Hvad skal den indeholde for at den "holder vand" rent juridisk?
---
Herunder eksempel herpå...
Udfærdiget i to eksemplarer
Stempelfri i medfør af
stempellovens § 75
B O D E L I N G S O V E R E N S K O M S T
Mellem undertegnede
Hanne Hansen
(cpr. nr. 080161-1706),
Enemærket 98,
5800 Nyborg
og
Mogens Madsen,
(cpr. nr. 170656-0017),
Sonnesgade 27,
8000 Århus C.
er der i anledning af vor separation ved bevilling udstedt af Århus Statsamt
d. 28.02.1999 indgået følgende aftale vedrørende delingen af vort fællesbo:
§ 1
1.1. Til grund for bodelingen ligger vedhæftede opgørelse over vort
fællesbo, udarbejdet af advokat Jørgen U. Grønborg d. 30.05.1999.
1.2. Som skæringsdag og opgørelsesdag for bodelingen er aftalt d.
31.12.1998. Vi er dog enige om at anvende d. 01.04.1999 som opgørelsesdag
vedr. den faste ejendom, jfr. § 2.
§ 2
2.1. Hustruen udtager den til mandens bodel hørende faste ejendom:
matr. nr.: 37 ba, Nyborg Bygrunde,
beliggende: Enemærket 98, 5800 Nyborg.
af areal: 925 m2 ifølge tingbogen.
2.2. Ejendommen udlægges til hustruen med virkning fra d. 01.04.1999.
2.3. Hustruen overtager den på ejendommen tinglyste pantegæld. Nykredit har
forinden underskrift af nærværende bodelingsoverenskomst godkendt, at
hustruen overtager lånet i Nykredit stort opr. kr. 540.000, uaflyst til rest
pr. 01.04.1999 kr. 460.000.
2.4. Hustruen indtræder som kreditor/debitor på ejerpantebrev stort kr.
100.000 tinglyst med meddelelser til Unibank A/S, Nyborg. Allonge herom vil
være at oprette og tinglyse.
2.5. Der er udfærdiget refusionsopgørelse, hvis saldo er indregnet i
boopgørelsen.
2.6. Vi underskriver samtidigt hermed særskilt overdragelseserklæring
vedrørende ejendommen, der vil være at tinglyse som adkomst for hustruen.
§ 3
3.1. Indbo og andet løsøre i vort tidligere fælles hjem er delt, idet
bemærkes, at vi hver for sig beholder de effekter, som vi hver især har i
vor besiddelse på nuværende tidspunkt (evt. med følgende undtagelser:)
eller
3.1. Indbo og andet løsøre vil være at underkaste separat ligedeling. Måtte
der opstå uenighed herom, skal enhver af os være berettiget til at indbringe
spørgsmålet om delingen for skifteretten, uden at dette berører gyldigheden
af de øvrige aftaler i nærværende bodelingsoverenskomst. Når indboet er
delt, forsynes denne bodelingsoverenskomst med påtegning herom.
§ 4
4.1. Hustruen udtager halvdelen af indeståendet på mandens
kapitalpensionskonto og ratepensionskonto i Unibank, kontonr. 9771-909-669
og 9771-909-670, pr. d. 31.12.1998 incl. beregnede renter frem til denne
dato.
4.2. Hustruens halvdel berigtiges på den måde, at der fra mandens konti til
særskilte konti lydende på hustruens navn overføres halvdelen af
indeståenderne pr. d. 31.12.1998 incl. beregnede renter. Halvdelen af den
realrenteafgift, der vedrører renteindtægter frem til d. 31.12.1998 skal
debiteres hustruens konto, når realrenteafgiften forfalder.
4.3. De i hustruens navn oprettede konti skal være underkastet samme
rådighedsbegrænsninger og samme udbetalingsvilkår, som var gældende for
mandens konti pr. d. 31.12.1998.
4.4. Hustruen bliver selvstændigt afgiftspligtig for de udloddede konti,
jfr. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, 2. pkt.
