Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Antal filer i mappe

52 views
Skip to first unread message

Kurt Hansen

unread,
Nov 22, 2014, 9:10:04 AM11/22/14
to
Jeg husker fra de gode, gamle DOS-dage, at der var noget der hed
"clusters". Det betød i praksis bl.a. (så vidt jeg husker), at man helst
skulle holde antallet filer i hver mapper på max. 256 (i praksis 254, da
prik og prik-prik også talte med).

Er der et lignende forhold i Max OS X / Linux? Er det fuldstændig
ligegyldigt hvor mange filer der er i mapperne, eller er det noget der
er mere optimalt end andet?
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

Jens Kristian Søgaard

unread,
Nov 22, 2014, 7:44:57 PM11/22/14
to
Hej,

> Jeg husker fra de gode, gamle DOS-dage, at der var noget der hed
> "clusters". Det betød i praksis bl.a. (så vidt jeg husker), at man helst
> skulle holde antallet filer i hver mapper på max. 256 (i praksis 254, da

Nu ved jeg ikke, hvad du mener med "helst" - men der er ingen
begrænsning på 256 eller 254 filer i FAT under DOS (uanset udgave af FAT).

Selve begrebet "clusters" er en brug specifik for FAT-filsystemerne. Det
er ikke noget universelt for filsystemer, diske eller lign. - og du
finder ikke "clusters" på HFS+ (standard filsystemet på Mac OS X).

Det eneste jeg lige kan se, at du måske kan tænke tilbage på, er at man
kan have været meget mådeholdende med diskpladsen og derfor ønsket sig
at beskrivelsen af et bibliotek har kunnet være i 1 cluster istedet for
at dele sig over 2. Beskrivelsen af en fil i bibliotekslisten i den
gammeldaws FAT (de gamle DOS-udgaver) fylder 12 bytes. 256 filer fylder
altså 8 kB.

Størrelen af en klynge (cluster) afgøres ved formatteringen af disken,
og kan variere afhængig af fx diskens størrelse og softwareversionen. I
praksis har det svjh varieret fra 2 kB til 64 kB.

> Er der et lignende forhold i Max OS X / Linux? Er det fuldstændig
> ligegyldigt hvor mange filer der er i mapperne, eller er det noget der
> er mere optimalt end andet?

Det er ikke fuldstændig ligegyldigt - men det har ikke noget med
"clusters" at gøre.

Det samme forhold omkring minimering af spildplads behøver man ikke
rigtigt kigge på i 2014 - medmmindre du snakker om noget andet end alm.
desktop systemer. Spild af et par kB her og der gør ingen forskel, når
vi snakker diske i TB-størrelsen.

Du rammer heller ikke rigtigt ind i en egentlig, praktisk begrænsning på
antallet af filer, du kan placere i en mappe.

På Linux med ext4 kan man stille på det maskimale antal filer ved
formatteringen. Typisk stilles dette i niveauet af en håndfuld
milliarder filer. Det er ikke en begrænsning, man typisk banker hovedet
ind i ved normal privat brug. Der er en begræsning på maksimalt 64.000
underbiblioteket i et bibliotek - normalt heller ikke en begrænsning i
praksis.

På Mac med HFS+ er det tilsvarende tal for antal filer i et enkelt
bibliotek såvidt jeg husker 2,1 milliarder.

Der hvor man kan ramme ind i en begrænsning er typisk i de programmer,
man anvender. Dvs. det er ikke begrænsninger i filsystemet eller i
operativsystemet, men snarere i den applikation, man har installeret.
Man skal fx tænke på at hvis man laver en liste over filer i en mappe,
så tager det meget længere tid, hvis man har 1 million filer, end hvis
man kun har 10 filer.

De fleste programmer som gemmer mange filer (millioner af filer) gør det
typisk på den måde, at de opdeler dem i underbiblioteker efter en fast
struktur. Fx kan en mailserver gemme filer med et idnummer. Den opretter
så mapperne 0-9 og under hver af dem igen mapperne 0-9. En fil med
nummer 349879 bliver så gemt i mappen 3/4/ med filnavnet 349879.

På den måde er antallet af filer i hver mappe kun en hundrededel af
tidligere. Man kan så forsøge antallet af niveauer, indtil man når det
ønskede antal filer per mappe.

Det er ikke noget, man som normal bruger behøver tænke over.

--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
je...@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com

Jens Kristian Søgaard

unread,
Nov 22, 2014, 7:46:09 PM11/22/14
to
Hej,

> gammeldaws FAT (de gamle DOS-udgaver) fylder 12 bytes. 256 filer fylder
> altså 8 kB.

Her skulle selvfølgelig stå _32_ bytes.


[1] Bemærk: Det gælder selvfølgelig kun de gamle versioner før Microsoft
fandt ud af, at verden havde brug for mere end 8+3 tegn til navngivning
af filer.

Kurt Hansen

unread,
Nov 22, 2014, 8:12:36 PM11/22/14
to
Den 23/11/14 01.44, skrev Jens Kristian Søgaard:
> Hej,
>
>> Jeg husker fra de gode, gamle DOS-dage, at der var noget der hed
>> "clusters". Det betød i praksis bl.a. (så vidt jeg husker), at man
>> helst skulle holde antallet filer i hver mapper på max. 256 (i praksis
>> 254, da
>
> Nu ved jeg ikke, hvad du mener med "helst" - men der er ingen
> begrænsning på 256 eller 254 filer i FAT under DOS (uanset udgave af FAT).
>
> Selve begrebet "clusters" er en brug specifik for FAT-filsystemerne. Det
> er ikke noget universelt for filsystemer, diske eller lign. - og du
> finder ikke "clusters" på HFS+ (standard filsystemet på Mac OS X).
>
> Det eneste jeg lige kan se, at du måske kan tænke tilbage på, er at man
> kan have været meget mådeholdende med diskpladsen og derfor ønsket sig
> at beskrivelsen af et bibliotek har kunnet være i 1 cluster istedet for
> at dele sig over 2. Beskrivelsen af en fil i bibliotekslisten i den
> gammeldaws FAT (de gamle DOS-udgaver) fylder 12 bytes. 256 filer fylder
> altså 8 kB.

Ah ja, nu dæmrer det. Det var nok det jeg mente ;-)

Min første PC havde et hardcard på 20 Mb, som det dog aldrig lykkedes
mig at fylde op, men jeg var også meget bevidst om hele tiden at have et
øje på hver finger og spotte det der enten bare lå og fyldte op. Med 520
Kb RAM (det var en 8088) blev man jo også pisket til at lære sig noget
om hvilke programmer der skulle stå i hvilken rækkefølge i stien i
config.sys (eller var det autoexec.bat?). Ak ja ;-)

> Du rammer heller ikke rigtigt ind i en egentlig, praktisk begrænsning på
> antallet af filer, du kan placere i en mappe.

Tak for en glimrende redegørelse. Nu kan jeg igen sove roligt om natten.
0 new messages