Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Mail opsætning

35 views
Skip to first unread message

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 19, 2020, 2:24:25 AM12/19/20
to
Husstanden råder over en iiMac, to iPads plus to (Android)
mobiltelefoner.

For tre dage siden kunne den ene iPad (årg. 2019) ikke afsende mail -
der kom en meddelelse om, at afsenderadressen var 'forkert', hvilket
undrede mig, da indstillingerne var uændrede siden ibrugtagelsen.

Jeg kontaktede via 'chat' udbyderen (Yousee), hvor supporteren bad mig
sende en test mail fra webmail; den blev afvist med en (for mig
uforståelig) fejlmelding, hvorpå supporteren konkluderede, at
adgangskoden var 'for gammel'(?), så vi aftalte telefonisk en ny, som
jeg indtastede i opsætningen til webmail plus de nævnte fem enheders
(pop3) mail programmer. Nu virkede webmail, men intet af mail
programmerne! På forespørgsel oplyste samme supporter, at pop3/(a)smtp
kræver separate koder, så jeg fik via sms tilsendt en ny.

Stadig ingen forbindelse, hvorpå fornyet kontakt til support godtgjorde,
at SAMME kode kan/skal benyttes til webmail og pop3. Herpå kom 'ældste'
iPad (2012) i gang - og pø om pø efterhånden også iMac +
mobiltelefonerne…men nyeste iPad forblev hverken til at hugge eller
stikke i! :(

Til sidst var der intet andet at gøre end at slette mail programmet og
genopsætte det - i første omgang uden held: Mails kunne ikke afsendes,
modtagelse af mails var sporadisk, og nederst i indbakkens vindue blev
oplyst, at seneste opdatering var sket 28. november!

Jeg slettede kontoen igen - og ved afslutningen af genindtastning kom
der en bekræftelse fra serveren, hvorefter det hele siden har virket
upåklageligt..men det var samlet set et ganske 'træls' forløb! ;)

Som det ses her, er der åbenbart en del utilfredshed med Yousee's mail
'service'!:


https://dk.trustpilot.com/review/mail.yousee.dk

--
med venlig hilsen,
Hans

Niels Jørgen Kruse

unread,
Dec 19, 2020, 6:36:04 AM12/19/20
to
Jeg er skiftet til at bruge min iCloud adresse som min eneste. Så
behøver jeg ikke bøvle med noget hvis jeg skifter udbyder.

--
Mvh./Regards, Niels Jørgen Kruse, Denmark

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 19, 2020, 10:24:30 AM12/19/20
to
Niels Jørgen Kruse <nj_k...@me.com> wrote:

> Jeg er skiftet til at bruge min iCloud adresse som min eneste. Så
> behøver jeg ikke bøvle med noget hvis jeg skifter udbyder.

Det var jeg selv '2 cm' fra at gøre! :)

Men ved tanken om de mange kontakter (incl. diverse myndigheder mv.),
jeg skulle advisere, gav jeg alligevel Yousee nok en chance; men næste
gang...!!

Thomas Corell

unread,
Dec 20, 2020, 4:18:27 AM12/20/20
to
Hans Henrik Hansen wrote:
> Husstanden råder over en iiMac, to iPads plus to (Android)
> mobiltelefoner.
>
> For tre dage siden kunne den ene iPad (årg. 2019) ikke afsende mail -
> der kom en meddelelse om, at afsenderadressen var 'forkert', hvilket
> undrede mig, da indstillingerne var uændrede siden ibrugtagelsen.
>
> Jeg kontaktede via 'chat' udbyderen (Yousee), hvor supporteren bad mig
> sende en test mail fra webmail; den blev afvist med en (for mig
> uforståelig) fejlmelding, hvorpå supporteren konkluderede, at
> adgangskoden var 'for gammel'(?), så vi aftalte telefonisk en ny, som
> jeg indtastede i opsætningen til webmail plus de nævnte fem enheders
> (pop3) mail programmer. Nu virkede webmail, men intet af mail
> programmerne! På forespørgsel oplyste samme supporter, at pop3/(a)smtp
> kræver separate koder, så jeg fik via sms tilsendt en ny.