4.5. Hustruen er berettiget til at indsætte begunstigede til de udloddede
konti og dermed bestemme, hvem beløbene skal tilfalde, hvis hun dør, før
beløbene kommer til udbetaling. Som begunstiget kan alene indsættes
"nærmeste pårørende" eller ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, en
navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen,
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Som begunstiget
indsætter hustruen herved sine "nærmeste pårørende", hvilket Unibank anmodes
om at notere på pensionsopsparingsaftalerne.
4.6. Hustruen kan ikke indsætte yderligere midler på kontiene.
4.7. Hustruen er berettiget til at placere indeståendet i værdipapirer i
overensstemmelse med de til enhver gældende placeringsregler, og hustruen er
berettiget til at overføre indeståendet på de udloddede konti til et andet
pengeinstitut, forudsat at dette sker med respekt af de udbetalingsvilkår,
der gælder for kontiene.
§ 5
5.1. Hustruen udtager endvidere halvdelen af indeståendet på mandens
selvpensioneringskonto i Unibank, kontonr. 978-606-777, pr. d. 31.12.1998
incl. beregnede renter.
5.2. Hustruens halvdel berigtiges på den måde, at der fra mandens konto til
særskilt konto lydende på hustruens navn overføres halvdelen af indeståendet
pr. d. 31.12.1998 incl. beregnede renter.
5.3. Den i hustruens navn oprettede konto skal være underkastet samme
rådighedsbegrænsninger og samme udbetalingsvilkår, som var gældende for
mandens konto pr. d. 31.12.1998.
5.4. Hustruen er bekendt med, at der ikke kan indsættes begunstigede på
selvpensioneringskonti.
§ 6
6.1. Hustruen udtager halvdelen af fripoliceværdien incl. bonus pr. d.
31.12.1998 på mandens rateforsikring i PFA, policenr. .......
6.2. Hustruens halvdel berigtiges på den måde, at der udstedes særskilt
police lydende på hustruens navn på halvdelen af fripoliceværdien incl.
bonus pr. d. 31.12.1998.
6.3. Den i hustruens navn oprettede police skal være underkastet samme
rådighedsbegrænsninger og samme udbetalingsvilkår, som var gældende for
mandens forsikring pr. d. 31.12.1998.
6.4. Hustruen bliver selvstændigt afgiftspligtig for den udloddede police,
jfr. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, 2. pkt.
6.5. Hustruen er berettiget til at indsætte begunstigede til
forsikringssummen og dermed bestemme, hvem beløbene skal tilfalde, hvis hun
dør, før beløbene kommer til udbetaling. Som begunstiget kan alene indsættes
"nærmeste pårørende", jfr. forsikringsaftalelovens § 105, eller ægtefælle,
herunder fraskilt ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med
forsikrede ved indsættelsen, livsarvinger, herunder stedbørn og disses
livsarvinger. Som begunstiget indsætter hustruen herved sine "nærmeste
pårørende", hvilket forsikringsselskabet anmodes om at notere på policen.
6.6. Hustruen kan ikke indbetale yderligere midler på rateforsikringen.
§ 7
7.1. Manden indsætter hustruen, subsidiært hustruens "nærmeste pårørende",
som uigenkaldeligt begunstiget til halvdelen af fripoliceværdien incl. bonus
på mandens kapitalforsikring i Danica, policenr. 112 0012 2745.
7.2. Den uigenkaldelige begunstigelse skal være gældende, uanset om
forsikringssummen kommer til udbetaling ved mandens fyldte 65. år eller ved
hans død forinden.
§ 8
8.1. Manden overtager pr. d. 31.12.1998 som enedebitor restgælden på fælles
lån i Unibank, stort kr. 80.000 incl. beregnede renter.
8.2. Unibank har forinden underskrift af nærværende bodelingsoverenskomst
skriftligt bekræftet at være indforstået hermed.
8.3. Lånet har hidtil været sikret ved ejerpantebrev stort kr. 100.000 med
pant i ejendommen matr. nr. 37 ba, Nyborg Bygrunde. Unibank har skriftligt
tiltrådt, at sikkerheden i ejerpantebrevet frafaldes.
