Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Lån - kurs?

3 views
Skip to first unread message

Tico

unread,
Jan 22, 2008, 9:47:05 AM1/22/08
to
Hej,

Jeg er lidt i tvivl med et boliglån, som jeg optog i 2006. Det drejer sig om
et afdragsfrit (10 år) 4% kreditforeningslån (30 år) til køb af bolig.
Kursen var dengang 95,5 og nu er kursen på 100,5.

Hvad betyder denne forskel i kursen og hvilken indflydelse har kursen på, om
det på et senere tidspunkt kunne være gunstigt, at indfri en del af lånet?

På afdragsplanen fra kreditforeningen er alle afdrag efter de 10 år listet
op, men det forekommer mig som om, at jeg efter 30 år næsten har betalt det
samme i afdrag og renter, som det beløb jeg har lånt. Kan det passe?

Med venlig hilsen

Boligkøberen


Anders Majland

unread,
Jan 22, 2008, 11:10:39 AM1/22/08
to
> Jeg er lidt i tvivl med et boliglån, som jeg optog i 2006. Det drejer sig
> om et afdragsfrit (10 år) 4% kreditforeningslån (30 år) til køb af bolig.
> Kursen var dengang 95,5 og nu er kursen på 100,5.

En af måderne at indfri dit lån på er at opkøbe tilstrækkeligt mange
obligationer og aflevere dem til kreditforeningen Dvs du skal idag betale
100,50 (plus kurtage) for hver 100 kroner du har lånt. Men de fleste lån kan
indfries kontant til kurs 100 (plus gebyrer)

Var kursel derimod faldet til 90 var der ide i det - da du så kun skal
betale 90kr for hver 100kr du skylder ...

> Hvad betyder denne forskel i kursen og hvilken indflydelse har kursen på,
> om det på et senere tidspunkt kunne være gunstigt, at indfri en del af
> lånet?

Omkostningerne ved en låneomlægning er store så det vil sikkert ikke kunne
betale sig at indfri en del af lånet - Det må også stå i dine vilkår om du
overhovetdet har den mulighed ... Så har du andet gæld at afdrage på så gør
det og lad den 4% ligge - hvis ellers din bidragssats er fornuftig kan du
ikke låne billigere pt ...

> På afdragsplanen fra kreditforeningen er alle afdrag efter de 10 år listet
> op, men det forekommer mig som om, at jeg efter 30 år næsten har betalt
> det samme i afdrag og renter, som det beløb jeg har lånt. Kan det passe?

Ja - selvom du har fået et billigt lån så er det stadig mange penge til
afdrag, renter og bidrag - Specielt da du ikke afdrager på det de første
10år ... Er lånet optaget med fast afdragfsfrihed de første 10år eller kan
du vælge at afdrage mere og gemme de afdragsfri år til senere ?

Som nogle venner regnede på det for godt 5år siden. Med daværende renter var
forskellen på 20 og 30 årligt lån på 1,5 million kroner omkring en million
kroner. Forskellen i måned ydelse var egenligt ikke ret stor så de optog
vist lånet over 20år ...

Men et eksempel. Vi har selv et "billigt" hus på landet
(http://www.majland.org/hvolris/edc.html) og optog i 2002 et 20årigt 6%
obligationslån.

I foråret 2005 lå 4% lånene så og vippede lige omkring 100. Jeg kiggede så
på fondskurser og ved at skære et par år af løbetiden fik vi et 4% hjem til
lige under kurs 100. Ydelsen på det nye lån var omtrent det samme men den
samlede besparelse i restløbetiden ville alligevel være 80000kr (efter at
omkostningerne var betalt). Og 80000kr efter skat er jo også en slags penge
:-)

Den underliggende obligation er 4,00% Totalkredit 111 C.S 2020 (DKK)
som pt ligger omkring kurs 97,7 - i juli 2007 var den nede omkring 95. Da
kunne det måske teoretisk betale sig at omlægge igen til en højere rente (5
eller 6%)med en kurs tæt på 100. Det skulle så kun gøres i forventning om at
renterne ville falde igen inden besparelsen blive spist op af den højere
rente ... Og så skulle lånet nok også have været noget større ....

