1) Hvilke oplysninger kan og bør man kræve at få udleveret om ejerforeningen
i ejendommen (tidligere regnskaber, budgetter, forventet restlevetid på tag
etc.)?
2) Vi overvejer at byde lidt under salgsprisen. Kan man gøre det og samtidig
betinge sig, at budet kun gælder, hvis en efterfølgende grundig gennemgang
sammen med en tømrer/murer viser, at lejligheden er ok? Mægleren sagde, at
man først skulle lave den grundige gennemgang og så give et bindende bud.
Men hvis budet ikke accepteres, er det lidt surt at have brugt penge på at
hyre en ekspert...
3) Er der andre forhold, man bør være opmærksom på (lånefinansieringen har
vi vist styr på) ?
Hilsen Kristoffer
Du kan tilbyde "hvad som helst" og betinge dig "hvad som helst" - Men
hvis i har besluttet for at det er tid til at købe en lejlighed, så vil
jeg anbefale jer at i vælger en advokat der kan hjælpe jer med at
formulere forbehold og krav så de også holder. De penge kan godt være
givet godt ud...
Den advokat vi hyrede sidste sommer fik sådan ca. sparet os for et beløb
der svarede til hendes regning ....
/A
snip
Hej
Ovenstående er gode opysninger at få styr på, men jeg synes bestemt også det
er relevant at få oplysninger om, hvordan ejerforeningen fungerer, om der en
en husorden, om der er arbejdsweekender, hvor man selv står for den
almindelige vedligeholdelse. Derover kan det med baggrund i ovenstående også
være relevant at få oplyst, hvor mange lejligheder, der er udlejet i
ejerforeningen - for hvis man som ejerforening tilstræber selv at
vedligeholde (også basale ting som trappevask, vinduespudsning, oprydning af
fællesarealer), er det oftest svært at inddrage ejerne, der har udlejet i
dette arbejde. Og lejere er som oftest ikke interesseret i at deltage -
hvilket man ikke kan bebrejde dem.
Du vil som regel kunne indhente disse oplysninger hos ejerforeningens
formand. Og det er jo også en god chance for at høre, hvordan ejerforeningen
rent faktisk fungerer fra en der bor i ejendommen. Ejendomsmægleren ved jo
kun de ting, som sælger oplyser.
Jeg har selv boet i en ejerforening med 12 ejerlejligheder, hvoraf de 8 på
et tidspunkt var udlejet til mere eller mindre partyfreaks. Så vi fik i
ejerforeningen ofte klager fra naboejendomme over støj, svineri udenfor osv.
Og det var svært for os 4 ejere at være engagerede i ejendommen og
foreningen, når de resterende ejere var bedøvende ligeglade med tingenes
tilstand.
mvh
Ann