§ 9
9.1. Hver part udtager i øvrigt de til den pågældendes bodel hørende aktiver
og tilsvarer hver for sig de dem påhvilende gældsforpligtelser, jfr. den
vedhæftede boopgørelse.
§ 10
10.1. Hustruens resterende boslodskrav, kr. 132.710,44 med tillæg af renter,
5% over Nationalbankens diskonto fra d. 31.12.1998, vil være at udbetale til
hustruen senest d. 15.06.1999.
10.2. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, skal hustruen være berettiget til
at lade beløbet inddrive gennem fogedretten, uden at det er nødvendigt først
at erhverve dom for beløbet. Bodelingsoverenskomsten skal således kunne
tjene direkte som fundament for fuldbyrdelsen, jfr. retsplejelovens § 478,
stk. 1 4).
§ 11
11.1. Vi er enige om, at lade Skifteretten i Nyborg træffe særskilt
afgørelse, jfr. skiftelovens § 81, jfr. § 75, om hvorvidt hustruen har et
vederlagskrav mod manden i henhold til retsvirkningslovens § 23, stk. 2, i
anledning af, at manden i perioden 1993-1998 har indbetalt ialt kr. 150.000
i præmie på livrente i Topdanmark.
11.2. Måtte hustruen få medhold i det rejste vederlagskrav, er vi enige om,
at vederlagskravet vil være at forrente med 5% over Nationalbankens diskonto
fra d. 31.12.1998 til betaling sker.
§ 12
12.1. I boopgørelsen er afsat kr. 20.000 til dækning af hustruens
kautionsforpligtelse for et lån i BG Bank til hustruens søster.
12.2. Hvis et eventuelt overskud på det afsatte beløb overstiger det beløb,
hvormed hustruens bodel er negativ, dvs. kr. 11.732,80, skal hustruen til
manden refundere halvdelen af det overskydende beløb.
§ 13
13.1 Parterne er bekendt med og accepterer, at fordelingen af positiv og
negativ kapitalindkomst for 1998 skal ske i overensstemmelse med
bodelsprincippet i kildeskattelovens § 24 A.
13.2. I boopgørelsen er indregnet mandens restskat for 1997 og beregnet
restskat og resterende am-bidrag for 1998 samt hustruens beregnede
overskydende skat for 1998. Måtte der senere opstå differencer i forhold til
de anførte beløb, eller måtte der i øvrigt opstå restskat eller overskydende
skat vedrørende 1998 eller tidligere indkomstår, skal der ske regulering af
hustruens boslodskrav, som da skal beregnes som om de korrekte tal var
indregnet i boopgørelsen.
§ 14
14.1. Vi erklærer på tro og love, at vi ikke ejer andre aktiver eller har
andre gældsforpligtelser end de i vedhæftede boopgørelse anførte.
§ 15
15.1. Hver part bærer sine advokatomkostninger i forbindelse med indgåelsen
af nærværende bodelingsoverenskomst.
15.2. Vurderingsomkostninger er betalt af manden og indregnet i
boopgørelsen.
15.3. Omkostningerne i forbindelse med tinglysning af særskilt
overdragelseserklæring vedrørende ejendommen og i forbindelse med oprettelse
og tinglysning af allonge til ejerpantebrev stort kr. 100.000, jfr. ovenfor
§§ 2.4. og 2.6., ligedeles.
15.4. Hustruen alene betaler gældsovertagelsesgebyr på de i ejendommen
tinglyste pantehæftelser.
15.5. Hustruen betaler endvidere alene omkostningerne i forbindelse med
eventuel omprioritering af ejendommen.
§ 16
16.1 Denne bodelingsoverenskomst underskriver vi i 2 enslydende eksemplarer,
hvoraf vi hver opbevarer et eksemplar.
§ 17
17.1 Vi erklærer herefter vort fællesbo for endeligt delt.
* * * * *
______________ den ______ 199___ ______________ den ______ 199___
____________________________ ____________________________
Kristian Marquard Knudsen <k...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:N9nQ3.481$IO6...@news.get2net.dk...
