Vindue - Fugning ?
HSC
til at sidde helt nøjagtigt hvor det gamle sad.
Det betyder at jeg nu har en lidt "dybere" lysning, på omkring 5 cm hele
vejen rundt om vinduet, som er 2-3 cm dyb.
Hvad fylder jeg dette "mellemrum" ud med, det er jo lidt for stort til at
fylde op med alm fugemasse ?
Brian B. Christensen
<Hschytt...@mail.dk> wrote:
>Hvad fylder jeg dette "mellemrum" ud med, det er jo lidt for stort til at
>fylde op med alm fugemasse ?
Da jeg så min far gøre det sidst, var det en eller anden type skum som
udvider sig og tørrer efter lidt tid.
Ved desværre ikke hvad det hedder, men får du ikke svar fra en anden,
så spørger jeg lige min far næste gang vi snakker sammen.
Mvh. Brian
HSC
Det "hulrum" jeg har rundt om vinduet er "foran" vinduet. Dvs. mellem
forsiden af vinduet (indvendig) og væggen. Det var her det gamle vindue var
monteret, men det nye kunne ikke "nå helt ind" i "vindues-hullet".
Jeg skal bruge en form for spartelmasse som kan bruges til vådrum.
(det er lidt svært at forklare, men jeg håber jeg har udtrykt mig klarere
nu).
"Brian B. Christensen" <n...@for.public> skrev i en meddelelse
news:qr2d3v43k7ll742t0...@4ax.com...
Thomas Strandvig
montageskum, der er fugttæt. (købes i Byggemarkeder, men pas på, det udvider
sig 30 gange). Udvendigt SKAL fugten kunne komme væk, derfor kan der fuges
med ren kalkmørtel iblandet "Fæhar" Det er hår fra køer og en ældgammelt
gennemprøvet "armeringsfidus". Fæhår kan købes fx. hos Lundeborg
Farvehandel. Man må IKKE komme cement i mørtlen, idet cement suger fugt.
--
Med venlig hilsen
Thomas Strandvig
Philip Oest Møller
> Fugt SKAL kunne komme udaf. Man kan godt "skumme" indvendigt med
> montageskum, der er fugttæt. (købes i Byggemarkeder, men pas på, det
udvider
> sig 30 gange). Udvendigt SKAL fugten kunne komme væk, derfor kan der fuges
> med ren kalkmørtel iblandet "Fæhar" Det er hår fra køer og en ældgammelt
> gennemprøvet "armeringsfidus". Fæhår kan købes fx. hos Lundeborg
> Farvehandel. Man må IKKE komme cement i mørtlen, idet cement suger fugt.
Det kan fugten også med en elastisk fuge. Fugten vil hovedsageligt
diffundere gennem murværket. Det gælder dog ikke hvis muren er malet med
plast murmaling.
--
Med træ hilsen
Philip Oest Møller
"Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder,
Unøjagtighederne kommer af sig selv."
Thomas Strandvig
news:b1e901$832$1...@sunsite.dk...
>
> Det kan fugten også med en elastisk fuge. Fugten vil hovedsageligt
> diffundere gennem murværket. Det gælder dog ikke hvis muren er malet med
> plast murmaling.
>
> --
>
> Med træ hilsen
>
> Philip Oest Møller
Duer ikke. Man laver en fugt "fælde" ved at lægge en vandtæt "elastisk" fuge
op af træværk. Det er muligt at fugten vil vandre gennem murværket, men med
så stor forsinkelse og besvær, at træværket kommer over 20% fugt og rådner.
Martin Christiansen
"Philip Oest Møller" <Phili...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:b1e901$832$1...@sunsite.dk...
> Det kan fugten også med en elastisk fuge. Fugten vil hovedsageligt
> diffundere gennem murværket. Det gælder dog ikke hvis muren er malet med
> plast murmaling.
Den udvendige fuge skal være diffusionsåben. Fugning omkring et vindue skal
udføres som en totrins-fuge.
