Termoruder
Christian Stidsen
samme alder.
Nu ved jeg ikke meget om hvad der sket på termorude-området de sidste 10
år, men jeg tænker på:
Er det energiruder der sidder i vores vinduer ?
- hvis ikke, er der noget sparet i at få en glarmester til at sætte nye,
moderne ruder i ?
Ruderne er generelt kolde nu hvor det er blevet vinter - men er det
fordi det er dårlige vinduer/ruder eller er det bare den berygtede
kuldebro der gør sig gældende ?
m.v.h.
Christian
Anders Larsen
"Christian Stidsen" <csn...@stidsen.dk> skrev i en meddelelse
news:ggjgmb$3mv$1...@newsbin.cybercity.dk...
Der er mildt sagt forskellige meninger i spil her. Der findes de der påstår
at termovinduer er dårligere end foreks tolags ruder. Jeg tror at gode
tolags ruder er ligeså gode som termovinduer. Så findes der de der påstår at
der er gedigne besparelser på varmeregningen. Måske skal du se på
dokumentationen på dette før et evt dyrt køb af ruder.
For nogle måneder siden kunne man i et forbruger program se utilfredse
kunder brokke sig over Velux termovinduer der skabte et koldt dårligt
indeklima. Det viste sig at termovinduet sad i en ramme af Aluminium og det
viste sig at aluminium bruges til at nedkøle pc, motorer og meget andet. med
andre ord brugte man et materiale der var 100% uegnet til at isolere med al
den stund at ruderne førte kulde ind!! i stedet for at holde kulden ude. Mao
et godt forarbejde vil være det sikreste hvis du vil ha værdi for dine
penge.
Niels P Sønderskov
Alle termoruder mærkes synligt med oplysninger om navn, produkt,
(opbygning), år/måned, standard og licensnummer, så det skulle være til
at finde ud af hvordan det forholder sig med dine gamle.
Generelt kan du med viden om de ruder du har i forhold til nye, fx
energiruder, og de u-værdier de har beregne forskellen, og hvorvidt det
kan betle sig at skifte. Det kan det jo altid i det lange løb, men hvis
løbet bliver for langt duer det jo ikke. Alle energileverandører har
links til beregningsmodeller for besparelser ved udskiftning.
Der er ikke noget mærkeligt i at ruderne bliver kolde i frostvejr. Det
bliver de bedste energi-ruder også, bare ikke lige så kolde.
I forbindelse med vinduer har man konstateret problemer med rammerne og
ringere u-værdi langs kanterne, som kan ændre en del på de fine
teoretiske værdier. Så stol ikke alt for meget på teorien. Hvis du fx
har mange små vinduer kan hele fordelen godt gå fløjten i kanter.
--
Niels
Niels P Sønderskov
Ivar
> - hvis ikke, er der noget sparet i at få en glarmester til at sætte nye,
> moderne ruder i ?
Næppe. Selvom ruderne er 10 år gamle, kan det sagtens være energiglas.
Og selvom det ikke er, vi besparelsen næppe være synlig på
varmeregnskabet. Energiglas er noget man skal vælge ved nyanskaffelse.
> Ruderne er generelt kolde nu hvor det er blevet vinter - men er det fordi det
> er dårlige vinduer/ruder
Glas er altid koldt at røre ved. Ofte er rammen omkring vinduerne
ringere isolerende end termoglasset, men den føles ikke kold.
En lakeret overflade føles normalt ikke kold at røre ved, men kan
sagtens have en ringere isolation end termoglasset. En 5 cm
tyk træramme isolerer ringere end en termorude. Langt de fleste
metal vinduer er dårligere isolerende end træ.
Man snydes let, hvis man tror man kan kontrollere temperaturer med
fingrene. Prøv samtidigt at tage et glas i den ene hånd
og et plastkrus i den anden. Glasset vil føles koldere, også selvom
de kommer fra samme skab.
> eller er det bare den berygtede kuldebro der gør sig
> gældende ?
Kulebro er noget andet. Det er hvis man har rimelig isolering, men
der er steder hvor den er meget ringe. Fx termovindurer med en
dårlig metal ramme omkring. Der vi rammen være en kuldebro.
Ivar Magnusson
--
Prøv MesNews: http://LexInfo.dk/MesNews/
Hvis du er træt af at Outlook Express ikke finde ud af
at citere indlæg fra Googles Groups korrekt.