Kender du:
https://kundeservice.yousee.dk/mail/opsaetning/serveroplysninger
?

Skal lige høre. Er det samme konto, du tjekker på flere enheder, eller
en konto (e-mail) til hver enhed ?

Hvis det er samme konto (e-mail) på flere enheder, kan jeg ikke anbefale
pop3. Den første enhed der "ser" en e-mail, vil hente og slette den fra
serveren. Overvej i stedet imap i det setup. Så kan du også lave mapper,
der kan ses på tværs af enhederne.

Det står ikke på Yousee's sider, men de understøtter fint IMAP; har
virket hos svigermor i mange år ;-)

Detaljerne til opsætning af IMAP, kan du finde i dette indlæg:
https://forum.yousee.dk/online-tjenester-81/yousee-og-imap-103917?postid=139712

--
Time you enjoy wasting is not wasted time

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 20, 2020, 8:37:58 AM12/20/20
to
Ja, jeg brugte den faktisk i mine forsøg på opsætning af 'den
genstridige' iPad - men nytteløst, til jeg havde slettet kontoen - to
gange!
I virkeligheden er der vel heller ikke så mange 'huller i halsbåndet'?:
Man skal (korrekt) angive servernavn, mail adresse og adgangskode -
nogle gange også angive 'port(e)'...that's it!


> Skal lige høre. Er det samme konto, du tjekker på flere enheder, eller
> en konto (e-mail) til hver enhed ?

Det er de samme (to) konti på alle servere.

> Hvis det er samme konto (e-mail) på flere enheder, kan jeg ikke anbefale
> pop3. Den første enhed der "ser" en e-mail, vil hente og slette den fra
> serveren.

Ja, men dét har jeg 'forhindret'! ;)

> Overvej i stedet imap i det setup. Så kan du også lave mapper,
> der kan ses på tværs af enhederne.
>
> Det står ikke på Yousee's sider, men de understøtter fint IMAP; har
> virket hos svigermor i mange år ;-)

Ja, det var måske en idé - men er der noget galt med 'iCloud' mail! Det
er vel også IMAP?

> Detaljerne til opsætning af IMAP, kan du finde i dette indlæg:
> https://forum.yousee.dk/online-tjenester-81/yousee-og-imap-103917?postid=1
> 39712

OK - har lige scannet den...det ser ud til, at man kan gå over til IMAP
UDEN at ændre mail adresse(?) - hvilket ville være en betydelgi fordel
ift. 'iCloud' mail!

Thomas Corell

unread,
Dec 20, 2020, 10:36:44 AM12/20/20
to
Hans Henrik Hansen wrote:
> Thomas Corell <nospami...@dum.dk> wrote:
>>
>> Hvis det er samme konto (e-mail) på flere enheder, kan jeg ikke anbefale
>> pop3. Den første enhed der "ser" en e-mail, vil hente og slette den fra
>> serveren.
>
> Ja, men dét har jeg 'forhindret'! ;)

Jeg gætter på at du undlader at slette email på serveren ? I så fald vil
der med tiden være fyldt godt op. Nok ikke overfyldt, men mange emails,
vil med tiden gøre det langsommeligt at hente email.

>> Overvej i stedet imap i det setup. Så kan du også lave mapper,
>> der kan ses på tværs af enhederne.
>>
>> Det står ikke på Yousee's sider, men de understøtter fint IMAP; har
>> virket hos svigermor i mange år ;-)
>
> Ja, det var måske en idé - men er der noget galt med 'iCloud' mail! Det
> er vel også IMAP?

Imap er noget ganske specifikt, tvivler på icloud følger den standard;
men set fra brugerens side, er funktionen nok den samme.

>> Detaljerne til opsætning af IMAP, kan du finde i dette indlæg:
>> https://forum.yousee.dk/online-tjenester-81/yousee-og-imap-103917?postid=1
>> 39712
>
> OK - har lige scannet den...det ser ud til, at man kan gå over til IMAP
> UDEN at ændre mail adresse(?) - hvilket ville være en betydelgi fordel
> ift. 'iCloud' mail!