Men hvis du elles har behov for afdragsfriheden er det et ganske fornuftigt
lån du har - og skulle du sælge ville køber sikkert være interesseret i at
overtage det. Mange sover stadig bedst med at kende deres afdragsprofil
langt ud i fremtiden - Vi ville nok have sparet noget ved at vælge et
boligXlån med refinansering hvert år, men vi har det fint med at betale den
smule ekstra for sikkerheden i 4%'en.

/A


Christian R. Larsen

unread,
Jan 23, 2008, 4:41:02 AM1/23/08
to
"Tico" <ti...@vesanet.de> wrote in message
news:47960300$0$15901$edfa...@dtext01.news.tele.dk...

> Hej,
>
> Jeg er lidt i tvivl med et boliglån, som jeg optog i 2006. Det drejer sig
> om et afdragsfrit (10 år) 4% kreditforeningslån (30 år) til køb af bolig.
> Kursen var dengang 95,5 og nu er kursen på 100,5.

Kursen skal være lavere end den, du optog lånet til, for at du kan skære af
restgælden ved at omlægge.

Hvis du f.eks. optog et 6% lån på 1 mio. til kurs 99,999, og kursen på den
samme obligation i mellemtiden er faldet til 90,0 (fordi renten er steget
til f.eks. 7%), kan du indfri dit lån til kurs 90 (dvs. tilbagekøbe
obligationerne).

Det gør du i praksis ved at optage et nyt lån, som så i dette tilfælde vil
være et 7%-lån. Men da kursen er 90, skal du kun bruge 900.000 for at indfri
lånet. Dermed har du skåret 100.000 af restgælden. Til gengæld skal du så
betale 7% i rente - men nu kun af 900.000.

Ydelsen bliver i dette eksempel næsten den samme før og efter, så eneste
forskel er altså, at du har skåret af restgælden.

> Hvad betyder denne forskel i kursen og hvilken indflydelse har kursen på,
> om det på et senere tidspunkt kunne være gunstigt, at indfri en del af
> lånet?

Kursen er jo "kursen her og nu" så den har i sig selv ingen indflydelse på,
om det kan betale sig at konvertere senere...

Anders Majland

unread,
Jan 23, 2008, 5:57:46 AM1/23/08
to
> Det gør du i praksis ved at optage et nyt lån, som så i dette tilfælde vil
> være et 7%-lån. Men da kursen er 90, skal du kun bruge 900.000 for at
> indfri lånet. Dermed har du skåret 100.000 af restgælden. Til gengæld skal
> du så betale 7% i rente - men nu kun af 900.000.

Men 7% er så måske ikke i kurs 99,999 men i 95,000 - Så er besparelsen kun
50.000kr (og endnu mindre efter låneomkostningerne)

David T. Metz

unread,
Jan 29, 2008, 5:46:42 AM1/29/08
to
Tico wrote:
> 4% kreditforeningslån (30 år) til køb af bolig.
> Kursen var dengang 95,5 og nu er kursen på 100,5.

Over kurs 100 på et 4 %-lån? Det lyder ikke realistisk - slet ikke når
det ovenikøbet er med afdragsfrihed. Kursen burde pt. være under 90.

De fleste 4 % uden afdragsfrihed med udløb 2035 ligger lige nu på ca.
90,5. 2038'eren ligger under 90.

Nu skriver du bare "kreditforeningslån", men hvilken slags er der tale om?

David

Tico

unread,
Feb 2, 2008, 11:16:44 AM2/2/08
to
Hej,

Jeg fik i går en oversigt fra kreditforeningen og der står "Skattekurs"
86,6.... Jeg må have fået fat i et forkert tal, men du har ret, kursen må
være under 90. Der er tale om et realkreditforeiningslån med fast rente på
4% med afdragsfrihed løbende over 30 år. Iøvrigt mange tak for de meget
kompetente svar herinde!

Med venlig hilsen

Boligkøberen

"David T. Metz" <d...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:479f0410$0$90268$1472...@news.sunsite.dk...

0 new messages