Niels P Sønderskov
> Næppe. Selvom ruderne er 10 år gamle, kan det sagtens være energiglas.
> Og selvom det ikke er, vi besparelsen næppe være synlig på
> varmeregnskabet. Energiglas er noget man skal vælge ved nyanskaffelse.
Som jeg tidligere har skrevet kan det jo let konstateres hvilken type de
gamle ruder er. Det /kunne/ godt være energiglas, men sandsynligheden er
ikke stor. En hurtig beregning viser at en udskiftning vil være
tilbagebetalt inden ti år.
--
Niels
Anders Majland
> gamle ruder er. Det /kunne/ godt være energiglas, men sandsynligheden er
> ikke stor. En hurtig beregning viser at en udskiftning vil være
> tilbagebetalt inden ti år.
Der glemte du lige din egen discalimer: "Så stol ikke alt for meget på
teorien. Hvis du fx
har mange små vinduer kan hele fordelen godt gå fløjten i kanter."
Vi har dannebrogsvinduer* og da jeg for et par år siden regnede på det kunne
det ikke svare sig. Jeg endte på en tilbagebetalingstid på 20-25år. Istedet
har vi selv renoveret en del af dem. Dvs slebet helt ned (var plastmalet)
skiftet gummibånd og nye glaslister...
* 172 DS 10940 GS 4 Danapane 91 03
Men vi mangler stadig at få gjort noget ved vinduerne på førstesal (og på
nordsiden af huset - men de er ikke så medtagne som vest og syd) og der
overvejer vi at skifte dem istedet - og så til nogen med vedligeholdelsesfri
yderside (f.eks pulverlakeret alu)
Nogen gode links til dannebrogsvinduer med redningsåbning ?
Niels P Sønderskov
> Der glemte du lige din egen discalimer: "Så stol ikke alt for meget på
> teorien. Hvis du fx har mange små vinduer kan hele fordelen godt gå
> fløjten i kanter."
Nah, jeg glemte den ikke, og nu viser det sig jo at du godt kunne huske
den så jeg ikke behøvede at gentage.
--
Niels
Leo Jensen
"Christian Stidsen" <csn...@stidsen.dk> skrev i meddelelsen
news:ggjgmb$3mv$1...@newsbin.cybercity.dk...
Hvis du ellers er nogenlunde fiks på fingrene og dine ruder ikke er flere m2
store er det faktisk nemt og billigt selv at skifte. Jeg har skiftet en
punkteret rude i en terrassedør (ca 50x140 cm) for 400 kr. Energirude, det
er standarden i dag. Den lokale glarmester ville have 1200 kr for ruden
(umonteret), jeg kan ikke huske om det var med eller uden moms, men det gør
vist heller ikke nogen forskel...
Jeg brugte www.glas-direkt.dk fordi de boede i nærheden, men de sender da
også...
MVH Leo
Arne Offenberg
"Christian Stidsen" <csn...@stidsen.dk> wrote in message
news:ggjgmb$3mv$1...@newsbin.cybercity.dk...
Hva er definisjonen på en termorute?
Et forseglet tolagsglass ble kalt termorute for 40 år siden. Den hadde en
k-verdi på 3W/kvm/grad celcius
En moderne rute i dag med gassfylling og reflekterende belegg, (3lag) har
under 1.
Det vil si at varmetapet har blitt en tredjedel. En god vegg kan i dag med
30 cm isolasjon komme ned i 0,1.
Normale moderne hus har 2 lags vinduer med refleks og 20 cm isolasjon.
Det er fremdeles et forhold på 10. Om vinduene er mindre enn 10 % av
veggflaten vil det antakelig være bortkastet å bruke mye penger på
isolasjonen av vinduene. Om man ønsker seg mindre "kaldras" fra vinduene,
vil det være andre måter å hindre dette på.
Med hilsen
Arne Offenberg
Som fikk sine første spesialproduserte gassfyllte glass fra Glaverbel i
Holland i 1976.
Christian Stidsen
> Alle termoruder mærkes synligt med oplysninger om navn, produkt,
> (opbygning), år/måned, standard og licensnummer, så det skulle være til
> at finde ud af hvordan det forholder sig med dine gamle.
På mine termoruder står der:
GS42 Lundgaard Glas 237 ~DS~ 1094.0 4-16-4 FLOAT 04-99
Men hvad betyder det så oversat til dansk ?