Yep. pop3 og imap er blot to forskellige måder at tilgå samme server.

Populært kan man sige, at pop3 der tømmer man sin postkasse, imap lader
man det ligge og kigger på det. Derfor giver den sidste god mening, hvis
man bruger flere enheder, til at tjekke samme e-mail(konto).

Jan Hansen

unread,
Dec 20, 2020, 11:12:03 AM12/20/20
to
Thomas Corell skrev:

> Hans Henrik Hansen wrote:
> > Thomas Corell <nospami...@dum.dk> wrote:
> >>
> >> Hvis det er samme konto (e-mail) på flere enheder, kan jeg ikke anbefale
> >> pop3. Den første enhed der "ser" en e-mail, vil hente og slette den fra
> >> serveren.
> >
> > Ja, men dét har jeg 'forhindret'! ;)
>
> Jeg gætter på at du undlader at slette email på serveren ? I så fald vil
> der med tiden være fyldt godt op. Nok ikke overfyldt, men mange emails,
> vil med tiden gøre det langsommeligt at hente email.

Det er ikke nødvendigt, i Thunderbird kan man i pop3 sætte det til at lade
mail blive liggende i for eksempel 30 dage på serveren, inden de bliver
slettet. Så er der tid til at hente mail på andre enheder, og mailboksen
bliver ikke fyldt op.

> >> Detaljerne til opsætning af IMAP, kan du finde i dette indlæg:
> >> https://forum.yousee.dk/online-tjenester-81/yousee-og-imap-103917?postid=1
> >> 39712
> >
> > OK - har lige scannet den...det ser ud til, at man kan gå over til IMAP
> > UDEN at ændre mail adresse(?) - hvilket ville være en betydelgi fordel
> > ift. 'iCloud' mail!
>
> Yep. pop3 og imap er blot to forskellige måder at tilgå samme server.

Ja, og der er en vejledning i at skifte frem og tilbage her,
https://help.one.com/hc/da/articles/360006987398-Skift-din-e-mailops%C3%A6tning-fra-POP-til-IMAP

Hvis man alligevel betaler for både domæne og webhotel, er der ingen grund
til at tage til takke med sådan noget udbydermail, der af og til virker, og
som skal skiftes ved skift af udbyder.


--
mvh Jan.
Help Microsoft stamp out piracy. Give
Linux to a friend today!

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 20, 2020, 6:04:36 PM12/20/20
to
Jan Hansen <jan_h...@sniper-pistol.com> wrote:
.....
> Hvis man alligevel betaler for både domæne og webhotel, er der ingen grund
> til at tage til takke med sådan noget udbydermail, der af og til virker, og
> som skal skiftes ved skift af udbyder.

Jeg siger tak til jer begge for superklare og meget nyttige svar! :)

Jeg udnytter dog lejligheden til et ekstra spørgsmål: Den 'gamle' iPad
overtog jeg fra min kone; den indeholdt små 3000 mails, der bidrog
kraftigt til at fylde lagerpladsen næsten op, så jeg valgt at slette
kontoen.
Jeg geninstallerede problemfrit, men i det nye setup forsvinder samtlige
samtlige mails superhurtigt fra indbakken - lige nu rummer den TO, med
den ældste af d.d. kl. 1841...og paprikurven er TOM!!
Hvordan pokker går dét til - jeg kan ikke finde nogen indstilling, der
tilsiger, at bakkerne skal ryddes på dén måde!??

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 20, 2020, 6:51:06 PM12/20/20
to
Thomas Corell <nospami...@dum.dk> wrote:

> Jeg gætter på at du undlader at slette email på serveren ? I så fald vil
> der med tiden være fyldt godt op. Nok ikke overfyldt, men mange emails,
> vil med tiden gøre det langsommeligt at hente email.

Hvis man (som jeg) jævnligt flytter læste mails fra webmail indbakke
til webmail papirkurv - og tømmer sidstnævnte - forhindrer man da ikke
'overfyldning'??