Hvis ikke risikerer man at vinduet rådner op indefra.
Mvh - Martin
Thomas Strandvig
skal
> udføres som en totrins-fuge.
>
> Hvis ikke risikerer man at vinduet rådner op indefra.
>
>
> Mvh - Martin
>
>
nymodens og dyre bras der ikke duer.
Philip Oest Møller
Det er gennemprøvet i flere undersøgelser, fugten trækker ikke ind i
træværket. Jeg har aldrig oplevet det i beskriver, og har faktisk en teori
om at det er en skrøne fra tiden i 60'erne hvor der blev lavet nogle
usandsynlig dårlige vinduer. De vinduer i tænker på er dårlige vinduer der
ville ha rådnet uanset. Jeg har haft samme holdning som jer, fordi jeg hørte
andre sige det og det lyder jo også sandsynligt.
Philip Oest Møller
> skal
> > udføres som en totrins-fuge.
> >
> > Hvis ikke risikerer man at vinduet rådner op indefra.
> >
> >
> > Mvh - Martin
> >
> >
> Nemlig, gode gamle gennemprøvede og billige metoder, og ikke alt det
> nymodens og dyre bras der ikke duer.
Lad nu være med at skyde dig selv i foden, du har selv lige argumenteret
meget indædt for papiruld, selvom det ikke er afprøvet i mere end 5år. Men
det er måske fordi du selv sælger og indblæser det?
Martin Christiansen
> Det er gennemprøvet i flere undersøgelser, fugten trækker ikke ind i
> træværket. Jeg har aldrig oplevet det i beskriver, og har faktisk en teori
> om at det er en skrøne fra tiden i 60'erne hvor der blev lavet nogle
> usandsynlig dårlige vinduer.
I 60'erne brugte man som regel altid mørtelfuge udvendig. (Som jo er
diffusionsåben)
Her er en artikel fra Byggecentrum d. 18.09.2002 hvor de anbefaler at bruge
en totrins fuge.
http://www.boligtorvet.dk/boligtorvet/web.nsf/HidIDLookup/XD1F489CF15737F9AC
1256B120034AA13
En totrinsfuge er en fuge som er diffusionstæt indvendig og diffusionsåben
udvendig. Herudover skal den være åben i bunden for trykudligning.
Mvh - Martin
Martin Christiansen
> Det er gennemprøvet i flere undersøgelser, fugten trækker ikke ind i
> træværket. Jeg har aldrig oplevet det i beskriver, og har faktisk en teori
> om at det er en skrøne fra tiden i 60'erne hvor der blev lavet nogle
> usandsynlig dårlige vinduer.
I 60'erne brugte man som regel altid mørtelfuge udvendig. (Som jo er
Martin Christiansen
> Det er gennemprøvet i flere undersøgelser, fugten trækker ikke ind i
> træværket. Jeg har aldrig oplevet det i beskriver, og har faktisk en teori
> om at det er en skrøne fra tiden i 60'erne hvor der blev lavet nogle
> usandsynlig dårlige vinduer.
I 60'erne brugte man som regel altid mørtelfuge udvendig. (Som jo er
Philip Oest Møller
>
> > Det er gennemprøvet i flere undersøgelser, fugten trækker ikke ind i
> > træværket. Jeg har aldrig oplevet det i beskriver, og har faktisk en
teori
> > om at det er en skrøne fra tiden i 60'erne hvor der blev lavet nogle
> > usandsynlig dårlige vinduer.
>
> I 60'erne brugte man som regel altid mørtelfuge udvendig. (Som jo er
> diffusionsåben)
>
> Her er en artikel fra Byggecentrum d. 18.09.2002 hvor de anbefaler at
bruge
> en totrins fuge.
>
>
http://www.boligtorvet.dk/boligtorvet/web.nsf/HidIDLookup/XD1F489CF15737F9AC
> 1256B120034AA13
>
> En totrinsfuge er en fuge som er diffusionstæt indvendig og diffusionsåben
> udvendig. Herudover skal den være åben i bunden for trykudligning.