Jeg kan nok regne ud at de er lavet af Lundgaard Glas i april 99, men
der står jo mere end det! :o)
M.v.h.
Christian
Niels P Sønderskov
> På mine termoruder står der:
>
> GS42 Lundgaard Glas 237 ~DS~ 1094.0 4-16-4 FLOAT 04-99
>
> Men hvad betyder det så oversat til dansk ?
> Jeg kan nok regne ud at de er lavet af Lundgaard Glas i april 99, men
> der står jo mere end det! :o)
Lundgaard Glas ser ud til nu at gå under navnet Glaspartner
http://www.glaspartner.dk/ (GS nr: GS42), og det er nok hurtigst at
ringe og spørge dem.
237 er firmaets ID.
DS 1094.0 er glasindustriens standard for termoruder, og Lundgaard Glas
er/var certficeret til at producere efter denne.
4-16-4 står for 2 x 4 mm glas med 16 mm afstandsprofil.
Float er yderglastypen.
Der ser ikke ud til at være brugt nogen energiklasse (A,B,C).
--
Niels
Niels P Sønderskov
> Hva er definisjonen på en termorute?
> Et forseglet tolagsglass ble kalt termorute for 40 år siden. Den hadde en
> k-verdi på 3W/kvm/grad celcius
> En moderne rute i dag med gassfylling og reflekterende belegg, (3lag) har
> under 1.
> Det vil si at varmetapet har blitt en tredjedel. En god vegg kan i dag med
> 30 cm isolasjon komme ned i 0,1.
> Normale moderne hus har 2 lags vinduer med refleks og 20 cm isolasjon.
> Det er fremdeles et forhold på 10. Om vinduene er mindre enn 10 % av
> veggflaten vil det antakelig være bortkastet å bruke mye penger på
> isolasjonen av vinduene. Om man ønsker seg mindre "kaldras" fra vinduene,
> vil det være andre måter å hindre dette på.
Man skal så lige have med i regnskabet at der kommer en del energi med
lyset den anden vej gennem vinduerne ind. Det får man ikke gennem væggen.
--
Niels
Arne Offenberg
"Niels P Sønderskov" <npso...@gmail.com> wrote in message
news:49350cb6$0$90275$1472...@news.sunsite.dk...
Er du sikker på det?
Arne O
Stein Bagger
"Arne Offenberg" <offenbe...@vekk.combitel.no> skrev i en meddelelse
news:4939d929$0$90265$1472...@news.sunsite.dk...
>
>>
>> Man skal så lige have med i regnskabet at der kommer en del energi med
>> lyset den anden vej gennem vinduerne ind. Det får man ikke gennem væggen.
>>
>> --
>> Niels
>
> Er du sikker på det?
> Arne O
>
>
på at de rum med de mange vinduer er et varmt rum pga lyset. Mange kontor
bygninger lider af alt for meget varme pga af de mange og store ruder.
Niels P Sønderskov
> Er du sikker på det?
Ja.
--
Niels
Arne Offenberg
Hei Niels
Akkurat som vinduer er vegg.
De har en viss k/verdi
Sol eller kulde, stråling eller tap.
Det er ingen forskjell.
Arne O
Niels P Sønderskov
> Akkurat som vinduer er vegg.
> De har en viss k/verdi
> Sol eller kulde, stråling eller tap.
> Det er ingen forskjell.
Jo, der er den forskel at infrarød stråling fra solen passerer igennem
vinduerne. Prøv at sæt dig i solen bag et vindue. Hvis du ikke tror der
er nogen forskel kan du forsøge det samme bag en væg solen skinner på.
Energiruder er desuden udstyret med en film der sørger for at varmen
ikke (så godt) kan passere den anden vej ud af vinduet.
Vinduet fungerer altså som en slags solfanger og kan dermed bidrage
positivt til økonomien i forhold til muren.
--
Niels
Arne Offenberg
Normalt enig Niels.
Men har du tenkt over murens varmekapasitet?
Vinduer har en tendens til å gi for høye temperaturer om sommeren, mens
muren akkumulerer dette til natten.
Her er det mange faktorer som teller, ikke bare k-verdien, som jeg forenklet
det til.
Med moderne glass kan man komme ned i en k-verdi på ca 0,9. En god vegg som
jeg bygget i mitt hus i 1987 har 0,09.
Arne O