Thomas Corell

unread,
Dec 21, 2020, 3:52:14 AM12/21/20
to
På min ipad:
indstillinger->Adg.koder&konti->(vælg konto)->Konto->avanceret

Der har jeg et felt: "Fjern", som kan sættes til 1 dag, .. aldrig.

Mistænker det er den du skal have fat i ?

--
All religions are like different cars all moving in the same direction.
People who don't see it have no light in their hearts.

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 21, 2020, 3:56:32 AM12/21/20
to
Hans Henrik Hansen <h2vh...@webspeed.dk> wrote:

> Jeg geninstallerede problemfrit, men i det nye setup forsvinder samtlige
> samtlige mails superhurtigt fra indbakken - lige nu rummer den TO, med
> den ældste af d.d. kl. 1841...og paprikurven er TOM!!
> Hvordan pokker går dét til - jeg kan ikke finde nogen indstilling, der
> tilsiger, at bakkerne skal ryddes på dén måde!??

nå, jeg fandt senere ud af, at iPad'ens indbakke har samme indhold som
webmails indbakke!??:
Jeg tømte netop sidstnævnte og umiddelbart efter var iPad'en tom!

Men det overrasker mig dog en del: Jeg har hidtil svævet i den tro (=
vildfarelse?), at mails, der er hentet ned vha. en mail app lbliver
liggende på enhedens hukommelse, til man selv fjerner dem...men så
åbenbart ikke???

Thomas Corell

unread,
Dec 21, 2020, 3:57:34 AM12/21/20
to
Jo det vil det. Men så afskærer du andre enheder, der endnu ikke har
hentet den, fra at hente den.

Du vil derfor ende med et setup, hvor du ikke har de samme email
liggende, afhængigt af hvilken enhed du tager fat i.

Det "problem" vil du ikke have, med imap.

--
Sometimes the best you can do for yourself,
is to help someone else in need

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 21, 2020, 4:08:05 AM12/21/20
to
Thomas Corell <nospami...@dum.dk> wrote:

> Det "problem" vil du ikke have, med imap

point taken: Jeg kigger seriøst på det! :)

Thomas Corell

unread,
Dec 21, 2020, 4:10:11 AM12/21/20
to
Hans Henrik Hansen wrote:
> Jan Hansen <jan_h...@sniper-pistol.com> wrote:
> .....
>> Hvis man alligevel betaler for både domæne og webhotel, er der ingen grund
>> til at tage til takke med sådan noget udbydermail, der af og til virker, og
>> som skal skiftes ved skift af udbyder.
>
> Jeg siger tak til jer begge for superklare og meget nyttige svar! :)

Selv tak, en fornøjelse, når det bliver værdsat ;-)

Hvis du overvejer at kaste dig ud i eget domæne/mail-løsning, kan det
gøres billigt.

F.eks (10 GB, 100 email adresser for 2 euro/måned):
https://www.hetzner.com/webhosting

gratisdns.dk har også en løsning, men der er prisen lidt anderledes
sammensat, og vil være afhængig af mængden af email du får/sender.
https://web.gratisdns.dk/hosting/mailhotel/

Du skal også betale noget for at ansøge/have et domæne.

Du skal nok undersøge, hvad det koster at søge/få et domæne, mail-hotel,
samt de løbende omkostninger for begge.

Husk dog, man er mere overladt til sig selv, og der er ikke en
support-afdeling, der lige (gratis) fikser ting for dig. Man kan så
overveje om du følte dig "supporteret" i din sag her.

Hvis du kender en "domæne nørd", kan vedkommende måske hjælpe dig igang.

Det vil fjerne en knast, i forhold til at *kunne* skifte udbyder, hvis
din e-mail er uafhængig (og koster lidt ekstra).

