Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Grundlæggende databaseforståelse

10 views
Skip to first unread message

Kurt Hansen

unread,
Mar 10, 2018, 3:12:47 AM3/10/18
to
Jeg har tidligere beskrevet et stort projekt, som jeg dog nu har droslet
ned, så jeg tager det i etaper. Mit monsterprojekt ville kræve 100 mand
i 100 år, så det er lagt på is.

Kort sagt drejer det sig om slægtsforskning og at koble folk sammen fra
de forskellige kilder, f.eks. kirkebøger, folketællinger m.m.

Eksempel:

Niels Jensen bliver viet til Maren Pedersdatter i Alsted sogns kirkebog
i 1843 og forloverne var Peder Madsen og Jens Andersen. Personerne vil
derefter optræde i folketællingen 1845, men her har de jo andre ID-numre
... eller hvad?

Jeg indtaster i øjeblikket vielser fra kirkebøgerne. Det gør jeg i
Excel, hvor der bl.a. er felter til navnene for brudgommen, bruden, og
to forlovere.

Det er oplagt at det hele i den sidste ende skal kobles sammen ved hjælp
af ID-numre, men jeg er grundlæggende i tvivl om hvorvidt der er hver
indførsel - altså hver post - der skal have et unikt ID, eller om hver
person skal have sit eget. Personerne vil jo, med indtastningerne som
udgangspunkt have et forskelligt ID i hver af de arkivalier der indtastes.

Hvordan det hele skal matches til sidst, er for tidligt at diskutere,
men jeg vil gerne vide hvilke data som jeg skal forsyne med et
fortløbende, unikt ID-nummer.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
0 new messages