Header - forklaring
Rune Jensen
"
Man taler i webdesigngrupperne grundlæggende om to former for header.
1. HTML headeren. Det er den del af dit HTML-dokument, som begynder
med <head> og slutter med </head>, og som indeholder oplysninger som
f.eks. hvilket tegnsæt HTML-filen er gemt i.
2. HTTP header. Al kommunikation på nettet har en HTTP-header, som
indeholder oplysninger om de data, som skal transporteres.
En browser vil f.eks. sende en HTTP header med en forespørgsel på en
bestemt side, og vil i HTTP-header fortælle serveren, om browseren
foretrækker en tekst-fil GZIPped. Serveren vil i et svar også sende en
HTTP-header med en body (payload), og HTTP body er selve dataene. I
tilfældet med en HTML-fil vil HTTP body så indeholde både HTML-header
og HTML body, fordi det ligger i filen som ren tekst.
"
...som jeg har lagt ind i min lille ordbog? Giver det mening/er det
forståeligt?
MVH
Rune Jensen
Birger Sørensen
Umiddelbart ja.
Bortset fra "AL kommunikation på nettet" - det er kun kommunikation i
http protokollen der indeholder HTTP-header. Der findes andre
protokoller - ftp, smtp, nmtp - hvor kommunikationen også foregår over
nettet, som ikke har noget med http at gøre.
Birger
--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
Jørgen Farum Jensen
Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
og bøger (på engelsk) set udtrykket brugt om såvel
sidehoved som H1-overskrift.
--
Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
Håndbog i webdesign: http://webdesign101.dk/wwwbog/udgave2/
Webdesign med stylesheets: http://webdesign101.dk/cssbog/
.
Rune Jensen
> Den 03-11-2010 05:26, Rune Jensen skrev:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> > Er dette en korrekt beskrivelse af headere:
>
> > "
> > Man taler i webdesigngrupperne grundlæggende om to former for header.
>
> > 1. HTML headeren. Det er den del af dit HTML-dokument, som begynder
> > med<head> og slutter med</head>, og som indeholder oplysninger som
> > f.eks. hvilket tegnsæt HTML-filen er gemt i.
>
> > 2. HTTP header. Al kommunikation på nettet har en HTTP-header, som
> > indeholder oplysninger om de data, som skal transporteres.
> > En browser vil f.eks. sende en HTTP header med en forespørgsel på en
> > bestemt side, og vil i HTTP-header fortælle serveren, om browseren
> > foretrækker en tekst-fil GZIPped. Serveren vil i et svar også sende en
> > HTTP-header med en body (payload), og HTTP body er selve dataene. I
> > tilfældet med en HTML-fil vil HTTP body så indeholde både HTML-header
> > og HTML body, fordi det ligger i filen som ren tekst.
> > "
>
> > ...som jeg har lagt ind i min lille ordbog? Giver det mening/er det
> > forståeligt?
>
> Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
> og bøger (på engelsk) set udtrykket brugt om såvel
> sidehoved som H1-overskrift.
Ar, sh... Det er jo rigtigt. Øv...
Den ved jeg ikke, hvordan skal grejes. Vil det ikke forvirre, hvis man
putter den ind?
Eller måske man skulle splitte det op, så der er én forklaring på HTTP-
header, én på HTML-header, og én på overskrift-tag/header-tag, 3
selvstændige forklaringer.
Jeg troede ellers lige, jeg var så smart, fordi jeg synes tit, at det
er HTTP-header og HTML-header, som folk forvirres over, derfor satte
jeg dem sammen, så man kunne se forskellen.
MVH
Rune Jensen
Rune Jensen
> Rune Jensen sendte dette med sin computer:
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> > Er dette en korrekt beskrivelse af headere:
> Umiddelbart ja.
> Bortset fra "AL kommunikation på nettet" - det er kun kommunikation i
> http protokollen der indeholder HTTP-header. Der findes andre
> protokoller - ftp, smtp, nmtp - hvor kommunikationen også foregår over
> nettet, som ikke har noget med http at gøre.
Det er jo helt rigtigt. Så må jeg se, om jeg kan snige protokollen
ind, uden det forvirrer. Ordet "protokol" er sådan lidt fjendsk for en
dansker at forstå, har jeg på fornemmelsen, men i hvert fald ville jeg
gerne undgå for mange fremmedord samtidigt, om muligt.
Kan man kalde en protokol for "en række regler for kommunikation"?
F.eks. ligesom vi har syntaks og grammatik, som man skal følge, i
vores sprog?
Jeg tror lige, jeg læser lidt op på det her i eftemiddag/aften, det må
vidst være en løsning.
MVH
Rune Jensen
Bertel Lund Hansen
> > Bortset fra "AL kommunikation på nettet" - det er kun kommunikation i
> > http protokollen der indeholder HTTP-header. Der findes andre
> > protokoller - ftp, smtp, nmtp - hvor kommunikationen også foregår over
> > nettet, som ikke har noget med http at gøre.