--
Life is what happens to you while you're busy making other plans

Jan Hansen

unread,
Dec 21, 2020, 7:26:17 AM12/21/20
to
Hans Henrik Hansen skrev:
Sådan fungerer det i pop3, men det "smarte" ved imap er vel, at hvis du
sletter en mail, forsvinder den ganske automatisk både på serveren og
andre tilsluttede enheder. Men inden jeg reklamerer for meget for pop3,
så aner jeg altså ikke, om der overhovedet er andre programmer end
Thunderbird, hvor man kan hente med pop3 uden samtidig at slette mail
fra serveren.
Hvis dit webhotel bruger DirectAdmin kontrolpanel, er det ret nemt at
få indgående post leveret i to forskellige postkasser. Du kan for eksempel
oprette en imac@domæne.dk og en ipad@domæne.dk og så lave en mailforwarder,
der leverer indgående post til din mailadresse@domæne.dk i begge
postkasser. Hver enhed kan så hente og slette i sin egen postkasse.
https://www.site-helper.com/evo/email.php#forwarders

Jørgen Nielsen

unread,
Dec 21, 2020, 11:05:05 AM12/21/20
to
mandag, 21-12-2020, Jan Hansen skrev:
> Hans Henrik Hansen skrev:
>
>> Hans Henrik Hansen <h2vh...@webspeed.dk> wrote:
>>
>>> Jeg geninstallerede problemfrit, men i det nye setup forsvinder samtlige
>>> samtlige mails superhurtigt fra indbakken - lige nu rummer den TO, med
>>> den ældste af d.d. kl. 1841...og paprikurven er TOM!!
>>> Hvordan pokker går dét til - jeg kan ikke finde nogen indstilling, der
>>> tilsiger, at bakkerne skal ryddes på dén måde!??
>>
>> nå, jeg fandt senere ud af, at iPad'ens indbakke har samme indhold som
>> webmails indbakke!??:
>> Jeg tømte netop sidstnævnte og umiddelbart efter var iPad'en tom!
>>
>> Men det overrasker mig dog en del: Jeg har hidtil svævet i den tro (=
>> vildfarelse?), at mails, der er hentet ned vha. en mail app lbliver
>> liggende på enhedens hukommelse, til man selv fjerner dem...men så
>> åbenbart ikke???
>
> Sådan fungerer det i pop3, men det "smarte" ved imap er vel, at hvis du
> sletter en mail, forsvinder den ganske automatisk både på serveren og
> andre tilsluttede enheder. Men inden jeg reklamerer for meget for pop3,
> så aner jeg altså ikke, om der overhovedet er andre programmer end
> Thunderbird, hvor man kan hente med pop3 uden samtidig at slette mail
> fra serveren.

Så vidt jeg husker kan Outlook, stilles til for eksempel 30 dage.

--
Mvh. Jørgen
[e-mail address is valid]

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 23, 2020, 12:53:10 PM12/23/20
to
Jeg har netop fjernet et antal mails fra webmail-mapperne og
konstaterede, at flux forsvandt fra de tilsvarende mapper på iPad'en -
forklaringen sesr ud til at være, at jeg åbenbart siden genopsætningen
har brugt IMAP - uden at vide det! :)

Se:
https://imgur.com/a/Yr0HuYc

Men der står 'pop3...' under 'Værtsnavn'!??

Thomas Corell

unread,
Dec 23, 2020, 1:22:43 PM12/23/20
to
Begge peger på samme server. Når enheder på Internettet snakker sammen,
er det udelukkende på/mellem ip-nummer, host-navn er kun for brugernes
skyld, så man nemmere husker det. (i den her situation, med http er det
en lidt mere omstændig).

$ host pop3.yousee.dk
pop3.yousee.dk has address 193.201.76.60
$ host imap.yousee.dk
imap.yousee.dk has address 193.201.76.60

Så du har sagt til din ipad, at den skal snakke imap-protokol med
den server som navnet 'pop3.yousee.dk' peger på, altså 193.201.76.60.

Havde du skrevet imap.yousee.dk istedet ville det være samme
ip-nummer/server.

--
You will not be punished for your anger
you will be punished by your anger

Hans Henrik Hansen

unread,
Dec 23, 2020, 5:21:55 PM12/23/20
to
Thomas Corell <nospami...@dum.dk> wrote:

.......
> Havde du skrevet imap.yousee.dk istedet ville det være samme
> ip-nummer/server.

Man bli'r klogere dag for dag...glædelig jul! :)
0 new messages