>
>
> Mvh - Martin
Du må ikke tage fejl af mig, jeg foretrækker også helst en mørtelfuge
yderst. Men jeg syntes ikke man skal afskrive en glimrende fuge til steder
hvor den kan være at foretrække, på grund af skrøner.
Der findes lidt litteratur der beskriver forholdne omkring elastiske fuger
og fugt i karmtræ:
1-trinsfuger og 2-lagsfuger omkring trævinduer i teglstensmure, SBI rapport
209 1990
Laboratorieforsøg med fuger omkring trævinduer, SBI-rapport 178 1986
Thomas Strandvig
> Lad nu være med at skyde dig selv i foden, du har selv lige argumenteret
> meget indædt for papiruld, selvom det ikke er afprøvet i mere end 5år. Men
> det er måske fordi du selv sælger og indblæser det?
>
> --
>
> Med træ hilsen
>
> Philip Oest Møller
Det har ikke så meget med fuger at gøre, men Papiruld til isolering er
faktisk patenteret i USA i 1892, og det kom til Europa efter anden
verdenskrig. Det er kanongodt produkt, som jeg selvfølgelig gerne vil lægge
navn til at sælge, bare ikke i denne nyhedsgruppe.
Ang. mørtelfuger udvendigt så husk: De skal armeres med fx. fæhår og det
skal være ren kalkmørtel. Ingen cement. Godt gammelt og gennemprøvet, og så
koster det (næsten) ingenting.
Philip Oest Møller
> > meget indædt for papiruld, selvom det ikke er afprøvet i mere end 5år.
Men
> > det er måske fordi du selv sælger og indblæser det?
> >
> > --
> > Med træ hilsen
> > Philip Oest Møller
>
> Det har ikke så meget med fuger at gøre, men Papiruld til isolering er
> faktisk patenteret i USA i 1892, og det kom til Europa efter anden
> verdenskrig. Det er kanongodt produkt, som jeg selvfølgelig gerne vil
lægge
> navn til at sælge, bare ikke i denne nyhedsgruppe.
Nej, undskyld, jeg lod mig friste.
Men fordi man har bygget svenske og norske træhuse i deres respektive lande
i mange hundred år, er det ikke ens betydende med at deres bygge metoder
passer til det danske byggemarked, tværtimod har der vist sig en masse
problemer, som det har taget år at opdage og forbedre. Så at sige at man har
100 års erfaring med træhuse er en sanhed med modifikationer.
> Ang. mørtelfuger udvendigt så husk: De skal armeres med fx. fæhår og det
> skal være ren kalkmørtel. Ingen cement. Godt gammelt og gennemprøvet, og
så
> koster det (næsten) ingenting.
Jeg kan kun give dig ret flotte, billige og gennemprøvet fuger. Men prøv at
lave sådan en fuge om en entredør til en børnehave, der går ikke mange år
før den skal udskiftes, fæhår eller kunsthår hjælper ikke her.
Iøvrigt er de kapilar sugende egenskaber for mursten så stærke, at den fugt
der efter sigende skulle trække ind i træet, blive suget ud i mustenene.
Med træ hilsen
Philip Oest Møller
"Man skal kun bekymre sig om nøjagtigheder,
Thomas Strandvig
Philip Oest Møller
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Thomas Strandvig
Det var nu ikke med tanke på terrorisme fra de små sataner, men der holder
det faktisk også bedre.
Det var med tanke på døre men stor trafik, der holder elastiske fuger bedre.
Martin Christiansen
> Det var med tanke på døre men stor trafik, der holder elastiske fuger
bedre.
Her kan man f.eks anvende ekspanderende dif.åben fugebånd. :o)
De fås både i sort og grå.
Eller man kan stoppe med tjæret værk og afslutte med dækliste.
Denne konstruktion repræsenterer noget så avanceret som en
"depot-imprægnering", idet den tætte stopning af værk er imprægneret med
trætjære, der vil bekæmpe evntuelle opståede svampeangreb på dette kritiske
og uinspicerbarer sted.
