Den 31-01-2017 kl. 20:39 skrev Kurt Hansen:
> Jeg vil gerne duplikere blokken med forsendelsesområde, så jeg kan have
> to forskellige. Desværre har udvikleren ikke tid til at hjælpe.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du vil. Dit billede viser
felter til indsættelse af data i en database. Det hjælper ikke, at du
duplikerer dem, hvis du ikke også har fået tilføjet flere felter i
databasen.
Sagt på en anden måde, det er ikke så meget et PHP-problem, du har.
Løsningen er nok, som de andre er inde på, at du gør det via
brugerfladen i dit commerse-CMS.
Spørgsmålet er så også, om der måske er en nemmere løsning end den, du
overvejer. Hvorfor vil du have du duplikere formularen? Måske der i
stedet blot skal tilføjes ekstra felter i databasen og et eller to
ekstra felter i formularen?
Du skriver i et andet indlæg, at du har opgivet at få konverteret til et
mere moderne system, fordi du har 35.000 varer. Antallet af varer bør
ikke have nogen betydning. Arbejdet med at overføre er stort set det
samme, uanset om der er 50 varer eller 35.000 varer. Det kan blot tage
lidt lidt (meget lidt) ekstra tid for computeren at konvertere data.
Kodningen vil sådan set være den samme.
--
Mvh. Kim Ludvigsen