Den 01.12.2019 kl. 13.46 skrev Kurt Hansen:
> Den 30/11/2019 kl. 16.18 skrev Kim Ludvigsen:
>> Jeg har på fornemmelsen, at jo længere url'en er, jo mindre vægt får
>> hvert enkelt ord.
>
> Fornemmelsen?
Ja, det er ikke noget, jeg ved. Det fungerer sådan for de
hjælpeartikler, vi laver på Mozillas supportsider, og det lyder
fornuftigt at lave den vægtning for at undgå misbrug med meget lange
url'er med mange søgeord, så mon ikke Google har indført noget lignende.
> Jamen det er helt sikkert en erhvervsskade at tænke så meget på
> varenummeret. Du har sikkert ret i at kunderne ikke tænker mange
> sekunder over det.
Jeg er selv gammel pladeshop-mand, så jeg har lidt af den samme skade
(indtil i går). Jeg var derfor lidt overrasket over at slå en håndfuld
plader op på Wikipedia, og den eneste jeg fandt pladenumre for var Abbey
Road. Jeg vil anbefale, at du ikke bruger pladenummeret på siderne. Men
det kunne måske være en god ide at medtage andre ting, som kunderne
kunne finde på at søge efter, i beskrivelsen af pladerne, fx genre.
>> Bindestregerne i url'en er fordi Google for en del år siden fortalte,
>> at de vægter ordene højere, når man bruger bindestreger, end hvis man
>> bruger understreg, som ellers er kønnere. Jeg ved ikke, om Google har
>> ændret på det sidenhen.
>
> Det må man kunne læse om og det gør jeg da også gerne, men har ikke
> fantasi til at finde nogle relevante nøgleord.
Hvis du laver url'en, som jeg anbefalede, så har du de mest relevante
nøgleord i url'erne.
>> Der skal helt klart være en form for viderestilling fra de gamle
>> url'er til de nye
>
> Suk :-(. Jeg har hele tiden været klar over at jeg er sakket bagud, men
> får gang på gang et chok. Hver time overvejer jeg at give op, selv om
> det - i princippet - er et simpelt projekt jeg har gang i.
Man kan lave den viderestilling på mange måder. Hvis det kun var nogle
få url's, kunne man lave den i filen .htaccess, men når det er mange
sider, er det nok bedre at lave den i en scriptfil, som kaldes, når en
side ikke findes. Det er faktisk en smart løsning, Jan foreslog, jeg har
aldrig tænkt på, at en 404-fil kunne bruges på den måde.
--
Mvh. Kim Ludvigsen