> Det er jo helt rigtigt. Så må jeg se, om jeg kan snige protokollen
> ind, uden det forvirrer.
Du kan jo skrive "AL hjemmesidekommunikation (på nettet)".
> Kan man kalde en protokol for "en række regler for kommunikation"?
Ja, men det er værre for en ukyndig end ordet "protokol". Hvis
man ved hvad en protokol er, vil man så langt foretrække at det
kaldes sådan. Hvis man ikke ved det, er det lidt ligegyldigt hvad
du kalder det.
> F.eks. ligesom vi har syntaks og grammatik, som man skal følge, i
> vores sprog?
Ja, og hvis du vil prøve at omskrive ordet "syntaks" i en
redegørelse for sprog, så ødelægger du også mere end du gavner.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
> Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
> og bøger (på engelsk) set udtrykket brugt om såvel
> sidehoved som H1-overskrift.
Ja, men det er kun et engelsksproget problem. På dansk siger vi
"overskrift" og "sidehoved".
Jørgen Farum Jensen
> Jørgen Farum Jensen skrev:
>
>> Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
>> og bøger (på engelsk) set udtrykket brugt om såvel
>> sidehoved som H1-overskrift.
>
> Ja, men det er kun et engelsksproget problem. På dansk siger vi
> "overskrift" og "sidehoved".
>
Rune Jensen
> Den 03-11-2010 11:54, Bertel Lund Hansen skrev:> Jørgen Farum Jensen skrev:
>
> >> Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
> >> og bøger (på engelsk) set udtrykket brugt om såvel
> >> sidehoved som H1-overskrift.
>
> > Ja, men det er kun et engelsksproget problem. På dansk siger vi
> > "overskrift" og "sidehoved".
>
> Ja, de politisk korrekte gør :-)
Men det er jo et problem, fordi man i visse tilfælde er nødt til at
bruge den engelske betegnelse fordi det nærmest er
standardbetegnelser, og så nemt kan komme til at bruge engelske
betegnelser andre steder, hvor der er bedre danske. Jeg foretrækker
f.eks. også hovedoverskrift for H1, men kommer ind i mellem til at
blande det enskelske med det danske.
F.eks. er header ikke kun brugt om HTTP header eller HTML header, men
også i datatabeller.
Og i en nyhedsgruppe, der vil det jo være op til den enkelte person,
hvad der foretrækkes i et svar på et spørgsmål. Jeg bruger også tit
ordet header om designets hoved. Dvs. der hvor der ligger logo/banner,
menu (hvis den er vandret) og evt. søgefelt.
Også footer synes jeg tit, jeg ser om designets fod.
Meningen fra starten var egentlig at give en meget nøjagtig
beskrivelse af hvert ord, som man slår op, og dvs. en beskrivelse, som
ikke kan misforstås.
Det lader til, det kan blive lidt svært med headers. Eller også skal
man lave en kort indledning, hvor man skriver, at man bruger alene det
engelske ord i forklaringen, men at der er danske betegnelser i visse
tilfælde. I så fald kan man godt bruge header om overskrift-tags.
Den må jeg vidst tænke over...
MVH
Rune Jensen
Rune Jensen
> Det lader til, det kan blive lidt svært med headers.
OK, et forslag...
Header betyder hoved, og funktionen er at give oplysninger om bl.a.
indhold eller tolkning af indhold.
- HTTP header indeholder oplysninger om en overførsel af data. Body er
selve dataene, f.eks. en HTML-fil.
- HTML header angives i HTML-dkumentet ved start og sluttags <head> og
</head>, og indenfor disse lægges oplysninger, som er nødvendige for
at browseren kan toolke dokumentet
- Designets header. Nogle kalder dette for "sidehoved". Indeholder som
regel logo/banner, navigation/menu (hvis den er vandret), samt
søgefelt. body bruges sjældent som betegnelse, nogle omkranser deres
indhold med en DIV, som de giver en ID eller class "indhold". Footer
eller sidefod bruges til bl.a. adresse og kontaktoplysninger
- Artikel header. En dansk betegnelse er overskrift. H! er et
headetag, som fortæller hvad hele artiklen handler om. På dansk vil
man nok sige hovedoverskrift. h2-h6 beskriver indhold i
underafsnittene.
- Tabelheader. En datatabel har altid en header, som fortæller om
tabellens indhold. Det særlige ved datatabeller er, at footer kommer
før body.
Hvordan lyder det?
MVH
Rune Jensen
Rune Jensen
> Header betyder hoved, og funktionen er at give oplysninger om bl.a.
> indhold eller tolkning af indhold.
>
> - HTTP header indeholder oplysninger om en overførsel af data. Body er
> selve dataene, f.eks. en HTML-fil.
Eller...
HTTP header indeholder oplysninger om en datatransmission og/eller om
dataene selv. HTTP headeren er ikke synlig for en bruger, da den kun
indeholder oplysninger, som skal bruges imellem browseren og serveren.
