden man har læst indlægget! :)
Jeg håber dog, at nyhedsgrupperne (de få, jeg følger!) kan bestå: Jeg
synes de muliggør en _strukturering_ af indlæggene (tråde), som er ret
enestående og gevaldigt praktisk.
...
> Jeg synes det er en skam at nyhedsgrupperne er ved at sygne hen, det var
> da rart at kunne søge hjælp og i øvrigt følge med i de ting der
> interesserede en.
>
> Jeg ved ikke hvor folk er henne nutildags. Er det Facebook, tvitter og
> sådanne steder?[
> da rart at kunne søge hjælp og i øvrigt følge med i de ting der
> interesserede en.
>
> Jeg ved ikke hvor folk er henne nutildags. Er det Facebook, tvitter og
Jeg synes, at aktiviteten på internettet(s (debat)fora] er generelt
faldende (bortset fra selv-promovering på s.k. 'sociale medier'(?)) -
kvantitativt såvel som kvalitativt! Der er måske for mange blogs (mange
oplæg synes at henstå ukommenterede), og debattørernes 'skrivekløe' er
ved at ebbe ud(?): Efterhånden kender man de tilbageværende
'meddebattørers' synspunkter/holdninger så godt, at man næsten ved, hvad
der står, inden man har læst indlægget! :)
Jeg håber dog, at nyhedsgrupperne (de få, jeg følger!) kan bestå: Jeg
synes de muliggør en _strukturering_ af indlæggene (tråde), som er ret
enestående og gevaldigt praktisk.
Henrik Münster
Dec 14, 2017, 5:31:11 PM12/14/17
to
dengang. Vi har også med mellemrum 40 års jubilæum på mit hospital. Det
er primært sygeplejersker og hjemmehjælpere, som det hed dengang, der
startede som ganske unge. Lægerne er simpelthen for gamle, før de er
færdige med deres uddannelse og videreuddannelse. De når aldrig til 40
år samme sted.
Ellers er de rigtig sjovt at se den gamle specifikation. Vi er
godt nok nået langt siden. Jeg synes ikke, det er så længe siden,
70'erne var for ganske nylig. Jeg må erkende, at det efterhånden er
gamle dage. Rigtig gamle dage!
Robert Piil
Dec 15, 2017, 3:48:36 PM12/15/17
to
Den 14/12/2017 kl. 23.31 skrev Henrik Münster:
> Det var da godt nok en trofast medarbejder, hvis han har været med siden
> dengang. Vi har også med mellemrum 40 års jubilæum på mit hospital. Det
> er primært sygeplejersker og hjemmehjælpere, som det hed dengang, der
> startede som ganske unge. Lægerne er simpelthen for gamle, før de er
> færdige med deres uddannelse og videreuddannelse. De når aldrig til 40
> år samme sted.
Det er én af mange. Har fylder 70 til foråret. Gennemsnitsalderen er ret
> Det var da godt nok en trofast medarbejder, hvis han har været med siden
> dengang. Vi har også med mellemrum 40 års jubilæum på mit hospital. Det
> er primært sygeplejersker og hjemmehjælpere, som det hed dengang, der
> startede som ganske unge. Lægerne er simpelthen for gamle, før de er
> færdige med deres uddannelse og videreuddannelse. De når aldrig til 40
> år samme sted.
høj i mainframeverdenen, jeg have flere over pensionsalderen.
Generelt er snakken om at folk skal blive på arbejdsmarkedet kunstig -
det er et økonomisk spørgsmål for at slippe for at udbetale pensioner
for tidligt.
Kan folk mærke at det de laver giver værdi og er værdsat, og der ikke er
alt for meget brok, bliver de gerne ved så længe de kan være med.
> Ellers er de rigtig sjovt at se den gamle specifikation. Vi er
> godt nok nået langt siden. Jeg synes ikke, det er så længe siden,
> 70'erne var for ganske nylig. Jeg må erkende, at det efterhånden er
> gamle dage. Rigtig gamle dage!
havde!
--
Robert Piil
0 new messages