Spørgsmål:
Er det umagen værd, at grave yderligere ud, så der bliver plads til de
26cm? Altså om der er mange fjernvarmepenge at spare? (Rummet har status
af udhus, så derfor næppe omfattet af det strenge bygningsreglement)
Damp- og radonspærren skal man anbringe imellem isolering og beton. Men
med tanke på de våde bats og sten, kunne jeg blive fristet til at
anbringe den imellem sten og de nye terrænbatts. Kan/må jeg det?
Venlig hilsen
Niels U. Kristiansen
Jeg ville grave ud så der er plads til enten 150mm eller 220mm Styrolit. Det
kan lægges direkte på lidt sand ovenpå jorden. Styrolit kan ikke suge fugt..
Så kan du i øvrigt også nøjes med 80 mm beton.
Jeg ville også grave ud. Yderligere, så ville jeg først sætte kant isolering
op hele vejen rundt langs alle kanterne (2 cm flamingo). Herefter ville jeg
ligge flamingo i to lag. Hvis du vil have 20 cm flamingo, så ville jeg ligge
2 x 10 cm. Hvert lag i forskellige regninger.
Husk at sætte rørskåle på tilløbsslangen og returløsslagen.
/Brian
Er du sikker på at rummet efterfølgende ikke vil skifte status?
Da jeg lavede gulvvarme i mit udhus, for at benytte det til bryggers og
kontor, fik jeg problemer med kommunen. De mente at det hele nu havde status
af beboelse fordi jeg havde isoleret og lavet opvarmning. Så var min
ombygning pludselig ulovlig fordi jeg ikke havde søgt byggetilladelse først.
For at få det lovliggjort måtte jeg efterfølgende søge byggetilladelse, og i
mit tilfælde også gennem en nabohøring fordi udhuset lå i skel (selv om den
har stået der i næsten 100 år). Det betød også en del på ejendomsskatten at
beboelsen pludselig var "udvidet" med 40kvm.
Det ligner til forveksling min situation. Udhuset er sammenbygget med
huset og går til naboskel. Jeg har ringet til byggeforvaltningen her i
Århus for at meddele, at udhuset fremover bliver opvarmet. De spurgte
interesseret til, hvad rummet skulle anvendes til. Jeg fortalte om det
bryggers- værkstedsagtige og fik så den besked, at jeg blot selv kunne
ringe til BRF for en påtegning om, at udhuset er opvarmet. Det har jeg
gjort og fået det nye BRF-oplysningsskema. Hm, tja, men derfor kan
kommunen vel stadig komme med nye forlangener. Vi får se.
mvh
Niels
Tak til begge. Så vidt jeg kan se, isolerer Rockwool terrænbatts en
anelse bedre end Styrolit (= flamingo?). Terrænbatts påstås også at være
fugtafvisende.
Det får mig til at spørge igen: Er det en umulig ide, at anbringe
plasticfolien imellem jord og isolering istedet for, som anbefalet i
vejledninger, imellem isolering og beton?
mvh
Niels