Body er selve dataene i en transmission, f.eks. en HTML-fil.
MVH
Rune Jensen
Bertel Lund Hansen
> OK, et forslag...
Det er slet ikke dårligt. Jeg sammenskriver det lige med din
tilføjelse og ændrer et par ting (samt retter fejl):
[Husk bindestreger i ord som "HTML-header".]
- HTTP-header indeholder oplysninger om overførsel af data. Body
er selve dataene, f.eks. en HTML-fil. HTTP-headeren er ikke
synlig for en bruger, da den kun indeholder oplysninger, som skal
bruges imellem browseren og serveren.
[Jeg synes ikke man skal blive for teknisk i det første afsnit.]
- HTML-header angives i HTML-dkumentet ved start- og sluttags
<head> og </head>, og indenfor disse lægges oplysninger, som er
nødvendige for at browseren kan tolke dokumentet.
- Designets header. Nogle kalder dette for "sidehoved".
Indeholder som regel logo/banner, navigation/menu (hvis den er
vandret), samt søgefelt. "Body" bruges sjældent som betegnelse.
Nogle omkranser deres indhold med en DIV, som de giver en ID
eller class "indhold". "Footer" eller "sidefod" bruges til bl.a.
adresse og kontaktoplysninger.
- Artikel header. En dansk betegnelse er overskrift. H1 er et
header-tag, som fortæller hvad hele artiklen handler om. På dansk
vil man nok sige hovedoverskrift. h2-h6 beskriver indhold i
underafsnittene.
- Tabelheader. En datatabel har altid en header, som fortæller om
tabellens indhold. Det særlige ved datatabeller er, at footer
kommer før body.
--
Birger Sørensen
> Jørgen Farum Jensen skrev:
>
>> Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
>> og bøger (på engelsk) set udtrykket brugt om såvel
>> sidehoved som H1-overskrift.
>
> Ja, men det er kun et engelsksproget problem. På dansk siger vi
> "overskrift" og "sidehoved".
Order "header" betyder vel egentlig (også) overskrift.
Der er mange andre betydninger
( http://www.onlineordbog.dk/wordnet/no/09/header.php )
som nok heller ikke hører til i Runes ordbog.
Rune Jensen
> Bertel Lund Hansen kom med f lgende:
>
> > J rgen Farum Jensen skrev:
>
> >> Begge dele. Men jeg har tillige i adskillige artikler
> >> sidehoved som H1-overskrift.
>
> > Ja, men det er kun et engelsksproget problem. P dansk siger vi
> > "overskrift" og "sidehoved".
>
> Order "header" betyder vel egentlig (ogs ) overskrift.> som nok heller ikke h rer til i Runes ordbog.
Nej, for det er en uofficiel webdesignnyhedsgruppeordbog*) ...og som
sådan skulle den gerne kunne give præcise beskrivelser af de ord og
vendingerr vi bruger i nyhedsgrupperne om webdesign - eller de ord,
man bruger indenfor faget webdesign. Tankegangen er noget i retning
af, at det er langt lettere at lave en afgrænset ordbog med godt
indhold, end én, som skal indeholde hele verden.
Og egentlig er idéen til en webdesignordbog opstået i grupperne også,
fordi der var nogle, som snakkede om, det kunne være rart at ha'. Jeg
tror også, det kan virke, hvis man kan lave en brugervenlig ordbog,
som er hurtig, og som har præcist og nøjagtigt indhold. Derfor det med
"hele verden".
Jeg har masser af idéer, som vil gøre den ret webdesignspecifik, sådan
det ikke kommer til at ligne "Nu Dansk Ordbog Online" (sorry, Bertel)
eller en egentlig Wiki. Men det skal jo kodes, så det tager lidt
tid...
;).
MVH
Rune Jensen
NOTE:
*) Jeg var faktisk ikke sikker på sammentrækningen af ordene her, så
jeg konsulterede SSAIIIUOA (En mundret forkortelse for: Sammen
Slutningen Af Intelligente Individer Imod Ukorrekte Ord
Adskillelser). ...men måske FIDUSO ville være bedre at spørge til
råds, de plejer at vide sådan noget... ;)
Rune Jensen
<splitteminebrams...@lundhansen.dk> wrote:
> Rune Jensen skrev:
>
> > OK, et forslag...
>
> Det er slet ikke dårligt. Jeg sammenskriver det lige med din
> tilføjelse og ændrer et par ting (samt retter fejl):
>
> [Husk bindestreger i ord som "HTML-header".]
Jeg takker for den gode hjælp fra alle, og bruger Bertels forslag til
en formulering.
Jeg synes egentlig diskussionen også har givet overvejelser om, hvor
svært det kan være at gøre sig forståelig på dansk, når så meget
indenfor webdesign er på engelsk. Det må jeg prøve at tænke på, når
jeg svarer næste gang.
MVH
Rune Jensen