Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

U-værdi for bjælkevæg - Hjælp

355 views
Skip to first unread message

Karsten Madsen

unread,
Jan 7, 2000, 3:00:00 AM1/7/00
to
Kan nogen hjælpe mig med at beregne U-værdi på en bjælkevæg ?

Jeg planlægger at opføre en bjælkehytte, men kender ikke ret meget til de tekniske beregninger, såsom U-værdi m.m.

Min plan er at bruge stokke med en diameter på 240-360 mm, altså et gennemsnit på 300 mm. Træet bliver Douglas eller Rødgran. Jeg vil så gerne vide hvor meget jeg skal kompersere ved gulv- tag- og vinduesisolering, for at overholde den totale isoleringsramme. Men jeg kender ikke U-værdien på træet, så det er lidt svært....

Sorry hvis jeg er helt galt på den med forkerte fagudtryk o.s.v. men jeg er bare en stakkels selvbygger :-)

Hvis nogen kender et godt og brugervenligt beregningsprogram der kan klare ovenstående udregninger (og er billigt) så er jeg også meget interesseret i at få fingre i det.

Med venlig hilsen

Karsten Madsen


Per

unread,
Jan 9, 2000, 3:00:00 AM1/9/00
to
Nu er det ikke så enkelt at regne på runde stokke, men hvis vi siger, du
bruger stokke på 300 mm, så vil de have et rumfang der svarer til en 235 mm
massiv trævæg med rektangulært tværsnit.
Varmeledningsevnen for grantræ er ca. 0,12 W/m/C.
Væggens isolans er 0,235/0,12 = 1,958 m2*C/W
Overgangsisolans er: 0,17

Samlet isolans 2,13 m2*C/W

U-værdi: 1/2,13 = 0,47 W/m2/C

Hvis træet vejer 450 kg per kubikmeter, så vil væggen veje:
450*0,235 = 106 kg pr. m2.
Og så er du jo heldig med at ryge ind i klassen for vægge, der vejer over
100 kg pr. m2. Her er kravet til U-værdi jo 0,30 W/m2/C.
Så du mangler altså 0,47 - 0,30 = 0,17 W/m2/C.

mvh Per

Karsten Madsen skrev i meddelelsen <855580$7o7$1...@news.inet.tele.dk>...

Karsten Madsen

unread,
Jan 10, 2000, 3:00:00 AM1/10/00
to
Mange tak for den meget illustrative beregning. Den hjalp faktisk meget på min forståelse (eller mangel på samme) for hvad det hele drejer sig om.

Jeg har lige læst i BR-S 98 at hvis man benytter varmetabsrammen, så kan man gå op til 0,40 i U-værdi på ydervæg, under forudsætning af at det samlede varmetab ikke forøges.

Hvis jeg har forstået det rigtigt mangler der altså "kun" 0,7 W/m2/C.

Beregningen af rumfang kan måske endda ændres lidt i positiv retning, da der bliver tale om "overlapning", p.g.a. udskæring i bunden af bjælkerne. Jeg vil anslå det til at være ca. 4-5 cm overlapning. Det giver en anelse større rumfang i væggen.

Hvis det en "anerkendt" (?) beregningsmetode, den med rumfanget, så er der jo ikke så langt til at opfylde kravet ?

Mvh
Karsten


Per <120010...@post5.tele.dk> skrev i en nyhedsmeddelelse:qQ6e4.4266$zn.4...@twister.sunsite.auc.dk...

0 new messages