Det er synd at man aldrig bruger tjæret værk til at stoppe vinduer med mere.
Mvh - Martin
Philip Oest Møller
> bedre.
>
> Her kan man f.eks anvende ekspanderende dif.åben fugebånd. :o)
Glimrende fuge, men fungere bare ikke til murstens false uden falsen er
forberedt for det.
> De fås både i sort og grå.
Fåes vist i alle farver det skal bare bestilles, jeg er selv vild med denne
type fuge. Den er bare ikke "pille sikker". Og jeg får derfor ikke altid lov
til at bruge den.
> Eller man kan stoppe med tjæret værk og afslutte med dækliste.
Ikke så pænt, men en mulighed.
> Denne konstruktion repræsenterer noget så avanceret som en
> "depot-imprægnering", idet den tætte stopning af værk er imprægneret med
> trætjære, der vil bekæmpe evntuelle opståede svampeangreb på dette
kritiske
> og uinspicerbarer sted.
Er det ikke derfor man imprægnere karmtræ :-). Og indeholder trætjære ikke
kreosot, som er blevet forbudt? eller var det en tilsætning til trætjæren?
> Det er synd at man aldrig bruger tjæret værk til at stoppe vinduer med
mere.
Der er mange materialer og metoder jeg gerne ville arbejde med, men de høje
herre, holder ikke altid med mig :-( . (så må man jo selv blive en høj
herre, så om 5 år.... bare vent).
Martin Christiansen
> Er det ikke derfor man imprægnere karmtræ :-).
Jo, men man har jo stadig ikke den samme erfaring med levetiden for disse,
som man har med de gamle metoder. Tag f.eks. den gamle kvalitetsnorm fra
1798 som beskriver trækvalitet, dimensionering, detaljering og udførelse
vedr. vinduer... Der er mange hundrede års traditioner og erfaringer i
denne. :o)
> Der er mange materialer og metoder jeg gerne ville arbejde med, men de
høje
> herre, holder ikke altid med mig :-( . (så må man jo selv blive en høj
> herre, så om 5 år.... bare vent).
Det er jo i sidste ende også et spørgsmål om hvad kunden vil betale for.
mvh - Martin
Martin Christiansen
> Er det ikke derfor man imprægnere karmtræ :-).
Jo, men man har jo stadig ikke den samme erfaring med levetiden for disse,
som man har med de gamle metoder. Tag f.eks. den gamle kvalitetsnorm fra
1798 som beskriver trækvalitet, dimensionering, detaljering og udførelse
vedr. vinduer... Der er mange hundrede års traditioner og erfaringer i
denne. :o)
> Der er mange materialer og metoder jeg gerne ville arbejde med, men de
høje
> herre, holder ikke altid med mig :-( . (så må man jo selv blive en høj
> herre, så om 5 år.... bare vent).
Det er jo i sidste ende også et spørgsmål om hvad kunden vil betale for.
mvh - Martin
Thomas Strandvig
Længe leve de gamle håndværkstraditioner, materialer og metoder. Og tænk før
I køber alt det dyre nymodens bras, der ikke holder til 5 sekundmeter (eller
børn).
Her er en af de bedste informationskilder: http://www.raadvad.dk/
--
Med venlig hilsen
Thomas Strandvig
Philip Oest Møller
Hvem har gjort dig til overdommer :-).
> Længe leve de gamle håndværkstraditioner, materialer og metoder. Og tænk
før
> I køber alt det dyre nymodens bras, der ikke holder til 5 sekundmeter
(eller
> børn).
Endnu engang: det er desværre ikke så simpelt.
Jan Hermann
"HSC" <Hschytt...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:b16390$2pm$1...@sunsite.dk...
Jan Hermann
"Thomas Strandvig" <tho...@strandvig.dk> skrev i en meddelelse
news:3e379b04$0$13241$edfa...@dread11.news.tele.dk...