-----------
Kommer her.... :-)
Med venlig hilsen
Kristian
Koncept til overdragelseserklæring
Retsafgift: kr. 1.200
Stempel: kr. 0
Ialt kr. 1.200
Ejerlav:
Køberens bopæl:
Nyborg Bygrunde Enemærket
98,
Matr.nr.:
5800 Nyborg
37 ba
Beliggenhed:
Anmelder:
Enemærket 98, Jørgen U.
Grønborg
5800 Nyborg Advokat
(H)
Ryesgade 31,
8000 Århus C.
Tlf. 86 13 06 00
J.nr. 1-71200/EL
Stempelfri i medfør af
stempellovens § 75
O V E R D R A G E L S E S E R K L Æ R I N G
Undertegnede
Mogens Madsen
(cpr. nr. 170656-0017)
Sonnesgade 27,
8000 Århus C.
overdrager herved til
Hanne Hansen
(cpr. nr. 080161-1706)
Enemærket 98,
5800 Nyborg
den mig ifølge tinglyst adkomst tilhørende ejendom:
matr. nr.: 37 ba, Nyborg Bygrunde,
beliggende: Enemærket 98, 5800 Nyborg.
af areal: 925 m2 ifølge tingbogen
på følgende nærmere aftalte vilkår:
§ 1
1.1. Overdragelsen sker som led i bodeling i anledning af separation ved
bevilling udstedt af Århus Statsamt d. 28.02.1999.
1.2. Som overtagelsesdag er aftalt d. 01.04.1999, fra hvilken dato
ejendommen har henligget for hustruens regning og risiko i enhver henseende.
§ 2
2.1. Vi er enige om at lægge den af Nyboligr d. 12.03.1999 udarbejdede
vurdering af ejendommen til grund for bodelingen. Ifølge vurderingen udgør
ejendommens kontantværdi kr. 800.000.
§ 3
3.1. Hustruen overtager den på ejendommen tinglyste pantegæld.
3.2. Nykredit har forinden underskrift af nærværende bodelingsoverenskomst
godkendt, at hustruen overtager lånet i Nykredit stort opr. kr. 540.000 til
rente 7% p.a., uaflyst til rest pr. 01.04.1999 kr. 460.000.
3.3. Hustruen indtræder som kreditor/debitor på ejerpantebrev stort kr.
100.000 tinglyst med meddelelser til Unibank A/S, Nyborg. Allonge herom vil
være at oprette og tinglyse.
§ 4
4.1. Der er udfærdiget refusionsopgørelse, hvis saldo er indregnet i
boopgørelsen.
4.2. Udgifterne til el, vand og varme, som vedrører perioden frem til
overtagelsesdagen, er ikke indregnet i refusionsopgørelsen. Disse udgifter
ligedeles separat.
eller
4.2. Hustruen betaler samtlige udgifter til el, vand og varme, som forfalder
til betaling efter d. 01.04.1999, uanset om disse udgifter helt eller
delvist vedrører perioden frem til d. 01.04.1999.
4.3. Parterne sørger selv for at give meddelelse om overdragelsen til
ejendommens forsyningsværker m.v., samt til det forsikringsselskab, hvor
ejendommen er forsikret.
§ 5
5.1 Nærværende overdragelseserklæring begæres tinglyst som adkomst for
hustruen på ejendommen matr. nr. 37 ba, Nyborg Bygrunde, beliggende
Enemærket 98, 5800 Nyborg.
5.2. Med hensyn til de på ejendommen tinglyste pantehæftelser, servitutter
og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen.
______________________, den _________ 199___
________________________ ________________________
Mogens Madsen Hanne Hansen
Til vitterlighed om ægte underskrift, dateringens rigtighed og
underskriverens myndighed f.s.a. hustruen:
Navn: Navn:
Stilling: Stilling:
Bopæl: Bopæl:
Til vitterlighed om ægte underskrift, dateringens rigtighed og
underskriverens myndighed f.s.a. manden:
Navn: Navn:
Stilling: Stilling:
Bopæl: Bopæl: