Martin Bredthauer <
sp...@talentmedia.dk> wrote:
> Henrik Münster <
hen...@muenster.dk> wrote:
>
> > Under "Netværksfunktion", skal man så vælge "Opret et trådløst
> > netværk" eller "Udvid et trådløst netværk"?
>
> Forstår ikke helt hvorfor din Express er kablet til en trådløs router?
Det er en lang historie, som skyldes skiftende leverandører af internet
og skiftende behov. Jeg husker ikke selv detaljerne. I hvert fald har
det den fordel, at vi efterhånden har alle mulige stik og
tilslutningsmuligheder i "teknikrummet" i kælderen, så noget nyt bare
kan kobles til.
Til at begynde med havde vi vist bare en boks med et netstik i
kælderen. Jeg anbragte så en Time Capsule oppe under loftet ved
kældertrappen og fik trukket et kabel op til den. Det er præcis midt i
huset og giver god dækning i stuen og på 1. sal. Senere begyndte børnene
at bruge et rum i kælderen til LAN-parties og Playstation og Xbox, som
også er bedst med internetforbindelse. Vi fik så trukket et kabel ind
til det rum og købt en lille switch. Så skulle vi bare have en switch
eller router i teknikrummet, som fordelte netforbindelsen til børnenes
spillerum og Time Capsule oppe i stueetagen.
På det tidspunkt havde vi en boks fra vores daværende
internetleverandør, der kun havde ét ethernet-stik, og wi-fi kostede kr.
40,- hver måned, så det ville ende med at løbe op. Jeg endte med at købe
en AirPort Express, da den er nemmest at konfigurere. Jeg kunne
alligevel ikke finde en router, der ikke var trådløs. Det viste sig så,
at den nye AirPort Express er så god, at vi faktisk ikke havde brug for
kablet ind til spillerummet. Det har vi så fået brug for for nylig,
fordi min kones nye arbejde uden at spørge os gav os en Home Duo fra
TDC, som hun skal bruge til sit arbejde. Det var da godt, at vores
telefonkabel ikke blev brugt til noget.
Nu har vi så skiftet internetleverandør igen. Den nye boks er en
trådløs router med flere ethernet-stik. Jeg kan derfor sætte både
ledningen til spillerummet og den til Time Capsule i boksen. Samtidig
har boksen wi-fi. Jeg har derfor ikke brug for vores AirPort Express i
kælderen mere. Samtidig er min gamle Time Capsule brudt sammen. Jeg har
derfor sat AirPort Express op under loftet i kældernedgangen i
stueetagen med brun tape. Jeg venter så på en pæn holder, der er
bestilt, og jeg skal have købt en ny Time Capsule, så vi alle sammen kan
få lavet backup igen.
> Hvis du har en Apple wifi router som hovedrouter og du vil have
> Expressen til at øge dækningen i huset kan du vælge "Udvid et trådløs
> netværk" i opsætningen af Expressen og så vælge dit wifi netværk i
> dropdown menu'en. (Så er indstillinger under "Netværk" også ghosted,
> fordi de er styres af din hovedrouter)
Jeg har en boks fra Yousee som hovedrouter. Da kablet alligevel er
trukket, har jeg forbundet AirPort Express til boksen med kabel. Det er
vel trods alt det hurtigste og mest stabile. Jeg har sat AirPort Express
til at "oprette trådløst netværk", og under fanen Netværk er den sat at
være bro, hvor routerfunktionen er slået fra. Umiddelbart fungerer det
fint, og den grønne lampe lyser i AirPort-værktøj.